Om Tildragelserne i Kiel under de danske Troppers Ophold der skrives til "B. T.": "Angaaende de af tydske Blade omtalte Excesser, som danske Soldater skulle have forøvet i Kiel, erfares følgende: Indvaanerne i Kiel kunde ikke styre deres Frihedstrang og Hengivenhed mod Prætendenten, men mødte allerede den 27de December, 2 Dage for Hannoveranernes Indmarsch. med slesv. holst Kokarder og Sløifer i Mængde paa Gaden. Disse Oprørssymboler have adskillige af vore Soldater frataget de Forbigaaende; enkelte af dem havde hele Lommen fuld af Kokarder og Baand, men saavidt vides, er det kun i 2 Tilfælde kommet til Haandgribeligheder; i det ene erklærede vedkommende tydske Patriot, at han stod paa sin utvivlsomme "Rechtsboden" og vilde frabede sig "Schlägerei". I en Boutik, hvor Prætendentens Billede var stillet til Skue, blev en Rude staaet ind, og, som der siges,tillige en temmelig kostbar Vase læderet; en Hob, der sang Schleswigholstein ved Børsbygningen, blev adsplittet af Dragonerne, og en Mand fik et Slag over Armen med den flade Klinge. Voila tout! Herpaa blev der sendt Kourerer og Telegrammer til den hannoveranske General, at han endelig maatte skynde sig at komme de tror Kielere tilhjælp mod de Danskes voldsomme Excesser."
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 6. januar 1864).
I Gotha er der i Slutningen af forr. Aar blevet offentliggjort den tredie Fortegnelse over de Bidrag, som ere indkomne til det "slesvigholstenske Finantsdepartement". Det fremgaaer heraf, at der indtil den 25de Decbr. ialt var indlemmet 54,157 Rdl, et Resultat, der er yderst fattigt, naar man seer hen til den Iver, hvormed den slesvigholsteenske Agitation er bleven dreven i Tydskland. (Dbl.)
I Kiel er endnu stor Stads for Herzog Friedrich, som Nytaarsdags Aften besøgte en Festforestilling for ham i Theatret, hvor, mærkværdigt nok, Hertug Carl "paa Direktionens Forespørgsel", havde stillet sin Loge til hans Raadighed!!
Fra Altona skrives Nytaarsdag til Dagbl "Igaar ventede Mange atter "Hertug Friedrich" hertil, men han kom ikke; derimod er en af Bykollegierne udvalgt Deputation, bestaaende af Senator Molting paa Magistatens Vegne, Borgerrepræsentanternes Formand Speltt og Hr. Chr. Andresen paa Deputeretcollegiets Vegne, igaar reist til Kiel for at hilst paa den dertil ankomne nye Landsherre. Naar den herv. Magistrat endnu den 24de Decbr. vilde betænke sig og afvente det rette Tidspunkt til Hertugens Anerkjendelse, saa maa den altsaa nu have meent, at dette Tidspunct er kommet. Efter at saa mange Byers Magistrater, saaledes ogsaa Kiels Magistrat og det derv. Universitet, aabent havde fuldbyrdet Hyldingen, forekom der den vel ikke at være Andet for den at gjøre end enten at følge Exemplet eller at takke af. Den var allerede formedelst sin Tøven bleven angreben paa det Heftigste i det hamborgske Organ for de slesvigholsteenste Interesser".
Foruden Deputationen fra Altonaer Magistraten har ogsaa en fra den Segeberger Magistrat "gjort sin Opvartning" for Hertug Friedrich i Kiel. Advocat og Deputeret Stemann var Ordføreren. Hertugens Svar gjorde "et gunstigt Indtryk" og der fremhæves deri, med den i saadanne Tilfælde sætvanlige Affectation, hans af "religiøs (!) Følelse hævede Tillid og mandige Mod". Segeberger Deputationen lovede snart at komme igjen. Der synes saaledes at forestaae flere saadanne Nytaarsvisiter.
Forbundscommissairerne have taget Anledning af Gehr. Scheeles tvungne Bortrejse fra Pinneberg samt af andre "bewegende Ursachen" til at afsætte ham fra hans Post som Landdrost i Pinneberg og at overdrage den interimistisk til Landsdommer Wommelsdorf-Friedrichsen. (Flrp.)
I Tirsdags passerede en Bataillon af det hannoveranske Linieinfanterieregiment igjennem Hamborg og blev indqvarteret i Ottensen. En anden hannoveransk Bataillon, som i flere Dage har ligget i Vilhelmsburg, 860 Mand stærk, indtraf Kl. 10 om Morgenen til Færgestedet ved Wedel og blev af Dampfærgen befordret over til den anden Bred, hvorpaa den marscherede over Altona til Nienstadten og Blankenese. Kort Tid efter kom fra Harburg den hannoveranske Ponton- og Broeqvipage samt det dertil hørende Train-Kjøretøi, som blev dirigeret deels igjennem Byen og deels over Volten til Dammthor og videre til Olbmarschen. Resten af del til den hannoveranske Brigade hørende Train er ligeledes rykket efter og har begivet sig ind i det Holsteenske. De ved Elben staaende hannoveranske Troppers Stab staaer i Nienstadten. Dens Høistcommanderende er Gen. Knesebeck.
I Eimsbüttel have Østerrigerne indrettet et Feldtlazareth paa 200 Senge.
Om Forbundstroppernes Indmarsch i Rendsborg skrives der under 31te Decbr. fra denne By til "Hamb. N.": "Imorges tidligt forlod de Danske os, og strax efter Kl. 11 begyndte Sachsernes Indmarsch under Anførsel af den commanderende Gen. v. Hake, som hilsedes med almindelig Begejstring. Den gamle Herre hilsede venligt til alle Sider, derimod saae den bag ham ridende Gen. v. Schimpff noget mut ud, og jeg savnede ligesom mange andre Officerer den rigtige Imødekommen af Borgernes Hyldest. At Byen prangede med sort-rød-gyldne og blaa-hvide-røde Flag, og at disse Farver ogsaa vaiede foran Hovedvagten, behøver jeg vel ikke at nævne. Efter Tropperne drog under Klangen af "Schleswig-Holstein" Byens Borgere, samtlige Laug med deres Faner og Emblemer, Turnere, Skytter osv. til Torvet i Altstadt, hvor efter Afsyngelsen af "en Psalme" Advocat Wiggers under begejstret Jubel proklamerede Hertug Friedrich den Ottende. Jeg begav mig nu ud til Kronværket, hvor den danske Kommandant under Foregivende af, at han mangler Instructioner, atter havde ladet nedramme Palisader. Foran Slusebroen staaer et Kompagnis sachsiske Jægere, bagved Palisaderne dansk Infanterie, og Broen selv er deelt imellem en dansk og en sachsisk Dobbeltpost. Gen. Hake har givet en Dags Betænkning." I Forbindelse hermed kan anføres, at det i "Alt. Merc." for den 2de Januar hedder: Dagens Begivenhed er de Danskes Vægring ved at rømme Kronværket og de indtil 1851 til Rendsborg Amt hørende, senere egenmægtigt til det slesvigske Amt Hytten henlagte sex Landsbyer. Den commanderende General for Forbundstropperne er fortiden ikke istand til at gjennemføre de Danskes Fordrivelse fra denne Deel af det tydske Forbundsgebeet. Men han vil snart blive istand til ved Magt at skaffe sine Fordringer Lydighed." (Dbl.)
I Brev fra del sydlige Slesvig til Dbl. hedder det: "De slesvigske Studenter, som studere i Kiel, have været hjemme i de første Dage af Julen, men ere atter tagne til Holsteen for at tilbyde Pratententen deres Tjeneste; de have givet Afkald paa Hjemmets stille Nydelser for at være med til et Stykke "Weltgeschichte". Efter Sigende have ogsaa en stor Deel andre unge Mennesker forladt os for at faae en af de Munderinger paa, Prætendenten har bestilt i Prag. Jo nærmere Executionen kommer os paa Livet, desto mere reise Wühlerne Hovedet; de ere overbeviste om, at Slesvigholsteens Befrielsestime er nær. Flere Ting tyde hen paa, at her er en hemmelig, vidtforgrenet Sammensværgelse, og at der endog er uddeelt Vaaben til Sydslesvig. Dersom det ikke er for silde, bør Sydslesvig strax erklæres i Beleiringstistand, og alle private Vaaben udleveres."
- - -
Til Flensborg ankommer der hver Dag nye Flygtninge, som den holsteenske Terrorisme har forjaget. Der opholder sig for Øieblikket iblandt Andet Gehr. Scheele, Politiemester Willemoes-Suhm, Regjeringspræsident Moltke m. Fl. Medlemmerne af den holsteenske Regjering, en Mængde holsteenske Post- og Toldembedsmænd ere passerede nordpaa. En af de trofaste Loyale i Flensborg, Raadmand, Stænderdeputeret R. P. A. Petersen, er død paa Nytaarsdag. (Rand. Av.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar