Sløret løftes for Rundetaarns-Mystiken. (Efterskrift til Politivennen)

Motiveringen for Kirkebestyrelsens protest til ministeriet - Protesten er sendt til overtilsynets d.v.s. Magistratens erklæring.

Sløret, der de første dage har tilhyllet motiverne til den overraskende protest i Rundetårnssagen, begynder nu at lettes. Det første  skridt hertil har den afgåede kirkeværge ved Trinitatis Kirke, rigsdagsstenograf Worms, foretaget ved i går at udsende en erklæring. Han oplyser heri, at han har deltaget i de to første forhandlinger om Rundetårnsplanerne, fordi han som kirkeværge anså sig berettiget dertil, men han har ikke haft noget mandat fra kirkens bestyrelse. Han har heller ikke givet kirkebestyrelsen meddelelser om forhandlingerne og de derunder fremsatte forslag, fordi han til en vis grad følte sig bundet af et af deltagerne afgivet tavshedsløfte. Videre oplyser han, at han var vidende om, at kirkebestyrelsen allerede i februar gjorde skridt til at undersøge, med hvilken hjemmel ministeriets resolution om overgangen til Magistraten af Rundetårns administration er truffet, en undersøgelse med det formål at klare, om der forelå retligt grundlag for nedlæggelse af en protest. Undersøgelsen var ikke afsluttet, da hr. Worms deltog i forhandlingerne om tårnets fremtid. 

Sluttelig meddeler hr. Worms, at han har medunderskrevet protesten til Kirkeministeriet, fordi det er hans overbevisning, at ministeriets resolution ikke er berettiget, samt at nedlæggelsen af hvervet som kirkeværge ikke rummer nogen afstandtagen til protesten, men alene skyldes sagens hele udvikling, derunder også at de i Magistraten førte forhandlinger den 13. maj uden forudgående meddelelse til kirkebestyrelsen eller hr. Worms er meddelt offentligheden.

HVAD KIRKEMINISTERIET SIGER

Næste led i opklaringen af mystikken opstår gennem en samtale, vi i aftes havde med departementschef Holbøll i Kirkeministeriet. Departementschefen havde da sat sig ind i kirkebestyrelsens protest.

- Protesten rettes som bekendt imod den afgørelse, ministeriet har truffet, hvorefter administrationen af Rundetårn og vedligeholdelsen er overdraget til Magistraten for et tidsrum af 30 år, siger departementschefen. Protesten motiveres med, at overdragelsen går kirkebestyrelsen for nær med hensyn til indtægterne af tårnet. Dernæst ved, at afgørelser, som man ikke kan blive enig med Magistraten om, skal forelægges ministeriet til beslutning. Endelig frygter man for, at overdragelsen skal føre til vanskeligheder i fremtiden, og man betragter den som et angreb på kirkens ret til tårnet.

- Hvad er ministeriets resolution baseret på?

INGEN PROTEST

- Der kom en indstilling fra Magistraten, som har overtilsynet med kirken. Magistraten havde selv ført forhandlinger med kirkebestyrelsen og kirkeværgen. Indstillingen gik ud på, at tårnet helt skulle adskilles fra kirken og overgå til kommunen. Da ministeriet sendte forslaget til erklæring hos kirkebestyrelsen, protesterede denne ikke, men udtalte kun, at den nærede betænkeligheder ved ordningen af frygt for de fremtidige følger. Derefter traf ministeriet sin afgørelse, idet man hævdede tårnet som kirkens, men overlod Magistraten den økonomiske administration, en direkte fortsættelse af den ordning, der har været gældende siden 1921, da tårnets regnskab blev adskilt fra kirkens.

Når kirkebestyrelsen nu som protestmotivering anfører økonomiske grunde, er det ikke ganske rigtigt. Den anden grund, at ministeriet skulle komme til at træffe afgørelsen, hvis kirkebestyrelsen og Magistraten ikke kan enes, er ikke vægtig, da det er en almindelig regel i lovgivningen, at ministeriet som øverste myndighed træffer afgørelse i sådanne tilfælde. Den frygt for fremtiden, kirkebestyrel/ret, da man stadig har fuld rådighed over tårnet.

Skønt der ikke tidligere er protesteret fra kirkebestyrelsen, men kun udtalt betænkelighed ved ordningen, har ministeriet dog ved denne på flere væsentlige punkter sikret kirken. Der er i resolutionen givet regler for, at brugen at tårnet ikke må genere kirken, og ministeriet har forbeholdt sig at approbere de planer, der fremsættes. Ministeriet mener at have varetaget kirkens interesser ved det, der er sket

Man kan heller ikke se bort fra, at Rundetårn er bygget som andet end kirketårn. Den almindelige mening i befolkningen vil vist være, at Rundetårn ikke er kirketårn. Rundetårn er noget andet end frelserens kirkes tårn fx. Det er ikke unaturligt, at Københavns Kommune interesserer sig for Rundetårn som et led i bybilledet. Jeg er temmelig overbevist om, at ministeriet har befolkningen bag sig, når det har lagt tårnets administration i hænderne på kommunen. Jeg tror også, kirken kan stå sig ved det. Der er en betydelig risiko forbundet med vedligeholdelsen af en så stor bygning. Desuden har Magistraten ofret betydelige midler på omordning af kirkepladsen og bygget præstebolig. At det har været til kirkens fordel, mener menighedsrådet dog vist også.

Men nu er protesten sendt til Magistraten til erklæring, ikke i egenskab af Magistrat, men i sin anden funktion som kirkens overtilsyn. Når den erklæring foreligger, vil ministeriet træffe sin afgørelse med hensyn til protesten.

W-r.

(Morgenbladet (København), 17. maj 1928).

Rundetaarn som Folkeobservatorium. (Efterskrift til Politivennen)

Den store kikkert på Rundetårn.

"Kl. 5"s forslag om et folkeobservatorim på Rundetårn realiseres.

Det første forsøg gøres i dag, men det er meningen at opkræve en ganske ublu afgift af de besøgende.

KLOKKEN 5's forslag om at indrette et folkeobservatorium på Rundetårn er nu ved at blive realiseret.

Straks da vi fremsatte tanken, vakte den stor opmærksomhed - og den blev modtaget med velvilje mange steder, bl. a. i Borgerrepræsentationen, hvor C. F. Sørensen forelagde den.

Der viste sig dog at være mange vanskeligheder at overvinde, for den kunne realiseres. Men nu er de alle overvundne - og folkeobservatoriet på Rundetårn er fra i dag en kendsgerning.

Det er borgmester Kaper og kirkeværgen for Trinitatis Kirke, rigsdagsstenograf Worm, der har taget den beslutning at imødekomme Klokken 5's ønske om midt i byens hjerte at skabe et sted, hvor folk kunne få lov til, om end under beskedne former, at se lidt på stjernehimlen, og derfor vil man nu forsøgsvis oprette eu interimistisk observationspost deroppe. Rundetårn er jo som bekendt oprindelig opført som observatorium, et af Europas ældste, og blev blandt andet benyttet af den berømte Ole Rømer. Nu har magister Kuplau-Jansen stillet et par astronomiske kikkerter fra "Urania"-observatoriet til rådighed, og fra i eftermiddag kl. 4 og foreløbig til sidst i januar vil der, når vejrforholdene er gunstige, blive givet publikum adgang til under sagkyndig vejledning at beskue stjernehimlen.

Hvorfor så kostbart?

Observatoriet indrettes på platformen i fri luft.

Det kan altså blive en lidt kold fornøjelse at komme til at kigge stjerner på Rundetårn. Men Københavnerne klarer såmænd nok kulden.

Men de gode herrer, der har ført denne plan ud i Livet, har været lovlig glubske - eller tilladt magister Luplau Jansen at være det. Det er nemlig meningen at der skal kræves entré af københavnerne for at få lov til al kaste blikket mod stjernehimlen fra Rundetårns platform og få et par vejledende ord dertil. Der skal ikke forlanges en beskeden afgift, nej, hver enkelt, der har lyst til at se kometen eller de andre himmellegemer på nærmere hold, skal betale 50 øre derfor!

Det er alt for glubsk.

Det er dog ikke meningen, at der oprettes et ekstra "ben" til en embedsmand - fordi en god idé føres ud i praksis. De udgifter, der er forbundne med at transportere et par kikkerter op på Rundetårn, er så minimale, at det ikke er værd at tale om - og da der jo til de fleste tider betales entre for at komme op på Rundetårn, skulle man synes det er tilstrækkeligt.

Når kikkerterne kommer, vil der blive endnu større valfart op ad sneglegangen - og den forøgede indtægt herved vil rigelig kunne opveje de udgifter, der kan blive ved opstilling og pasning af et par kikkerter.

Må vi derfor bede om at få den bebudede bestemmelse om en ekstraafgift på 50 øre pro persona strøget aldeles omgående.

(Klokken 5 (København), 27. december 1927).

Rundetårn som folkeobservatorium

Kirkeværgen for Trinitatis Kirke meddeler: Da der i mange år har vist sig trang til et sted midt i byen, hvor folk kunde få lov til, omend under beskedne former, at se lidt på stjernehimlen, og da Rundetårn som bekendt oprindelig blev opført som observatorium og som sådant er et af Europas ældste, vil Trinitatis Kirkebestyrelses udvalg med overtilsynets (Magistratens 1. Afdeling) billigelse forsøgvis indrette en lille interimistisk observationspost deroppe. Magister Luplau-Janssen har godhedsfuldt stillet et par astronomiske kikkerter fra Uraniaobservatoriet til tårnets rådighed, og der vil i dag foreløbigt til midten eller udgangen af januar måned, når vejrforholdene er gunstige, blive givet publikum adgang til mod en betaling af 50 øre fra kl. 16 til 19 og kl. 20 til 23 under sagkyndig vejledning af magister Luplau-Janssen at beskue stjernehimlen.

Denne foranstaltning er kun et forsøg, foranlediget særlig ved kometens tilsynekomst. Af den tilslutning, som københavnerne vil give det, vil det afhænge om det senere vil blive fortsat.

(Ærø Avis, 28. december 1927).

Det gik godt på Rundetårn.

Da det nye friluftsobservatorium indviedes.

Det nye friluftsobservatorium på  Rundetårn åbnedes i går. "Kl. 5"s ide realiseredes og den første dag gik godt. Den første gæst var ingeniør Holst, manden der for 33 år siden cyklede op gennem Rundetårn. Og efter ham var der mange der var oppe for at kigge stjerner. Observatoriet råder over to kikkerter, en stor, fransk Bardou-kikkert, der kan forstørre indtil 200 gange, og en mindre kikkert, der kan forstørre 20 gange. Og kikkerterne blev med interesse brugt af dem der trodsede kulden på Rundetårn. 

Det var kometen, de fleste ville se. Men magister Luplau Janssen måtte meddele at den ikke var til at se. Men Jupiter, denne vor største planet, stod lysende ude i rummet, og så blev kikkerterne vendt mod den. 

(Klokken 5 (København), 28. december 1927).

Hvem ejer Rundetaarn? (Efterskrift til Politivennen)

For nogen tid siden var der diskussion om, hvem der egentlig ejer Rundetårn, Københavns Magistrat eller Trinitatis Kirke. Der er nemlig ingen, der har tinglyste papirer på det historiske tårn. Sagen er nu kommet for Byretten i København.

Det drejer sig imidlertid kun om en formalitet, idet parterne er blevet enige om, at Rundetårn, som har matrikel nr. 1 af Rosenborg Kvarter, hører til kirken, og på dennes vegne har højesteretssagfører Trolle, som også er Magistratens juridiske rådgiver, ved retten krævet en ejendomsdom.

Byretsdommer Bentzon afsagde forleden følgende kendelse:

- Højesteretssagfører Trolle, der som sagfører for Trinitatis Kirke søger ejendomsdom på matr. nr. 1 af Rosenborg Kvarter her i staden, har fremsat begæring om indkaldelse af den eller dem, som måtte anse sig berettiget til den nævnte ejendom.

Da det efter de foreliggende oplysninger skønnes antageligt, at Trinitatis Kirke, uanset, at den ikke har tinglæst adkomst på ejendommen, er ejer at denne, og derfor må formode at være berettiget til at søge ejendomsdom derpå

eragtes:

I henhold til den af Højesteretssagfører Trolle fremsatte begæring vil retten udstede offentlig indkaldelse til den eller dem som måtte anse sig berettigede til - osv.

Det næste, der nu sker, er, at retten 3 gange i Statstidende lader indrykke en indkaldelse, hvorefter den som mener at være ejer til tårnet, bedes henvende sig på domhuset.

Hvis der så ingen kommer, vil der blive afsagt ejendomsdom, hvorefter Rundetårn nu og i al evighed er Trinitatiskirkens lovmæssige ejendom.

(Kallundborg Avis, 6. december 1927).

Rundetaarn. (Efterskrift til Politivennen)

En avislæsestue i Rundetårn?

Kommunale planer om den fremtidige anvendelse af Carl Lunds gamle malersal.

Har Turistforeningen en bedre ide?

For ikke ret lang tid siden rejste vi her i bladet spørgsmålet om Rundetårn og dets anvendelse. Vi slog til lyd for den tanke, at der burde skabes nyt liv i det gamle tårn, der blot har været en død museumsgenstand, siden observatoriet rykkede ud derfra.

Nu gør i disse dage teatermaler Carl Lunds flytning fra tårnet spørgsmålet om det ejendommelige gamle stykke arkitekturs fremtidsanvendelse aktuelt påny.

Det er en ret stor sal, som her bliver ledig, og man har lov til at spørge, om den nu skal stå tom gennem åringer og forfalde, eller om det ikke skulle være muligt at drage den ind i byens liv på en måde, der står i naturligt forhold til den popularitet, hvormed københavnerne altid har omfattet Christian den Fjerdes gamle tårn.

Vi har på sommerdage set engelske turister stå stille på Købmagergade og måbende stirre på den tykke, grå kolos midt i det myldrende cityliv.... alt andet forblev de uimponerede overfor, men Rundetårn - det gjorde dem stumme af forbavselse!

Hvor er Turistforeningen henne? Hvorfor har den ikke beskæftiget sig indgående med spørgsmålet: Rundetårn og dets fremtid, stillet forslag og idéer under diskussion? Turistorganisationens opgaver er i denne by så mange, at man stundom får indtryk af, at foreningens ledere ikke kan se skoven for bare træer - som det med et mildt udtryk hedder.... Magistraten, der har tilsynet med Trinitatis Kirke - og dermed også Rundetårn - har været mere vågen. Da vi spørger borgmester Kaper, om der er planer fremme om nogen kommunal anvendelse af den gamle Carl Lund'ske malersal, svarer han:

- Vi fører stadig forhandlinger med menighedsrådet om en samlet ordning af alle forholdene ved Trinitatis Kirke og Rundetårn, og i nær fremtid skal vi have et møde om sagen. Naturligvis har vi også opmærksomheden henledt på muligheden af en udnyttelse af den tomme malersal. Den tanke har været fremme, at man kunne indrette en avislæseslue, men om dette er praktisk gennemførligt, ved jeg ikke endnu.

- Kan gulvet bære så tunge vægte som store avisoplag?

- Det er muligt, at det bliver for meget, hvis man ogsaa skal have oplag af gamle aviser samtidig med fremlæggelsen af dagens avislekture. Men benyttelsen og anbringelsen af aviser er et stort spørgsmål både for de store biblioteker og for fællesbibliotekerne, og det venter endnu på sin løsning.

.. Såvidt borgmester Kaper. En københavnsk avislæsestue vil muligvis afhjælpe et savn; men vi spørger alligevel: Har Turistforeningen en bedre ide?

(Nationaltidende, 21. april 1927).

Oppe på Rundetårn. Foto fra Klokken 5 (København), 23. april 1927.

 Rundetaarn

Planer med tårnet, kirkeloftet, krypterne og pladsen.

Spørgsmålet om Rundetårn har i den seneste tid gentagne gange været under debat, og ved Borgerrepræsentationens møde i aftes gav borgmester Kaper beretning om hvorvidt man var kommet med forhandlinger og overvejelser.

- Rundetårn, udtalte han, burde tilhøre byen; jeg har forhandlet med Kirkeministeriet herom, og jeg håber at nå til det ønskede resultat. Så vil der være mulighed for at vi kan gå videre ad den vej vi allerede har betrådt: holde tårnet i god stand og udstyre det efterhånden i stil med fortidens udstyrelse - dog ikke i væsentlig grad med fortidens instrumenter, da vi ikke har kunnet fremskaffe dem. Vi har dog fundet en kikkert fra Rundetårn på Bornholm og resterne af to gamle planetarier af hvilke det ene er blevet overgivet til Bertram Larsen, som jo er en ren tusindkunstner. Blot han får en to-tre hjul, kan han få et helt instrument ud af det. 

Bibliotek på kirkeloftet.

Kirkeloftet er nu blevet ledigt efter i en række år at have været udlejet til teatermaler Carl Lund. Jeg tænker mig at det kunne anvendes til aflastning af folkebiblioteket i Helligåndshuset.

De overfyldt krypter.

Under kirken er ikke mindre end otte krypter som efter ældre tiders skik er fyldt med døde, men efterhånden som det har knebet med pladsen, har man smækket kisterne ovenpå hinanden, så krypterne er stoppet, og en række kister med historiske personligheder er helt skjult og deres kunstneriske værdi ved at gå tabt. Man vil nu søge at få en ordning på dette.

Præstebolig og fliser.

Der er fremkommet anmodning om en præstebolig ved Trinitatis, og det kan lade sig gøre, hvis man fjerner det gamle ligkapel. Derved opnår man også at få pladsen selv, der er noget af det mest forsømte her i byen, reguleret. Det vil være muligt at bevare mindesmærkerne på pladsen ved siden af kirken og belægge det hele med fliser i stedet for den såkaldte græsplæne. Derved opnår vi en lignende frihed og skønhed som på mange italienske kirkepladser.

(København, 6. maj 1927).

Rundetårn set fra et tag i Skindergade. Foto fra Social-Demokraten, 17. maj 1928)

Cyklet op i Rundetaarn. (Efterskrift til Politivennen)

 København.

Den kendte cykelrytter Charles Nielsen kørte i går op i Rundetårn på cykel (gear 22). Det varede 2 minutter at komme op og ½ minut at køre ned.

(Herning Avis, 15. februar 1927).

På cykletur i Rundetårn.

En ung mand, Carlo Nielsen, cyklede i går op i Rundetårn. Han var to minutter om at komme op og 2½ om at komme ned.

Den første cykletur i Rundetårn blev allerede foretaget i firserne på en af de gammeldags høje maskiner. Det var den senere New York sagfører Fischer-Hansen der dengang foretog køreturen.

(Klokken 5 (København), 15. februar 1927).

Byen i sne set fra Rundetårn. Foto fra Social-Demokraten 28. december 1927.

Husrækken forrest i billedet (Pilestræde) er for længst revet ned og erstattet af en etagebygning. Den store bygning i midten af billedet er Belysningsvæsnet hvor tidligere Brøndstræderne var.

Dagens vers.

En ung mand har kørt op til toppen af Rundetårn på cykel

At køre på cykel er slet ikke let,

og navnlig på Købmagergade,

der skal man skam være forfærd'lig adræt,

ikke i mængdens ens lemmer komplet

bli'r knækked' og masede flade.

Men nu har en mand haft en pragtful ide:

ifald der på gaden er mange,

så blæser han på, hvad der kan ske

og kører på cykel afsted, en-to-tre,

Ja, sikken færdsel nu Rundetårn får.

Betjenten kan ikke os tøjre.

Og når vi med cyklen på platformen står,

vi si'r til os selv, at trafikken i år

kan ikke så let komme høj're

Passe-partout.

(Folkets Avis - København, 16. februar 1927).

En Renaissance for Rundetaarn. (Efterskrift til Politivennen)

EN RENAISSANCE FOR RUNDETAARN

Den øverste Del at Taarnet, hvor det gamle Observatorium laa, skal nu føres tilbage til sin oprindelige Skikkelse.

Det gamle planetarium og instrumentresterne er restaurerede og færdige til opstilling i tårnet.

Saaledes ser Skiven ud til det gamle Planetarium, der omtales i Artiklen paa Forsiden om en Renæssance for Rundetaarn.

Rundetaarn, den vældige Kolos midt i Byens pulserende Liv, blev i fordums Tider taget med Storm. Der var en sand Valfart dertil, saa snart det store Bygningsværk i Efteraaret 1642 stod færdigt. Ikke alene Københavnere og Folk fra Provinsen, men ogsaa Udlændinge i Mængde strommede til for at se denne Mærkværdighed.

Siden, som Aarhundrederne svandt, faldt der mere Ro over Kolossen. Astronomerne, som havde haft deres Observatorium overst oppe i Taarnet, forlod det, og Opsynsmanden indrettede i Stedet sin lille Lejlighed deroppe, det hele blev blot en Kuriositet, som vi i Ny øg Næ besøgte.

Nu skal Rundetaarn have sin Renæssance. Der skal bringes nyt Liv indenfor de gamle Mure, hvor Fortidens Astronomer i stille, stjerneklare Nætler syslede med evige Beregninger over Himmellegemernes Færden. Og Rundelaarn skal atter faa en Attraktion, som vil skabe Valfart derop.

De mærkelige Fund i det gamle Taarn. 

Det, der sker nu, har et Forspil, som ligger mere end et halvt Aarhundrede tilbage. Da gik en lille Dreng med sine Forældre hver Søndag i Rundetaarn og kiggede paa en mærkelig rund Jernskive, som fandtes anbragt øverst oppe paa en Trævæg der, hvor Snegleopgangen ophører. Den lille Dreng var nuværende Taarnurfabrikant Bertram Larsen. Paa den mystiske Skive var der malet sære Figurer og Tegn, Bjørne og Stjerner, og med bestemte Mellemrum var der aabne Cirkelrifler i Skiven. Øjensynlig fandtes her en gammel Planetskive, en Rest fra Observatoriets Tid; men dens nærmere Anvendelse var dunkel.

Bertram Larsen glemte ikke Skiven i Rundetaarn, og mange Aar senere, da han havde faaet et fint Navn som Taarnurmager i København, søgte han Inspektionen for Trinitatis Kirke om Tilladelse til at anstille nogle nærmere Undersøgelser oppe i Rundetaarn. Han fik Tilladelsen, og det lykkedes ham over Hvælvingen ved Skiven og bag en Bræddevæg i et Rum, der brugtes til Vaskerum for Kirkebetjenten, at finde to velbevarede Værker og en ligeledes velbevaret kunstfærdig 5 Fod lang Akse, som havde forbundet Værkerne og staaet i Forbindelse med Planetskiven.

Nye Undersøgelser viste, at man stod overfor en Kopi af Ole Rømers gamle Planetarium, udført af J. J. Linche i 1742 efter Tegninger og Beskrivelser af Horrebow - dog afvigende fra Originalen, som brændte i 1728, derved, at Rømer tænkte sig Skiven set fra Jorden, Linche derimod fra Solen.

Ved samme Lejlighed fandt man tre gamle astronomiske Instrumenter, bortgemt i en Krog paa Trinitatis Kirkeloft, hvor Carl Lund havde sin Malersal. Astronomerne havde ladet dem blive tilbage, da de forlod Rundetaarn, fordi de var umoderne allerede den Gang - uden at tænke paa deres kulturhistoriske Værdi.

Planetmaskinen er rekonstrueret.

I de følgende Aar fik Bertram Larsen omsider efter mange og besværlige forhandlinger de fundne Sager udleveret og tog dem under Behandling paa sine Værksteder i Lykkesholms Alle. For 3-4 Aar siden opnaaede han hos Magistraten en Bevilling paa 4625 Kr. til at istandsætte og forny det morsomme gamle Planetarium, og i disse Dage er han ved at fuldende Arbejdet, der saa kan afleveres med kortest muligt Varsel.

Desværre lod det sig ikke gøre at tage den gamle Planetskive i Brug, men en ny af ganske samme Udseende, men af bedre Metalkonstruktion er fremstillet, og det rigtige Horrebowske Værk sat i Forbindelse med Skiven. Et lille Urværk, som Bertram Larsen jun. har lavet som Svendestykke, driver Planetværket, og man ser i Cirkelrillerne de forskellige Planeter, Jorden, Mars, Jupiter, Venus o.s.v. dreje rundt som små blanke Messinghoveder omkring Solen i Centrum .... Maskinen fortæller Iagttageren om Legemernes evige Vandringer gennem Verdensrummet, den viser os den ene Planets proportionelle Gang mod den anden til et hvilket som helst Tidspunkt af Døgnet. Det er som at kigge Stjerne en Høstnat, hvor Himmelen er lysende fuld af Prikker .... ogsaa Ansigt til Ansigt med Planetriet bliver man ydmyg i Sindet og føler Menneskets Lidenhed.

Samtidig har Bertram larsen sat de gamle Instrument-Rester i Stand. De svære Mahogni -Staiver, hvorpaa Fortidens danske Astronomer hvilede deres Kikkerter, staar smukke og statelige opmagasineret paa hans Loft mellem gamle Urværker og Spilleværker, og den store Messingkvadrant, som er lavet efter engelsk Konstruktion, ligger pæn og blankpudset og venter paa af blive afhentet.

De paatænkte Ombygninger i Taarnet.

Før Planetmaskinen og de gamle astronomiske Instrumenter føres tilbage til Rundetaarn og opstilles i Nicherne øverst oppe, er det imidlertid Meningen at foretage forskellige indvendige Ombygninger af Taarnet, saaledes at det føres tilbage til sin tidligere Skikkelse.

Rundgangen skal fortsættes helt  op - ligesom den gjorde i gamle Dage, hvilket sandsynligvis vil medføre forskellige Indgreb i Opsynsmandens Lejlighed.

Forhaabentlig vil disse Ombygninger blive foretaget inden længe, saa at de gamle Instrumenter og Planetmaskinen i sin nye Skikkelse kan komme til Ære og Værdighed paa det Sted, hvor de hører hjemme.

Under Hvælvingerne deroppe vil de minde os om, at her laa "Københavns Stjerneborg" - som Rundetaarn kaldtes i fordums Tider - og foran Planetskiven vil unge og gamle undrende standse, Slægt efter Slægt.

Clerk.

(Nationaltidende, 28. september 1926)

Op og kig i Rundetårn

En kraftig tilslutning til "Kl. 5'"s plan om folkeobservatorium på Rundetårn.

Kiggestjerner

En ny ære for det gamle Rundetårn.

KLOKKEN 5 rejste for nogen Tid siden Spørgsmaalet om at indrette et Folkeobservatorium paa Rundetaarn. Medens den øvrige Presse har forholdt sig tavs Indtil nu, fik vi fra mange Sider den varmeste Tilslutning til Tanken. Og det er lykkedes os at føre Sagen saa langt frem, at den om nogen Tid vil blive rejst paa kompetent Sted. Derfor glæder det os naturligvis ikke mindre, at Planen efterhaanden finder Tilslutning i den øvrige Dei af Pressen. "Berllngske Tidende" beskæftiger sig i Aftes i en stor Artikel med det af os fremsatte Forslag. Det hedder heri:

Manden paa Raadhuspladsen 

Interessen for astronomiske Fænomener er meget stor herhjemme. Man behøver blot at se den Tilstrømning, der finder Sted, naar en smart Mand stiller sig op mod en astronomisk Kikkert paa Raadhuspladsen en Sommeraften. Folk strømmer til i hundredvis for at faa Lejlighed til at "kigge Stjerner".

Denne sunde og lærerige Interesse burde kunne dyrkes under mere ordnede og officielle Former paa vort gamle Rundetaarn. Alt, hvad dertil kræves, er dette, at Taarnets øverste Afsats føres tiltage til sin oprindelige Form, og at det lille Hus, som nu staar paa Afsatsen fjærnes. Dermed vil hele Afsatsen blive en stor Flade, paa hvilken 2-3 Kikkerter kan føres frem og tiltage og stadig staa til Publikums Disposition.

Taarnet under den ny Æra, 

Bladet slaar tillige til Lyd for at indrette et Musæum paa Kirkeloftet - og skriver videre:

At dette vilde kunne indrettes uden overvældende Bekostning, ja, naar Københavnernes Interesse for Astronomien tages i Betragtning, vilde man antagelig tilmed faa en saa stor Tilstrømning til Musæet og Folkeobservatoriet, at Udgifterne ved en lav Entré let kunne dækkes.

Man vilde tilmed herved have den Tilfredsstillelse, al Rundetaarn paa en Maade førtes tilbage tiI sin oprindelige Hensigt. Christian IV Pførte det, for at det skulde tjene Astronomien og -Astrologien - og benyttes som Observatorium. Indrettet som Folkeobservatorium vilde det gamle Taarn hurtigt opnaa en kolossal Popularitet blandt Københavnerne.

- - -

Det er altsammen svært hørt - og vi takker for Tilslutningen.

(Klokken 5 (København), 30. september 1926)

.

Rundetaarn.

Forleden gik jeg ind ad Rundetaarns skumle Portaabning og henvendte mig til Herren ved Indgangen, som sidder bag Glasruden og sælger Billetter til Taarnet. Han saa hen ad Gangen og greb Billetrullen.

- Hvormange?

En!

- Naa, saa har De med i Dag? sagde han. Nu skal vi jo til at rydde op her i Taarnet, og det er jeg glad for!

- Saa?

- Ja, saa kan man maaske faa Øje paa Larsen. Kender De ikke Larsen, næ, hvor skulde De osse kende ham fra. Det var før Deres Tid. Det var i 78, han gik op i Taarnet efter at vi havde vekslet et Par Bemærkninger om Vejret. Men han gik sgutte ned igen!

- Saa er han faret vild!

- Vi havde jo en Kirkebetjent, der gik og snusede i Krogene for at se om der var noget, han kunde sælge. Saa siger jeg til ham en Dag, hør Jensen, siger jeg saa, De skulde vel ikke tilfældigvis ha' set en blond Herre med Trikaalorebaand om Hatten ligge i en af Krogene?

- Næ, siger han. Men der ligger et Selskab inde i Hulningen paa femte Etage. Det kan være, at han er der imellem, siger han.

- La' ham saa bare være, siger jeg, han ha'de Abonnement, og det er rart at vide, hvor man har Abonnenterne.

- Nu har jeg forresten solgt Rundetaarn paa Roden! siger saa Jensen pludselig. Det kan ikke betale sig at sælge den i Smaadele. Det faar man ikke noget ud af.

- De har aldrig været nogen fin Mand, Jensen, siger jeg bebrejdende, og det Anstrøg af Gudelighed, De burde ha' som Kirkebetjent, har De solgt for længe siden.

Men heldigvis saa gik Jensen og faldt ned ad Taarnet før han fik Pengene, og Handelen gik tilbage. Men nu skal der altsaa ryddes op i alle Krogene, og saa glæder jeg mig til at se et Par gamle Abonnenter og Venner, der gik op en Søndag i forrige Aarhundrede, navnlig Larsen.

Saa gaar jeg op ad de spiralformede Gange, der dufter af hundredaarigt Støv, og tilsyneladende har Jensen kun faaet solgt enkelte løse dele.

Pipperup.

(Social-Demokraten, 30. september 1926)

Skal Trinitatis Kirke gaa op i Luer. (Efterskrift til Politivennen)

Den gamle historiske Kirke trues hver Dag af den alvorligste Brandfare

ET MYSTERIUM I RUNDETAARN

DER er opstaaet en Konflikt imellem Magistratens 1ste Afdeling og Magistraten bygningskyndige Tillidsmænd. Og egenlig en Konflikt af ret alvorlig Natur.

Det drejer sag om Trinitatis Kirke og Rundetaarn. Da Bygningskyndige hævder, at der er den allerstørste Fare tilstede for, at den gamle, minderige Kirke skal gaa op i Luer.

Trinitatis Kirke hører til de gamle Kirker, som ejes af Staden, og der findes som bekendt over Kirken et "Loft". Paa dette Loft var der i sin Tid Arkiv og senere Boglager for private Forlag, men for en Snes Aar siden blev det - en mægtig Hal i hele Kirkens Længde - udlejet til Teatermaler Carl Lund. 

I flere Aar har der nu været ført en stille Kamp imellem Magistraten og Kirkens bygningskyndige Tillidsmænd angaaende Loftet.

Disse sidste hævder, at Carl Lunds Malersal ikke bør have til Huse her. Der er sikkert intet som helst at bebrejde Carl Lund; men han skal have det store Rum opvarmet, og denne Opvarmning sker ved  Hjælp af en gammeldags Kakkelovn, der Vinter for Vinter udbyder en stadig Brandfare.

Da en af de Bygningskyndige for nogen Tid siden kom op paa Trinitatis Kirkes Loft, fandt han Kakkelovnen omgivet af Bunker af gammelt Papir. Træaffald og andet let brændbart Stof. Han beordrede øjeblikkelig det farlige Skrammet fjernet. Men hvad kan der ikke ske, naar de Bygningskyndige ikke er tilstede?

Hvis Kirken brænder -

Det hævdes fra sagkyndig Side, at der saa at sige Dag for Dag er Fare for, at den historiske Trinitatis Kirke skal gaa op i Luer. Det store Loft er adskilt fra Kirkerummet med et Bræddegulv, der hviler paa svære pommerske Bjælker, som igen ligger over Kirkens Hvælvinger. Men netop denne Konstruktion er en Fare for Kirken. Opstaar der en Brand, og antændes de svære Bjælker, vil disse vælte Murene og sønderbryde de tilsyneladende solide Hvælvinger.

Det hævdes desuden, at en Brand, som een Gang udbrudt paa Loftet, vil blive saa voldsom, at selv det mest moderne Brandvæsen vil være uae af Stand til at redde Kirken.

Men hvorfor griber Magistraten ikke ind?

Det lader til at være et Regnskabsspørgsmaal! Det gælder om at opretholde de Indtægter, Kommunen har. Carl Lund betaler en - iøvrigt meget rimelig - Leje af "Loftet", og dette Beløb maa ikke forsvinde fra Magistratens Indtægtskonto!

De Bygningskyndige har Gang paa Gang henstillet til Magistraten, at Trinitatis Kirkes Loft maa rømmes. Men der sker intet. Iøvrigt er "Malersalen" ikke den eneste Farekilde, der findes. Rundetaarns Portner bor ogsaa i Kirkebygningen. Hans Lejlighed har naturligvis ogsaa Opvarmningsmidler, tre Kakkelovne. Disse Kakkelovne er saaledes placerede, at de kun faar "Træk" igennem Kanaler, som er førte igennem de meget brandfarlige, knastørre, aarhundredgamle Etageadskillelser. En Overophedning af de Rør, der fører ud til Skorstenen, vil foreller senere bevirke en Brand.

Hvor er de astronomiske Instrumenter?

Men Brandfare Spørgsmaalet er ikke det eneste aktuelle Spørgsmaal, der knytter sig til Trinitatis Kirke.

Taarnuhrfabrikant Bertram Larsen har for Tiden Rundetaarns-Observatoriets "Planetarium" til Reparation. Det viser sig, at alle de "ædlere" Dele, alt Metallet er forsvundet. - Stjaalet!

Og ikke nok hermed. Vi har haft en Samtale med Professor Ellis Strømgren, der fortæller, at han kender til Sagen. Han har modtaget en Henvendelse fra Trinitatis Kirkeværger, der forespørger, om Observatoriet er i Besiddelse af de gamle Ole Rømer'ske Instrumenter, der har staaet i Observatoriet i Rundetaarn.

Professoren har maattet svare tilbage, at pommerske Bjælker, som igen ligger over Observatoriet ikke har noget af det savnede. Men hvor er de gamle observatoriske Instrumenter fra Rundetaarn? Ældre Folk vil endnu huske, at disse Instrumenter har staaet i Taarnet. Er de blevet solgt som gammelt Metal?

Er Tycho Brahes og Ole Rømers Instrumenter havnet i en Marskandiserbod?

Stormbukken.

(B. T. 4. november 1925).

Ole Rømer skal ifølge en opgørelse have haft 54 instrumenter i Rundetårn. Disse skal alle være ødelagte under bybranden i 1728. Hans til Christian 5. forfærdigede planetmaskiner (5) blev opbevaret andre steder. Ole Rømer var som bekendt utilfreds med Rundetårn som observatorium. Bl.a. når det blæste, så i stedet anvendte han sin have (nu Hovedbiblioteket) og senere observatoriet i Vridsløse. At Tycho Brahe skulle have haft instrumenter opbevaret der, lyder usandsynligt. Han var død før tårnet blev opført.

Pinlig oplevelse på Rundetårn. (Efterskrift til Politivennen)

Tre smedesvende kunne ikke komme ned.

Ved Rundetårn fik københavnerne forleden en munter oplevelse. De spadserende hørte pludselig høje og flerstemmige råb om hjælp og så sig selvfølgelig om efter de nødstedte, uden dog på gaden at kunne se noget, og først efter nogen tids forløb fandt en behjertet mand på at se til vejrs. Man opdagede da tre smedesvende der havde arbejdet på et patentstillads ved siden af Rundetårn på Trinitatis Kirke. De tre befandt sig øjensynlig i en overordentlig pinlig situation, og med stort besvær fik man dem ved hjælp af en planke transporteret ind gennem en luge. De forklarede da at det havde været umuligt for dem at komme ned med stilladsstolen, og de var derfor blevet ængstelige.

En undersøgelse af stilladset viste dog, at dette ikke fejlede noget, men at det blot var smedesvendene der ikke kunne betjene det. De kunne godt få stolen til at gå opad, men ikke komme ned igen.

(Demokraten (Århus), 11. oktober 1924).

På hænder ned fra Rundetårn. (Efterskrift til Politivennen)

København, torsdag (Privat)

En 14-årig smededreng, Jack Rasmussen, søn af en københavnsk chauffør, udførte i dag en ikke helt almindelig bedrift. Han havde læst om en pige der var gået på hænder ned ad 27 trappetrin, og den rekord ville han slå. Han begav sig helt op i toppen af Rundetårn, og derefter "spadserede" han på hænder ned ad sneglegangen lige til porten.

(Aarhus Amtstidende, 8. oktober 1937)

Rundetaarn 300 Aar. (Efterskrift til Politivennen).

Rundetaarn fylder 300 år.

Rundetårn, Københavns ejendommeligste bygningsværk, fylder næste år 300 år. Den 7. juli 1637 nedlagde Christian IV. grundstenen. I anledning af det forestående jubilæum - Trinitatis Kirkes og Rundetårns jubilæum vil blive fejret på samme tid - er man iflg. Berl. Tid. allerede nu i gang med forberedelserne, oplyser kirkens værge, ekspeditionssekretær Ohrt. Der vil blive arrangeret en festgudstjeneste i Trinitatis Kirke, og Københavns biskop vil antagelig komme til at tale ved denne lejlighed. Noget historisk optog bliver der næppe tale om. I øjeblikket omgås man derimod med planer om et festskrift, hvori gravkamrene med grev Schack og hans slægt vil blive omtalt. Nationalmuseet beskæftigede sig for et par år siden med disse gravkamre.

Rundetårn vil på jubilæumsdagen blive belyst på en eller anden måde. Muligvis bliver det som ved reformationsfestlighederne, således der anbringes lys i vinduerne. Men muligheden for udvendig projektørbelysning vil også blive behandlet på et møde i nær fremtid

(Hejmdal 9. november 1936)

Rundetaarn fylder 300 Aar i Aar.

Der udgives et festskrift - Tårnet illumineres fra fod til top.

Samtale med magistratens tilsynshavende ekspeditionssekretær H. A. Colberg.

Den tilsynshavende hr. Colberg og observatør Nielsen foran kikkerten oppe i observatoriet.

Opmærksomme læsere af det kommunale budget for indeværende år vil have lagt mærke til en bevilling der opføres under titlen "Bevilling til et Festskrift om Rundetaarn". Dette røber, hvad vistnok kun de færreste har skænket en tanke, at Christian Firtals berømte gamle kolos på Købmagergade holdere jubilæum i år - oven i købet en så massive mindedag som 300 års jubilæum.

Vi har i den anledning henvendt os til Magistratens tilsynshavende med det gamle tårn, ekspeditionssekretær H. A. Colberg i 1. afdelings sekretariat, for at høre nærmere om, hvad København agter at foretage sig for at fejre denne sjældne fest.

Foreløbig er vi jo i fuld gang med at udarbejde festskriftet, der redigeres af adjunkt Weilbach i Snekkersten, som er en intim kender af Christian den Fjerdes gamle København.

- Vil der i festskriftet fremkom noget nyt om det berømte tårn?

Drengen der uskadt  faldt ned fra Rundetårn.

- Det vil der næppe. Rundetårn er jo og har i højere grad end nogen anden bygning herhjemme været offentlighedens eje, så man har i reglen altid fulgt med, når det skete noget, som angik det. Størst opmærksomhed vakte det naturligvis i gamle dage, når livstrætte mennesker sprang ned fra tårnet, hvad der så at sige altid var den sikre død.

- Er der overhovedet nogen, der er sluppet fra det spring med livet?

- Ja, så mærkeligt det end lyder, var der en gang en dreng, der faldt uskadt ned gennem den store, hule søjle i tårnets midte, De véd, den sneglegangen drejer sig omkring. To kordrenge fra Trinitatis Kirke var en dag og legede oppe på øverste stokværk, hvor nu observatoriet ligger. En af dem kravlede ind gennem et hul i muren og forsvandt. Senere hørte man en banken ved tårnets fod, og man blev nødt til at hugge et hul i muren - der hvor den lille dør overfor billetkontoret nu er - og frem kravlede drengen, sort af snavs som en neger -, men ellers i bedste  velgående, 

- Sker der aldrig selvmordsforsøg mere fra Rundetårn? 

- Nej, ikke efter at det inderste høje jerngitter blev rejst, 

100.000 betalende besøgende om året.

- Er Rundetårn også i vor tid den samme seværdighed som i gamle dage. 

-Ubetinget. Vi har gennemsnitlig 100.000 betalende besøgende om året, så at tårnet økonomisk kan hvile i sig selv. Der er næppe den dreng eller pige i København, der ikke har været på Rundetårn, for slet ikke at tale om den attraktion det betyder for turisterne

- Siden Peter den Stores berømte køretur op gennem sneglegangen er der vel ingen, der har forsøgt noget lignende

- Nej, men der har såmænd flere gange været folk der har søgt om tilladelse. Det har mest været automobilfabrikanter, der på denne usædvanlige måde har villet gøre reklame for deres bilmærke. Men vi har altid sagt nej - også til de mange cyklister, som gerne har villet lege seksdagesløb ned ad sneglegangen.

- Har tårnet nogen anden funktion end at være udsigtstårn nu?

- Nej. Ganske vist er der på initiativ af Magistraten på tårnets platform blevet opstillet et tidssvarende observatorium, hvor de besøgende under observatør Nielsens kyndige vejledning kan betragte stjernehimlen. Men astronomisk betydning som i vore store navnes, Tycho Brahes og Ole Rømers tid har tårnet ikke. Ved et pudsigt træf var den første besøgende i det nyindrettede observatorium for nogle år siden netop den dreng som i 1880'erne faldt ned gennem tårnet.

Hele Rundetårn illumineret på jubilæumsdagen.

Det er for øvrigt ikke det eneste eksempel på, at kredsen slutter sig igen, siger ekspeditionssekretær Colberg til slut, da vi atter går ned ad den murstensbelagte sneglegang. Fra tårnet blev bygget og lige til 1861 havde således universitetsbiblioteket til huse her inde på kirkeloftet, hvor også Carl Lund har haft sine malerstuer. Netop i disse dage er universitetsbiblioteket i færd med at bygge ny reoler til opmagasinering af sine bøger på samme sted, hvor det for 78 år siden havde til huse.

Men nu fejrer det gamle tårn altså sit jubilæum i juli måned, og Magistraten vil søge at gøre det så festligt som muligt. Det eneste, jeg kun ndæ er, at tårnet den 7. juli vil blive strålende illumineret fra fod til top.

(Aftenbladet (København), 6. marts 1937)

Rundetårn er skævt.

Til sommer - den 7. juli - kan Rundetårn fejre 300 årsdagen for grundstenens nedlæggelse. I "Selskabet for Staden Københavns Historie og Topografi" holdt arkitekt Henning Hansen ifl. "Berlingske Tidende" et foredrag om jubilaren. Han oplyste at det ikke passer når der på den ene af tavlerne står at Christian IV med egen hånd har nedlagt grundstenen til Rundetårn. Kongen opholdt sig på den dag grundstenen blev nedlagt, i Holsten. Det var murermesteren der havde nedlagt grundstenen.

Der var til Rundetårn medgået 3 millioner hollandske mursten - det er lige så mange sten som man i vore dage vil bruge til en 5 etagers kommunal karre med 200 lejligheder. Arbejdet er formentlig klaret af 8 a 10 tyske murersvende. De er kommet ganske pænt fra det. Tårnet hælder ganske vist 40 centimeter ud over Købmagergade - så der er altså også et skævt tårn i København - Portalen hører ikke til Rundetårn - den var anbragt i den gamle mur omkring Trinitatis Kirkeplads - den er af ringere arbejde end tårnet, men den skal have lov til at blive stående.

(Landbrugernes Dagblad (Maribo), 5. maj 1937).

Rundetårn fylder 300 år i juli

10 tyske murersvende og 10 danske stenbærere murede de mere end 3 mill. sten op. Lige så mange som i en 5-etagers ejendom med 200 lejligheder.

Gennem sekler var Rundetårn udtryk for bygningskunstens ypperste værk i dette land. Intet var højere end Rundetårn, og tårnet og dets betydning som observatorium blev i tidens løb banket så effektivt ind i erindringen hos de skiftende slægtleds skoleungdom, at alle véd at tårnet er bygget af Fjerde-Christian og ligger i Købmagergade i København.

Det er den 7. juli i år tre hundrede år siden, at grundstenen til Rundetårn blev nedlagt, og man vil naturligvis på ny blive mindet om Christian den Fjerdes omfattende interesse for de særprægede bygninger. I skolebøger og turisthæfter står der, at kongen personligt nedlagde grundstenen, men det er i hvert fald ikke rigtigt. Christian IV opholdt sig den 7. juli 1637 et sted nede i Holsten, og det var bygmesteren, murer Jørgen Scheffel fra Bern, der nedlagde den første sten til det interessante tårn.

Astronomerne havde ønsket, at observatoriet blev anlagt uden for Københavns volde, men kongen ville ha' tårnet inde bag  den beskyttelse, som voldene afgav mod fremmede stratenrøveres ukaldede gæstebud. 

Og Kongens vilje var landets lov - den gang.

Nu kunne færdselsautoriteterne godt tænke sig at kongen havde været så forudseende, at han havde regnet med fremtidens trafikale forhold! Thi Rundetårn står på det smalleste sted i Købmagergade, og her kan man hver dag fra kl. 8 til 9 og fra kl. 16 til 18 opleve et trafikalt kaos. Da de tilstødende gader også er meget smalle, kan trafikken ikke blive ensrettet, og omkørsel er så godt som udelukket. Alt dette er for så vidt Fjerde Christians skyld, men i betragtning af hans store fortjenester på mangfoldige andre områder skal intet bebrejdes ham nu!

Det 36 meter høje tårn blev påbegyndt i juli 1637 og stod færdigt i 1642. Til tårnet medgik over tre millioner mursten, hvilket er lige så meget som det antal sten, der bruges til en 5-etages ejendom med 200 lejligheder.

Arbejdet blev udført af 10 tyske murersvende og et tilsvarende antal danske stenbærere. Med de primitive midler, der den gang stod til rådighed, har det været et gigantisk arbejde at slæbe de mange sten til bygningen, efterhånden som man kom op i højden.

Hvad sikkert ikke alle véd, er, at Rundetårn - skønt sammenbygget med Trinitatis Kirke - hælder tæt ved en halv meter ud mod Købmagergade: Det er eksperten, arkitekt Henning Hansen, der ved målinger har konstateret denne hældningsgrad. Nogen fare for, at tårnet en dag skal vælte, er der dog absolut ikke. Ydermurens tykkelse er nemlig lige ved 2 meter.

Tårnets indre konstruktion er meget ejendommelig. Midt i tårnet er opmuret en hul cylinder, der er 4½ meter bred, og mellem denne cylinder og ydermuren løber en muret sneglegang, hvis bredde er godt 4 meter i en længde af lidt over 200 meter. Stigningen i sneglegangen er så jævn, at zar Peter den Store under et besøg i København i året 1716 kunne ride op og ned ad sneglegangen, medens kejserinde Katharina kørte op til platformen i et hestekøretøj!

Historien beretter, at zarina foretog køreturen med et seksspand, men det må være en mild overdrivelse. Mere end to små islændere har der næppe været for køretøjet, for platformen, hvor der skulle vendes, tillader ikke mere.

Den første astronom i Rundetårn hed Christen Longomontanus. Det var ham der ville have tårnet opført uden for voldene.

(Lolland-Falster Social-Demokrat - Nakskov, 9. maj 1937)

Det runde Taarns store runde Jubilæum.

300 årsdagen for grundstenens nedlæggelse.

Rundetårn og Regensgården 1837.

LIGE midt i sin "sæson" fejrer Rundetårn et stort rundt jubilæum. Sæsonen skyldes turisterne og de tusinder af provins-skolebørn, der på denne tid af året besøger det gamle bygværk. Og just som den store Invasion er på sit højeste, indtræffer 300-årsdagen - den 7. juli - for nedlæggelsen af grundstenen til Rundetårn.

Dette tårn er og bliver nu en gang en af Københavns mest populære seværdigheder. Den 25 Øre, som den voksne, og den 10 øre, som et barn må betale for adgang dertil, er ikke dårligt givet ud. På Holbergs tid var "entréen" en skilling. I "Barselstuen" vil Claus have Troels til at veksle en toskilling i to eneste skillinger; han skal bruge en af dem til at komme op på det runde tårn og se, hvad det er for en alarm, der er i Aabenraa. Alarmen er barselstuen hos Corfitz, hvem Troels tjener.

Besøget i tårnet kunne virke forstyrrende på instrumenter og iagttagelser i det astronomiske observatorium. Navnlig blev der fra professorside klaget over Søren Matthissen, ham med regnebogen. Man sagde, at den bjergsomme klokker skaffede sig en god indtægtskilde ved når som helst at give adgang til alle og enhver mod skillingens erlæggelse.

Pensionist Ege i 8. Sals højde

En stor del af døgnet lå tårnet dog stille hen, og det gør det stadig. Men der er - hvad mange sagtens ikke véd - en hel 4 værelsers lejlighed deroppe, i sådan noget som ottende sals højde. Her bor - med familie - den mand, der i vejviserens personregister er opført under adressen: L. Ege, pensionist, Rundetårn. Han har tilsyn med tårnet, og han sidder i "kontoret" nede ved indgangen og sælger billetter. Samme hr. Ege har jævnlig talt med "Rundetårnsdrengen", en Holmens pensionist, der døde for et par år siden. Han havde sit tilnavn fra en mærkelig hændelse, som har var ude for, da han i tolvårsalderen var kordreng ved Trinitatis Kirke. Begivenheden berettes således: En søndag, medens præsten talte, forlod kordrengene kirken for at lege i Rundetårns sneglegang. Under legen krøb den omtalte dreng i skjul. Gennem en luge under trætrappen højt oppe i tårnet krøb han ind i et rum, der af tilsynsmanden benyttedes som pulterkammer. Han gemte sig så langt inde, at han kom ud for den hule cylinder i tårnets midte, og han faldt ned igennem denne "hule søjle", lige ned til dens bund. Under sig havde han imidlertid - fra pulterkammeret - et par dyner eller en madras. Han slap derfor uskadt fra faldet, men måtte ligge derinde til den følgende formiddag. Først da fik man nys om sagens sammenhæng, og så huggede man hul på cylinderen. Nogen tid derefter fungerede rundetårnsdrengen ved et regensbal som frembærer af puden med kotillonsordnerne, der var skabt i Rundetårns skikkelse.

"Gud, stødte De Dem" ?

Fritz Jürgensens "Gud, stødte De Dem?" til manden, der fra Rundetårn styrtede ned på gaden, er for længst blevet mundheld. Skiftende generationer smiler ad tegning og tekst. Men i tidernes løb er der fra Rundetårn sket en række nedstyrtninger, der hører ind under selvmordets tragik. I 1816 omtales et sådant Tilfælde, og det var det fjerde i løbet af forholdsvis kort tid. I 1831 og 1832 blev der atter begået selvmord fra Rundetårn, og pressen opfordrede - som for øvrigt tidligere - til foranstaltninger derimod. Men der skulle gå lang Tid, inden det høje gitter indenfor Caspar Finckes lave gitterværk fra Christian den Fjerdes dage blev rejst. - 

Så uvorn, at han sprang ud fra Rundetårn

I 1888 - omkring tiden for åbningen af den store udstilling - styrtede en selvmorder sig ud fra Rundetårn. Skønt emnet ikke skulle synes egnet for humoristisk behandling, blev det dog benyttet i "Punch". Holger Drachmann havde lige før udstillingens åbning skrevet et digt hvis første linje lød "Det har regnet i nat, og nu vil vor maj springe ud". Af dette digt bragte "Punch" efter åbningshøjtideligheden en parodi der skildrede, hvorledes alt nu sprang ud på forårets bud - "ja, een var endogså så uvorn, at han sprang ud fra Rundetårn".

Kan Rundetårn flyttes?

I begyndelsen af halvfemserne blev der atter begået selvmord fra tårnet, og nu rejstes omsider det indre høje gitter, der ganske udelukker sådanne udspring.

I vore vittighedsblade og lignende steder kan man - med passende forbehold - selvfølgelig finde mange bidrag til byens historie. Rundetårn figurerer også i "Blæksprutten". Årgang 1898 bragte en 6-akts komedie om, hvorledes Christian den Fjerde og Peter den Store - hvis samtidige optræden ikke kan siges at være ganske historisk - en nat i fællesskab flyttede Rundetårn til Pustervig. Der er den realitet bag spøgen, at spørgsmålet om at forbedre trafikforholdene ved en flytning af Rundetårn i slutningen af 1890'erne var under debat. Senere hen blev det aktuelt påny; man talte om at skille tårnet fra kirkebygningen og føre det på ruller hen på siden af kirken. Der er kun gået kort tid, siden Christiani & Nielsen flyttede Rådhuset i Randers adskillige meter. Naturligvis ville det være en mere omstændelig historie at flytte Rundetårn. Men teknikere står inde for, at det kan gøres. Det vil bare blive en dyr historie.

Man fandt en anden udvej til bedring af trafikforholdene mellem Regens og Rundetårn, da Martin Borch fik overdraget anlægget af Regens-buegangen. Vil denne ordning være tilstrækkelig i længden? Men hvad der end sker, vil man ikke løbe byen rundt for at finde en ny plads til Christian den Fjerdes tårn, - således som det går til, når statuer flyttes. For såvidt holder nok den vise fra firserne eller halvfemserne, der siger: "Men Rundetårn må de la' stå - det kan de ikke flytte". I alt fald kun et lille sving til siden. For hvem ville overhovedet kunne skille fjerde Christians tårn fra fjerde Christians Regens?

"Gården den røde under tårnets ly" - "Vort tårn, vor løvrige lind" står der i gamle Regensviser. De tre hører sammen: Tårnet, Regensen, Linden.

Cac.

(Nationaltidende 5. juli 1937)

Danmarks berømteste tårn.

300 årsdagen for grundstensnedlæggelsn til Trinitatis Kirke og Rundetårn.

Det ældste Billede af Rundetaarn. Her ses Kirken ikke.

I gamle dage, da København var en lille by, der lå trygt bag sine volde og stadsgrave, var Rundetårn et meget højt og mærkværdigt tårn, som vi var stolte af herhjemme, fordi der gik ry af det over hele Europa. Det var den danske hovedstads største turistattraktion, også for landets egne borgere. En tur på Rundetårn hørte til de bedre oplevelser, og det har fx lige til de nyeste tider været skik, at konfirmanderne gik på Rundetårn dagen efter deres konfirmation. Der var jo først den interessante, brede murstenssneglegang, der gik fra nederst til øverst i tårnet, og ad hvilken man jo vidste at zar Peter den Store og hans gemalinde i 1716 havde foretaget en køre- og ridetur op til tårnets top, og så var der den ganske forbavsende udsigt, der førte blikket langt udenfor hovedstadens grænser. Jo, det var et mærkeligt tårn, et forunderligt bygningsværk!

"Krims-krams-Christian 4-tal".

Højt oppe på tårnet ses den kongelige bygherres initialer og en latinsk-hebraisk rebusindskrift, der naturligvis altid har været ganske uforståelig for københavnerne, der da også hurtigt klarede sig med at sige, at der stod Christian den Fjerde og noget andet krimskrams, og lidt efter lidt blev det da til, at den inskription der betyder sådan noget som: "Herre, gør Kongens, Christian IV.s, hjerte troende og retfærdigt", i københavnersproget kom til at lyde: "Krims-krams Christian 4-tal".

Gammelt billede af Rundetårn og Trinitatis Kirke.

Man véd besked både med kirkens og med tårnets bygningshistorle fra grundstenen blev nedlagt den 7. juli for 300 år siden, og man forbavses i grunden over, at datidens håndværkere med deres mere primitive hjælpemidler kunde bygge tårnet i løbet af 5 år. Hvilke vanskeligheder har man ikke i 1637 og påfølgende år haft alene med fremskaffelsen af det tunge og særlige stenmateriale, hvoraf tårnet består. Kirken blev først færdig 14 år efter tårnet, men det havde sin gode forklaring i, at arbejdet ofte måtte hvile på grund af mangel på penges havelse. Først 1656 kunne kirken afløse den gamle Regenskirke. 

Skæbnesvangre Begivenheder forudsagdes, Jordens Undergang profeteredes.

Rundetårn blev bygget til observationstårn, og derfor var Tyge Brahes mest begavede elev Longomontanus behjælpelig med opførelsen af tårnet. Han blev da også den, der grundede observatoriet på Rundetårn, hvorfra han bl. a. udgav almanakker med årsangivelse fra "Verdens Skabelse". Heroppe blev Tyge Brahes berømte himmelglobus, der havde fulgt mesteren i landflygtighed, og som krigsbytte blev hjemsendt fra trediveårskrigen, installeret, hvilket ikke mindst skabte en enorm respekt hos publikum for de folk, der skrev almanakken og kikkede stjerner på Rundetårn.

Man troede da også fuldt og fast på de forudsigelser, der kom fra Rundetårns observatorium, og de kunne dog undertiden dreje sig om meget skæbnesvangre begivenheder, således blev spået, at Jorden skulle forgå den 8. april 1783 Kl. 4 eftermiddag. Man troede fuldt og fast på forudsigelsen, fordi Rundetårns astronomiske professorer fik skyld for dem. Jens Baggesen skrev således, at hele København ventede den forfærdelige begivenhed, og "jeg kan ikke nægte, at jeg selv er meget nysgerrig og venter med længsel efter kl. 4". Imidlertid forgik Jorden ikke dengang, og et par dage efter læste man i "Aftenposten" en samtale mellem et ægtepar. Konen siger: "Men de siger jo dog, lille mand, at de har kunnet se sådan noget forud fra Rundetårn". Og manden svarer: "Åh, kone, lad dig aldrig bilde sådant snak ind; det er den enfoldige almues tåbelige tanke, som bilder sig ind, at de på Rundetårn er alvidende«.

På Rundetårn studerede også vor berømte Ole Rømer og den bekendte regnebogsforfatter Søren Mathiesen, der er stamfader til den sidste tyske kejserinde, blev klokker ved kirken og portner ved tårnet.

Observatoriet på Rundetårn, hvorfra også daglig kl. 12 tidssignalet blev givet, benyttedes til det nye observatorium ved Østervold i 1861 kunne tages i Brug. 

Et besynderligt kirkeindhold.

Trinitatis Kirke, der oprindelig var bestemt som studenterkirke, blev allerede en lille snes år efter indvielsen almindelig sognekirke. Nogen helt almindelig sognekirke blev den dog ikke. På kirkens store lofter, hvortil indgangen var fra tårnet, havde oldsamlingen en overgang sit hjemsted, ligesom også Universitetsbiblioteket benyttede disse loftslokaler. Ved Københavns rand i 1728 fik ilden også fat i Trinitatis Kirke, og meget store bogskatte blev ødelagte. Alt på loftet og på Rundetårns observatorium, deriblandt Thyge Brahes globus, blev flammernes rov, ligesom også kirkens prædikestol, alter, orgel m. m. blev ødelagte. Kirken blev hurtigt genopført og det nye Universitetsbibliotek blev atter anbragt her fra 1730-1861.

I nyere tid har loftet været benyttet af teatermaler Carl Lund som malersal, og medens der nede i kirken prædikedes mod tidens tiltagende nydelsessyge og forlystelsestrang, malede Carl Lund og hans medhjælpere oppe på loftet med energi og kunstsans dekorationer til operetter og tivolidekorationer, kort sagt ting, der havde til formål netop at forøge tidens forlystelsessyge.

Ja, Trinitatis kirkeloft har altid været et underligt loft, ligesom dens tårn har været et underligt tårn, om hvilket der har gået de mærkeligste rygter. Således vidste man engang at fortælle, at der i den indre cylinder i tårnet, den, hvorom sneglegangen er bygget, lå en skat begravet, at et barn engang skulde være faldet ned i dette tomrum, var også en tidlang en udbredt og meget uhyggelig tro.

De livstrættes tårn.

Så slem en begivenhed ruger tårnet dog i virkeligheden ikke over. Derimod var det engang berygtet for de mange selvmordere, der søgte det. Fra den øverste platform styrtede man sig ned for at komme ud af den usle tilværelse på en sikker måde. Det blev så almindeligt, at maleren Frits Jürgensen benyttede situationen i en af sine kendte tegninger. En mand har styrtet sig ned fra Rundetårn, og kvinder iler til og udbryder: "Gud stødte De Dem?"

I gamle dage var der ikke noget mere sikkert og urokkeligt i denne verden end Rundetårn. Man kunne vende op og ned på alt muligt, man kunde flytte rundt og bygge om, men, hed det i et mundheld - "Rundetårn, det la'er vi stå, sagde manden". Og så har der dog i vore dage været mange arkitekt- og ingeniørplaner fremme for at få flyttet det forbistrede tårn, der står og spærrer for færdselen på et af hovedstadens mest befærdede strøg. Man prøvede i sin tid at lægge en passage ind under Regensen. Men det er stadig galt med trafiken, det er livsfarligt at passere Rundetårn. Dog - en dag bliver det måske til alvor med denne flytning, thi intet er helligt for vor tid. End ikke vore bedste og oldeforældres stolthed og deres forfædres stolthed i endnu højere grad.

VIDAR BRUUN

(Randers Dagblad og Folketidende, 7. juli 1937)

Vidar Bruun (1878-1940) var journalist og forfatter.

Nyt og gammelt om Rundetårn.

Mag. scient. C. Luplau Janssen fortæller.

DET er en kendt sag, at magister Luplau Janssen var den, der for 10 år siden førte planerne om indretning af et folkeobservatorium på Rundetårn ud i livet og ledede dets drift i de første 5 år. Vi beder i anledning af Rundetårns 300 årsdag magisteren om at sige et par ord om det gamle tårn.

Da borgmester Kaper, med henblik på en stor komet, op imod jul 1927 fik den gode idé at søge indrettet et populært observatorium på det gamle populære Rundetårn, var det naturligt, at der skete henvendelse til mig, siger magisteren og kigger op på et gammelt billede af Rundetårn, der hænger foran ham på væggen i hans arbejdsværelse på Urania-observatoriet. Jeg havde en ikke ringe praksis som astronomisk foredragsholder i populær form ... jeg havde skrevet flere meget læste astronomier, og desuden havde jeg jo gennem min virksomhed her på Urania stor praksis i forevisning for alle mulige mennesker. - Uden at være ubeskeden tør jeg påstå, at mit navn var et ganske godt aktiv.

Da Rundetårns observatorium åbnede første gang.

- Hvor kom nu instrumenterne fra? spørger vi.

- Der var jo fra første færd kun tale om et forsøg; man ønskede at se, hvorledes publikum stillede sig ... Derfor udlånte Urania-observatoriet en mindre, men ganske fortrinlig kikkert til tårnet og lidt andet udstyr. Det hele blev bestemt og ordnet i juledagene 1927, men det blev da færdigt til den fastsatte åbningstid - således at da håndværkerne forlod tårnet, mødte de - de første gæster i sneglegangen. 

- Kom der mange interesserede?

- Der kom mange, både nysgerrige og interesserede, og Interessen holdt sig, man gik derfor efter ca. 1 års prøvetid i gang med at bygge det ny observatorium, der i de fleste henseender viste sig at svare til formålet ... Den udmærkede Mery-Cornelius-Knudsen- kikkert hører vel ikke til de største kikkerter i landet, men den har en aldeles passende størrelse til forevisninger for publikum.

Museet med de sjældne og værdifulde genstande.

- Havde De noget med museet at gøre?

- Nej, intet ud over at påse, at der blev holdt åbent på de rigtige tider osv. Samlingen forestodes og forestås den dag i dag af hr. Harald Mortensen, en af de bedste kendere af Tycho Brahe i vort land. Han har med enestående dygtighed og store personlige ofre skabt en mønsterværdig samling af minder om astronomiens stormænd i vort land. Samlingen står nu opstillet i tre lokaler og tæller over 550 enkelte genstande, hvoraf mange er store sjældenheder og meget værdifulde. Den er absolut et besøg værd.

- Kan der gøres observationer af betydning på Rundetårn?

- Kikkerten kan vise alle populære objekter: Månen, de store planeter, solen, dobbeltstjerner og stjernehobe ganske udmærket. Stjernetåger kan den som de fleste andre kikkerter ikke vise, de er for lyssvage, de skal fotograferes. Den menige mand, der i bøgerne har set pragtfulde fotografier af spiraltåger, bliver ofte meget skuffet, når han ikke kan få dem at se i virkeligheden.

10 Kr. for at se Mars blev gavmildt lovet - skønt den ikke var på himlen.

- Hvordan var nu publikum at have med at gøre?

- Ja, nu er det jo snart 5 år siden, jeg hørte op med Rundetårn, men jeg har kun meget få ubehagelige erindringer. Underligt nok synes heldigvis de vanskelige situationer udelukkende at være indtruffet på de aftener, hvor jeg selv var deroppe. Jeg husker engang en fuld mand, der forsøgte at lave ballade, men før jeg kunne gribe ind, havde nogle af de besøgende ganske stille lempet ham ud af døren - de ville nok have ro til at se på stjernerne.

- Skete der nogle pudsige intermezzi?

- Sådanne var der jo ikke så få af; det, der morede mig mest, var følgende: En herre ville absolut se Mars, men planeten var ikke på himlen. "Jeg vil give Dem 10 kr. for at vise mig den", lovede herren gavmildt  - men jeg kunne jo desværre ikke tjene de 10 kr., siger magisteren med et muntert smil.

Rundetårns astronomiske historie er nærmest sørgelig.

- Er observatoriet på Rundetårn nu lige så godt som de gamle videnskabelige observatorier?

- Ja. jeg vil vove at påstå, at intet af de tidligere observatorier på Rundetårn har svaret så godt til sine formål som det nuværende. Rundetårns astronomiske historie er i virkeligheden meget sørgelig ... Lige fra observatoriets oprettelse og til dets bortflytning i 1861 har dets hele tilværelse kun haft at berette om slendrian, fortsatte forgæves forsøg på organisation af en forældet indretning - Observatoriet var stadig bagud for udviklingen. Da der endelig under Ole Rømers ledelse skete noget stort, gik alle resultaterne op i røg ved Københavns brand i 1728. Siden kom det slet ikke på fode, i 1770'eme var det helt ruslti sammen, og instrumenterne afav bolig for edderkopper og andre ubehagelige smådyr. I den første halvdel af det 19. århundrede spekulerede man kun på at få observatoriet flyttet. - Der er aldrig sket noget rigtigt i det gamle observatorium på Rundetårn.

Ole Rømers og Tycho Brahes navne vil lyse til evig tid.

- Dansk astronomi har dog altid haft et smukt navn og en smuk position?

- Ja, vi har to kæmper, hvis værk vil lyse til evige tider, nemlig Ole Rømer og Tycho Brahe, men Brahes tid lå forud for Rundetårn, og Rømer tjente sine sporer udenfor Rundetårn ... Skønt jeg ikke selv har meget med tårnet at gøre, vil jeg alligevel slutte med det ønske, at tårnet i sin moderne skikkelse stadig vil bevare folks kærlighed og interesse. 

Fortiden har måske ikke lagt så mange sten til astronomiens udvikling, men nu har tårnet fået en chance  for at kunne erhverve den største betydning ved stadig at vække og udvikle interesse for astronomi

M-K-v.

(Randers Dagblad og Folketidende 26. juli 1937)