Hertugdømmerne. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavn den 29de Marts.

Hertugdømmerne. De trøstelige Efterretninger, som gives os fra selve Fjendens Hovedleir, ere vistnok de bedste, fordi de meddeles uvilligt og ere aldeles paalidelige. En saadan i høieste Grad trøstende Efterretning - der viser en Vaklen, Uenighed og begyndende Kamp i Privatinteresserne, som ikke kunne andet end baade bestyrke Troen paa at Folket selv aldeles ikke er for blodig Kamp, og at endog Hovedmændene ikke handle i Samdrægtigbed - indeholdes i temmelig klare Udtryk i Følgende fra Kiel, som findes i "Börsenhalle". Efterretningen lyder saaledes:

"Om Constitueringen af den provisoriske Regjering indeholder "Kieler Corresp.-Blatt" af 24de følgende Enkeltheder: Igaar Eftermiddag ankom Beseler hertil og der blev strax sendt Stafetter til Grev Reventlow og Prindsen. Beseler raadslog først med forskjellige Personer, og derpaa forhandledes til langt ud paa Aftenen om Sammensætningen af Regjeringen. Flere Forslag bleve forkastede, navnlig ved Indvirken af en Række frihedselskende Mænd, som havde forsamlet sig paa Raadhuset. Omtrent Kl. 11 begav Beseler sig til de paa Raadhuset Forsamlede, og her blev i længere Tid discuteret om Sammensætningen af Regjeringen og den Færd, den havde at følge. Imod de tidligere berørte Regjeringsmedlemmers Personer opstod mange Slags Indsigelser og navnlig blev fra flere Sider forlangt, at Olshausen og Clausen skulde være Medlemmer af Regjeringen, og deres Pladser holdes dem aabne indtil deres Tilbagekomst fra deres Sendelse til Kjøbenhavn, samt at der, til fremdeles Ordning af vore Forhold, skulde indkaldes en Forsamling af Folke-Repræsentanter, som strax maatte vælges efter en fri Valglov, og som i høiere Grad vilde nyde Landets Tillid end de nuværende Stænder, som paa ingen Maade ere det fuldstændige Udtryk af Folkevillien. Olshausens og Clausens Fraværelse hindrede dog deres Optagelse i den provisoriske Regjering, og endskiøndt der langtfra ikke blev tilveiebragt nogen fuldstændig Eenstemmighed i denne Forsamling, enedes man dog saa nogenlunde om, at den provisoriske Regjering skulde bestaae af de i Begyndelsen nævnte fem Personer, og at den skulde indkalde begge Hertugdømmernes Stænderforsamlinger i Fællig, for at disse enten kunde bekræfte dem eller vælge en ny Regjering. - Beseler gik derpaa bort og vendte derpaa Klokken 1 om Morgenen tilbage til Raadhuset med de tre andre herværende Medlemmer af den provisoriske Regjering og erklærede Forsamlingen, at de nævnte Herrer, i Betragtning af Landets trængende Forhold, havde erklæret sig at ville overtage den provisoriske Regjering og sendt efter Hr. Bremer, som uden Tvivl vilde tiltræde Regeringen. Derpaa forelæste han Proklamationen, (meddeelt i dette Bl. Nr.74) Forsamlingen hørte med spændteste Opmærksomhed paa Forelæsningen af Proklamationen. Det var klart, at den provisoriske Regjering havde den Opgave, i denne sin første offentlige Act ikke alene at stille Opfordringen til at offre Blod og Eiendom for Tingenes nye Orden og Fædrelandet, som skulde repræsenteres ved den, men at den tillige deri maatte udtale sig angaaende de Hovedgrundsætninger, hvor under den tænkte at overtage Ledningen. Naturlig mistvivlede Ingen om at i dette Øieblik vilde de almene tydske Fordringer være Grundlaget for enhver Form af Constitueringen. Rigtignok var dette antydet i Proklamationen, men i Gjerningen var det dog blot kun en Antydning. Begivenhedernes Paatrængen, som frem for Alt fordrede den absolute Eenhed imellem Folk og Regjering, gjorde det derfor dobbelt nødvendigt, at der blev afgivet en bestemt Erklæring angaaende dette, for det hele offentlige Folkeliv, for Friheden saavelsom for alle Anskuelsers faste Sammenfatning, afgjørende Punkt. Da Proklamationen var bleven oplæst , fremtraadte derfor flere af de Tilstedeværende, for at foranledige en saadan, i det mindste mundtlig, Erklæring fra den provisoriske Regjerings Side. De vilde først og fremmest Anerkjendelsen af de almene tydske Fordringer: ubetinget Trykkefrihed, Edsvorneretter, Ret til Folkeforsamlinger, Folkevæbning med Valg af alle Officererne og en Valglov paa Statsborgerdømmets frieste Basis; de ønskede, at disse skulde optages i Proklamationen; de erklærede at dette maatte være den uundgaaelige Betingelse for enhver sand, fuldstændig og varig Hengivenhed. Efter at man kort og energisk havde udtalt sig derom, tog Hr. Grev Reventlow Ordet og erklærede, at under det nærværende Opsving af den hele eenhedlige Bevægelse var der ikke at tænke og var der ikke tænkt paa at blive tilbage for det øvrige Tydfiland. Han erklærede i den provisoriske Regjerings Navn, at den, under Udtrykket: "Slutning til Tydsklands Eenheds- og Frihedsbestræbelser", netop har forstaaet og vil have forstaaet hine Fordringer, saavel som en afgjørende Deeltagelse af Hertugdømmerne i enhver Form , hvori Tydskland vil constituere sig som et Heelt; at den provisoriske Regjering er overtydet om, at Folkets Kraft og Fremtid kun kan bestaae i disse Fordringers Opfyldelse, og at den selv vil gjøre Alt, hvad der staaer til den, for denne Opfyldelse. En saadan lige saa bestemt som kraftigt given Erklæring maatte, da den tilfredsstillede Folkets ædleste og bedste Ønsker, finde almeent Bifald. Hr. Greven spurgte derpaa, om de Tilstedeværende vare beredte til, paa dette Grundlag, med Blod og Eiendom at staae ved Siden af den prov. Begjering i dens tunge Opgave. De svarede med et eenstemmigt Ja, og et Hoch for de Mænd , som i saadanne Tider overtoge Ledningen af vore Anliggender og Forvaringen af vore Rettigheder. Derpaa begav den provisoriske Regjering sig med alle Tilsteværende foran Raadhuusporten. Her fremstillede Regjeringens Præsident , Beseler, Landets Stilling; han udtalte i faa, men kraftige Ord, Nødvendigheden af den den inderligste Sammenslutten og kraftigste Repræsentation af vore Landsrettigheder, erklærede derpaa , at den provisoriske Regjering havde constitueret sig og forelæste Proklamationen. En uendelig Jubel brød frem, gjennemtrængt af Bevidstheden om, at Schlesvig-Holsteins Historie med dette Øieblik gik en ny og skjønnere Tid imøde, og der gjaldede et tusindstemmigt "Hoch" efter det andet paa Torvet og i Gaderne og den provisoriske Regjerings Constituering var fuldbyrdet. - Vor provisoriske Regjering har udnævnt Prof. Droysen og Dr. Ahlmann til sine Secretairer."

Saavidt Artiklen i Børsenhalle.

Vi have med Velvillie modtaget "Hamburger Nachrichten" fra Mandag, og endvidere faaet mundtlige Meddelelser af flere Reisende. Disse stemme alle overeens deri, at de som saa skrækkelige skildrede tydske Friskarers Hjælp ikke er modtaget af Prindsen af Augustenborg, som har forbeholdt sig først at kalde dem til Rendsborg naar han skulde komme til at behøve dem. Endeel af dem ere fra Rendsborg komne tilbage til Kiel, da de ikke engang kunde finde Natteleie, men maatte ligge paa Halm. I det Hele ere disse Gjæster ikke synderligt velkomne, trods alle Forsikkringer om det Modsatte; ogsaa er det ganske bestemt, at den skjulte Stemning hos de fleste Kjøbstadbeboere er Ængstelighed, paa Grund af den Fare, hvorfor de see deres Handel, Skibsfart og Næringsbrug i alle Retninger udsatte. I bemeldte Avis, for Mandag, findes ikke endnu nogen Efterretning om at Flensborg har erklæret sig for de Oprørske eller er besat af dem. De Reisende have tillige fortalt, at Frederiksort befæstes af de oprørske Tropper. Af nogle nyere Foranstaltninger ved den provisoriske Regjering sees, at Advocat Bremer nu ogsaa er tiltraadt som Medlem.

I Rendsborg, hvor Hertugen af Augustenborg er ankommen, talte man vel om den Tilsikkring om Hjelp, han skal have faaet fra Preussen, men Kongen af Preussens Skrivelse til ham synes ikke at være bleven offentliggjort. Vi maae endnu tilføie, at endog efter "Børsenhalles" Beretninger var man i Altona saa lidet tilfreds med Prindsen af Augustenborgs Indlemmelse i den provisoriske Regjering, at Ingen i den store Borgerforsamling vilde istemme det for ham udbragte Hoch, endskjøndt, som Bladet siger, der blev udbragt Hoch for mangfoldige Personer og Ting.

Under 26de hedder det i Hamborger Nachrichten, at Advocat Claussen skal være reist til Berlin for at anmode om Militairhjelp; men dette angives kun som et Rygte, og overhovedet forraade alle Efterretningerne i de tydske Blade, at man ikke ret stoler paa sin egen Styrke, men søger ved løse Rygter om fremmed Bistand at styrke Tilliden. 

Vistnok have de ogsaa Grund til ikke at ansee sig betryggede ved egen Styrke; thi den overordentlige Kraftudvikling, der har fundet Sted under Krigsministeriet, de mange Frivillige, som have meldt sig, den levende Begeistring, der besjeler Tropperne, den ypperlige Holdning de vise, og den ophøiede fædrelandske Følelse som gjennemstrømmer hele Nationen, give fuldt Vidnesbyrd om at Danmarks Ret og Ære ville blive forsvarede med Samdrægtighed og Kraft, at Hs. Majestæts i Dag givne Opfordring vil skee Fyldest i videste Udstrækning, og at her er Enighed, Orden og ægte Fædrelandskjærlighed. Maatte der nu snart vise sig Krigsfartøier i de slesvigske og holsteenske Farvande og foran deres Havne, det vilde endydermere lære Oprørerne at frygte, føre de Vildledte tilbage til deres Pligt og give de Undertrykte Frihed til at vise deres sande Sindelag for den danske Sag.

- I dette Øieblik erholde vi Efterretning om at vore Krigsfartøier ere komne betids nok til Als for at frelse denne Ø. (Der er hersteds skeet Opfordring til alle Frivillige om at indfinde sig i Korsøer, hvorfra de ved Krigsfartøier ville blive overførte til Hertugdømmerne; Søfolkene derimod skulle indfinde sig i Kjøbenhavn).

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 29. marts 1848, 2. udgave).