"Dgbl." er blevet anmodet om at optage Følgende: Paa Vesterland Sild er der iaar oprettet en ny Badeanstalt, som fortjener at omtales, da den bedre end nogen anden yder et Bad af Nordsøens kraftig rullende Bølger. De fleste Badeanstalter ved Nordsøen, navnlig ogsaa den paa Føhr, ere indrettede saaledes, at Badevognene kjøres ud i Vandet; paa Silde derimod kjøres Vognene kun til Strandens Kant, og man faaer da ved at lægge sig paa del flade Sand den ene kraftige Bølge over sig efter den anden. Hvor velgjørende er saadant Bad er, kan kun den beskrive, som har forsøgt det, og hvor kraftigt og styrkende der er, kunne de Mange bevidne, som i flere Aar helbredte ere vendte tilbage derfra. Patienter, som vare aldeles lammede paa alle Lemmer og maalte bæres ud til Stranden, have i kort Tid faaer deres Lemmers Brug igjen, nerveuse og hysteriske Tilfalde ere blevne totalt hævede, kirtelsvage Personer ere blevne betydelig bedre, kort sagt Badet har i flere Aar vist sig saa fortræffeligt, at Opmærksomheden omsider er bleven henledet derpaa, og en større Anstalt arrangeret saavel med Telte som Badevogne, da Bølgegangen ikke tillader, at saadanne anbringes umiddelbart i Vandet selv, saaledes som ellers er Tilfældet. Man kunde mene, at dette Bad maatte være farligt; det er det imidlertid ikke, thi Bølgernes Magt brydes ved en udenfor liggende Sandrevle, der derover dem Kraften til at tage Badegæsten med sig tilsøes, uden at den velgjørende Kraft derfor tabes. For os her i Norden, som ere mer fortrolige med Badning, har dette Bad ikke saa meget Alskrækkende som for den, som aldrig har brugt Bade for og kommer hertil fra det Indre af Tydskland eller andre saadanne Steder; det er derfor rimeligt, at Badet vil blive stærkt benyttet af Danske. Øen Sild frembyder tillige ved sine interessante Naturforhold adskillige Adspredelser. Hos de for deres Reenlighed bekjendte Beboere findes der godt Logis for Familier og Personer, som ville bo sammen. I Restaurationslokalet er der Logis for enkelte Personer og hver Dag Table d'hote, bestaaende af tarvelig og renlig behandlet Kost, saaledes som Folk ialmindelighed ønske det. Jeg kan derfor ikke Andet end anbefale Enhver, som vil tilbringe nogle behagelige Uger med al udhvile sig og styrke sig til sin Gjerning, at tage til Badet i Vesterland paa Sild. Veien dertil gaaer enten over Husum fra Flensborg med Dampskibet "Hammer" til Sild eller ogsaa fra Flensborg til Høier, hvortil der fra den 1. Juli hver Aften afgaaer lukket Befordring. Fra Høier gaaer der 3 Gange ugentlig Færge til Sild.
(Ribe Stifts-Tidende 28. juni 1858).
Beboerne på Sild (Sylt) havde i århundreder levet af skibsfart. Men i 1855 startede den første søbadeanstalt, forløberen for kuranstalterne i Vesterland Sylt midt på øen. I 1855 kom der dog kun 98 badegæster, øen havde da omkring 500 indbyggere, og det var så som så med komforten. Det ændrede sig i 1858 da man opførte et hotel "Dünenhalle", det senere "Hotel Union" (nedrevet 2002). Tilstrømningen hæmmedes især af de vanskellige transportveje dertil. Sydfra måtte man rejse med jernbanen fra Hamborg til Rendsborg, og derefter til Husum. Herfra kom man med dampskib først til Föhr, dernest til Sild. Herefter steg antallet af turister til 2.000 i 1880, 22.000 i 1905.
W. Dreesen: Klitter ved øen Silds vestkyst. Wandtafeln für den Unterricht in der Geologie und physischen Geographie. Düne an der Westküste der Insel Sylt. 1889. Det Kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.
Dünenhalle blev bl.a. besøgt af Frederik 7. og grevinde Danner i juli 1860. Der var da kommet flere hoteller til, fx Standhotel. Samtidig med kongens besøg udviklede sig en skandale da en af badegæsterne, dr. Reinck fra Bremen udbragte en skål for kongen der blev citeret i Flyveposten den 2. august 1860 således:
"Nun, meine Lieben, wollen wir auch - un der Hoffnung dass wir Alle gute und brave Deutsche sind - die Gesundheit des Königs trinken, der uns heute besucht, aber auch nur unter der einen Bedingung - "als Herzog von Schleswig-Holstein"; dass er uns künftig regieren möge wie er soll, wie er muss und wie es uns von Rechtswegen zukommt, als Herzog von Schleswig-Holstein!! Hoch lebe der Herzog! Hurrah! Hurrah! Hurrah" etc. etc."
("Nu, mine kære, vil vi også - i håbet om, at vi alle er gode og modige tyskere - drikke for kongens sundhed, den konge, som besøger os i dag. Men kun under én betingelse - "som hertug af Slesvig-Holsten"; at han i fremtiden må regere os, som han skal, som han skal og som vi lovmæssigt har ret til, som hertug af Slesvig-Holsten!! Længe leve hertugen! Hurra! Hurra! Hurra" osv. osv.")
Frederik 7. var konge over Danmark og hertug over Slesvig, Holsten og Lauenborg, men ikke desto mindre skabte det voldsom forargelse i de københavnske aviser. Herredsfogden nedlagde forbud mod at værten Orth afholdt kurballer oftere end hver 14. dag. I Dünenhalle kunne dette ske hver uge. Det blev ikke bedre af at Strandhotel blev stærkt besøgt. Dannevirke skrev den 9. august at Orth formentlig ikke var utilfreds med straffen idet kurgæsterne herefter strømmede til hans salon, mens musikken i Dünenhalle spillede for tomme vægge, og det således blev værten i sidstnævnte som kom
"til at betale gildet, idetmindste indtil en eller anden tydsk Doktor atter hjælper ham paa Benene ved at synge "Schleswigholstein" eller sligt.
I 1865 besøgte den preussiske kronprins Sild og Dünenhalle. Her blev de efter Lemvig Avis 5. august 1865 mødt af det slesvig-holstenske flag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar