Den 7. januar 1864 erklærede general v. Hake i forbundsforsamlingen at eksekutionsstyrkernes opgave var fuldført. Han mente dog ikke at han kunne modstå et angreb fra de danske styrker.
Oversættelse af tysk artikel, original se nedenfor:
Fra den forladte broderstammes lande. 1. Et besøg i Rendsburg.
-- -
Det er to år siden, jeg var i Rendsburg sidste gang. Byen var da fuld af danske tropper; danske embedsmænd og dansk politi undertrykker alle borgerlige og individuelle frihedsrettigheder. I pressen forbød den danske regering tankefrihed og den offentlige mening. Borgernes nationale, tyske bevidsthed skulle vige for danskheden. Men befolkningens energi og vedholdenhed var stærkere end hele den danske regeringsmekanismes indsats. Som tidligere i Lombardiet, gør vi stadig i dag i Venezia alle enstemmigt den hårdeste modstand mod danskerne. Intet tysk hus var åbent for danskerne, endnu mindre et tysk hjerte. De danske embedsmænd og officerer var ikke tilladt i noget selskab; de var ikke inviteret til nogen festival eller bal; man talte ikke til dem, man hilste ikke på dem, man sad ikke med dem ved samme bord i kroen. De levede ensomme, som i en øde ørken, kun afhængige af at klare sig selv og deres familier. Den, der brød denne besværgelse, som blev draget omkring danskerne, blev selv udstødt af hele samfundet. Han gik lige så ensom foragtet omkring. I tolv år opretholdt borgerne i Rendsburg denne modstand med en sjælden konsekvens og vedholdenhed, med en ihærdig energi, som langobarderne i Milano og Brescia kunne have misundt. Nu så jeg Rendsborg igen, Rendsborg befriet fra dansk styre.
"Tror du," svarede han, "at dette barbari kunne være begået af andre end danskerne? Pludselig gik det op for dem, at den gamle bydel hørte under Slesvig, og de agtede kun at lukke Rendsborg indtil "det sydlige jysk brohoved", der, som du kan se, adskiller den gamle bydel fra Renstadt for enden af Jungfernstieg-promenaden, bag forterne. Det var der, man ville etablere sig og fælde alle træerne her på promenaden, for at have fri plads til deres kanoner, hvis sakserne kom gennem Neustadt. Ser du her og der, tyve skridt længere, revnerne i jorden på tværs af stien?"
"Ja, jeg ser dem. Hvor kommer de fra?"
"Danskerne havde bygget to rækker palisader på tværs af gaden for bag sig at forsvare passagen mellem de to forter til den gamle bydel.
"Nå, og hvor er palisaderækkerne blevet af?"
"Det var for latterligt," sagde advokaten, "to gange på to dage rejste de palisaderækkerne og rev dem ned igen. Deres ubeslutsomhed var lige så stor som luften til at stoppe her, midt i Rendsborg i deres tilbagetog. "
-- -
"Er det rigtigt, at danskerne tog alt, hvad der ikke var sømmet fast og slæbte det med sig?"
"Åh nej," svarede han og lo, "de tog endda det, der var nittet og naglet. De brød ovnene ud af kasernen, de flåede lygtepælene ud derovre; i kasernen, på sygestuen mangler alt, de trak endda sømmene ud af væggen, som de havde hængt tøj på. Alle telegrafinstrumenter mangler i telegrafkontoret. Jeg fik at vide, at de endda flåede gulvene op og lavede kasser af brædderne."
"Og pengene i kassen?"
"Tror du, at danskerne efterlader penge? Nej, det ville være for naivt!"
Aus den Landen des verlassenen Bruderstammes. 1. Ein Besuch in Rendsburg.
- - -
Es sind nun zwei Jahre, dass ich zum letzten Male in Rendsburg war. Die Stadt lag damals voll von dänischen Truppen; dänische Beamten und dänische Polizei unterdrücken alle bürgerliche und individuelle Freiheit. In der Presse knebelte die dänische Regierung die Freiheit des Gedankens und die öffentliche Meinung. Das nationale, deutsche Bewusstsein der Bürger sollte dem Dänenthum weichen. Aber die Energie und die Zähigkeit der Bevölkerung waren stärker, als alle Anstrengungen des dänischen Regierungsmechanismus. Wie ehemals in der Lombardei, wir heute noch in Venetien, setzen alle einmüthig den Dänen den zähesten Widerstand entgegen. Den Dänen öffnete sich kein deutsches Haus, noch weit weniger ein deutsches Herz. In keiner Gesellschaft hatten die dänischen Beamten und Officiere Zutritt; zu keinem Feste, zu keinen Balle wurden sie eingeladen; man sprach nicht mit ihnen, man grüsste sie nicht, man sass nicht mit ihnen im Gasthause an demselben Tisch. Sie lebten einsam, wie in einer menschenleeren Wüste, nut auf den Umgang mit sich selbst und mit ihren Familien angewiesen. Wer diesen Bann brach, den man um die Dänen gezogen, der was selbst von der ganzen Geselsschafft ausgestossen. Verachtet ging er ebenso einsam umher. Zwölf Jahre haben die Rendsburger Bürger diesen Widerstand mit einer seltenen Consequenz und Ausdauer durchgesetzt, mit einer zähen Energie, um welche die Lombarden in Mailand und Brescia sie hätten beneiden können. Jetzt sah ich Rendsburg wieder, das von der dänischen Herrschaft befreite Rendsburg.
- - - (Skribenten møder dernæst sin ven, advokat Fischer som udtaler om vandaliseringen af træer mm.)
"Glauben Sie", erwiderte er, "dass diese Barbarei jemand anders begangen haben kann, als die Dänen? Es fiel ihnen plötzlich ein, dass die Altstadt zu Schleswig gehöre, und sie hatten die Absicht, Rendsburg nur bis "Südjütlands-Brückenkopf" zu räumen, der, wie Sie sehen, dort am Ende der Promenade des Jungfernstieges die Altstadt von der Renstadt trennt. Hinter den Forts, dort wollten sie sich festsetzen und sämmtliche Bäume hier auf der Promenade niderhauen, um für ihre Kanonen freien Spielraum zu haben, wenn sie Sachsen durch die Neustadt heranzögen. Sehen Sie da und dort, zwanzig Schritte weiter die Berstiefungen im Boden quer über den Weg?"
"Ja, ich sehe sie. Woher rühren sie?"
"Die Dänen hatten zwei Palissadenreihen quer über die Strasse gebaut, um hinter ihnen den Durchgang zwischen den beiden Forts nach der Altstadt zu vertheidigen."
"Nun, und wo sind de Palissadenreihen geblieben?"
"Es was zu lächerlich," sagte der Advocat, "zweimal haben sie die Palissadenreihen in zwei Tagen aufgebaut, und wieder niedergerissen. Ihre Unentschlossenheit war eben so gross, wie die Luft, hier, mitten in Rendsburg Halt zu machen in ihrer Retirade."
- - -
"Ist es denn wahr, dass die Dänen Alles fortgenommen und mitgeschleppt haben, was nicht niet- und nagelfest war?"
"O nein," erwiderte er lachend, "sie haben sogar das mitgenommen, was niet- und nagefast war. Sie haben die Oefen aus den Baracken gebrochen, sie haben die Laternenpfähle dort drüben ausgerissen; in den Casernen, im Lazareth fehlt Alles, sie haben sogar die Nägel aus der Wand gerissen, an denen sie Kleidungsstücke aufgehängt hatten. Im Telegraphenamt fehlen alle telegraphischen Instrumente. Man erzählte mir, dass sie sogar die Fussböden aufgerissen und aus den Bretern Kisten gezimmert haben."
"Und das Geld in den Cassen?"
"Glauben Sie etwa, dass die Dänen Geld liegen lassen? Nein, das wäre doch zu naiv!"
- - -
(Die Gartenlaube : illustrirtes Familienblatt. No. 5, januar 1864)
En betydelig Rekvisition er skrives der fra Kiel til "Hb. Nachr." - af de Danske paalagt det sydøstlige slesvigske Godsdistrikt, Dänischwohld. Distriktet bestaaer af 35 Godser og har omtrent 13 000 Indbyggere. Det skal nu til Krigskjørsler stille 300 tospændige Vogne med en Kudsk tiI hver og levere 3,000,000 Pd Halm i Slesvig By. Derhos er man tillige bleven underrettet om, at de 1500 Vogne, der maae benyttes til Transporten af Halmen, i nogle Doge ville blive holdte til Disposition. Ligesom ved Heste Udskrivningen i Holsten, paaberaaber man sig en eller anden gammel Forordning af 1763. Distriktet er ikke istand til at opfylde disse enorme Fordringer. Naar det stiller de 300 Vogne, ville Bønderne allerede være berøvede Halvparten af deres Heste.
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 7. januar 1864).
Fra Omegnen af Rendsborg i Søndags skrives til Hemp. Av.:
- - -
"Hvad Beboerne her angaaer, da troer jeg sikkert, at det langt overvejende Fleertal helst vil være fri for al denne Commers og leve i Ro og Fred; de have den sidste Krig i altfor frisk Minde til atter at længes derefter; de ere naturligviis meget tilbageholdende i deres politiske Udtalelser ligeover for os, og der vil i Reglen være forgjæves at forsøge paa at faae en bestemt Udtalelse af dem. Grunden hertil kan maaskee være den meget gyldige og slet ikke usandsynlige, at de Fleste slet ingen politisk Overbeviisning have, men blindthen følge de Wühlere, der engang have faaet Privilegium paa at være deres Ledere. Ligeover for Soldaterne vise de sig i Reglen ret velvillige og overlade dem saa mange Sengeklæder, Dækkener etc., som de kunne undvære, men der findes jo naturligviis Undtagelser herfra, og ikke faa Soldater maae tage tiltakke med at sove paa den bare Halm, kun tildækkede af deres Overkapper, hvilket jo langtfra er tilstrækkeligt til at kunne holde Varmen i denne kolde Tid, selv om de ligge i et Værelse, der om Aftenen opvarmes; de maae saa hjælpe sig med den "naturlige Varme og krybe tæt op til hinanden."
- - -
I Breve fra Slesvig til Dbl. hedder det: "Befolkningen i Byerne begynder at hæve Hovedet, og Smitten sydfra er naaet selv til Flensborg, hvor "Schleswigholstein meerumschlungen" engang imellem synges paa offentlig Gade af en eller anden "gesinnungstüchtig Ladendiener" i Angelbostrasse. Beriderne dele heldigviis ikke denne oprørske Stemning, og navnlig ere Bønderne i Angeln optraadte langt mere loyalt end i 1848."
Oversættelse af tysk notits, original nedenfor:
I byerne i Sydslesvig vokser gæringen kraftigt som følge af at de føderale tropper nærmer sig. Det gælder især i byen Slesvig, der altid var meget tysksindet; og fra Tönningen (ved Ejderens udmunding) skriver "Westschleswig'she Zeitung": "Hvis vi ikke havde vores danske militær, ville revolutionen foregå lige så godt her som i Holsten; for befolkningen i Slesvig -Holsten ikke kan vente på det øjeblik, hvor de kan udråbe til prinsen af Augustenburg."
In den Städten Südschleswigs hat die Gährung in Folge der Annäherung der Bundestruppen sehr zugenommen. Man erfährt diess namentlich aus der Stadt Schleswig, die ja immer sehr deutsch gesinnt war; und aus Tönningen (an der Mündung der Eider) schreict die "Westschleswig'she Zeitung:" "Hätten wir nicht unser dänisches Militär, so wurde die Revolution hier ebenso gut im Gange seyn wie in Holstein; denn die Schleswig-Holsteiner können auch hier den Augenblick nicht erwarten wo sie den Prinzen von Augustenburg proclamiren können."
(Allgemeine Zeitung 8. januar 1864)
Imedens Universitetet (i Kiel) kan betegnes som den augustenborgske Idees ledende Centrum kan Advokatstanden, navnlig dens yngre Medlemmer, ansees som dens virksomme Organer. Det lader i Virkeligheden til, som om der i nogle Aar har existeret en formelig Organisation af den augustenborgske Propaganda, som blev ledet fra den augustenborg-schesvigholsteenske Emigrations Hovedqvarterer i Gotha (Francke og Sammer) Berlin (Reventlow, O. Rantzau og Olshausen) og Hannover (Warnstedt og Schow) med Filiale i Hamborg, men udstrakte sine Forgreninger igjennem hele Holsteen indtil de nogenlunde betydelige Landsbyer. Overalt vare Advocaterne Bevægelsens Formænd og Ledere. Der existerede en Centralcommittee i selve Landet som modtog sine Instructioner udenfra; Augustenborgernes Organ i Pressen, "Nordd. Grenzbote" lededes af Advocat Römer i Elmshorn. Prætendentens Proklamation i Rendsborg. Pløn Ahrensbock, Neustadt, Neumünster, Itzehoe m. m. lededes af Advocater, som ikke alle kunne henregnes iblandt de Hæderliges og Anseetes Tal. Reventlow er en yngre Broder af Grev Arthur R., hvis loyale Anskuelser han dog aldrig har deelt. 1848 var han iblandt de ved Bou fangne Studenter og gjorde et dristigt, men mislykket Forsøg paa at undvige fra Fangeskibet; som Advocat i Kiel blev han snart en af de dristigste Agenter for Augustenborgeren, paa hvis Vegne han nu fungerer som "Befuldmægtiget" i Hamborg (maaskee for Hvervingen?). Alle augustenborgske Agenter ere tillige Medlemmer af den tydske Nationalforening, hvis Bestyrelse da heller ikke havde undladt at sende en af sine meest renommerede Reisetalere, Advocat Metz fra Darmstadt, til den store Folkeforsamling, der forleden afholdtes i Elmshorn. Charakteristisk for den augustenborgske Agitation er det imidlertid, at iblandt de 5 Medlemmer af den Deputation, der valgtes for at overbringe Forbundsforsamlingen de af Forsamlingen vedtagne Beslutninger, fandtes to Udlændinge, nemlig en Churhesser (Godsejer Wachs af Hanerau) og en Hannoveraner (Apotheker Geske i Altona); et nyt Beviis paa, hvor lidet Bevægelsen er rodfæstet i selve Befolkningen. -Dette fremgaaer endnu tydeligere af den Omstændighed, at Bevægelsen i Altona og Wandsbeck fra først til sidst er ledet ved den hamborgske Committee, som bestaaer af den slesvig-holsteenske Emigrations mest ungdommelige, men ikke mindst fanatiske Medlemmer. (Flvp.)
De holsteenske Bønder omkring Rendsborg, hedder det i et Brev derfra i Dagbl., "ere loyalt sindede, og en af Wühlerne yttrede forleden, da Talen faldt paa disse: "Die Buren sind was schlechtes Tyg! De wollen wir nicht mit", og man har heller ikke hørt, at der har været Bønder tilstede ved dette "Wühlerei".
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 8. januar 1864).
Politisk Møde. Den 6te afholdtes et saadant i Veile , som var besøgt af omt. 400 Mennesker. Der vedtoges følgende to Resolutioner:
1. Grundloven for Danmark Slesvig af 18de Novbr. 1863, er det eneste sikre Værn for Danmarks Riges Selvstændighed og Frihed. En Opgivelse af den vilde være Danmarks Sønderlemmelse, og ethvert Forsøg herpaa maa det danske Folk modsætte sig med al mulig Kraft, medens det er villigt til at bringe ethvert Offer for dens Opretholdelse.
2. For at Rigsraadet til enhver Tid kan sammenkaldes, anse vi det for paatrængende nødvendigt, at Valgene til det foretages strax.
Endvidere nedsattes en permanent Komite, med det Hverv under Landets nuværende farefulde Forhold opmærksomt at følge Begivenhedernes Gang, og, saasnart den fandt det nødvendigt, da enten at sammenkalde Møder eller overhovedet at foretage de Skridt, Omstændighederne maatte paabyde. (En lignende Komite er bleven nedsat paa et politisk Møde i Kjøbenhavn, hvor man ikke fandt det hensigtsmæssigt for Øjeblikket at foretage en større politisk Demonstration).
(Ribe Stifts-Tidende 9. januar 1864).
Oversættelse fra tysk artikel, original se nedenfor:
Fra det sydøstlige Slesvig lider den 5. januar Slesvig frygteligt under det nuværende pres. For at give dig et udpluk af de afpresninger, som de danske undertrykkere foretrækker, giver jeg dig følgende. De danske militærmyndigheder har forlangt 300 to-spandsvogne og levering af 3 millioner pund halm til Slesvig fra vort smukke land sydøstlige adelsgodsdistrikt, omkring 4 kvadratmil i størrelse og indeholdende 35 godser. Omkring 1.500 vogne ville være nødvendige til transport, hvilket svarer til en tredjedel af godsejernes samlede kapacitet og halvdelen af bøndernes. Denne afpresning er et sidestykke til den holstenske hesteværnepligt. Landet er ikke materielt i stand til at bære disse ofre, og det bør heller ikke frivilligt bringe dem, da tilbageleveringen af vognene ikke er garanteret, hvilket oversat til dansk betyder konfiskation af vognene og holdene. (N.Z.)
Aus dem südostlichen Schleswig, 5 Jan. Schleswig hat unter dem gegentwärtigen Druch entsetzlich zu leiden. Um ihnen eine Probe der von den dänischen Unterdrückern beliebten Erpressungen zu geben, theile ich Ihnen folgendes mit. Von den südostlichen adeligen Güterdistrcit unseres schönes Landes, gegen 4 Quadratmeilen gross und 35 Güter umfassend, sind von den dänischen Militärbehörden 300 zweispännige Wagen und die Lieferung von 3 Millionen Pfund Stroh nach Schleswig verlangt worden. Zum Transport würden etwa 1500 Wagen erforderlich seyn, was einem Drittel der Gesammtleistungsfähigkeit der Gutsbesitzer und der Hälfte der der Bauern gleichkommt. Diese Erpressung ist ein Seitenstück zur holsteinischen Pferde-Aushebung. Das Land is materiell nicht im Stande diese Opfer zu tragen, dürfte sie auch freiwillig nicht bringen, da die Rücksendung der Wagen nicht garantirt ist, was, ins Dänische übersetzt so viel wie Confiscirung der Wagen und Gespanne heisst. (N. Z.)
(Allgemeine Zeitung 9. januar 1864)
Jammerhyl. "Som et Sidestykke til Hesteudpresningen i Holsten" kommer der et Jammerhyl fra Dänischwold af 4. dennes til "Kiel. Woch." over, at "de Danske" (!) have paalagt Distriktets 35 Godser strax at stille 300 tospændige Vogne og levere 3 Mill. Pd. Halm; og fremdeles ville de danske Barbarer i nogle Dage beholde de Vogne, som kjøre Halmen til Slesvig! (Dvk.)
(Ribe Stifts-Tidende 9. januar 1864).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar