Grundlovsfejringen 1858 blev beskrevet forskellige steder. To mænd havde arrangeret musikkorps gennem Københavns gader med fyrværkeri på glacierne. Der var også større arrangementer, bl. a. på Bellevue, i Tivoli, og som nedenfor referet, i Alhambra:
Grundlovsfesten paa Alhambra havde samlet et temmelig talrigt, vel omtrent af 5 til 6000 Personer bestaaende meget elegant Publicum. Som en Følge af det korte Varsel, der havde været givet Etablissementets Directeur, Hr. Lieutn. Garde, til Arrangementet, begyndte Festlighederne just ikke til den bestemte Tid, hvilket fremkaldte endeel Uvillie hos Publikum. Festens alvorlige Deel aabnedes saaledes først Kl. 6½ med 3 Kanonskud , hvorpaa Overretsprocurator Damkjær foreslog Etatsraad Spandet til Dirigent. Denne opfordrede til at afsynge den første af de omdeelte Sange (af Prof. H. P.Holst), hvorpaa Damkjær mindede om den Kjærlighed og Taknemlighed mod Kongen, som vi Alle skyldte ham og udtalte den Forvisning, at Han vil værne om vor Frihed og aldrig bøie Nakken under tydsk Trældom. Det udbragte "Kongen leve!" besvaredes med 9 kraftige Hurraer. Efter at den anden af de omdeelte Sange (af Ploug) var afsungen fremtraadte Grundtvig og holdt et humoristisk Foredrag om Grundloven, idet han udtalte, at der hos Folket var Haab om at den vilde blive gammel og "gamle Danmark" endnu ældre, men "saalænge der var Haab, var der ogsaa Liv!" Det udbragte "Leve" for gamle Danmark modtoges med stærk Acclamation. Nu sang man den tredie Sang (af El. R.), hvorpaa Rimestad talte "for Grundloven" idet han udviklede de Farer, for hvilke den var udsat og Grundene dertil, "men enhver Constitution har jo sine Modstandere og er udsat for Angreb". For Grundloven, som var det fasteste Baand mellem Kongen og Folket, udbragte han et "Leve", som besvaredes af 9 rungende Hurraer. Efter at derpaa Sangen: "Længe var Nordens" osv. var bleven afsungen, talte Cand. Brandt (lærer ved Grundtvigs Høiskole) om de tre nordiske Brødre, som længe havde været adskilte, men som nok engang vilde samles for at jage Tydskerne til Hekkenfeldt eller idetmindste til Wandsbeck. Han udbragte et Leve for de nordiske Trillinger, for den nordiske Enighed, som optoges med stærkt Bifald. Efterat "Danmark, deiligst Vang og Vænge" var bleven afsungen, mindede Barfod om, al Danmarks Historie begyndte med Kampen mellem Tydskland og Danmark, under Brødrene Dan og Angel, under hvilke Kampe Sønderjylland stedse have maattet tage den første Tørn af; derfor udbragte han et Leve for den danske, sønderjydske Bonde og udtalte Ønsket om, at de ved Grundloven hjemlede Friheder maae komme til at herske i Slesvig. Fineerskjærer Frederiksen opfordrede indstændigen Vælgerne til paa en god Maade at benytte Valgloven ved at møde den 14de Juni. Paa Dirigentens Opfordring til Folk udenfor Indbyderne om at bestige Talerstolen, fremtraadte forhenværende Redacteur af "Nissen", Sørensen og talte for de Mænd, som have virket for at Danmark fik en Grundlov, og for de Mænd, som senere have værnet om den. Ligeledes optraadte en Skolelærer Eskesen og talte "for den tappre Landsoldat". - Klokken var imidlertid bleven over 8 og Musikken begyndte, ligeved Siden af Talerpladsen, at spille op til den, til Kl. 7 3/4 bebudede store Afcension. Hr. Damkjær skyndte sig derfor at slutte "Festens alvorlige Deel" med et "Leve" for Dirigenten.
Etablissementets Münchnerhalle var bleven indrettet til deri at afholde den Sexa, som var ansat til Kl. 9, men hvortil Agangen først aabnedes ½ Time senere, hvorfor ogsaa de udenfor Ventende flere Gange forsøgte at sprænge Døren. Der var kun Plads til lidt over 200 Deeltagere, hvoraf omtrent en Snees vare Damer. Præsidiet indtoges af Hr. Frederiksen, som bød Forsamlingen velkommen og bød den tage tiltakke med det i al Hurtighed trufne Arrangement. Derpaa udbragte han den første Toast "for Kongen". Prof. Borring udbragte derpaa en Skaal "for Frihed, Lighed og Brodersind". Skrædermester Nørholm for det danske Folk, "som nok skulde møde, naar det kniber". Rimestad proponerede derpaa en smuk Skaal for Nicolai Frederik Severin Grundtvig og hans "pæredanske" Natur. Cand. Brandt opfordrede til at tømme et Bæger for "det gamle England". Barfod udtalte Ønsket om, at det danske Folk, og navnlig Kjøbenhavnerne, adaare maa lægge sin Kjærlighed for Grundloven for Dagen paa en saadan Maade, at alle Autoriteter kunne see, at Danmark vil Grundloven. Professor Borring gik ind paa en meget vidtløftig Undersøgelse af vort Forhold til England og Frankrig, men da han blev afbrudt af Dirigenten, gav dette Anledning til mindre hyggelige Scener, der imidlertid endtes med en af ham udbragt Skaal for "det frie Folk i Occidenten!" Efter at Prof. Stephens derpaa havde talt, uden imidlertid at kunne forstaaes, takkede I. A. Hansen Indbyderne for Festen. Cand. phil. Poulsen udbragte en Skaal "for almindelig Enighed" og Redacteuren af "Lolland Falst. Stiftstidende", Hr. Jørgensen "for Qvinden!" Skrædermester Odder takkede for den for Indbyderne udbragte Skaal og proponerede Selskabets Velgaaende, hvorpaa Frederiksen hævede Festen, "da det stundede mod Midnat," under Raabet: "Leve Dirigenten!"
Det forsamlede Publicum begav sig imidlertid til Concertsalen, hvor Musikken uopfordret spillede "den tappre Landsoldat," i hvilken de Tilstedeværende med stor Jubel istemte.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 7. juni 1858)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar