Hr. Redaktør!
Der eksisterer meget griseri her i verden, men noget så storslået som det kommunale tror jeg næppe findes magen til. Vore gader er til daglig nogenlunde tålelige, at sige når det ikke blæser, da man så gerne godt kan anlægge en losseplads en miniature ved at rense hår, øjne, skæg og lommer for forskellige gadelige ingredienser, men regner det, er det næsten ubeskriveligt, hvilket griseri man så bliver vidne til og lider under.
Gaderne er et ælte med større samlinger af mudder og brede og dybe vandpytter, dette er næsten for milde udtryk. Er man nu så heldig, nogenlunde pænt tilgriset, så godt som man selv formår ved at undgå dem, at være skrået over fra det ene fortov til det andet, skal det aldrig fejle at en droske - til daglig brug lunter disse køretøjer af i en art podagristisk trav - i fuld fart så godt som det naturligvis er mulig for en københavnsk droske at bevæge sig, sætter dyndet i bølgegang, og man bliver så overdænget af den modbydelige brænding, at man ikke véd, om man skal le eller græde, ikke engang hvis uheldet træffer ens værste fjende.
Kongens Nytorv - stor plads - mange Mennesker - vældig svineri; dette Kongens Nytorv var, om jeg så må sige, virkelig en nogenlunde præsentabel plads (dette skal udtrykke det franske ord place) og må i sådant vejr minde stærkt om gamle Hallandsås med dets usle brolægning - ja for det synes både Udlændinge og andre, at det er skandaløst med denne fodangel- og faldgrubeagtige manér, som dette torv, der er så befærdet på kryds og på tværs, er brolagt på. Et stort smudsig-gulagtigt søle, der på sine steder måler 3 - 4 tommers dybde er det ved Gud ikke behageligt at skulle lodde med sine sko; hoppe fra en fremstående top til en anden er ligefrem farligt for ikke at sige umuligt på grund af stenenes ved slid omskabte naturform fra flade til runde, tillige er afstanden sommetider så stor, at man med lidt held ville kunne opnå en ufrivillig og ubehagelig gammel, for ikke at tale om at give muligvis tilstedeværende et mindre vel villigt optaget styrtebad. Næh, man må nok så pænt traske lige igennem tykt og tyndt.
Dette kan altsammen endda gå an for os mandfolk, men de kære damer hvor må de ikke være ærgerlige i et sådant vejr, mellem os sagt, holder jeg meget af netop i regn og blæst at færdes på Gaderne, Gudbevares kun for i al anstændighed at studere og more mig over damernes naive, måske også beregnende - men det er både et naturligt og et utilgiveligt koketteri - løften op og forsigtige nydelige trippen for ikke at blive våd om de søde små højvristede fødder, men det er vistnok ikke ganske morsomt at måtte kilte op til knæene, det ser just heller ikke skønt ud, da holdningen taber en ikke så lille del af elegance, når damer både skal samle hele kjolen og samtidig balancere med paraplyen.
Ja det er, hvad jeg ville have sagt håbende på, at vor velvise Magistrat - jeg har nemlig højstsamme værdige Institution slemt mistænkt for at læse Deres interessante blad, måske ville bekvemme sig til at bedre, om også lidt, på disse middelalderlige gadetilstande.
Deres Peintre.
(København, 21. september 1889)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar