I Teglgårdsstræde nr. 188 er en port som søger sin mage i hele byen. Anmelderen har aldrig set noget lignende. I stedet for at andre porte når de er lukket, holdes tilsluttede indenfor ved en lang, tyk jernstang eller krog, finder man i oven nævnte port et meget langt bræt besat med jernpigge på den øverste og underste kant af brættet. Hensigten med disse pigge er formodentlig at afholde nogen som vil tilsøle porten, for at springe over eller krybe under brættet. Men denne betænksomhed er alt for vidt drevet: For når nogen er uvidende om denne ports beskaffenhed om aftenen i mørke går ind eller ud af porten og vil vejlede sig frem ved at føle for sig, ville den samme ikke undgå at få sine hænder sønderrevne. Hvor ofte dette er sket, lader sig måske ikke bestemme, og besynderligt er det at oven nævnte barbariske og frygtelige indretning ikke før er påanket med anmodning om en mindre frygtelig krog i denne port. Anmelderen som nogle gange har passeret porten i mørke, har hver gang været i forlegenhed hvorledes han bedst skulle placere sine hænder for at konservere dem for portens grumhed. Således er det vist gået mange. Og dersom denne portkrog ikke var farlig for børnene i nævnte gård, ville anmelderen endog ikke have ytret noget ufordelagtigt om den.
(Politivennen nr. 87, Løverdagen den 30de August 1817, s. 1455-1456)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar