Efter folketingsvalget i 1876 og suppleringsvalget i 1877 havde Venstre vundet stort (76) over Højre (26). Christian 9. udpegede en Højre-regeringen under Estrup. Folketingsflertallet var sat uden for indflydelse, og da det ikke ville vedtage mange af regeringens love, regerede den gennem en række provisoriske love, udelukkende baseret på Højre-regeringen og Landstinget.
Landstinget der især efter grundlovsændringen i 1866 var kommet til at bestå af overklassen og den højere middelklasse (4 % af de stemmeberettigede mænd over 30 år), hævdede overfor Folketingsflertallets krav om parlamentarisme at Christian 9. frit kunne vælge sin regering - hvilket i praksis betød Højre-regeringer. Højre-flertallet skiftede først i 1915.
Efter valget havde Højre-folk (godsejere og andre) iværksat en kampagne med adresser der støttede op om regeringen. Mange husmænd havde også skrevet under - formentlig under trussel af at hvis de ikke gjorde det, ville de blive opsagt, eller ved at have fået at vide at de støttede op om kongen (uden at nævne regeringen).
Berlingske Tidende var i disse måneder fyldt med disse adresser, og referater af politiske møder omkring i landet bar præg af denne situation. Et af dem afholdt den 29. april 1877 gengives nedenfor, og skal have været med omkring 3.000 deltagere (Ritzau). De to referater stammer fra hhv. Venstre-avisen Kolding Folkeblad (et modstykke til den konservative Kolding Avis) og Højreavisen Berlingske og illustrerer ganske godt den politiske debat på daværende tidspunkt:
Det politiske Møde i Kolding i Gaar var overordentlig talrigt besøgt, og ikke alene havde Vælgerne fra de tre sammen stødende Valgkredse, Vejle 2. og 6. og Ribe 4. givet - man fristes til at sige fuldtallig - Møde, men ogsaa rundt om fra de nær mere Kjøbstæder, fra Odense og Middelfart, fra Fredericia, Ribe og Varde bragte Togene talrige Deltagere. Vi tør ikke fastslaa noget bestemt Tal for de mødte, de laveste Overslag lyde paa 3000, men vi hørte lige saa mange angive 4 til 5000; den store Forsamlingssal paa "Fremad" kunde derfor paa ingen Maade rumme Forsamlingen, og Mødet maatte derfor henlægges til Staldgaardens Ridebane under aaben Himmel. Efter at Bankdirektør Grooss var valgt til Dirigent, fik Folketingsmand Berg Ordet. Han modtoges med et fuldtonigt nidobbelt Hurraraab. I et længere Foredrag gjorde han Rede for den nuværende politiske Stilling og sluttede med bevægede Ord at opfordre Vælgerne til foreløbig at bøje sig for Magten, i den faste Tillid til, at Rigsdagen ved Hjælp af de konstitutionelle Midler, som i al Fald endnu staa uantastede fra Højres Side, vil være stærk nok til at føre os tilbage i lovmæssige Tilstande. Men derfor lægge man ikke Hænderne i Skjødet; nej, Vælgerne ville med Manddommens Kraft og Ungdommens Begejstring værne om Friheden, de ville være sig bevidste, at med dens Sag staar og falder Danmarks Fremtid. Leve Danmark! Ni Hurraer, efterfulgt af: Folketingsmand Berg leve! Prokurator Freuchen fra Faxe paa Sjælland syntes at have belavet sig paa et længere politisk Foredrag fra Højres Standpunkt, men stoppede under Forsamlingens Munterhed op efter en ganske kort Bemærkning. Folketingsmand Kl. Berntsen hilsedes med ni hurraer, og vandt i et Foredrag, der tog til Udgangspunkt Carl Plougs Ord:
Danmark volder Legebold
For Fjendelist og Fjendevold,
Indtil det løfter højt paa Skjold
Hin Aand fra otte og fyrre,
Forsamlingen aldeles for sig. Overlærer Knud Høyer talte om den provisoriske Finantslovs Sørgelighed og om Glædeligheden i, at vi have et Ministerium som Ministeriet Estrup; han udbragte et Leve for dette, der faldt aldeles til Jorden, idet 20 til 30 af de tilstedeværende forsøgte paa et strax hendøende Hurra. Berg vilde optage den af Knud Høyer optagne Handske ved at udbringe et Leve for et folkeligt Ministerium, der besvaredes med et ni Gauge gjentaget Hurra. Folketingsmand Buch hilsedes som de to foregaaende Rigsdagsmænd af Venstre med Hurra, og talte om den almindelige Valgret og Hævdelsen af denne. Landstingsmand Raben begyndte med Grundlovskampen i 1800 og trættede derefter Forsamlingen en Tid med alle hans fra Buchs Vælgermøder bekjendte Sager: om Ligeberettigelsen, om Termansen og Schiørring, o. s. v. Kl. Berntsen behandlede Knud Høyer og Raben samt Prokurator Freuchens mislykkede Forsøg paa en Tale vittigt og overlegent, hvorefter endnu Buch, Raben og Knud Høyer havde Ordet for kortere Bemærkninger. Derefter fik Folketingsmand Berg Ordet for et Foredrag, i hvilket han under Forsamlingens Tilfredshed behandlede de forskjellige fra Højre fremkomne Udtalelser. Han sluttede med at paavise Betydningen af et saa talrigt Møde, ved hvilkel saa godt som enstemmig en kraftig og frejdig Venstrestemning gjorde sig gjældende. Det vidnede kraftigere om Stemningen end Højres Adresser, vidnede om, at Folket vilde værge sin Ret. Den almindelige Valgret leve! Under Hurraer herfor, for det grundlovstro Folk, Frederik den syvendes Minde, det forenede Venstre, de tilstedeværende Folketingsmænd og Dirigenten sluttedes derefter Mødet omtrent Kl. 9½, og den store Forsamling, der med Ro og Alvor, og med udelt Opmærksomhed havde holdt ud den lange Tid under aaben Himmel, skiltes, hvorefter atter en stor Del mødtes med de fremmede til en lille Sammenkomst i "Fremad"s Forsamlingssal. - Vi behøve ikke til dette foreløbige Referat at føje nogen Udtalelse om Stemningen; denne var saa alt overvejende, saa kraftig og frejdig, at Højre - og det syntes dog at have gjort sig Ulejlighed for at møde saa fuldtalligt som muligt - ligesom bortskylledes og druknede i dette Hav af faste Viljer, forsvandt aldeles under denne ene rolige, alvorlige Tanke: Danmarks Riges Grundlov skal hævdes!
(Kolding Folkeblad eller Sydjydsk Tidende 30. april 1877).
Kolding Folkeblad bragte den 1. maj 1877 et udførligt referat af mødet over 3 helsider. Det kan anbefales for at få et indblik i de forskellige politiske synspunkter som hhv. retfærdiggjorde en parlamentarisk regering (bygget på Rigsdagens flertal) og en regering udelukkende udpeget af kongen (og Landstingsflertallet)
.
Politiske Møder. Om Folkethingsmand Bergs Møde i Kolding i Søndags beretter "Koldingposten" bl. A. Følgende: Det af Berg berammede Møde i "Fremad"s Sal blev paa Grund af, at man frygtede for at Talen ikke kunde rumme Tilhørerne, forlagt til Staldgaarden. Paa Forslag af Berg valgtes Bankbestyrer Grooss til Dirigent. Berg fik først Ordet. I et 2 Timer langt Foredrag søgte han at bevise Venstres moderate Optræden, ilte alene i sidste Samling men ogsaa i alle de Aar, Venstre har bestaaet som Parti, og væltede Skylden over paa Landsthinget og Ministeriet. Tillidsadresserne, som fra alle Egne sendes Ministeriel, syntes i høi Grad at genere ham. En anden Taler. Claus Berntsen, nøiedes ikke med at kritisere Adresserne, som han fraraadede Folk at underskrive, nei, han betegnede endogsaa dem, der underskrev dem, som Folk der underskrev deres egen Dødsdom, hvilken Fortolkning blev modtagen med stærk Latter. Procurator Freuchen fra Faxe bebreidede Berg, at han benyttede saa esle Kampmidler ligeoverfor sine Modstandere som at fremstille Alt, hvad der ikke passede i han Kram, i et latterligt Lys. Claus Berntsen ansaae det for heldigt, at Folk fra Landets forskjellige Egne kom sammen for at drøfte de Spørgsmaal, som angik det fælles Fædreland. Han udtalte sin Glæde over at være tilstede i en saa talrig Venstreforsamling som her. Overlæreer Høyer glædede sig over Berntsens Udtalelse, at det var godt at komme sammen for at man kunde høre Udtalelser fra begge Sider. Det glædede ham saa meget mere som det fra Venstres Side er udtalt, at al Discussion er ophørt. Han paastod, at Conflicten skyldtes Rigsdagens to Afdelinger, der ikke kunde blive enige. Det undrede ham, at Berg altid beklagede Grundlovsforandringen i 1866, da han dog selv havde været en af dem, der varmest havde anbefalet denne Grundlovsforandring. Han paaviste, navnlig ved Bergs Optræden i Medaillesagen, at Berg ikke altid var Menigmands. Talsmand, og udtalte som sin Overbeviisning, at der forenede Venstre gik ud paa at tilkjæmpe sig den Enevoldsmagt, som Kongen i 1848 deelte med Folket. Han udtalte sin Glæde over, at der for Tiden stod Mænd ved Roret, som ikke vilde lade sig sin Ret træde for nær og sluttede med et "Ministeriet Estrup leve". Buch og Raben talte derpaa hver et Par Gange, hvorpaa Berg i et længere Foredrag imødegik forskjellige Talere. Kjøbmand Riis fra Kolding bebrejdede Berg, at han havde udtalt sig imod Erindringsmedaillen, og udtalte sin Glæde over, at man dog var bleven enig om at give dem, der havde vovet Liv og Blod for Fædrelandet, dette Tegn. Mødet sluttedes Kl. 9½ med de sædvanlige Leveraab for Talerne, Dirigenten osv. "Koldingposten" slutter sit Referat med den Bemærkning, at Dirigenten paa en meget ufuldstændig og langtfra fyldestgjørende Maade udførte det ham overdragne Hverv som Ordstyrer, idet han istedetfor at opfordre Forsamlingen til Ro og Orden, hvad der naturligviis var hans Pligt, ved sin Optræden og vexlende Minespil æggede Forsamlingen til Afbrydelser Latter og anden Forstyrrelse af god Orden.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. maj 1877).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar