I 1899 fik Lemvig-Fog patent på fremstilling af tændstikker uden hoved (sammen med Aage Georg Kirschner). En opfindelse af Aage Kirschner. Bl.a. den kendte tændstikfabrik Gosch troede på ideen, uden større succes. Patentet blev i 1906 solgt til en tysker.
International Tændstikkompagni eksisterede 1899-1901 på Godthaabsvej 61B, København. Involveret var udover Søren Lemvig Fog også cand. polyt. Aage Georg Kirchner, advokat Niels Christian Heide, finansminister Christoffer Friedenreich Hage og den senere så kendte cand. polyt. Paul Bergsøe som var firmaets kemiker. Patentet blev solgt til HE Gosch & Co. for 100.000 kroner. Bergsøe gjorde opmærksom på at parafinen ikke sugedes ind i træet, men blev meget fedtet. Han fik besked på ikke at fortælle dette da det ville skade salget, hvorefter han tog sin afsked.
"Den hovedløse Tændstik".
En Opfindelse, som blev til ingenting.
6. Maj.
Det vakte i sin Tid voldsomt Røre paa Børsen, da det hed sig, at der var gjort en Opfindelse, hvorefter Tændstikker kunde fremstilles for mindre end det halve af, hvad det nu kostede.
Opfinderen var en ung dansk Ingeniør, Aage Kirschner. Han kaldte sin Opfindelse "Den hovedløse Tændstik", fordi hans Tændstik vilde blive uden det sædvanlige "Hoved"; Satsen skulde nemlig imprægneres i selve Træet.
Selvfølgelig var der dem, der straks var villige til at afkøbe ham Patentet, og der blev dannet et Selskab med d'Hrr. Bankdirektør Heide og Ingeniør Lemvig-Fog i Spidsen, som overtog Patentet.
Til at begynde med syntes dette Køb da ogsaa at skulle blive en glimrende Forretning. Den bekendte Tændstikfabrik Gosch & Co. købte saaledes straks Retten til at udnytte Patentet i Danmark og gav 100,000 Kr. derfor. Men det er nu længe siden - og der er ikke kommet en eneste Tændstik ud. Efter hvad vi erfarer, faar vi næppe heller nogen Sinde den "hovedløse" at se. Man har selvfølgelig forsøgt at lave den, men Forsøgene viste, at den lugtede og spruttede, saa det var til at jage Folk væk med.
Der bliver stadig forhandlet med Udlandet om Salg af Patentet, men der er ingen, som rigtig har Lyst til at købe.
Det er de, der har skudt deres Penge ind i Foretagendet, selvfølgelig misfornøjede med, og navnlig har Læge Gilbert Jespersen følt sig brøstholden. Han havde oprindelig ikke villet være med, men saa en Dag, da han var til Middag hos Kammerjunker Skeel i Charlottenlund, overtalte denne ham til at tegne for 10,000 Kr. Aktier i Foretagendet - som af Hensyn til de gode Papirer maatte betales med 16,000 Kr.
For en Tid siden skrev han et meget hvast Brev til Kammerjunkeren og betonede heri, "at Salget af Aktierne i de ydre Momenter mindede i alle sine Enkeltheder om ganske almindeligt Bondefangeri".
Kammerjunkeren lagde straks Sag an mod Læge Gilbert Jespersen, men har nu lidt den Tort, at Retten har afgjort Sagen og ladet disse Udtalelser passere.
Reporter.
(Viborg Stifts Folkeblad 6. maj 1905)
Telegrafonen.
Der herskede en noget nervøs Stemning i Wittmacks Glassal i Gaar Eftermiddags, hvor Telegrafon Selskabets Aktionærer vare samlede for at høre, hvad der pekuniært er kommet ud af Ingeniør Poulsens geniale Opfindelse, fortæller "Pol.". Man vidste, at der for første Gang skulde betales Udbytte, endda et meget rundeligt Udbytte, men hvorledes dette gladelige Resultat var op naaet, var foreløbig en Hemmelighed.
Højesteretssagfører Bülow, der dirigerede, gav først Ordet til Veksellerer Aug. Lunn, der aflagde Aarsregnskabet. Det ballancerede med en 40.000 Kr , og man erfarede, at der siden Selskabets Stiftelse var brugt 337,000 Kr. - deraf 55.000 til Udtagelse af Patenter og 62.000 til Rejser og Repræsentation - og at der er solgt Patenter for 231.000 Kr. Paa den Bov blev der altsaa ikke noget Udbytte.
Ingeniør Lemvig Fog havde forbeholdt sig at afsløre Overraskelsen. Den lille, smarte Herre, der efterhaanden er bleven saa amerikaniseret, at man undres over at høre ham tale Dansk, rullede med Dollars-Millionerne, saa Aktionærerne glippede med Øjnene og toge sig til Panden.
Det var ikte helt let at naa Bunden i alle de Tal og mærkelige Transaktioner, for hvilke Hr. Lemvig Fog med rivende Tungefærdighed gjorde Rede. De fleste af Aktiønarerne følte det vistnok, som om de traadte Vande midt i Atlanterhavet. Efterhaanden klaredes dog Begreberne saa vidt, at vi tro os i Stand til at gengive Kærnen i Historien.
Ved Begyndelsen af Aaret havde man afhændet 2/3 - 3/4 af alle de fremmede Patenter. Men det vigtigste af dem, det amerikanske, til hvilket man havde saa store Forhaabninger, bragte Skuffelser, fordi Mr Hutchin, der varetog de amerikanske Telegrafon-Interesser, var bleven apoplektisk, og man ikke vidste, med hvem han havde forhandlet. Det lykkedes dog omsider at faa Klarhed over Stillingen, og saa dannedes der et stort internationalt Kompagni, som skulde optage alle Patenterne i sig og altsaa købe dem tilbage, der allerede vare solgte. Kompagniet stiftedes med en Kapital af 10 Mill. Dollars.
Da dette pæne runde Tal gled over Hr. Lemvig Fogs Læber med en Lethed, som drejede det sig om 100 Kr., opstod der Bevægelse i Forsamlingen. Hr. Lemvig Fog skyndte sig da at tilføje: Selvfølgelig er denne Kapital kun nominel. Det er efter amerikansk Skik klogt at sætte den saa hojt, saa er man bedre i Stand til at spekulere, og Papirerne kunne forhandes til en lav Kurs. Saadan gør man i Amerika, og det maatte vi rette os efter.
Naa, der gik 3 Mill. Doll. med til at købe Patenterne tilbage og til Omkostninger. Til Rest er altsaa en Aktiekapital paa 7 Mill. Doll. Hvad vi have vundet ved denne Transaktion? Jo, sagde Hr. Lemvig Fog, vi have vundet det, at de 300,000 Kroner, vi vare forpligtede til at betale det danske Selskabs Stiftere (Stifterne ere Hr Lemv!g Fog, Vekselerer Lunn og Ingeniør Poulsen), have disse erklæret sig villige til at lade sig betale med 300,000 Dollars i Aktier. Dernæst, at Mr. Hutchin mod, at vi give Afkald paa vor Andel i Indtægten af det amerikanske Salg, har udbetalt os 300,000 Kr i danske Aktier, og endelig have vi akcepteret et Tilbud om at sælge 1 Mill. Doll Aktier for 75,000 Doll , saaledes, at hvad der ved Salg af dem kommer ind mere end 75,000 Doll., skulle vi have Halvdelen af.
Situationen er i Øjeblikket denne, at i det danske Selskab er Aktiekapitalen, der skal forrentes! nedbragt fra 2 Mill Kroner til 1,700,000 Kr., og at vi have betalt vor Gæld, og at vi have 100.000 Doll. kontant og senere faa 20,000 Doll udbetalt. Saaledes blive vi i Stand til at betale Aktionærerne 15 % i Udbytte med 255,000 Kr. og kunne endda love i Aarets Løb at udbetale en Ekstradividende, hvis Størrelse dog ikke nu kan angives.
Om den tekniske Side af Sagen sagde Hr. Lemvig Fog. at Apparaternes sonetiske Evne er bleven i høj Grad udviklet, og at man i saa Henseende næppe naar videre. Om en Uges Tid vil der for Offentligheden blive Lejlighed til et gøre sig bekendt med den forbedrede Telegrafen.
Under alt dette sad Opfinderen, Hr. Poulsen, lidt til en Side og lyttede opmærksomt. Mon han, hvis Hjerne næppe er indrettet for Tal og Pengespekulationer, har forstaaet ret meget os det hele?
Til Trods for de 15 pCt. rejstes der Kritik. Grosserer Hoppe sagde, at han aldrig havde set saadan et Regnskab. Det indeholder ingen Status, og man kan heller ikke se, hvad der skyldes bort og hvad man ejer. Det er en Ubillighed, som Aktionærerne ikke ville taale. At en Mand som Veksellerer Lunn vil sætte sit Navn under saadan et Regnskab!!
Hr. Lunn henviste til en beroligende Erklæring fra Revisor Harald Meyer, der som bekendt er alle Regnskabsføreres Vorherre, og tog sig øjensynlig Hr. Hoppes Anker og hans Forslag om at nedsatte et kritisk Udvalg meget let.
Forstaget blev da ogsaa ved Afstemningen forkastet med 1140 Stemmer mod 89. Men de 89 ere ganske sikkert fordelte paa flere Hænder end de 1140. Derefter blev der med 1131 Ja mod 83 Nej givet Decharge. Transaktionerne med det internationale Kompagni godkendtes med 1136 Ja mod 1 Stemmeseddel, paa hvilken der stod: Nej og atter Nej. Dirigenten var saa liberal at regne den for 2 Stemmer, hvilket indbragte ham munter Applaus.
Saa skred man til Bestyrelsesvalg. De Herrer Lemvig Fog, Overretssagfører Scavenius og Ingeniør Poulsen genvalgtes, og i Stedet for Veksellerer Lunn, der ikke ville mere, valgtes Hofjægermester F. Tesdorpff.
(Lolland-Falsters Stifts-Tidende 1. november 1905)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar