Om Pidskeknald af Drenge.

I en så usædvanlig snevinter som denne er det ikke at undres over at kanefartelskerne jo vil nyde den fornøjelse denne kørsel afgiver. At dertil bestandigt er en knaldepisk nødvendig, er en gammel skik, og måske nødvendig for at opmuntre hestene og oplive gemytterne når kun disse piskesnerte ikke er af den længde at en stakkels fortovsgænger kan få et drag over næse og øjne. Men det er vel højst utilladeligt at enhver omløbende dreng må have en knaldepisk således som mangfoldige gadedrenge denne vinter har haft. Man beder politiet uden skånsel at borttage disse. Den skade de forårsager, er let at indse, de gør heste løbske, og passagen usikker både på gade og fortov, for ikke at tale om hvor skadeligt det er at give børn piske i hænde der indbyder så stærkt til tyranni. Men denne moralske hensigt er vel for dyb for detteblad og dets læsere.

Man anmoder derfor at piskene uden barmhjertighed må tages fra pogene, for mange gange står en pog ubevægelig på et sted og smækker uafladeligt, i stedet for en forbifarende kanejunker kun smækker en gang og derpå kører sin tur.

Det var tillige at ønske at piskesnertene måtte være af et vist mål. For så store som de nnu findes, kan ingen mand på en gade være sikker for dem.

(Politivennen nr. 685, Løverdagen den 14de Februar 1829, s. 102-103)