København, den 24. marts 1848.
I Formiddags blev på hovedstadens gadehjørner opslået følgende proklamation:Kongens Hilsen
til
Københavns indvånere.
For to dage siden takkede I Os jublende, fordi vi havde forekommet eders ønsker.
Nu takke Vi jer for den orden og ro, I have vedligeholdt i disse dage.
De slesvig-holstenske afsendinge har vi svaret, at Vi hverken har magt eller vilje til at lade Slesvig gå ind i det Tyske Forbund eller adskilles fra Vort elskede fædreland, men at tværtimod Danmark og Slesvig skal samles under en fri forfatning med så stor som mulig provinsiel selvstændighed for Slesvig, og at Holsten derimod som tysk forbundsstat skal have sin egen frie forfatning.
Vi har nu således gjort de indrømmelser, Vi kunne; modtages ikke Vort tilbud, skal Vi med Vort hele danske folk hævde Danmarks værdighed.
De slesvig-holstenske afsendinges sikkerhed betror Vi Vort danske folks ære.
Christiansborg Slot den 24. marts 1848.
Frederik R.
A. W. Moltke,
Præsident i statsrådet.
- Kongens svar til den slesvig-holstenske deputation lyder således:
- På Deres andragender har Vi at meddele Dem:
at det er Vor agt at tilstå Vort hertugdømme Holsten som en selvstændig tysk forbundsstat, en på en udstrakt valgrets grundlag bygget i sandhed fri forfatning, hvori navnlig også folkevæbning, trykkefrihed og foreningsret vil finde deres fyldestgørelse;
at som følge deraf Vort hertugdømme Holsten ved siden af en egen regering og militærforfatning også vil erholde særskilte finanser, så snart den gensidige opgørelse, ved siden af de øvrige betingelser for en union med Danmark og Slesvig, er fastsat;
at Vi tillige åbent vil slutte Os til bestræbelserne for oprettelsen af et kraftigt og folkeligt tysk parlament;
al Vi hverken har ret eller magt eller vilje til at indlemme Vort hertugdømme Slesvig i det tyske forbund, hvorimod Vi vil styrke Slesvigs uopløselige forbindelse med Danmark ved en fælles fri forfatning;
men ved siden deraf kraftigt vil beskærme Slesvigs selvstændighed ved udstrakte provinsielle institutioner, navnlig, en egen landdag og særskilt forvaltning.
Tillige vil Vi bebude Dem:
at det er Vort alvorlige ønske, i oprigtig samvirken med Vore kære og tro undersåtter, at grundlægge fred og frihed i Vore Lande;
at Vi tillige erkender det som den legitime fyrstes helligste pligt, med al magt at beskytte lovens herredømme og landefredens opretholdelse.
Givet på Vort Slot Christiansborg, den 24. marts 1848.
Frederik R.
A W. Moltke,
Konseilspræsident
(Kjøbenhavnsposten, 24. marts 1848).
- Man kan vel forestille sig, at det nye ministeriums tid hidtil har været væsentlig optaget af forholdet til hertugdømmerne; men det synes dog, at det havde været ikke mindre vigtigt og langt lettere tillige at forordne noget bestemt i frihedens retning: det nye ministerium er allerede tre dage gammelt og har endnu ikke ophævet censuren og gennemsynet! Hvor længe skal disse trældomsbånd - om også kun tilsyneladende - hvile på den danske presse? Og behøvedes der mere end en simpel tilkendegivelse om deres ophævelse? I Tyskland eksisterer censuren ikke mere; ikke engang af navn. Derimod består den endnu i Danmark.
Censuren blev i øvrigt hævet samme dag, og ordlyden blev gengivet i Kjøbenhavnsposten dagen efter. Kjøbenhavnsposten var også hurtigt ude med at de rygter om opstand i Kiel og kup i Rendsborg som havde skabt den ophidsede stemning under den slesvig-holstenske deputations besøg i København, ikke var rigtige. Men da var det for sent, snebolden var allerede begyndt at rulle:
(Kjøbenhavnsposten, 24. marts 1848).
- Apenrade Avis indeholder ligeledes følgende: Af alle de kolossale rygter der i disse dage har cirkuleret her, har det sidste om tildragelserne i Rendsborg, vist sig lige så ubegrundet, som de tidligere om et oprør i Kiel. Rigtignok åbnede Olshausen mødet med en tale, hvori han udtalte sig i overensstemmelse med den Kieler borgerforenings erklæring, og næsten opfordrede til rebellion, til at indgribe afgørende handlende i begivenhedernes gang, men grev Reventlou misbilligede i stærke udtryk hans ubetænksomme provokationer og opfordringer. I borgerforeningen forfattede man en adresse, hvis overensstemmelse med hin Kieler erklæring tydelig vidner om oprindelsen fra en og samme fabrik; en del soldater, for hvilke der var blevet skænket dygtig, underskrev, men de udtalte senere ved koldere sind deres fortrydelse derover for deres officerer. Dette er, som sagt, det væsentlige af hvad der er sket.
I hertugdømmerne havde den ophidsede stemning mod deputationen allerede sat en bevægelse i gang.
(Kjøbenhavnsposten, 24. marts 1848).
- Altonaer Merc. af 21. siger: "Den almindelige bevægelse har også oversvømmet vore hertugdømmer, og politimagten kan ikke mere sætte nogen dæmning mod de fremskyldende vover. Den halvt frigivne presse emanciperer sig, og "Kieler Corresp." angiver tonen. I improviserede borgerforeninger og i folkeforsamlinger sættes nu beslutninger og opstilles fordringer. Også de stænderdeputerede, som faktisk er blevet slesvig-holstenske, har opgivet den observerende stilling, hvori man endnu for ganske kort tid siden syntes at ville forblive, ligeoverfor danskernes udfordringer, og træder nu afgørende frem med fordringer, som ikke blot går langt videre end den af de stænderske vælgere afgivne og af regeringen tilstedede erklæring, og hvad hidtil forlangtes, men som endog overskrider alt folkeretligt bestående. Frivillig vil landets regent - selv om han kunne det for de danskes skyld - næppe indvillige, allermindst i det sidste, og i sidste instans må der da afgøres på folkeretlig vis om
disse Fordringer.
Fra Kiel meddeler samme blad følgende brev af 20. d. s.: Ifølge andragendet fra borgerforeningen om indførelsen af borgernes bevæbning har råd og borgerskab i et møde i dag udtalt sig derfor, nemlig således at en kommunalgarde af borgere skal dannes, til hvilken også ikke-borgere kan slutte sig, dog kun mod at væbne sig på egen bekostning. Det lovligt nødvendige skridt til regeringen vil i denne anledning allerede i morgen blive afsendt fra autoriterne hersteds. På samme tid vil indskrivningen af frivillige som kan melde sig til optagelse i borgervæbningen, begynde. - Der siges også at kommunen havde besluttet at give 2000 rthl. til borgervæbningen. I et andet brev fra Kiel af s. d. siges, at den til København afsendte deputation ventedes tilbage som i dag, og at der om lørdagen fra alle landets dele vil indfinde sig talrige mænd, for at modtage det kongelige afgørende svar. - I Glückstadt var også en borgervæbning i færd med at danne sig.
(Kjøbenhavnsposten, 24. marts 1848).
- "Dannevirke" indeholder den mest detaljerede efterretning om mødet i Rendsborg, som man endnu har læst på tryk. En del slesvig-holsteneres hensigt om at revoltere og bemægtige sig Rendsborg fremgår deraf utvivlsomt. Olshausen har vist sig som den mest fanatiske, fra ham er ikke alene det bekendte andragende om Slesvigs adskillelse fra Danmark udgået, og han har ligefrem opfordret borgerne til at skaffe sig våben, da man ikke kan vide, når de danske vil komme. Men han havde derved endog den dumdristige uforskammethed at trøste forsamlingen ved at tilføje, at de danske jo var "et dovent, dorsk og usammenhængende folk, der ved deres sidste uheldige demonstrationer havde gjort sig latterlige i hele Europas øjne, og kom de først, så var man vits på sejr, når man blot havde våben i hænderne". *) Men han blev alvorlig gendrevet af Reventlow og Bargum. Ligeledes tilbød Gülich, Beseler og Tiedemann sig at gå som gesandter til det tyske parlament, som vel snart skulle sammenkaldes i Frankfurt. I samme nr. af "Dannevirke" opfordrer L. Skau den slesvigske forening, som i lang tid ikke har givet noget livstegn fra sig, til en Generalforsamling i Haderslev den 31. dennes, og ligeledes læses i bladet en adresse til Kongen, der cirkulerer i nord- og mellemslesvig, hvori andrages på at Holsten Lauenborgs krigsstyrke må blive sondret fra Slesvigs, da slesvigerne ikke i mindste måde ønsker at blive udkommanderede til kontingentet, samt at Rendsborg som dansk fæstning, må få dansk besætning og Slesvig selv modtage en stærkere dansk troppeafdeling i sit skød, for således bedre at kunne modstå de statsopløsende tendenser. Derhos andrages på oprettelsen af almenvæbning, samt på en forfatning grundet på en fuldkommen udstrakt valgret.
*) Vi må tilstå at vi hidtil har anset hr. Olshausen for en oplyst frisindet mand, men han har nu vist at være det modsatte. At bruge sådanne midler til at fanatisere folkene mod hverandre har aldrig værer foragteligere end på et tidspunkt som nu, da den ædle Lamartine i det franske folks navn opfordrer nationerne til at anse, og behandle hverandre som brødre. Den, der betjener sig deraf, viser at han under sin frihedsmaske kun er en lejesvend af tyranniet, der nu må søge sin sidste tilflugt i nationalhadet; men ham selv skal vanæren ramme, for nationerne vil i frihedens lys lære at agte og kende hverandre, de vil indse, at de ikke har årsag til at hade og ringeagte andre end de enkelte skrydere, der vil rejse den blinde strid imellem dem for at tilrane sig selv den vilkårlige magt; vi håber at hr. Olshausen snart vil se, sine landsmænd overtydede herom på en for de danske værdig måde.
(Kjøbenhavnsposten, 24. marts 1848).
- De nordslesvigske blade udtaler sig på meget beroligende måde om tilstanden der, og tillige på en meget indigneret måde om forsamlingen i Rendsborg. Således ytrer Flensborg Avis: "Den forsamling som afholdtes i Rendsborg, synes at have givet nogle personer anledning til at spille komedie. Hvad vi har hørt om Olshausens tale, forekommer os som en prædiken til oprør med væbnet hånd, men denne agitator blev ikke blot kraftigt gendrevet
af Reventlou og Bargum, men endogså gjort latterlig. Flere af de tilstedeværende deputerede afholdt sig aldeles fra afstemningen. Olshausen og konsorter ville påtvinge Slesvig den meget tvivlsomme lykke at blive inkorporeret i det tyske forbund, og disse mænd undser sig ikke for at sige at folket i Slesvig ønsker en sådan tilknytning! Hvorledes er det muligt, i den grad at træde sandheden under fødderne, i den grad at fornærme befolkningen, at ville påtvinge den et så vanvittigt ønske! Befolkningen ønsker, at det statsretlige forhold skal blive som det er. Enhver som ikke er døv for sandheden, vil overalt høre, at dette partis rabulisterier slet ikke finder noget medhold her. Vi håber at befolkningens sunde fornuft vil gøre alle dette partiets oprørske handlinger til intet, og at de i det højeste kun gør sig selv latterlige.
(Kjøbenhavnsposten, 24. marts 1848).
Ligesom de danske aviser qva mistilid til slesvig-holstenerne havde fået sidstnævntes hensigter galt i halsen, havde slesvig-holstenerne fået situationen i Danmark galt i halsen. Her den fulde ordlyd af den provisoriske regerings proklamation 24. marts 1848. Bemærk at den hertug der omtales her, er Frederik 7. (også hertug i Slesvig) der af marts-ministeriet havde fået vredet armene om og frivilligt havde trukket sig som konstitutionel monark den 22. marts:
Mittbürger! Unser Herzog ist durch eine Volksbewegung in Kopenhagen gezwungen worden, seine dieherigen Rathgeber zu entlassen und eine feindliche Stellung gegen die Herzogthümer einzunehmen. Der Wille des Landesherrn ist nicht mehr frei und da Land ohne Regierung. Wir werden es nicht d?l?en w?llen, dass deutsches Land dem Raube der Dänen preisgegeben werde. Grosse Gefahren erfordern grosse Entschliessungen; zur Bescheidigung der Grenze, zur Aufrechthaltung der Ordnung bedarf es einer leitenden Behörde. Folgend der dringenden Nothwendigkeit und gestä??t durch da uns bisher bewisene Zutrauen, haben wir, dem ergangenen Rufe folgend, vorläufig die Leitung der Regierung übergenommen, welche wir zur Aufrechtaltung der Rechte des Landes und der Rechte unseres angestammten Herzogs in seinem Namen führen werden. Wir werden sofort die vereinigte Ständer-Versammlung berufen und die üb??n??? Gewalt zurückgeben, sobald der Landesherr wider frei sein wird oder von der Stände-Versammlung andere Personen mit der Leitung der Landes-Angelegendenheiten beauftragt werden. Wir werden uns mit aller Kraft den Einheits- und Freiheits-Best?edungen Deutschland anschliessen. Wir fordern alle wohlgesinnten Einwohner des Landes suf, sich mit und zu vereinigen. Lasst uns durch Festigkeit und Ordnung dem deutschen Ba?erlanbe?ein würziges Zeugniss des patriotischen Geistes geben, der die Einwohner, Schleswig-Holstein erfüllt. Der abwesende Advokat Bremer wird aufgefördert werden, der provisorischen Regierung beizutreten. Kiel, den 24. März 1848. Die provisorische Regierung: Beseler. Friedrich, Prinz zu Schleswig-Holstein. F. Reventlow. M. T. Schmidt.
(Königlich Privilegirte Berlinische Zeitung von Staats- und gelehrten Sachen", 27. marts 1848)
Den provisoriske regering i Kiel krævede den 24. marts Slesvig og Holsten tilknyttet det tyske forbund. Rendsborg blev indtaget og hæren organiseret.
Det seneste årtis gensidige opbygning af mistillid og mistænkeliggørelse havde nu fået militære konsekvenser. Retfærdigvis må det vel tilføjes at københavnerpressens retorik gennem 10 år kunne danne grundlag for den fejlagtige opfattelse at Frederik 7. var blevet taget som gidsel. Bemærk at selv på dette tidspunkt opfattede man stadig at Frederik 7. udover at være kongedømmet Danmarks konge også var hertugdømmernes hertug.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar