I Allg. Kirchenzeitung No. 56, April 1828, læses fra Kjøbenhavn en lille Artikkel om Pastor Grundtvig, hvori det, blandt Andet, hedder om hans literaire Testament, at "det er saa poetisk, at Læseverdenen sikkert vil fælde den Dom, som en fransk Forfatter sagde om det enkelte og dobbelte Gallimathias: det enkelte Gallimathias er, naar Forfatteren veed hvad han skriver, men Læseren ikke; det dobbelte, naar hverken Forfatteren eller Læseren forstaaer hvad han skriver. Saameget er imidlertid sandt, at en utempereret Forfængelighed i høi Grad fremlyser af alle Grundtvigs Skrifter." Forf. gaaer derpaa tilbage til at omtale den Grundvig-Thorkelinske Feide, "der beviste G. Ukyndighed i det angelsachsiske Sprog." "Men," tilføier han, "disse og flere andre Blottelser, han har givet sig, have, som det synes, ikke i mindste maade ydmyget ham, men han vedvarer desværre at skrive, indtil Døden gjør en lykkelig Ende derpaa." - (Ukjærligere kan vel næppe nogen Antagonist yttre sig.)
(Kjøbenhavnsposten, 29. juli 1828)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar