Kastrup Glasværk. (Efterskrift til Politivennen)

Arbejdsnedlæggelse paa Kastrup Glasværk. I Onsdags Eftermiddags Kl. 6 nedlagde samtlige Grønglasmagere paa Kastrup Glasværk Arbejdet. Grunden hertil er, at Direktør Duus lige fra Aaret 1876 til nu har vedblevet at trække af Lønnen, tilsammen med 30-40 pCt. Sidste Nytaar fandt den syvende Lønningsreduktion Sted, idet Hr. Duus stadig plejer at benytte sig af Linierens Forretningsløshed til at sætte Lønnen ned. Da, der sidste Gang, Reduktionen fandt Sted, var stor Arbejdsløshed i Fagets saa Arbejderne sig ikke i Stand til at modsætte sig Afknapningen, medens de derimod nu har besluttet at benytte sig af Sommerens bedre Konjukturer til atter at bringe et rimeligere Lønningsforhold til Veje. Der fordres et Tillæg af 20 Øre pr. Hundrede Flasker, hvilket udgør ca. 15 pCt. Forhøjelse. At denne Fordring er rimelig, fremgaar klart deraf, at Størstedelen af de Strejkende er gamle Folk og Familjefædre, som har arbejdet al deres Tid paa Kastrup Glasværk, og som nu gaar med til Arbejdsnedlæggelsen, fordi det er dem aldeles umuligt at leve af den Løn, de nu har.

Hr. Duus har tilbudt Arbejderne et Tillæg af 5 Øre, hvilket Tilbud selvfølgelig ikke er bleven modtaget.

Vi advarer alle Glasmagere, saavel her i Landet som i Udlandet, mod at tage Arbejde paa Kastrup Glasværk, før de Strejkendes billige Fordringer er bleven indrømmet. Navnlig retter vi denne Opfordring til Kolleger i Sverig og Norge.

Bestyrelsen

for

Danmarks Glasmagerforening.

(Social-Demokraten 3. juli 1886).

Efter få dage gik arbejderne ind på en forhøjelse af 10 øre pr. 100 stk. flasker og at lønnen ikke senere ville blive nedsat. Der deltog 28 arbejdere.

Kastrup Glasværk havde siden 1875 specialiseret sig i presset glas, produktion af drikkeglas, lysestager, opsatser og skåle. I 1888 overtog værket Tuborgs glasværk under navnet Hellerup Glasværk. Helsingør Glasværk blev også drevet som filial af Kastrup Glasværk.

Glasmagerne boede indtil 1870 i nærheden af værket fordi man ikke kunne styre, hvornår glasmassen blev "blank" og glasmagerne kunne gå i gang med at blæse. Deres boliger var længer langs Alleen, Sals Allé og Alderdomsvej (de to sidstnævnte veje er nedlagte). De sidste længer blev nedrevet omkring 1994.

Frederik Ludwig Georg Duus (1840-1909) var direktør for Kastrup Glasværk 1873-1907. Han boede i København og var ikke den daglige leder af glasværket. Kastrup Glasværk have sit hovedkontor Nørre Voldgade 12-14, 3. sal. Virksomhedens navn kan stadig ses over porten.

Lygteglas. (Efterskrift til Politivenen)

For at afbøde det Savn, som føles paa engelsk Lygtehorn, tilbyder Hr. Irgens at krumme Glas saaledes, at de kunne bruges til Lygteruder, og ere da langt bedre end hine af Horn. Hans Priis er 10 til 12 Rd. naar de bestilles hundredevis og 10 til 12 Sk stykket i dusinvis. Foruden den udmærkelse Hr. Irgens har nydt af Landhuusholdningsselskabet for sin Kyndighed i at bøje Glas, behøver man blot at gaae forbi hans Bod paa store Kiøbmagergade og betragte sammes Vinduer, for at overbevise sig om, at han besidder den Kunst han anmælder.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 21. december 1809.

Til det uskyldige Middel til at rense Flasker med, pag. 1336, kunde endnu føjes dette:

At årsagen til flaskers og stenkrukkers urenligheden ganske fjernes ved at komme vand i dem straks efter at de er blevet tømt og at lade dem stå med det i nogle dage eller endog kun nogle timer, da vandets bekendte egenskab opløser de dele som vin, øl og andre drikke efterlader og som ellers hæfter sig så tæt til flasken eller krukke, at disse endog ikke ved møjsommeligt arbejde kan fås rene. Blyhagl, messingfjer eller stødt glas som nogle bruger efterlader noget af metallet eller glasset og kan da som bekendt volde skade.

(Politivennen nr. 80, Løverdagen den 12te Juni 1817, s. 1349-1350)

Efterretning for vindskibelige Tyender

Dette blad har før omtalt det alt det som kastes bort her i byen som skarn, der dog kunne indbringe de, der ville samle på det en god skilling. Her bekendtgøres nu de priser, der i Kristiania betales af glashandler Liebe for glasskår:

For krystalglas 100 pund 2 rigsdaler
For kronglas 100 pund 1 rigsdaler
For grønt glas 100 pund 3 mark
For butellieglas 100 pund 24 skilling

Man opfordrer herved hr Liebe til at oplyse hvem der er kommissionær i København, eller enhver som der køber glasskår, til at bekendtgøre deres priser. 

(Politivennen nr. 375, 29. juni 1805, side 5960-5961)

Uordner

2) Det er helt uforsvarligt med alle de knuste flasker og glas som vi konstant ser henkastet på vores gader. Ingen lider mere under det end vores stakkels heste, hvoraf en stor del helt sikkert får benene ødelagt. Er det for meget at ønske at der udtænktes midler til at forebygge denne farlige uskik, så disse for os mennesker så vigtige dyr kunne være sikre på ikke at få deres ben forskåret på en så fatal måde.

(Politivennen. Hefte 24, Nr. 307, 10. marts 1804, s. 4891)

Uordener.

I Magstræde nr. 19 er et kælderskur over en dør som bestandig står lukket. Dette hus synes at være ikke alene som et lokum for husvilde, men tillige som et gemmested for flaskeskår. Skulle det imidlertid hænde at en beskænket eller svag fodgænger faldt derned, så ville følgerne være højst bedrøvelige for ham. Engang imellem kunne ejeren nok lade dette sted blive ryddet.

(Politivennen. Hefte 16. Nr. 199, 14. februar 1802, s. 3184)

Uordener.

Det var at ønske at nogen forbedring kunne træffes imod de mange flaskeskår som man ser udkastet på gaderne og fortovene. En strengere opsigt ville gøre meget. Men man må tillige ønske at hver husejer ville have indseende med sine husfolk i denne henseende. Uden at nævne den skade hestene kan komme til, er det gyseligt at tænke sig nogen falder på fortovet i disse skår. Det er skade at ingen fattig hos os er så dristig at samle disse skår og bære dem på glaskompagniet. Måske ville en gentaget opfordring i aviserne, samt en præmie for den som bragte den største mængde, foruden betalingen efter vægten, være den bedste opmuntring.

(Politivennen. Hefte 15. Nr. 189, 5. december 1801, s. 3023-3024)