Konkurrencen mellem Telefon og Telegraf. (Efterskrift til Politivennen)

Konkurrencen mellem Telefon og Telegraf

 Er den store Udvidelse af Telefonforbindelserne skæbnesvanger for Telegrafvæsenets Økonomi?

I Sverrig paatænker man en fuldstændig Omlægning af Telegrafvæsenets Arbejde. 

- - - 

Herhjemme har vi prøvet Brevtelegrammer. 

For at høre hvorledes det danske Telegrafvæsens Stilling er i Konkurrencen med Telefonen, spurgte vi i Gaar en af Telegrafvæsenets Embedsmænd, om man mærkede noget til Telefonkonkurrencen. 

- Det er altid saadan, at naar en ny Telefonforbindelse oprettes, f. Eks. med europæiske Byer, er der lige straks et mægtigt Tilløb til Telefonen, og det mærkes selvfølgelig paa Telegramudvekslingen; men vi har ogsaa erfaret, at i Løbet af et Aarstid, saa vender Forretningsfolkene tilbage til Telegrafien, ikke mindst fordi et Telegram omtrent kan sammenlignes med et Brev; men det kan en Telefonsamtale ikke.

- Hvordan kan det være, at Konkurrencen tilsyneladende er større og mere mærkbar i Sverrig end her i Landet?

- Det skyldes Sverrigs store Afstande. Telegramudvekslingen har altid været meget betydeligere i Sverrig end her i Landet, og nu ser det ud til, at Telefonen er ved at fortrænge Telegrafien. Direktør Halling vil for at raade Bod paa Telegrafvæsenets Økonomi forsøge at indføre Brevtelegrammer, og det er muligt, at disse har en bedre Fremtid i Sverrig end berhemme.

- Har man prøvet Brevtelegrammer?

- Ja, og under Krigen havde vi endda Overenskomst med Sverrig og Norge, hvorefter man kunde sende Brevtelegrammer fra det ene Land til det andet. Idéen slog godt an det første Aar; men nogen Sukces blev det ikke, og det sidste Aar afsendte det danske Telegrafvæsen kun 11 Brevtelegrammer. Aarsagen til, at danske Forretningsfolk ikke anvender Brevtelegrammer er først og fremmest Hovedstadens gode Postforbindelser med Provinsbyerne. Et Brev der lægges i Postkassen i København Kl. 6 Eftermiddag, er om Morgenen i Aarhus, Aalborg andre store jyske Byer.

Hvorvidt Konkurrencen mellem Telefon og Telegraf en Dag vil bevirke, at man skal søge andre Veje, end de Telegrafvæsenet nu anvender, ved jeg ikke, slutter vor Hjemmelsmand, men for Øjeblikket er Konkurrencen ikke katastrofal for Telegrafvæsenet i Danmark

(Social-Demokraten 24. november 1927. Uddrag)

Den automatiske "Ryvang"

Øverst: Den nye Central. Nederst: De automatiske Valser, der indstiller til andre Bicentraler.

Fra i Dag er "Strand" udgaaet af Telefonbogens Bevidsthed. Det hedder fra nu af "Ryvang", og denne nye Central, der indviedes i Gaar, betyder et væsentligt Skridt fremad med den automatiske Betjening.

De første spæde Forsøg i den Retning blev for nogle Aar siden gjort med "Amager". Saa fulgte "Hellerup" efter, og nu nærmer vi os altaa selve By-Centralerne

Teiefondirøktør Johansen forklarede de ved Forevisningen i Gaar, at "Ryvang" har demiautomatisk System. Paa selve Telefonapparatet sidder der en Skive, hvori der er anbragt en Række Bogstaver. Vil man kalde Hovedcentralen, drejes Skiven én Gang Rundt. Skal man have en af de andre Centraler, drejer man to Gange, saaledes at skiven standser ud for de to første Bogstaver i vedkommende Central, f. Eks. N 0, der kalder "Nora" o. s. v. Omstillingen sker da automatisk paa "Ryvang" til den ønskede Bicentral.

Dette vil selvfølgelig spare overordentlig megen Tid og Betjening, og det er Meningen at indføre Ordningen paa alle Centraler.

Hovedstationen paa Nørregade bibeholdes som den er, dog med stærkere Udnyttelse al automatisk Hjælp, bl. a. paa den Maade, at Opringninger fordeles mekanisk til ledige Damer, saaledes at Ventetiden og de dermed følgende Forbindelser, inden man faar Svar, bliver et rent Minimum.

Ved Nyordningen kan Damerne ekspedere det dobbelte Antal Opringninger end hidtil. Saaledes kan femten Damer nu besørge Ekspeditionen paa den nye Central, medens der før var 56, og saa faar man tilmed kortere Ventetid.

Det bliver saaledes fremtidig en ren Fornøjelse at telefonere.

(Aftenbladet (København, 25. november 1927).

Annonce i Nationaltidende, 6. november 1927.

Foto fra Hovedtelegrafstationens indvielse i Købmagergade. Den beskæftigede ca 100 mennesker og sendte 1922 3.200.000 telegrammer. Cykelkælderen kunne rumme 700 cykler. Aftenbladet (København) 17. april 1923.

Liniebygmester Peter Christian Jensen. (Efterskrift til Politivennen).

En af dem som anlagde Københavns telefonnet i starten af 1900-tallet, var Peter Chr. Jensen der ligger begravet på Vestre Kirkegård. J. P. Jensen blev ansat ved Københavns Telefonselskab 15 maj 1881. Hvilket var næsten samme år som selskabet blev oprettet. Telefonarbejdernes fest for deres alderdomsfond fandt sted 2. juni 1906, og Jensen var med. Liniebygmester P. C. Jensen boede 1905 og 1915 på Toftegaards Alle 17 i Valby. Peter Jensen havde sølvbryllip i 1909.

"Linie-Peter" fylder 60 Aar.

Liniebygmester i Telefonselskabet, Hr. Peter Jensen.

Det er en god og brav Københavner af den rigtige jævne og ærlige Slags, der i Dag fylder de 60.

Liniebygmester Peter Jensen eller "Linie-Peter", som hans Kælenavn er blandt Tusinder af Venner hører nemlig til Byens kendte Ansigter, og den, han een Gang har givet Haandslag paa godt Venskab, han kan altid stole paa Liniebygmesteren.

Hans Hjerte kender ikke til Svig saa lidt som hans Mund, og han mener aldrig Nej, naar han siger Ja!

I sine unge Dage foer Peter Jensen paa Langfart, og han, der i øvrigt nu har en Søn i den amerikanske Mexico-Hær, opholdt sig bl. a. et Par Aar i Grønland.

Naa, Kærligheden til det gamle Kongens København var for stor, og en skønne Dag vendte Peter Jensen Næsen hjemefter og fik saa Ansættelse i det nystiftede Telefon-Aktieselskab. hvor han endnu er en ivrig Funktionær. ,

Gennem de forløbne Aar har "Linie-Peter" oplevet Københavns Udvikling til Storstad bedre end nogen anden, og med en Energi og Dygtighed som er beundringsværdig, har han passet sin Gerning i det store Selskab.

Saa godt som hele Liniearbejdet har han ledet, men de Tusinder af Arbejdere, der har haft Plads under hans Ledelse, holder alle af Peter Jensen; thi han har aldrig været bange for at tage et Nap med selv, naar det kneb. 

- I Dag fylder han altsaa de 60 Aar og skulde som saadan jo i Grunden være en ældre Mand; men Alder kender Peter Jensen ikke noget til. Hans Humør er ungt og friskt og Arbejdslysten usvækket, som da han drog i Langfart.

Og - naar det er saadan, da er det en Glæde at ønske en Mand til Lykke paa den 60aarige Fødse'sdag!

(Folkets Avis - København 30. januar 1917)

40 Aars Jubilæum.

Liniebygmester Peter Jensen.

Liniebygmester Peter Jensen ved Københavns Telefonselskab kan paa Søndag fejre 40 Aars jubilæum i Selskabets Tjeneste.

Linie-Peter, som hans Kælenavn lyder, begyndte "fra neden a" som man altid skal, naar man skal til Vejrs paa en Telefonpæl, han var først almindelig Arbejder, blev saa Formand, Værkfører og sad tilsidst oppe paa Toppen som Liniebygmesler.

Det er Synd at skyde paa ham, hvis De har maattet vente paa at faa en Telefon; hans Evne til at dirigere sine Folk til at faa Arbejdet fra Haanden er lige saa stor som hans Ro, vi vil før tro, at Rundetaarn en Morgen ligger paa langs ad Købmagergade, før vi vil tro, at "Peter" et Øjeblik bliver nervøs, hvor travlt der saa er. og hvor meget der klages og skældes ud.

Telefonklokkerne klinger til hans Ære paa Søndag, en glad Københavner, en dygtig Arbejder, som han er - havde Evropas Diplomater i sin tid kunnet slynge Traade lige saa behændigt som Peter. havde vi ingen Verdenskrig faaet.

(Aftenbladet (København) 13. maj 1921).

Et Dødsfald

Liniebygmester Peter Jensen

I Forgaars er Liniebygmester ved Københavns Telefonselskab, Peter Jensen, afgaaet ved Døden efter ganske kort Tids Sygdom

"Liniebygmesteren", som han altid kaldtes, var kendt af det ganske København. Han gik i sin tidligste Ungdom som Kryolitarbejder til Grønland og arbejdede deroppe i nogle Aar under daværende Ingeniør, senere Havnebygmester og nuværende Borgmester H. C. V. Møller, fra hvilken fjerne Fortid han endnu som et Minde mellem Venner bar Navnet "Peter Grønlænder". Efter sin Hjemkomst til Danmark blev Jensen knyttet til Telefonselskabet fra dettes Start. Og han havde nu, da han er død i en Alder af 65 Aar, arbejdet i Selskabets Tjeneste i over 40 Aar - støt, pligtopfyldende, dygtig til sin Gerning og navnlig med en Punktlighed og Præcision, der satte ug Spor hos alle huns Undergivne.

Peter Jensen, der efterlader sig Hustru og en Søn, som var med i Verdenskrigen paa amerikansk Side, talte Venner i alle Kredse i Kraft af sin Tjenestvillighed og sin hele beskedne og stilfærdige Fremtræden.

(Aftenbladet (København) 18. august 1924).

Peter Christian Jensen blev begravet fra Vestre Kirkegårds nordre Kapel den 20 august 1924.

Den halvautomatiske Telefoncentral. (Efterskrift til Politivennen)

Halvautomatbordet for de 1000 overførte Christianshavnerabonnenter. - I Ovalen til højre spiller en Dame paa Automatklaviaturet.

Medens Telefonistinderne hidtil har skullet være i Besiddelse af en vis legemlig Behændighed og Smidighed for at tumle med Snore og Propper paa den høje Tavle foran dem, saa skal de nu, hvis de ansættes ved et Halvautomatbord, nærmest have en Skrivemaskine-Dames Fingerfærdighed.

Den første halvautomat er jo nu indrettet i den hidtil overbebyrdede Amager-Central i Norgesgade, hvor ogsaa Sundby-Centralens Abonnenter flyttes over. Foreløbig er kun 1000 Christianshavnere, der hørte til "Byen", blevet "Halvautomater", men alle de andre ovenfor omtalte Abonnenter bliver det i Løbet af 1½ Maaned.

Hvordan selve det nye System, rent teknisk set, er, kan vi ikke her udrede nærmere, men kun sige, at en Del af Damernes Virksomhed erstattes af automatiske "Findere" Og "Vælgere", sindrige automatiske Maskiner, som nede i Etagerne under Telefonhallen i en hurtig Drejen rundt og Gliden erstatter det menneskelige Arbejde. Med andre Ord: Hvor der hidtil krævedes to Damer, er nu én tilstrækkelig.

Telefondamen sidder, som det ses paa Billedet, foran et Bord med mange Taster, hvorpaa hun spiller, som paa en Skrivemaskine, medens forskelligt farvede Lamper ustandseligt giver hende Signaler.

Dyrt har dette Anlæg været- og snart kommer Hellerup-Central med - men Vejen er nu banet foren fuldstændig Overgang til automatisk Drift. Det vil imidlertid blive overordentlig dyrt - ca. 20 Millioner Kr. - saa Selskabet betænker sig jo nok en Tid endnu, saa meget mere, som der ikke her er Mangel paa Telefondamer, saaledes som Tilfældet bl. a. er flere Steder i Amerika. Overhovedet er det, efter Direktør Johansens Mening, meget tvivlsomt, om hel Automatdrift passer for os.

indtil den nye Drift er helt indført paa Amagercentralen, er der jo forskellige Vanskeligheder, og bl.a. lægges det de Abonnenter, der skal trykke paa en Knap paa deres Telefon, paa Sinde, naar de skal tale med Amager, da at løfte Telefonen af, før de trykker paa Knappen.

(Aftenbladet (København), 9. januar 1923).

De gamle telefoncentralbygninger findes stadig rundt omkring i byen. Her er Nora, på hjørnet af Blågårdsgade 8 og Baggesensgade 16. Centralen er tegnet af arkitekten Jens Ingwersen (1871-1956) og opført 1933. Altså efter de ovennævnte artikler er skrevet. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Søren Lemvig-Fog 1864-1906. 5/6. Efterskrift til Politivennen)

I 1899 fik Lemvig-Fog patent på fremstilling af tændstikker uden hoved (sammen med Aage Georg Kirschner). En opfindelse af Aage Kirschner. Bl.a. den kendte tændstikfabrik Gosch troede på ideen, uden større succes. Patentet blev i 1906 solgt til en tysker.

International Tændstikkompagni eksisterede 1899-1901 på Godthaabsvej 61B, København. Involveret var udover Søren Lemvig Fog også cand. polyt. Aage Georg Kirchner, advokat Niels Christian Heide, finansminister Christoffer Friedenreich Hage og den senere så kendte cand. polyt. Paul Bergsøe som var firmaets kemiker. Patentet blev solgt til HE Gosch & Co. for 100.000 kroner. Bergsøe gjorde opmærksom på at parafinen ikke sugedes ind i træet, men blev meget fedtet. Han fik besked på ikke at fortælle dette da det ville skade salget, hvorefter han tog sin afsked. 

"Den hovedløse Tændstik".

En Opfindelse, som blev til ingenting.

 6. Maj.

Det vakte i sin Tid voldsomt Røre paa Børsen, da det hed sig, at der var gjort en Opfindelse, hvorefter Tændstikker kunde fremstilles for mindre end det halve af, hvad det nu kostede.

Opfinderen var en ung dansk Ingeniør, Aage Kirschner. Han kaldte sin Opfindelse "Den hovedløse Tændstik", fordi hans Tændstik vilde blive uden det sædvanlige "Hoved"; Satsen skulde nemlig imprægneres i selve Træet.

Selvfølgelig var der dem, der straks var villige til at afkøbe ham Patentet, og der blev dannet et Selskab med d'Hrr. Bankdirektør Heide og Ingeniør Lemvig-Fog i Spidsen, som overtog Patentet.

Til at begynde med syntes dette Køb da ogsaa at skulle blive en glimrende Forretning. Den bekendte Tændstikfabrik Gosch & Co. købte saaledes straks Retten til at udnytte Patentet i Danmark og gav 100,000 Kr. derfor. Men det er nu længe siden - og der er ikke kommet en eneste Tændstik ud. Efter hvad vi erfarer, faar vi næppe heller nogen Sinde den "hovedløse" at se. Man har selvfølgelig forsøgt at lave den, men Forsøgene viste, at den lugtede og spruttede, saa det var til at jage Folk væk med.

Der bliver stadig forhandlet med Udlandet om Salg af Patentet, men der er ingen, som rigtig har Lyst til at købe.

Det er de, der har skudt deres Penge ind i Foretagendet, selvfølgelig misfornøjede med, og navnlig har Læge Gilbert Jespersen følt sig brøstholden. Han havde oprindelig ikke villet være med, men saa en Dag, da han var til Middag hos Kammerjunker Skeel i Charlottenlund, overtalte denne ham til at tegne for 10,000 Kr. Aktier i Foretagendet - som af Hensyn til de gode Papirer maatte betales med 16,000 Kr.

For en Tid siden skrev han et meget hvast Brev til Kammerjunkeren og betonede heri, "at Salget af Aktierne i de ydre Momenter mindede i alle sine Enkeltheder om ganske almindeligt Bondefangeri".

Kammerjunkeren lagde straks Sag an mod Læge Gilbert Jespersen, men har nu lidt den Tort, at Retten har afgjort Sagen og ladet disse Udtalelser passere.

Reporter.

(Viborg Stifts Folkeblad 6. maj 1905)

Stockholmsgade 43. Søren Lemvig Fog ingeniør, løjtnant, søn af tændstikfabrikant Ludolph Emil Fog. Ophavsmand til Internationalt Tændstikkompagni på Godthåbsvej. 1906. Fotoerne i dette indslag er fra ingeniør Lemvig Fogs lejlighed i Stockholmsgade. Personerne på dette foto er muligvis på kondolencevisit efter hans død i 1906. Ingen kendte rettigheder. Kbhbilleder.

Telegrafonen.

Der herskede en noget nervøs Stemning i Wittmacks Glassal i Gaar Eftermiddags, hvor Telegrafon Selskabets Aktionærer vare samlede for at høre, hvad der pekuniært er kommet ud af Ingeniør Poulsens geniale Opfindelse, fortæller "Pol.". Man vidste, at der for første Gang skulde betales Udbytte, endda et meget rundeligt Udbytte, men hvorledes dette gladelige Resultat var op naaet, var foreløbig en Hemmelighed.

Højesteretssagfører Bülow, der dirigerede, gav først Ordet til Veksellerer Aug. Lunn, der aflagde Aarsregnskabet. Det ballancerede med en 40.000 Kr , og man erfarede, at der siden Selskabets Stiftelse var brugt 337,000 Kr. - deraf 55.000 til Udtagelse af Patenter og 62.000 til Rejser og Repræsentation - og at der er solgt Patenter for 231.000 Kr. Paa den Bov blev der altsaa ikke noget Udbytte.

Ingeniør Lemvig Fog havde forbeholdt sig at afsløre Overraskelsen. Den lille, smarte Herre, der efterhaanden er bleven saa amerikaniseret, at man undres over at høre ham tale Dansk, rullede med Dollars-Millionerne, saa Aktionærerne glippede med Øjnene og toge sig til Panden.

Det var ikte helt let at naa Bunden i alle de Tal og mærkelige Transaktioner, for hvilke Hr. Lemvig Fog med rivende Tungefærdighed gjorde Rede. De fleste af Aktiønarerne følte det vistnok, som om de traadte Vande midt i Atlanterhavet. Efterhaanden klaredes dog Begreberne saa vidt, at vi tro os i Stand til at gengive Kærnen i Historien. 

Ved Begyndelsen af Aaret havde man afhændet 2/3 - 3/4 af alle de fremmede Patenter. Men det vigtigste af dem, det amerikanske, til hvilket man havde saa store Forhaabninger, bragte Skuffelser, fordi Mr Hutchin, der varetog de amerikanske Telegrafon-Interesser, var bleven apoplektisk, og man ikke vidste, med hvem han havde forhandlet. Det lykkedes dog omsider at faa Klarhed over Stillingen, og saa dannedes der et stort internationalt Kompagni, som skulde optage alle Patenterne i sig og altsaa købe dem tilbage, der allerede vare solgte.  Kompagniet stiftedes med en Kapital af 10 Mill. Dollars.

Da dette pæne runde Tal gled over Hr. Lemvig Fogs Læber med en Lethed, som drejede det sig om 100 Kr., opstod der Bevægelse i Forsamlingen. Hr. Lemvig Fog skyndte sig da at tilføje: Selvfølgelig er denne Kapital kun nominel. Det er efter amerikansk Skik klogt at sætte den saa hojt, saa er man bedre i Stand til at spekulere, og Papirerne kunne forhandes til en lav Kurs. Saadan gør man i Amerika, og det maatte vi rette os efter.

Naa, der gik 3 Mill. Doll. med til at købe Patenterne tilbage og til Omkostninger. Til Rest er altsaa en Aktiekapital paa 7 Mill. Doll. Hvad vi have vundet ved denne Transaktion? Jo, sagde Hr. Lemvig Fog, vi have vundet det, at de 300,000 Kroner, vi vare forpligtede til at betale det danske Selskabs Stiftere (Stifterne ere Hr Lemv!g Fog, Vekselerer Lunn og Ingeniør Poulsen), have disse erklæret sig villige til at lade sig betale med 300,000 Dollars i Aktier. Dernæst, at Mr. Hutchin mod, at vi give Afkald paa vor Andel i Indtægten af det amerikanske Salg, har udbetalt os 300,000 Kr i danske Aktier, og endelig have vi akcepteret et Tilbud om at sælge 1 Mill. Doll Aktier for 75,000 Doll , saaledes, at hvad der ved Salg af dem kommer ind mere end 75,000 Doll., skulle vi have Halvdelen af.

Situationen er i Øjeblikket denne, at i det danske Selskab er Aktiekapitalen, der skal forrentes! nedbragt fra 2 Mill Kroner til 1,700,000 Kr., og at vi have betalt vor Gæld, og at vi have 100.000 Doll. kontant og senere faa 20,000 Doll udbetalt. Saaledes blive vi i Stand til at betale Aktionærerne 15 % i Udbytte med 255,000 Kr. og kunne endda love i Aarets Løb at udbetale en Ekstradividende, hvis Størrelse dog ikke nu kan angives.

Om den tekniske Side af Sagen sagde Hr. Lemvig Fog. at Apparaternes sonetiske Evne er bleven i høj Grad udviklet, og at man i saa Henseende næppe naar videre. Om en Uges Tid vil der for Offentligheden blive Lejlighed til et gøre sig bekendt med den forbedrede Telegrafen.

Under alt dette sad Opfinderen, Hr. Poulsen, lidt til en Side og lyttede opmærksomt. Mon han, hvis Hjerne næppe er indrettet for Tal og Pengespekulationer, har forstaaet ret meget os det hele?

Til Trods for de 15 pCt. rejstes der Kritik. Grosserer Hoppe sagde, at han aldrig havde set saadan et Regnskab. Det indeholder ingen Status, og man kan heller ikke se, hvad der skyldes bort og hvad man ejer. Det er en Ubillighed, som Aktionærerne ikke ville taale. At en Mand som Veksellerer Lunn vil sætte sit Navn under saadan et Regnskab!!

Hr. Lunn henviste til en beroligende Erklæring fra Revisor Harald Meyer, der som bekendt er alle Regnskabsføreres Vorherre, og tog sig øjensynlig Hr. Hoppes Anker og hans Forslag om at nedsatte et kritisk Udvalg meget let.

Forstaget blev da ogsaa ved Afstemningen forkastet med 1140 Stemmer mod 89. Men de 89 ere ganske sikkert fordelte paa flere Hænder end de 1140. Derefter blev der med 1131 Ja mod 83 Nej givet Decharge. Transaktionerne med det internationale Kompagni godkendtes med 1136 Ja mod 1 Stemmeseddel, paa hvilken der stod: Nej og atter Nej. Dirigenten var saa liberal at regne den for 2 Stemmer, hvilket indbragte ham munter Applaus.

Saa skred man til Bestyrelsesvalg. De Herrer Lemvig Fog, Overretssagfører Scavenius og Ingeniør Poulsen genvalgtes, og i Stedet for Veksellerer Lunn, der ikke ville mere, valgtes Hofjægermester F. Tesdorpff.

(Lolland-Falsters Stifts-Tidende 1. november 1905)

Stockholmsgade Stockholmsgade 43. Søren Lemvig Fog ingeniør, løjtnant, søn af tændstikfabrikant Ludolph Emil Fog Ophavsmand til Internationalt Tændstikkompagni på Godthåbsvej. Personerne på fotoet er ikke identificeret. 1906. Ingen kendte rettigheder. Kbhbilleder.

Søren Lemvig-Fog 1864-1906. 4/6. Efterskrift til Politivennen)

Telegrafonen

Patent Poulsen.

Hvad er Aktiekapitalen paa 2 Millioner brugt til?

Aktieselskabet "Telegrafonen" holdt i Gaar sin aarlige Generalforsamling.

Vore Læsere vil huske, at Telegrafonen er en sindrig og smuk Opfindelse, gjort af den unge Ingeniør Valdemar Poulsen; Telegrafonen kan modtage Telefonbud, mens man er borte, og kan gengive dem, naar man kommer tilbage. Dens tekniske Fuldkommenheder, der vil sikre den Erobringen af Verden, er formentlig dog endnu ikke naaet.

Vore Læsere vil ogsaa huske, at der fra første Færd har været noget "amerikansk" over det Aktieselskab, der har købt Opfindelsen; dets Reklame-Metode har intet tilsvarende haft i dansk Forretningsliv. Støttet af "Politiken" forsøgte dets Storaktionærer, en Række adelige og uadelige Godsejere, for et Par Aar siden - ved Rygter om Patentets Salg til Amerika - at faa Aktierne spredt til enorme Priser, ja "Politiken" skrev endogsaa, at en Lensgreve, der havde købt en Aktie af sin Frue til det femdobbelte af den paalydende Værdi, havde gjort en udmærket Forretning. Kun "Social-Demokraten" gjorde det nøgterne Regnskab op. og efter os kom saa flere Blade med Kritik, og Selskabets Formand, Ingeniør Lemvig-Fog, maatte udtale sin Beklagelse over det skete.

Siden har der været ret stille om Telegrafonen; først for kort Tid siden gjordes der atter Tilløb til en vældig Reklame. Hr. Lemvig-Fog tog til Amerika for atter at forhandle om Patentets Salg, og "Politiken" fortalte omtrent samtidig hermed om nogle rent vidunderlige Opfindelser, der nu var gjort af Hr. Poulsen, ved Hjælp af hvilke man f. Eks. kunde dirigere Panserflaader inde fra Land. og Hr. Poulsen kunde ogsaa telefonere uden Traad vsv. osv. Den ulykkelige Opfinder, der er en stille og beskeden Mand, og som sikkert sidst var inderlig ked over det hele Postyr, traadte denne Gang meget kraftigt op; han indrykkede en Erklæring om, at "PoIitiken"s Fremstilling enten var overdreven eller rentud fejlagtig, og at han for Fremtiden, naar der skete noget nyt, selv vilde meddele Offenligheden det, og derfor bad, om man kun vilde fæste Lid til saadanne autentiske Meddelelser.

Paa Generalforsamlingen i Gaar fik man ingen Oplysninger om, hvorledes Sagen staar. Hr. Lemvig Fog er endnu i Amerika, og Generalforsamlingen var kun sammenkaldt, fordi man var naaet til Lovenes sidste Frist (den 31te Oktober). Bestyrelsen ønsker at vente med Beretningens Aflæggelse, til Hr. Lemvig-Fog kommer hjem, og der vil derfor senere blive sammenkaldt en Fortsættelse af Generalforsamlingen i Gaar.

Driftsregnskabet blev dog forelagt; det viste ingen Indtægt, og en Udgift paa ca. 50.000 Kr. til Laboratoriet, Patenters Udtagelse, Rejser, Husleje, Apparater o. lign.; disse Penge var tilvejebragt ved Laan. Der var i Fjor fra Grosserer Hoppe fremsat Forlangendet om et fyldigere Regnskab, som skulde tilstilles Aktionærerne i trykt Stand; Bestyrelsen har imidlertid ikke villet gaa med hertil, i Stedet for mødte Hr. Veksellerer Lund paa Bestyrelsens Vegne frem med en Erklæring af den bekendte Revisor Harald Meyer. Erklæringen var ganske vist fuldstændig betydningsløs, idet Hr. Meyer slet ikke har haft Adgang til at revidere, hvad den 2 Mill. Kr. store Aktiekapital er blevet brugt til. Godsejerne havde dog den Tilfredsstillelse i Ly af denne Erklæring og ved Hjælp af det store Aktiebeløb, der er paa deres Hænder, at staa Hr. Hoppes fornyede Forslag om Regnskabets Trykning ned med overvældende Flertal. Ikke bedre gik det med Hr. Hoppes Forslag om, at Kontrolkomiteen skulde optages i Bestyrelsen, hvorimod den tekniske og administrative Ledelse skulde udskilles fra den; ogsaa dette Forslag blev stemt ned med overvældende Majoritet.

Om kort Tid vender Hr. Lemvig-Fog hjem fra Amerika, og Generalforsamlingen vil da blive fortsat.

(Social-Demokraten 1. november 1904).

Søren Lemvig-Fog 1864-1906. 3/6. Efterskrift til Politivennen)

 Telegrafonen.

"Politiken" og dens Reklamering.

Pressen var forleden indbudt til at tage Ingeniør V. Poulsens Telegrafon i Øjesyn.

Vi har tidligere omtalt Opfindelsen; Telegrafonen er et Apparat, der opskriver Tale. Det kan forbindes med en Telefon, og naar ingen er hjemme, modtager Apparatet Besked, som man saa kan høre ved Hjemkomsten. Eller det kan indrettes med en løs Plade, paa hvilken ens Tale opskrives; Pladen kan tages af og bringes hen til et andet Apparat, hvor den da kan afhøres.

I teoretisk Henseende er Opfindelsen meget smuk. I Praksis lider den endnu, hvor meget den end er blevet forbedret, af to Mangler; det Apparat, der virker i Forbindelse med Telefonen, er meget stort, og det er dyrt; dels Pris varierer fra 200 til 1000 Kr. De største Udsigter synes den anden Anvendelse af Opfindelsen, Apparatet med den løse Plade og at have; den vil nemlig kunne erstatte al Forretnings-Stenografering.

En Forretningschef kan diktere sine Breve til Pladen, Pladen flyttes over til et andet Apparat, som staar ved Skrivemaskinen; her afskrives det af Skriveren, til hvis Øren to Hørerør sættes fast med en Bøjle. Det sagdes os af Bestyrelsens Formand, Hr. Lemvig-Fog, at Bankmænd havde udtalt, at Apparatet var uvurderligt for dem; det maa formodentlig være Princippet i det, medens Udførelsen endnu maa lide af visse Mangler, thi paa vort Spørgsmaal om Apparatet var i Brug i nogen større Forretning eller Institution her i Byen, svaredes der benægtende.

Ingeniør Poulsen arbejder fremdeles med flere Medhjælpere paa Opfindelsens Fuldkommengørelse, og naar man ser den store Valse, han udstillede paa Pariser Udstillingen i 1900, og sammenligner den med det nuværende Trin, Opfindelsen er naaet til, da er der gjort store Fremskridt, og forhaabentlig vil han med Tiden overvinde alle praktiske Hindringer.

Telegrafon-Aktieselskabet.

Aktieselskabet har en Aktiekapital paa 2 Mill. Kr.; om denne er indbetalt delt eller delvis, derom ved vi ikke Besked. Pengene er anvendt til Køb af Opfindelsen, til Indrettelse og Drift af Laboratoriet, til Udtagelse af Patenter, til Rejser og anden Reklame for at gøre Opfindelsen bekendt. Pengene skal forrentes ved det, der kommer ind, naar Patentet sælges. Ifjor var der Tale om at sælge Verdenspatentet til Amerika, forrige Aar om at sælge Patentet i England, men ingen af disse Salg er dog blevet til noget. I Aar meddeler Bestyrelsen, at den har solgt Patentet til Tyskland, ikke for en bestemt Sum, men for Andel i Udbyttet; til Amerika er Patentet ogsaa solgt, dels for en kontant Sum, dels for Aktier, hvis Værdi imidlertid afhænger af Udbyttet; endelig er Patentet for Danmark solgt til en Del af Aktionærerne, som har dannet et nyt Aktieselskab til Fabrikation af Apparaterne og har betalt 50,000 Kr. for Patentet; dette Arrangement blev truffet, da der ikke var flere Penge at arbejde med. De Penge, der er kommet ind, er alle medgaaede til Driften, og der kan derfor intet Udbytte gives til Aktionærerne.

"Politiken" og Reklamen.

"Politiken" omtalte i Søndags Telegrafonen saaledes:

"Lidt mindre hurtigt, end man havde tænkt, men forhaabentlig des sikrere arbejder Ingeniør Poulsens geniale Opfindelse, Telegrafonen, sig frem. Trompetfanfarerne der i sin Tid forkyndte, hvilke uhyre Kapitaler Telegrafonen vilde kaste af sig, var maaske sat et Par Toner for højt op, men selv de største Opfindelser foragter jo ikke Reklamen.

Men forøvrigt ligger det jo i Sagens Natur, at en saa gennemgribende Opfindelse maa tage Tid, og at de, der har sat deres Penge i Foretagendet, maa have nogen Taalmodighed."

Men hvem var det, der udstødte de saa skingrende Trompetfanfarer?

Det var netop "Politiken", der for et Aar siden lavede en Reklame for Telegrafonen, saa tyk, at den maatte falde for Brystet. Det var "Politiken", der lancerede Bestyrelsens Afslag om det amerikanske Millionbud, fordi dette betragtedes som lavt. Amerikanerne havde efter Sigende tilbudt Aktiernes Paalydende i Penge og desuden det 6-7 dobbelte Beløb i amerikanske Aktier. Dette udlagdes af "Politiken" derhen, at de danske Aktier var det 6-7-dobbelte Værd. Bladet skrev følgende:

"Det fortaltes paa Generalforsamlingen, at en ung Lensgrevinde af sine Naalepenge havde købt for 5000 Kr. Aktier, og at Lensgreven nu købte dem af hende for 25.000 Kr. Vi ved ikke, om denne Historie er sand; er den det, saa har Lensgreven gjort en god Forretning."

Altsaa "Politiken" fortalte Folk at det var en god Forretning at betale Aktierne med det 5-dobbelte!

Men vi skrev: de amerikanske Millioner er blot og bart Papir, først Overskudet ved Salget af Telegrafonen vil bestemme deres Værdi; de kan ligesaa godt kaldes 6 Mill., som 2 eller 12, de eksisterer nemlig kun som Papir.

Og vi skrev endvidere: Det er muligt, der engang vil tjenes store Penge paa Telegrafonen, godt, saa lad dem, der satte Penge i Telegrafonen, vente til den Tid og da indkassere Fortjenesten, men lad dem ikke bilde Publikum ind, at Papir er Penge og ved at sælge til opsvindlede Kurser indkassere en stor Fortjeneste allerede nu, hvor ingen ved, hvad det bliver til, og saaledes vælte Risikoen overpaa Publikum.

Og Begivenhederne har givet os Ret og har tvunget "Politiken" til selv at afsløre, til hvilken usund Reklame det lader sig bruge.

(Social-Demokraten 7. november 1903, 2. udgave)

Søren Lemvig-Fog 1864-1906. 2/6. Efterskrift til Politivennen)

Søren Lemvig Fog spillede en rolle i Valdemar Poulsens opfindelse telegrafonen som introducerede det tekniske princip som harddisken, Dankortet og VHS-båndet langt senere kom til at bruge. Den var en telefonsvarer, der som noget helt nyt lagrede beskederne ved at magnetisere en ståltromle. Idéen om en telefonsvarer var ikke ny. Thomas Edison havde allerede konstrueret en i 1877. Det nye består i måden lyden bliver lagret på. Poulsens metode til at gemme lyden bygger på princippet om, at man kan skabe et mønster på f.eks. en stålplade med elektromagneter. Dette mønster – en slags magnetisk kode – kan så igen aflæses. Det princip er siden blevet brugt til talrige formål.

Poulsen lavede mange forskellige versioner af telegrafonen. Gennem Aktieselskabet Telegrafonen, Patent Poulsen solgte han de forskellige modeller til ind- og udland. Poulsen fik i 1904 patent på telegrafonen i England, men i Tyskland var vejen til et patent noget længere. De tyske patentmyndigheder nægtede at udstede patentet, da de mente at opfindelsen stred mod naturlovene. Først da Poulsen tog til Tyskland og lod medlemmer af patentkommissionen indtale og høre deres egen stemme fik han patentet.

Telegrafonen i sig selv blev aldrig den store salgssucces. Den var dyr, og havde kun et lille publikum. A/S Telegrafonen gik konkurs i 1916. Omtrent 10 år senere bliver princippet med magnetisk lagring taget op igen med den såkaldte trådoptager. Den bliver med tiden udviklet til båndoptageren. Poulsen fik en Grand Prix på Verdensudstillingen i Paris i 1900 for telegrafonen. Han har også fået en række hædersbevisninger: Videnskabernes Selskabs Guldmedaille i 1907, æresdoktor ved universitetet i Leipzig 1914, og kommandør af 2. Grad af Dannebrogordenen i 1923.

Søren Lemvig-Fog blev en overgang direktør for telegrafonselskabet. 

Telegrafon. Creative Commons Attribution-Share Alike 2.5 Generic license. This is a retouched picture, which means that it has been digitally altered from its original version. Modifications: rotation; highlights/shadows; cropped. The original can be viewed here: Telegrafon 8154.jpg: Modifications made by Xavax.

Annonce fra Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 26. januar 1901 hvor Lemvig-Fog angives som medlem af bestyrelsen for Telegrafonen, Aktieselskabet Patent Poulsen.

4 Millioner Dollars afvist.

Vi beholder selv Telegrafonen.

Et "no sale" Møde paa "Hotel Phønix"

Det danske Stor-Hartkorn nøjes ikke mere med at pløje den fra Fædrene nedarvede Muld; det har længst sat Ploven i Industriens vide Fælleder.

Denne Paastand kunde let paa det fyldigste dokumenteres. Her skal blot nævnes, at da Aktieselskabet "Telegrafonen, Patent Poulsen" i Gaar havde stævnet sine Medlemmer ril Generalforsamling paa Hotel "Phønix", fristedes man til at tro, at det var Kgl. Dansk Yachtklub eller Adelsklubben, dér holdt Møde. Thi paa Stoleraderne sad mest Indehavere af Navne som Moltke, Bille-Brahe, Blixen-Fineche og Güldencrone; derhos Scavenius og Tesdorpffer.

Men hvad der forebragtes denne udvalgte. solbrunede, engelskklædte Forsamling, var saa borgerlige Ting som Patenter, Offerter, Shares og Kroner og Ører. Naa, Kroner har vel Borgerret indenfor alle Rangklasser!

Overretssagfører Fritz Bülow dirigerer. Bankier Lund aflægger Driftsaarets Regnskab,- hvis Tal synes latterlig smaa i Sammenligning med de Summer, der snart skal rulle hen under Salens Rokokkoloft. Opfinderen af Vidunderapparatet, der er Dagens Emne, Ingeniør Valdemar Poulsen, indvælges i Bestyrelsen, og Bestyrelsen ønsker Ret til at supplere sig med et 4de Medlem. Hertil kræves mindst 1000 Stemmers Tilsagn, men da Grosser Blechinberg trækker 1300 Stemmer op af Lommen og disse 1300 intet har at indvende, gaar Sagen glat i Orden.

Ingeniør Lemvig-Fog lille, exotisk, stilfærdig, energisk giver Meddelelse om Virksomheden: Aktieselskabets kommercielle Udsigter vokser med Telegrafonens tekniske Udvikling, og denne overgaar al Forventning. Telegrafonens "Kapacitet" er i de første faa Maaneder øget til 30 Gange det oprindelige; dens Tale er "ren som Kildevand".

Medlemmerne af Bestyrelsen har gentagne Gange været i Amerika, hvor Opfindelsen er eksamineret og kritiseret; den har glimrende bestaaet alle Prøver; Apparatet har derovre gaaet 10 Timer daglig i 12 Døgn, og da man standsede det, var dets Tale mindst ligesaa tydeligt, som da det begyndte.

Opfindelsen skal i Amerika gøres frugtbringende af et Selskab med 3 Millioner Dollars Kapital, og dette Selskab skal give det danske 10 pCt af Indtægten. Med Selskabets Leder, Mr. Hutchins, har der været ført mange Forhandlinger, og nu foreligger gennem ham det store Tilbud, der er Dagens brændende Spørgsmål.

Et internationalt Selskab, der dannes i Amerika med en Aktiekapital af 12 Millioner Dollars vil nemlig købe Telegrafonen for 4 Millioner Dollars, af hvilke de 600.000 udbetales kontant, medens der samtidig forbeholdes 1 Million af de 12 som Driftskapital. DriftsudvideIsen - Stor-Tilvirkningen af Apparater - skal finde Sted paa dansk Grund. For prompte Opfyldelse af det amerikanske Selskabs Forpligtelser er deponeret en Kaution paa 20,000 dollars.

Hr Lemvig Fog fraraader at modtage Tilbudet. Han vil selv kæmpe som en Løve mod at slaa til; vi bør ikke lade denne Opfindelse og dens videre Udnyttelse glide os af Hænde! Men da Bestyrelsen nødig ene vil tage Ansvaret for at afvise et saadant Tilbud, foreslaar han nedsat et Udvalg af Aktionærer, der sammen med Bestyrelsen skal overveje Sagen og tage Beslutning.

"Dette er et patriotisk Spørgsmaal saavel som et kommercielt", slutter Hr Lemvig Fog. "Og Fremskridtene paa Opfindelsens Omraade er i den sidste Tid saa overvældennde store, at vi har Iov til at tro, at den vil faa lige saa stor Betydning som Telefonen".

Direktør Hofman-Bang er skeptisk og frygter for Patentets Gardering. Hr. Lemvig Fog beroliger ham og erklærer, at Opfindelsen er beskyttet i Amerika ved en Ring af 12 Patenter og vil blive yderligere værnet. Hr. Hofman-Bang staar fremdeles paa Standpunktet sale.

Hofjægermester Fr. Tesdorff er afgjort no sale. Vi maa ikke lade denne Opfindelse gaa bort fra Danmark. Penge er gode, men Patriotisme er ogsaa godt. Vi tjener Penge ved at beholde Sagen for os selv, og vi tjener Danmark derved. Hr. T., som ogsaa har været i Amerika, ønsker endnu nogle Oplysninger af Opfinderen med Hensyn til Opfindelsens Ydeevne (særlig over store Distancer).

Hr. Vald. Poulsen henviser til det af det tekniske Udvalgs Kemiker fremstillede nye elektrotekniske Materiale, som aabner det mest udstrakte Perspektiv Krydsforhørt af Hr. Tesdorff erklærer han, at Udviklingen af Opfindelsen nærmest er et Spørgsmaal om "Knapper" Hofjægermesteren, der faar oplyst, at dette er et populært Udtryk for "Syle", er beroliget og raader indtrængende til Nedsættelse af det raadgivende (no sale) Udvalg

Grosserer Blechinberg ( med de 1300 Stemmer i Lommen) og Hr. Lemvig Fog forsikrer samstemmende overfor den fremdeles skeptiske Hr. Hofman-Bang, at de hidtil gældende Kontrakter med det amerikanske Selskal) selvfølgelig bliver bestaaende, hvis man siger Nej til Tilbudet om Salg. Mr. Hutchins bliver ikke vor Uven, fordi vi ikke vil sælge. Han er fremdeles knyttet til Udnyttelsen.

Cand. jur. F r. Scavenius har Stemmesedler parate for Valg af raadgivende Udvalg. Og vælges: Kaptajn Bast, Baron Bille-Brahe-SeIby, Grosserer Blechingberg, Grev A. Molkte-Espe, Hr. Messerschmidt, Hr. Carl Sonntag, Ingeniør P. O. Pedersen og Hofjægermestrene A. og Fr. Tesdorpff.

I den nu opløste Forsamling gør Bekkasiner og VIldænder deres Ret gældende ved Siden af "shares", "preferred" eller "common".

Men vi tror at "Telegrafonen" er bevaret for Danmark og det danske Stor-Hartkorn.

Sapeur. 

(Samfundet (København) 5. september 1902)

Millionerne rulle.

Det rullede med Millioner i Torsdags paa Telegrafonens Generalforsamling.

Som bekendt, har en ung dansk Mand ved Navn Poulsen opfundet Telegrafonen, et Apparat, der kan optage og gemme samt senere aflevere Telefonsamtaler.

Til at udnytte denne Opfindelse dannede der sig et dansk Aktieselskab, der allerede begyndte i Millionerne, idet Aktiekapitalen sattes til 2 Millioner. Kyndige Folk ville imidlertid paastaa, at disse 2 Millioner kun eksistere paa Papiret og langtfra ere indbetalte kontant.

Nu skal det danske Selskab have modtaget et amerikansk Tilbud om Køb af hele Opfindelsen. Amerikanerne byde 600,000 Dollars kontant (altsaa mere end den 2 Millioners Aktiekapital), desuden 1 Mill. Dollars Præferenceaktier i et amerikansk Aktieselskab paa 12 Mill. Doll. og 3 Millioner i almindelige Aktier, ialt altsaa 4 Millioner Dollars eller 15 Millioner Kroner.

Man skulde synes, at det var et storartet Tilbud, at det danske Selskab skulde have 2 Millioner kontant og 15 Millioner i Aktier, men alligevel traf Generalforsamlingen Beslutninger, der vare ensbetydende med at afviseTilbudet. Man angav herfor fornemmelig patriotiske Grunde. Man kunde ikke nænne, at den danske Opfindelse helt skulde gaa over paa amerikanske Hænder.

Det lyder jo overmaade smukt. Aktieselskabet "Telegrafonen" kan faae 15 Millioner af Amerikanerne, men vil ikke sælge den danske Opfindelse; uvilkaarligt paatrænger det sig til Sammenligning, at Danmark af Amerikanerne kan saae 15 Millioner for de vestindiske Øer, og at den danske Regering hellere end gerne vil gøre denne Handel. Patriotisme i et Aktieselskab er dog ellers en ret sjelden Vare, og man stiller sig lidt skeptisk til den i det foreliggende Tilfælde.

Der er dem, som mene, at Aktieselskabet har helt andre Tanker, og at det enten vil presse Amerikanerne yderligere, eller at det gælder om at sælge Aktier herhjemme. Det falder navnlig for Brystet, at man skal tage Formanden for Aktieselskabet "Telegrafonen" fra den ideelle Side. Formanden er en yngre Mand ved Navn Lemvig Fog, der kalder sig Ingeniør. Han aftjente sin Værnepligt som Sekondlieutenant og tog derefter til Brasilien. Her oprettede han sammen med en Tysker et Handelshus i Rio Janeiro og blev Agent for det tyste Skibsbyggerfirma "Germania". Han fik Leverancen af to Krigsskibe til Brasilien og tjente godt derved. Medens den tyske Kompagnon passede Forretningen i Rio Janeiro, tog Lemvig Fog herhjem. Han kastede sig selv over udnyttelse af Patenter og Gründerforretning. Sammen med de Herrer Blechingberg, Kjærboe og Kaptajn Christmas dannede han en Forretning "Avanti", af hvilken senere Christmas udtraadte. Nu hedder Firmaet C. Blechingberg & Co., og det har knyttet til sig cand. jur. Fredelik Scavenius (Søn af Kammerherre Jacob Scavenius); gennem ham er der kommet forskellige Forbindelser med Godsejere, og disse vare ret fyldigt repræsenterede paa Telegrafonens Generalforsamling.

Lemvig Fog har bl. A. ogsaa udnyttet Opfindelsen af de "hovedløse" Tændstikker; han fik den solgt til Firmaet Gosch & Co., der senere blev meget misfornøjet med Handelen. Hr. Lemvig Fog har aabenbart gode oversøiske Forbindelser, men han ruller saaledes med Millionerne, at det blive en Smule svimlende for danske Begreber. Derfor er man heller ikke ganske klar paa hvorledes det egentlig forholder sig med de 2 Millioner Kontanter og de 15 Mill. amerikanske Aktier, som Selskabet Telegrafonen havde Raad til at afvise af patriotiske Grunde.

(Kallundborg Avis 8. september 1902).