I Kryolitminen i Ivigtut arbejder for Tiden 140 danske Arbejdere. En af dem sender os følgende stemningsfulde Artikel:
Den dejlige grønlandske Sommer har nu atter indfundet sig hos os. Sent var det i Aar, før vi rigtig fik den at mærke. Meget ustadigt Vejr, med Regn og Taage, har vi haft, men alligevel - Arbejdet i Minen er gaaet roligt og støt. Temperaturen har været ideel for vort Akkordarbejde, tilpas Varme, og vi har været skaanet for den forfærdelige Myggeplage (Moskitoer), som i en varm Sommer kan være utaalelig.
Vi har nu naaet Lørdag d. 4. Juli, Dagen og Tiden for vor Sommerudflugt til Isblink - "Isblinkerdag" som den kaldes og er en stadig tilbagevendende Festdag i Aaret, som vi Arbejdere ser henmod med Glæde og Længsel. For den er vor eneste Sommerferie. Ja tænk - at have fri fra Lørdag Frokost og til Mandag Morgen; det er en Nydelse, som skattes af os, der ellers hver Dag arbejder 11 Timer og tillige Søndag Formiddag.
Jo - det er herligt med saadan en Dag, hvor man kan komme bort fra den daglige Trædemølle, fra Minens Støj og Larm.
Og i Dag er Vejret henrivende, rigtig en grønlandsk Sommerdag med straalende Sol fra en aldeles blaa og skyfri Himmel.
"Qvarta", Brudets store Motorbaad, er nu klar til Start. Den har faaet 4 Robaade paa Slæb, bemandet med ca. 40 af Minens 140 Arbejdere - og nu gaar det for fuld Speed udover Arsukfjorden, med Kurs mod Isbræen lsblink (Indlandsisen), som ligger ca. 30 km nordøst for Ivigtut.
Her sejler vi nu paa den stille, dybe Arsukfjord. Rundt om os knejser mægtige nøgne Fjeldtoppe, der afveksler med dybe, grønklædte Dale og smaa Fjordindskæringer.
Nedad Fjeldskraaningerne haster et Utal af smaa Elve, der i et Skum og Brus opsluges og forsvinder i Fjordens mægtige Dyb.
I Dag, som sidste Aar og som for Tusinde Aar siden, er "Isblink" den samme med sine takkede Istoppe og sin brølende Moræne.
I tavs Beundring ser man opad og udover og grunder uforstaaende paa, hvad er det hele? Hvor langt rækker du og hvad gemmer din Is under din mægtige Dyne?
Efter at have spist vor medbragte Mad og haft et to Timens Ophold her sejlede vi videre, forbi det stejle Maagefjeld, Tusinder af Maagers Yngleplads. Morsomt var det at se de Masser af Maager kredse over os og rundt om os.
Umiddelbart herved ligger et mægtigt Vandfald, "Foxfaldet", det største her i Sydgrønland. Her i en lille Vig gik vi i Land for at foretage Turen over Bjørndalsøen til Bjørndalshytten, der ligger paa den modsatte Side.
Lad mig sige det straks, at for os som var med paa denne Spadseretur, var det den bedste, vi endnu har oplevet mellem de vilde grønlandske Fjelde. Med paa denne Tur var flere af Brudets Assistenter, Lægen og vor afholdte Bestyrer, den svenske Ingeniør D. Carp. Samtalen var livlig, glad og fri. Da Halvdelen af Vejen var tilbagelagt, traf vi paa smaa fjeldsøer (Indsøer), som i derea maleriske Beliggenhed frembød et interessant Skue. Foruden det indbød det friske, klare Vand os med en uimodstaaelig Kraft til at tage en Dukkert
Knapt var denne Tanke bleven til Virkelighed hos os, før Bestyreren havde smidt al Klunset og hoppede ud, og tro fulgte ham hans Svende.
Det skal bemærkes, at det hører til Sjældenhederne, at nogen her i Grønland bader i aabent Vand. Selv i den varmeste Sommer er Fjordvandet aldrig over 4 Gr. C. Betydelig varmere kan Fjeldsøen blive (ca. 10 Gr.). Foruden dette, at det var en sand Nydelse at bade her, hvor vi kunde røre Lemmerne, svømme og dykke ganske som der hjemme, var det jo en Oplevelse, ja et Eventyr. Paa Turen til Indlandsisen var vi ude at bade! - ikke sandt, det lyder utrolig; men sandt er det.
Med lette Fjed over Stok og Sten naaede vi snart Bjørndalshytten, hvor Baadene forlængst var ankommet. Her ventede der os varm Kaffe og Punsch. Ja, det kan ikke nægtes - dejligt var det at faa noget at styrke sig paa ovenpaa den Tur!
Her er henrivende dejligt, her midt mellem Fjord og Fjeld. Alt er saa grønt og smilende blidt - det er som hviler her en tusindaarig Fred og Ro over hele Landet.
Kære Venner der hjemme! I kan ikke tænke, hvor smukt her er. Det kan ikke beskrives - det maa ses. Selv maa man prøve at aande i den friske bakteriefri Luft, som her omgiver os. Først da føler man sig sund og veltilpas. Og man mærker hvor langt man er fra al Civilisation!
Som den hvide Polarræv lever vi unge Mænd her i vort store, fredelige Land sundt og friskt - fri for alle Sorger og Bekymringer - ja, fri for alt, hvad der kan tynge en Mand paa Sjæl og Legeme.
Men alligevel er vi unge Mænd ikke rigtig glade, som da vi var hjemme. Der er saa meget vi synes at mangle - ikke alene er det Hjemlandet med alle de vante Herligheder, som vi her er afskaaret fra, men ogsaa Savnet af Kvinden hende som alene er i Stand til at give os den Kærlighed, som maa til mellem Mennesker for at holde Mod og Styrke oppe til den stadige Kamp for Tilværelsen.
En Tænker har engang sagt: "Livet er en Kamp for Tilværelsen". Men vel ingen Steder mærkes det saa høj en Grad som her i de arktiske Egne, hvor Vinter og Kulde,
Sult og Nød er Fjender mod de faa Skabninger, Mennesker og Dyr, som af Naturen er henviet til at leve her.
Da har vi unge danske Mænd det godt i "Tutten" - ogsaa ved Vintertid. Penge har vi nok af, og Mad giver Moder Danmark os som altid.
Ivigtut 1 Juli 1925.
Ivigtutter.
(Social-Demokraten 6. september 1925).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar