Det er bekjendt, at Undertegnede i sin Tid udarbeidede en Plan til en større Badeanstalt med Hotel, Lidoen kaldet, paa Revshalen ved Kongedybet, hvor Badevandet er reent ublandet Havvand, frit for at influeres af Hovedstadens Kloaker, saaledes som alle de herværende Badeanstalter i Havnen og langs Kysten, hvor Vandet i høi Grad er væmmeligt og i sanitair Henseende skadeligt, hvilket Hr. Professor Hornemann oplyser i en Afhandling f. A. i hygieinisk Tidsskrift. Denne Badeø, hvortil Regjeringen skjænkede et betydeligt Areal af nævnte Grund, kom dengang ikke videre end, at den i Tegning med Text blev offentliggjort i "Illustreret Tidende", hvor den vandt almindeligt Bifald, navnlig blandt alle Hovedstadens Læger.
Men da dette Livsspørgsmaal for det almene Vel (Badning i reent og ublandet Havvand eller Kloakblanding) har naaet sit Culminationspunkt, undlader jeg ikke at offentliggjøre, at det høie Krigsministerium for at fremme denne gode Sag har tilstaaet mig fri Disposition over ca. ½ Tde. Land af Lynettens østlige Deel ved Kongedybet, hvor der sidst i denne Maaned vil blive aabnet en Badeanstalt for Publicum, som Undertegnede, i Forening med Hr. Tømmermester Hyttmann jun. og ved Hr. Professor Hornemanns Understøttelse, har anlagt, og hvor Badevandet vil svare til Øiemedet.
Forbindelsen med Badet vil skee fra Toldboden hvert 20de Minut i 5 a 6 Minutter for 16 sk pr. Bad med Overfart, Tour og Retour, ved en Dampbaad med Ruf. Paa selve Øen vil foruden de nødvendige Afklædningskamre blive anbragt en lille Villa med Veranda og Restauration.
At Refshalen ved Kongedybet vil faae en stor Fremtid som Badested, og at mit Forslag til et større Badeetablissement der, ogsaa vil trænge igjennem, anseer jeg for utvivlsomt, naar Publicum lærer Vandets Fortræffelighed at kjende; og det er ligesaa utvivlsomt, at der ikke gives nogen Hovedstad i Europa, hvor Naturen som her har rækket Haanden ved at lægge en saa reen Havstrøm som Kongedybet med et saa herligt Sandrev som Refshalen ligefor Døren, midt i en smuk Omgivelse, uden at der for længe siden vilde have været anlagt en storartet og fordeelagtig Badeanstalt.
Nærmere Underretning om Dagen, da Badet paa Lynetten aabnes, skal snarest blive meddeelt.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 14. juni 1867).
Lynettebadet ved Kongedybet.
Da der hersker forskjellige Meninger blandt Publikum om den virkelige Veilængde til Lynettebadet, skal jeg tillade mig i det Nedenstaaende at oplyse om Vejlængderne til de forskjellige Bade i og ved Kjøbenhavn. Efter den almindelige Regel antages enhver Veilængde her at udgaa fra Hesten paa Kongens Nytorv som Hovedstadens Midtpunkt. Fodgangen, regnet fra det nævnte Punkt til Engelbrechts og Bechs Bade er 3600 Alen. til Vesterbroes Bade 5000 Al., til Ryssensteen 2400 Al. og til Lynettebadet 2000 Al.; vil man kjøre i Omnibus eller Sporvogn, da gaaer disses Veie nær ved Veien til Lynettebadet. Hvad "Venedig" angaaer, da kan dette Bad i intet Tilfælde komme i Betragtning, da det kun er en sørgelig Parodi paa en Søbadeanstalt. Man seer altsaa af disse forskjellige Vejlængder, at for Fodgængere er Lynettebadet det nærmeste, thi de fem Minuters Overfart i Dampbaaden kan vel ikke fatigere med Hensyn til at naa Maalet. Kommer dertil den styrkende Søluft, det fortrinlige, sunde, kraftige, salte og krystalklare Havvand ved Kongedybet med den rene, lyse Sandbund fremfor det til alle Tider mere eller mindre kloakblandede og slimede Badevand ved de i Kjøbenhavn og langs Kysten værende Badeanstalter, da staaer Lynettebadet først i alle Retninger. Jeg skal ikke videre udtale mig om dette Bad, men ganske overlade til Publikum at afsige Dommen om dets forskjellige gode Egenskaber, naar det aabnes, hvilket vil blive offentliggjort om nogle Dage; kan skal jeg tilføje, at efter Fleres Ønske er der anbragt paa Dybet et stort hængende Basin for Børn og Ikke-Svømmende.
I Juli 1867.
(Dags-Telegraphen (København) 26. juli 1867)
Badet åbnede 6. august 1867. 1868 indrettedes kamre med isoleret bassin med sandbund til de som ønskede at være afsondret, styrtebad og forfriskningslokalet "Norskehullet". Den modtog ikke kvinder. Den omtales i en artikel (se her på bloggen) i juni 1873. Badeanstalten bestod så længe løjtnant Saxtorph levede, men gik så ind, i 1875 var den nedlagt. For at få frisk havvand måtte københavnerne tage til Charlottenlund, Klampenborg og Skodsborg med tog. Indtil 1872 bestod området af sandbanker, men så begyndte Københavns havnevæsen at fylde massevis af jord på så der kunne bygges til skibsværftet Burmeister og Wain. Det er formentlig i forbindelse med dette at badeanstalten blev nedlagt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar