I Mariboe Avis findes følgende originale Avertissement: "I Fredags Aftes var jeg hos Henrich Smed i Selskab med denne, hans Kone, Snedkermester Hansen, Skræddermester Meyer (bekjendt siden Fugleskydningen) og Vævermester Niels Pedersen, for at høre Avisen blive forelæst og forklaret af Karethmager Buch. Under denne Forelæsning, og formedelst Betragtninger over de politiske og andre Begivenheder, dampede jeg, som uvant med at røge Tobak, vel stærkt af min Pibe, hvorover jeg følte Qvalme og maatte, da Forelæsningen var sluttet, begive mig i den fri Luft, efterladende Piben paa Bordet i Stuen. Den Tid var Buch gaaet bort. Da jeg igjen, noget lettet, kom ind til det øvrige Selskab, laae Piben hvor jeg havde lagt den, og jeg blev af den bekjendte Skræder Meyer opfordret til atter at røge. Endskjøndt Piben i min Fraværelse var bleven stoppet, og uagtet jeg virkelig nærede Lyst til at røge, vovede jeg, som ikke endnu, uanset al mulig Flid, har lært at taale Tobakken, ei at befatte mig dermed. Efter et Par Timers Forløb troede jeg mig dog stærk nok og jeg begyndte at røge. Af den Aarsag, at Meyer yttrede Formening om, at jeg ikke kunde taale Tobakken, sigende: "Du røger Spegetobak," tog jeg 3 a 4 meget stærke Drag; men ved det Sidste skeete en frygtelig Explosion fra Piben og Ilden foer ud paa mig og det øvrige hæderlige Selskab. Jeg veed, at Ingen uden forannævnte Personer vare i min Fraværelse i Stuen; thi af visse Aarsager maatte jeg holde mig ved Forstuedøren. Heraf kan altsaa uddrages den Slutning, at enten har Selskabet i Samling, eller en enkelt Person af det, lagt Krudt i Piben. I hvilkensomhelst Tilfælde fortjener Handlingen Prædicat af Tølperagtighed, og den, der har været virksom ved samme eller moret sig over dens Udførelse og den Skræk, jeg sattes i, Navnet Tølper. - Mikkel Hornbek, Borger og Skoemagermester."
(Bornholms kongelig allernaadigst ene privilegeret Avertissements-Tidende, den 7. januar 1829)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar