En mærkelig Sag er for nylig bleven paadømt ved Høiesteret. Det er Justitssagen mod Kirstine Jensdatter Hasselager, der har conditioneret som Huusholderske hos Pastor Woltmann i Søndre Omme Præstegaard i Ribe Stift, og tiltaltes for at have født i Dølgsmaal. Man veed at denne Sag, da den først bragtes for Domstolene, tildrog sig stor og almindelig Opmærksomhed. Det nævnte Fruentimmer har under Sagen tilstaaet, ingensinde at have aabenbaret sin frugtsommelige Tilstand for Præsten. Barnet har hun gjemt i en Kasse, som hun havde staaende paa et afsides Sted i Præstegaarden, og det var ved hendes Nærværelse den 20de Januar d. A., efterat hun allerede den 1ste Novbr. 1827 havde forladt Præstens Condition, at hun, under Ordstrid med Præsten, af hvem hun forlangte noget Tilgodehavende, fremtog Kassen og foreviste ham dens Indhold, med den Sigtelse, at han var Barnefaderen. Barnet er under Sagen oplyst at være født den 5te Marts 1825, og Præsten har nægtet, saavel Paterniteten som at have havt mindste Kundskab om Sagen. Hun er ved Høiesteret dømt at hensættes paa Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage.
(Bornholms kongelig allernaadigst ene privilegeret Avertissements-Tidende den 15. oktober 1828 )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar