21 oktober 2019

Kjøbenhavn, den 18de Juni 1837. (Efterskrift til Politivennen)

 - Kongens Nytorv har nu ligget saa længe brak, at der kunde have været taget flere end een Afgrøde, hvis det var blevet lagt ud til Sæd, ja Bønderne kunde maaske endog været komne herind for a lære et fornuftigt Sædeskifte. Men da det dog formodentlig ikke er Meningen, skjøndt det var langt behageligere for de Omkringboende end den nuværende Sandflugts Tilstand, der, naar det efter et Par Dages Tørveir blæser det allermindste, nøder dem til at holde alle Vinduer lukkede, hvis de ikke ville have deres Værelser og Meubler tilsmudsede, kan man med Føie spørge: naar ophører dette uanstændige Vidnesbyrd om de vedkommende Autoriteters Uendelighed og Ubestemmelighed, naar skal vort første Torv ikke længere ligge til Skandal for Enhver, der gaar over det? skal der i denne Sommer gjøres ligesaa lidet for dets Istandsættelse som i de sidst foregaaende? skal til Vinteren atter dette ufremkommelige Søle indtræde, som man ikke kan vade igjennem uden med store Fiskerstøvler? Vi vente derfor, at der snart, meget snart, vil skee en Forandring til det Bedre, og det forekommer os, at blandt de Forslag, der ere komne til Publicums Kundskab, er følgende det, der sikkert vil have de fleste Stemmer for sig. Man har nemlig foreslaaet at anlægge rundt om Hesten en med Jerngitter indhegnet Blomsterhave med 4 smaa Bassins. Torvet vilde derved faae en Forkjønnelse, og Hesten, denne store Anstødssteen, kunde forbllive paa sin Plads og saaledes de pecunaire Vanskeligheder og maaskee materielle Umuligheder, der ere forbundne med dens Løftning, undgaaes.

(Kjøbenhavnsposten den 18. juni 1837)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar