Det er et medynkvækkende syn når man passerer Kongens nytorv at se den medfart de usle, forsultne heste for de såkaldte skillingskaner må lide. Hele dagen holder de på torvet til tjeneste for enhver dreng der for et par skilling vil tage dem i brug. De får intet ordentligt foder, må løbe uophørligt til langt ud på natten og piskes ubarmhjertigt. Man har ofte set to store drenge i og på en kane mens en tredie løb ved siden af hesten og med gruelige piskerap søgte at få den til at anspænde sin sidste kraft. Kan sådant barbari ikke hæmmes uden at gøre brug på ejendomsretten?
(Politivennen nr. 685, Løverdagen den 14de Februar 1829, s. 110-111)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar