Viser opslag med etiketten prostitution (Efterskrift). Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten prostitution (Efterskrift). Vis alle opslag

05 april 2026

Hvid Slavehandel i Mikkelbryggersgade. (Efterskrift til Politivennen)

"Hvid Slavehandel" i Mikkelbryggersgade,

København, Fredag.

Politiet har gennem længere Tid haft sin Opmærksomhed henledt paa en Ejendom i Mikkelbryggersgade, hvor der bor en Del Kvinder.

Paa en anden Sal fandtes en Lillebilcentral, hvorfra der udlejedes Lillebiler, der ofte anvendtes af Kvinderne og deres Bekendtskaber. Denne Central indehaves af den kvindelige Vognmand Fru Poula Petersen, som i Gaar er arresteret i et lukket Grundlovsforhør.

Desuden er hendes Datter Ragnhild og en Kvinde ved Navn Molly Hansen fængslede.

Assessor Lotinga, der behandler Sagen, mener, at det passerede nærmest kommer ind under Begrebet: Hvid Slavehandel.

Fru Petersen sørgede for, at de unge Kvinder, der holdt til hos hende, kom i stor Gæld til hende. Hun solgte dem Klæder, og der var Dage, de betalte hende 50-60 Kr., men alligevel kom de aldrig ud af Gælden.

(Sorø Amts Dagblad - Slagelse 29. februar 1928)


Slavehandlen i Mikkelbryggersgade.

Kun 4 Maaneders Fængsel til Moderen.
Datteren frifundet.

En meget ondartet Rufferske, Fru Pouline Petersen Gam, blev for nogen Tid anholdt, efter at Politiet havde stormet et Bordel i Mikkelbryggersgade, som hun var Ejer af.

Ogsaa hendes Datter blev anholdt, sigtet for Meddelagtighed

Den modbydelige Forbryderske blev i Gaar idømt den latterlige milde Straf af 4 Maaneders simpelt Fængsel.

Datteren løslodes, da Sigtelsen ikke kunde opretholdes.

(Folkets Avis - København, 12. marts 1928).

Ifølge flere aviser, bl.a. Helsingørs Avis, 1. marts 1928, drejede det sig om Mikkel Bryggers Gade 11. Der var ejet af restauratør Sværd. Aviserne er uenige om stavemåden: Gam, Gamst, Poula, Paula forekommer.

Mikkel Brykkersgade. Nr. 11 er det røde hus i midten. Foto Erik Nicolaisen Høy.

15 marts 2026

Olaf Hans Jørgen Olsen (8/8). (Efterskrift til Politivennen)

I 1927 åbnede Olaf Olsen en kolonialvarehandel i Hedebygade 8, st. Den blev solgt i oktober 1929.


"Den hvide Neger" slipper billigt.

Han skal kun tiltales for Overtrædelse af Beværterloven.

Det vakte for nogle Dage siden stor Opsigt, at Oluf Olsen, den saakaldte "hvide Neger", efter et Aars Efterlysning var bleven anholdt i Helsingør. Endnu mere Opsigt vakte det, at Politiet i København paa en telefonisk Henvendelse svarede Kollegerne i Helsingør, at det ikke nærede noget Ønske om at se Olsen her i Byen. Han blev derfor straks løsladt.

Oluf Olsen havde for et Aarstid siden nogle Sager løbende ved fjerde Undersøgelseskammer hos Politiassessor Prytz. Han var anmeldt baade for Vold og for Alfonseri. Der var Tale om, at han skulde interneres og Professor Wimmer afgav en Erklæring, der i nogen Grad støttede dette Krav.

Olsen havde indrettet sig en lille Vin-Shop paa Vesterbro, og her var der livligt Rykind om Natten.. Men det lader nu til, at man kun vil opretholde den sidste Anklage imod ham og saaledes kun dømme ham for ulovlig Værtshushold.

Politi assessor Prytz udtaler om Sagen, at det med Hensyn til Alfonserisigtelsen kun har været muligt at fremskaffe et meget spinkelt Grundlag. Maaske har han modtaget Penge af Anmelderinden, men han har paa anden Maade haft saa store Indtægter, at han kunde leve af dem.

Hvad Voldssigtelserne angaar drejer det sig øm Anmeldelser fra letlevende Kvinder, der i drukken Tilstand havde raget sig i Klammeri med ham, naar de sad paa Beværtninger, og Anmeldelserne er taget tilbage.

Statsadvokaten har imidlertid nu faaet Sagen til Afgørelse. Paa Forespørgsel erklærer Statsadvokat Gammeltoft, at der ikke kan gøres andet end at tiltale ham for Overtrædelse af Beværterloven.

Om nogle Dage kan man da se Oluf Olsen høj og flot betale en Bøde i Byrettens 5. Afdeling.

(Social-Demokraten 29. juni 1927).


"Den hvide Neger" i Byretten.

Da han var Smugkrovært paa Vesterbro.

I Dag bliver "den hvide Neger" paany fremstillet i Byretten. Han skal møde i Byrettens 1. Afdeling hos Dommer Scharling, overfor hvem han skal gøre Rede for sine Forhold som Smugkrovært; han drev nemlig i sin Tid en Slags Vinstue paa Vesterbrogade i en Bagbygning.

Samtidig skal "Negeren" tiltales for Overtrædelse af Næringsloven. Han driver for Tiden en Urtekramforretning her i Byen.

(Folkets Avis - København 28. september 1927).


Den hvide Neger.

I Byretten afgjordes i Gaar et Mellemværende mellem Olaf Olsen, kendt under Navnet "Den hvide Neger", og en Mandsperson samt dennes Kæreste. Efter at "Den hvide Neger" paa en Restaurant havde erklæret over for Damen, at han vilde skamfere hendes Ansigt med Glasskaar, var der senere paa Vesterbro opstaaet en voldsom Batalje mellem "Den hvide Neger", Pigebarnet og hendes Kæreste. Kæresten tildelte da Olaf Olsen nogle voldsomme Slag i Hovedet, som han har Men af, hvorfor han anmeldte Sagen til Politiet. Under Retsforhandlingerne i Dag kom det til mange dramatiske Optrin. Sagen endte med at Olsen fik en Bøde paa 50 Kr. og Pigen og hendes Kæreste en Bøde paa 30 Kr.

(Nordjyllands Social-Demokrat 15. november 1927).


Den hvide Neger i Landsretten i Dag,

Anklagemyndighederne syntes at Byretten tog for mildt paa ham.

Den hvide Neger.

Landsrettens 1. Afdeling skal i Dag behandle en Sag mod Oluf Olsen, kaldet Den hvide Neger.

Han indviklede sig for nogen Tid siden i en Sag om Værtshusuorden i en Kafe paa Vesterbro. Sagen fik dog en for ham saare uheldig Vending, idet han, der selv er en kendt Voldsmand, fik en ordentlig Omgang Klø af en stærk Slagter.

Maaske var det dette Forhold, der gjorde, at Byretten tog skikkeligt paa ham og nøjedes med at idømme ham en Bøde paa 50 Kr. Men Anklagemyndigheden mente, at dette var mildt, og appellerede Sagen til Landsretten.

(Klokken 5 (København) 2. februar 1928).

Olaf Olsen var stukket af til Hobro hvor han meldte sig selv og bad om at få afsonet straffen i Hobro Arrest. Det indvilligede Københavns Politi i april 1928. Han sad i Hobro Arresthus 1. marts til 1. maj 1928. Han giftede sig med kæresten Emma der til stadighed forsøgte at få ham løsladt. Han rejste en del i udlandet, mens en pige passede hans forretning (hvilket bl.a. indebar prostitution).

I 1930 flyttede han til en lejlighed i Gothersgade, hvor husspektakler ofte forekom. Parret havde en lejlighed i Knabrostræde som blev brugt til prostitution. Han fik 18 måneders tvangsarbejde på Sundholm. Han blev løsladt i 1932, kun for at blive kaldt til flere forhør hos politiet. Han blev skilt i 1932.

Et nyt navn (Olsen blev til Vildorf) og et nyt ægteskab hjalp ikke, Olaf var depressiv, græd og igen voldelig. Men hans kriminelle løbebane ser ud til at være stoppet i 19341935 købte han et hus, Ishøj Bygade nr. 49 og slog sig ned som fjerkræopkøber. 

I de følgende år blev han gentagne gange syg og indlagt på hospital, fik konstateret syfilis og hans mentale tilstand blev som følge af det stærkt forringet. Han døde af syfilis 3. stadium i sit hjem dem 16. april 1951. Boet blev opgjort til 65.908 kr. og løsøret til 5.000 kr., hvilket var et højt beløb for den tid.

Det løb fra 1890'erne til 1930 op i mere end 20 “løsagtige kvinder”, hvad der førte til to fængselsophold på henholdsvis 1 og 1½ år. Samt talrige straffe for vold, tyveri, hæleri, fornærmelse af politiet m.m. Under fængselsopholdene opførte han sig ofte som syg, måske fordi han reelt var syg, måske simulerede han.

Olaf Olsen er grundigt beskrevet i 3 artikler i Personalhistorisk tidsskrift, se:

Personalhistorisk Tidsskrift 2012 nr. 2. Del 1 
Personalhistorisk Tidsskrift 2013 nr. 1. Del 2
Personalhistorisk Tidsskrift 2013 nr. 2. Del 3

16 februar 2026

Massage-Kliniken i Skindergade 19. (Efterskrift til Politivennen).

Massage-Kliniken i Skindergade debatteres i Byretten.

Uhyggelige Afsløringer over den 70-aarige Kvindes Misbrug af unge Piger.

Som omtalt blev der for et Par Uger siden afsløret en mystisk Klinik, der havde til Huse i en Ejendom i Skindergade. Klinikken, der fingerede at besørge Massage og Manicure, betjentes af unge Damer, der efterhaanden førtes ind i et efterhaanden alt andet end tillokkende Liv.

Institutets Leder var en ældre Kvinde, Fru Udbo, som, da Politiet fik med Sagen at gøre, blev fængslet, og hendes Sag har siden været til Behandling hos Politiassessor Seerup.

Sagen blev oprindelig anmeldt til Politiassessor Prytz, der en dansk Formand for den internationale Forening "Les amies des jeune filles", hvilket paa dansk betyder "De unge Pigers Venner" eller Foreningen mod den hvide Slavehandel. Hr. Prytz foranledigede Politiets Indblanding i Sagen, og at der har været god Grund hertil, vil enhver forstaa, naar de erfarer, hvad der oplystes under et Forhør, der i Gaar blev afholdt af Dommer Hoppe.

Assessor Seerup fremstillede den næsten 70 Aar gamle Kvinde, Fru Udbo, der fik Plads ved Siden af sin Forsvarer, Overretssagfører Warburg. 

Institutets Anklager I Forhør.

Mødet indledtes med en Afhøring af en Grosserer Olsen, der er Genbo til Institutet, og han gav en meget dramatisk Skildring af, hvorledes han har afsløret Forretningen.

Grossereren fortalte, at han flere Gange fra sin Bopæl lige overfor Institutet her bemærket, at et Par unge Damer mistænkeligt ofte blev sendt i Byen efter Spiritus. En Dag, da han stod udenfor Ejendommen, saa han den ene af de unge Damer gøre Indkøb, og han kom da med en Bemærkning om, at det vist var en rigtig Klinik, hun var ansat i. Hun havde da svaret: "Ja, det kan De tro". 

Det var ham ikke muligt at finde noget Grundlag for en Anmeldelse mod Fru Udbo, men en Dag fandt han paa at gaa op for at blive manicure. Han blev da modtaget af den samme unge Pige, som han havde talt med paa Gaden. Hun paatog sig et behandle hans Negle, men ham opdagede straks, at hun ikke havde det fjerneste Begreb om Arbejdet. De fik da en lille Samtale, hvorunder hun oplyste, at hun gennem en Annonce i et Dagblad havde faaet Ansættelse som Husassistent hos Fru Udbo.

Nogen Tid efter havde Fru Udbo anbefalet hende at flytte ind i Kliniken for at gaa til Haande der, da hun derved kunde tjene flere Penge. Fortjenesten kunde hun dele med Fruen.

Da Grossereren havde hørt dette, var det, at han henvendte sig til Politiassesor Prytz.

Dørene lukkes.

Paa dette Tidspunkt besluttede Dommeren at lukke Dørene af Hensyn til de unge Piger, der skulde afhøres som Vidner.

Først afhørtes den unge Pige, der havde talt med Grossereen. Hun er nu paa Politiassessor Prytz Foranledning sendt hjem til sine Forældre paa Landet, men i Anledning af Forhøret var hun blevet tilkaldt hertil.

Hendes forklaring refereres saaledes fra det lukkede Møde, at hun i et og alt kunde bekræfte Grosserer Olsens Anmeldelse.

Efter Afhøringen af endnu et Par Vidner, blev Dørene aabnede paany.

Klinikbestyrerinden nægter

Den gamle Dame blev nu spurgt, om hun nogensinde havde lært at give Massage.

Hertil svarede hun:

- Ja, for mange Aar siden.

- Har De nogensinde givet Undervisning til Deres Elever?

- Ja, straks efter at De havde faaet Ansættelse.

- De unge Piger siger, at de ingen Undervisning har faaet.

- Det passer ikke.

Med dette Resultat afsluttes Forhøret. Fru Udbo føres tilbage til Arresten, hvor hun vil faa Lov til at hvile tid, til Politiet, faar hele Materialet samlet.

Hun og hendes noble Klinik, der af Anstændighedshensyn Ikke kan beskrives nærmere, vil senere komme til Behandlingi1 Landsretten

(Social-Demokraten, 8. juli 1926).

Annonce fra fru Udbo, Skindergade 19, København den 6. november 1925.

Klinikken havde et fast klientel som kendte fru Udbos ulovlige virksomhed, flere af disse blev indkaldt som vidner i sagen. Landsretten stadfæstede i november 1926 underrettens dom over fru Udbo: 6 måneders fængsel for alfonseri. Hendes virksomhed foregik i Skindergade 19. Huset er fra 1796.

Skindergade 19 midt i billedet. Foto Erik Nicolaisen Høy.

08 februar 2026

Olaf Hans Jørgen Olsen (7/8). (Efterskrift til Politivennen)

 Se alle indslag om Olaf Hans Jørgen Olsen ved at søge hans navn.

Smugkroen i Slippen.

Politiet ryddede i Nat "Den hvide Neger"s Natklub.

Politiet har stadigt travlt med "Den hvide Neger" og hans lille Smugkro paa Vesterbrogade. Naar Vesterbros Restauranter lukker, finder altid et lille Selskab Vej ned til den Slippe, hvor "Grosserer" Oluf Olsen har sit "Kontor".

Negeren er Imidlertid ikke billig med sine Vinpriser, og dette foranledigede i Aftes en af Gæsterne til at protestere kraftigt imod Optrækkeriet. Men den hvide Neger var ikke sen i Vendingen. Hvor han var Vært og elskværdigt aabnede sit Paulun for uforbederlige Natteravne, der skulde han nok bestemme Priserne. Han gav da den protesterende Gæst et Par Lussinger. Gæsten gik derefter sporenstregs til Svendsgades Politistation, og lidt efter ryddede Politiet Klubben. Værten kom med paa Stationen, men fik i Morges atter Lov til at gaa. Men Sagen gaar nu til Retten.

(Nationaltidende 23. januar 1926).


Fra Politiretten.

- - -

En Række Herrer af forskellige Samfundsklasser stod i Gaar i Byrettens 1. Afdeling som Vidner i en Sag, der er rejst mod Oluf Olsen eller mere populært "Den hvide Neger" for Overtrædelse af Beværterloven.

Fhv Beværter M. var inviteret ind i "Den hvide Negers" Smugkro og sad der sammen med en

Grosserer M. da et Selskab bestaaende af tre andre Herrer Maskinarbejder L. Handelsmand A. og Tjener R. kom til.

Sidstnævnte Vidne afgav en meget svævende Forklaring, der flere Gange foranledigede Dommeren til at minde ham om den Paragraf i Loven, der omhandler falsk Vidneforklaring.

Han begyndte med at fortælle, at Oluf Olsen havde staaet ude paa Gaden og havde Inviteret ham ind, men ændrede efterhaanden Forklaringen derhen, at "Olsen i hvert Fald havde lukket ham op".

Grosserer B. havde betalt 30 Kr. som han mente var for nydte Drikkevarer, medens ingen af de andre havde betalt noget.

Et Kvarter efter den fastsatte Tid kom "den hvide Neger" selv tilstede i Retten. Den Overbetjent, der havde taget Rapport kom med en Bemærkning om hans Forseelse, og straks aabnede Hr. Olsen for sin Veltalenheds Sluser:

- Her jeg ikke Lov at invitere et Par Mennesker hjem til mig, det har jeg vel nok

- Jamen de er jo ikke Deres Bopæl.

- Det ved jeg ikke noget om og det rager ikke Dem, ti nu bare stille.

- De bor jo i Rantzausgade.

- Aah, den kender De godt, la' bare vær'. Det er Værten, der ikke vil ha'et, der hvor Forretningen er.

- Stævningen er forkyndt for Deres Hustru.

- Hva'bar? Hvem er det?

- Er de ikke gift?

- Jo, det har jeg været fem Gange, det er dejligt, ikke!

- De har modtaget 20 Kr. som Betaling for de Whiskysjusser, der blev drukket,

- Aah, Vrøvl, jeg har laant 20 Kr. af en af mine Gæster, vi sku' paa Morgenbeværtning.

- Vidnet, Grosserer M. udtaler at De har faaet Pengene som Betaling.

- De under mig det godt Hr. Dommer. De ka' ikke li mig. Sidst skaffede De mig 18 Maaneder,

- Ja, havde jeg kunnet give Dem mere, havde De faaet det.

- De losser bare op, Hr. Dommer, men det er mig, der maa ta' fra. Hvor er for Resten denne Grosserer, ham kunde jeg godt li at se.

- Ti stills.

- Næh, gu' gør jeg ej.

- Saa idømmer jeg Dem en Bøde ag leder Dem sætte til Afsoning med det samme.

- Aah, det var dejligt, dejligt. Jeg har lige været fuld i fem Dage saa jeg trænger gevaldigt til lidt Ro.

- Ti nu stille!

- Ja, ti stille og ti stille, det er let nok, men her oppe faar jeg aldrig Ret.

- Sagen gaar saa til Doms.

- Jo, jo, hvad sagde jeg! udbrød "Negeren" med komisk Fortvivlelse, jeg faar aldrig min Ret. De er haard ved mig, Hr. Preissler Knudsen.

- Ja, Ae er godt, gaa nu bare.

Negrøren forsvandt ud i Forværelset bedyrende sin Uskyldighed med Hensyn til den Forseelse han bliver beskyldt for at have gjort sig skyldig i.

Mærkværdigvis er der kun rejst Tiltale imod ham for Overtrædelse af Beværterlovens Paragraf 1, der kunde ogsaa have været rejst Tiltale paa andre Punkter, men det lader til, at den kærlige Omsorg Politiet nærer for hans dyrebare Person heller ikke fornægter sig i dette Tilfælde.

Paa samme Maade vilde ingen anden end netop Hr. Olsen have undgaaet en Bøde for sin Optræden i Retten.

- -

(Folkets Avis (København) 28. januar 1926. Uddrag).

Bøden lød på 100 kr. Det blev stadfæstet ved landsretten i marts 1926. I marts var han påny i retten med samme dommer.


Skal "den hvide Neger" interneres?

I Gaar blev den saa ofte omtalte Voldsmand Otto Olsen, der gaar under Navnet "Den hvide Neger" anholdt for Alfonseri. Han er Gang paa Gang bleven tiltalt for Voldshandlinger, for at have drevet Smugkro paa Vesterbrogade osv., og det meddeles nu, at Politiet vil søge at faa ham erklæret farlig for den offentlige Sikkerhed for paa den Maade at faa ham interneret.

(Nordjyllands Social-Demokrat 23. marts 1926).


"Den hvide Neger" fængslet.

Politiet sigter ham for stadig at drive Alfonseri og vil kræve ham interneret.

Politiet har, som man vil erindre det, i den senere Tid atter beskæftiget sig med Oluf Olsen, alias "Den hvide Neger", som holder Smugkro paa Vesterbro, hvor han modtager betalende Gæster efter Kaféernes Lukketid.

Nu har Politiet besluttet sig til at undersøge hans Forhold til Bunds. Han blev i Gaar tilsagt til at møde paa Politigaarden, og under Afhøringen rejstes der Sigtelse imod ham for stadigt at drive Alfonseri. Han blev holdt tilbage, og i Eftermiddagens Grundlovsforhør blev han fremstillet for lukkede Døre og belagt med Arrest. 

Politiet vil kræve ham interneret som farlig for den offentlige Sikkerhed, som uforbederlig Alfons.

(Nationaltidende 23. marts 1926)


Den 29. marts 1926 blev han fremstillet i retten i adskillige sager om kvæleroverfald på sin tidligere kærest Olga Hansen (39 år)., ulovligt natteherberg og alfonseri. "Københavns" reporter noterede at han var begyndt at gråne og mødte med antydning af gråligt fuldskæg. 

En uhyggelig Fyr

Opdageren Chr. Gjerløv fortæller lidt om sit Bekendtskab med Olaf Olsen - den hvide Neger.

Hvis man for Alvor vil have noget at vide om dem, der lever nede i Samfundets Dyb, noget autentisk, som Intet har mod Roman, hverken i den ene eller den anden Betydning, at gøre, kan man ikke henvende sig til nogen bedre end Forfatteren Chr. Gjerløv, der jo i sin Person forener den nøgterne og iagttagende Politimand, og den psykologisk og følelsesmæssigt Indstillede Skribent. I en Aarrække har han haft sit daglige Arbejde blandt Samfundets Bærme, og han kender den ud og ind. Ogsaa "Den hvide Neger", om hvem det jo for Tiden overvejes, hvorvidt han skal interneres eller ej, er en af Chr. Gjerlevs gamle Bekendte.

En stor Mand.

"Negeren" og jeg, vi er skam gamle Bekendte, siger Hr. Gjerløv, Han er jo ikke nogen Aarsunge mere, vel henlmod de halvthundrede. Det er da vel i alle Fald nu en ca. 16-18 Aar siden, jeg engang anholdt for Alfonseri ude i "Florasalen", og dengang var han en Mand paa omkring ved de 30.

Jeg husker det, som var det i Gaar!

En stærk Fyr er han og har han altid været.

Men den Nat gik han rolig med mig og ud i Bilen.

Men havde jeg ikke haft min nye Regnfrakke paa, saa var vi nu kommet til at nappes om det! sagde han. Han havde med andre Ord ikke kunnet nænne at sætte sig til Modværge

ene og alene af Hensyn til ikke at faa en pæn Frakke spoleret.

Jeg synes, det er et ganske pudsigt Træk hos en Fyr af hans - ikke helt hyggelige - Kaliber.

Forresten har den hvide Neger jo

altid været en meget stor Mand

i de Kredse, hvor han hører hjemme. Man ser paa ham med en vis Ærbødighed. Han er jo lige som lidt større i Formatet end de fleste af hans Fæller. De ser paa ham omtrent som en jævn lille Købmand ser paa en Tietgen, og de kalder ham da ogsaa for "en Storreder, der har mange Skuder i Søen, der alle laster for "den hvide Neger!" Dermed mener man i den Verden, at han ikke, som en almindelig lille Alfons har en enkelt Pige, der tjener Penge til ham, men

et helt Kompagni.

Der var en Overgang, hvor han havde 4 Piger i Hamburg, 3 i Berlin, et Par Stykker her i Byen. Det kan da kaldes en Engros-Forretning!

Meget pudsigt yndede han ogsaa at lade sig kalde "Hr. Grossereren"!

Det opdagede jeg en Dag, jeg sad inde i Beh Olsens gamle Beværtning, da den endnu laa ud for Frihedsstøtten. Jeg sad derinde og spise lidt Frokost, ved et andet Bord sad "Negeren". Han rejste sig, og i samme Minut styrtede Stedets gamle Tjener til og hjalp under højlydte Udbrud om "Hr, Grossereren", Negeren Pelsen paa.

Der vanker en Daler.

Da han var gaaet, kaldte jeg paa den gamle Mand. Jeg syntes det var Synd han skulde gøre sig til Grin for Folk ved at behandle den hvide Neger som en finere Herre:

- Sig mig, véd De ikke, hvem og hvad den Fyr er, som lige er gaaet ud ad Døren? spurgte jeg.

Men saa lo den gamle Mand og forsikrode:

- Ork Jo! Det véd Jeg rigtignok! Men der falder altid en Daler af til mig, naar jeg titulerer ham "Hr. Grossereren" rigtig højt!

Ja, den menneskelige Forfængelighed ....

- Hvorfor tror De, at denne Mand har

en saa usædvalig Magt over Kvinderne,

for er det ikke vitterligt, at gennem ham er mange ellers ufordærvede Pigebørn blevet ført lige ud i Sumpen?

- Jo, gennem ham, som gennem adskillige andre af de rigtigt ondartede Alfonser. Men Negeren har nu vel nok et ganske usædvanligt Kvindetække. Pigerne kappes om ham og i de Kredse anses det for en ganske speciel "Udmærkelse" at blive "Den hvide Negers Pige" - selv om man i Øjeblikket bare er én af en halv Snes Stykker.

De ulykkelige Ofre.

Og dette bunder vel i to Omstændigheder:

For det første, at disse Kvinder føler sig uhyre smigrede, naar Negeren viser dem Opmærksomhed, han gaar jo for en usædvanlig Kvindekender, og en kræsen Mand paa det Omraade. Og for det andet er han utvivlsomt i Besiddelse af visse erotiske Egenskaber, som ganske særligt binder disse fordærvede Kvinder til ham.

- Ja, de fordærvede. Men de forholdsvis anstændige?

- Ja, dér begynder det vel nok mest med den smigrende Forfængeligbed, men han faar dem hurtigt ødelagt, og saa! Ja, saa - hænger de paa den, som man siger.

*

Det er sikkert kun godt, at Myndighederne nu for Alvor forsøger at uskadeliggøre denne ondartede Snylter.

(Klokken 5 (København) 12. april 1926).

Christian Frederik Vilhelm Gjerløv (1870-1940) var forfatter og politibetjent. Han er begravet på Solbjerg Parkkirkegård.

Den 14. april blev Olaf Olsen løsladt mens retten på en erklæring om hans mentalitet. Retslægerådets erklæring forelå den 19. juni 1926 og lød på at han var egnet til internering. Dommer Spang Hansen havde efterfølgende ferie, så sagen blev udsat en måned. I mellemtiden forsvandt Olaf Olsen til Frankrig med 28.000 kr. efter at have realiseret sine ejendele.

I Paris overfaldt han den 6. august 1926 dirigenten i et orkester med 4 sorte musikere på en stamkafe og rev stok og saxofon ud af hænderne på ham, hvorefter han selv begyndte at dirigere.

Da hans veninde Ada J. var syg, besøgte han i slutningen af august hende på falsk pas. Her festede han med sine venner i to dage og forsvandt så igen til Paris.

I julen 1926 kom han på forklædt julebesøg i København:


"Den hvide Neger" forklædt i København.

Den  berygtede Forbryder kom ind i Landet paa falsk Pas. - En ny Brutalitet mod Kæresten.

Det lader til, at det danske Politi Ikke saa let bliver fri for den berygtede københavnske Alfons Oluf Nielsen, ogsaa kaldet "Den hvide Neger". For nogle Maaneder siden blev han anmeldt af sin Kæreste, og da han mærkede, at Jorden brændte under Fødderne paa ham, og der ventede ham en længere Fængselsstraf, stak han af til Udlandet, og Politiet gjorde sig ikke synderlige Anstrengelser for at faa ham tilbage hertil.

For nogen Tid siden fik man som meddelt Underretning om, at han i Rotterdam havde faaet udstedt et falsk Pas paa Navnet Poul B. Møller, og Politiet satte sig den Gang i Forbindelse med de hollandske Myndigheder for at faa lidt nærmere Rede paa "Negerens" Forhold i Udlændigheden.

Forklædt med falsk Fuldskæg.

"Den hvide Neger" har imidlertid været frækkere, end selv Politiet formodede, thi medens Retfærdighedens Haandhævere troede, at "Negeren" sad et eller andet Sted i Udlandet, dukkede han, i F. "B. T.", den 2. Januar stilfærdigt op i København.

Han kom hertil paa det falske Pas som Styrmand Poul Møller, og han havde anlagt sig et pragtfuldt falsk Fuldskæg. Fuldskægget gjorde "den hvide Neger" saa godt som ukendelig, og i et Par Dage promenerede han nok saa flot paa de gammelkendte Steder paa Vesterbro, hvor han hilste paa Venner og Bekendte, som han navngav sig overfor, og der var Glæde og Munterhed, hvor han kom frem, da han paa ingen Maade syntes at mangle Penge, og var en flot Giver.

Han lokker sin Kæreste med til Hamburg.

Negeren havde dog et andet Formaal med at komme herop end ligefrem for at hilse paa Venner og Bekendte. Han vilde ogsaa besøge en af sine mange Kærester, Kaja Andersen, og hende kom han ikke alene i Forbindelse med, men han fik hende overtalt til at tage med til Hamburg.

Han blev dog ikke ret længe i København. Da han havde faaet Kæresten til at tage med til Hamburg, stak han af, og det var i rette Tid, da Politiet nemlig Dagen efter af en Stikker havde faaet at vide, et Negeren var i Byen, og alle Opdagerne var sendt ud efter ham, men de kom som sagt for sent.

Han truer Kæresten med en Dolk.

I det fremmede maa Kærligheden imidlertid hurtigt være forsvundet; det varede nemlig ikke længe, før den hvide Negers gamle Brutalitet kom op i ham, og han gav sig til at mishandle Kaja Andersen. Han slog hende, og en skønne Dag truede han med at myrde hende med en Dolk. Saa blev det hende for broget, og hun flygtede fra det Pensionat, hvor de begge boede. Hun havde dog ikke saa mange Penge, at hun kunde komme hjem, hvorfor hun satte sine Ejendele i Pant hos Logisværtinden, og det var Meningen, at hun skulde sende Penge, naar hun var naaet tilbage hertil.a

Da hun fra København skrev efter Tøjet, som hun bad om matte blive sendt paa Postopkrævning, fik hun det Svar, at Oluf Nielsen, alias den hvide Neger, havde været og hentet det og antagelig solgt det.

(Demokraten (Århus) 1. februar 1927).

13 januar 2026

Susses Portvin. (Efterskrift til Politivennen)

En lille Vesterbro-Historie.

Paa Vesterbro bor en lille, letlevende Dame, Susanne Johanne Nielsen, der gaar under det ikke ualmindelige Navn "Susse. En Aften i forrige Maaned var hun kommen i Selskab med to Herrer, som hun ud paa Natten inviterede med hjem i sit Boudoir, hvor hun serverede to Flasker Portvin for dem.

Men da Betalingsøjeblikket kom og "Susse" frækt forlangte 25 Kr pr. Flaske, blev de to Herrer arrige. De betalte ganske vist de to Flasker, men lovede Susse, at der skulde blive sat en Stopper for hendes lille ulovlige Vinstue.

Noget efter at de to Herrer var gaaet, bankede det paa Susses Dør, og Susse, der troede, det var nye Gæster, lukkede troskyldigt op. Men det var to Betjente, der skulde optage Rapport, over hendes ulovlige Spiritusudskænkning.

- Naa, saa er det altsaa de to Løjsere, der har været paa Spil, men det skal de ikke have gjort for ingenting.

Nogle Nætter senere mødte Susse den ene af de to Herrer. Handelsrejsende S. paa Vesterbro. Susse lod som ingenting, gik hen til ham og inviterede ham hjem paa et Glas. Men S. betakkede sig.

- Det var dyrt nok sidst, sagde han.

Sludder, sagde Susse, lad nu det gamle Had være glemt. Jeg kan ikke lide at være Uvenner med Folk. Det er mig, der trakterer i Aften. Men vil du ikke med op, kan vi gaa op til min Veninde, saa giver jeg en Flaske "Skum" hos hende. 

S. lod sig overtale og fulgte med Susse, der førte ham ind I en Ejendom i en af Sidegaderne. Men da de var kommen ind i Porten sagde Susse.

- Saa, min Dreng, nu trakterer jeg. Og dermed susede der en halv Snes smaa raske Lussinger ind i Ansigtet paa S., saa han helt fortumlet for ud paa Gaden og stak af i vild Flugt, med Susses skingrende Haanlatter i ørene.

Han fandt dog paany Vej til Politistationen, og nu har Susse rnaattet møde i Byretten, hvor begge Sagerne blev slaaet sammen til en Bøde paa 150 kroner, som Susse betalte, idet hun sagde:

- Enhver Næringsdrivende løber jo en Risiko.

(København 22. maj 1925).

14 december 2025

Krigen i Danmarksgade. (Efterskrift til Politivennen)

 

I DANMARKSGADE har Husejerne rejst sig til Kamp mod et Natteliv, der, efter hvad der meddeles osm skal være yderst letfærdigt. Vi bringer ovenfor et Billede af en af de Ejendomme, Slaget er rettet imod. Inde i Bladet fortæller en af "Klokken 5"s Medarbejdere mere om den staaende Strid, der synes at faa et yderst bevæget Forløb.

Husejerne vil rense Danmarksgade.

Der er startet en voldsom Krig mod Gadens lette Kavalleri. - Hvorledes fejden skal udføres, og hvad man vil opnaa.
"Klokken 5"s udsendte Medarbejder skildrer sine Indtryk fra et Besøg i Gaden.

For nogle Aftener siden fandt der et voldsomt Slagsmaal Sted i Danmarksgade. Et par Mandspersoner gennempryglede et Par løsagtige Kvinder saa eftertrykkeligt, at Politiet maatte hentes. Og i Politibilen blev hele Selskabet kørt til Frederiksberg Politistation. Men en af Slagsbrødrene, en Arbejdsmand Poul Christophersen, havde endnu ikke faaet brugt alle sine Kræfter og kom derfor i Klammeri med en af Betjentene, og i Kampens Hede flk Betjenten næsten revet det ene Øre af.

Denne for Offentligheden ret ligegyldige Episode har imidlertid bevirket, at Danmarksgade i de kommende Dage vil staa i Kampens Tegn. Følgen af dette Slagsmaal er nemlig blevet, at Danmarksgades Husejere har besluttet at føre en energisk Kamp mod Gadens løsagtige Kvinder og dens Kavalerer, der Gang paa Gang forstyrrer Beboernes Nattefred og har givet Gaden et Renommé, som Beboerne ikke vil finde sig i.

Krigen erklæres.

Men nu skal det være forbi, siger Husejerne. Nu flyder Bægeret over, og Flertallet af Husejerne har besluttet at smide alle løsagtige Kvinder paa Gaden. Hovedmanden i denne Kamp, der nu indledes, er den kendte lmpressario, Hr. Blitzing, der ejer en Ejendom i Gaden.

Et Interview.

- Er det rigtigt, at De og Deres Kolleger i Danmarksgade vi! iværksætteren Krig overfor Gadens løsagtige Kvinder.

- Jo, det kan De tro. Forholdene er fortvivlede herude, men jeg tror nok, at vi i Løbet af kort Tid skal faa renset ud. Desværre er der et Par Husejere, som ikke vil være med, fordi de har deres væsentligste Indtægt af disse løsagtige Kvinder. Det er navnlig galt i den Ende af Gaden, der støder op til Vodroffs Tværvej. Det var her det modbydelige Slagsmaal fandt Sted forleden Aften.

- Hvad vil De gøre for at komme Uvæsenet til Livs?

- Vi vil forsøge at faa alle Husejere til at smide de løsagtige Kvinder og deres utiltalende Kavalerer paa Gaden. Muligvis lykkes det os ikke at faa dem ud allesammen, fordi nogle Husejere optræder ukollegialt, men naar dette sker, vil vi bede Politiet hjælpe os. Vi kan ikke være tjent med, at dette Uvæsen fortsættes, og nu, da Krigen er aabnet, vil vi føre den igennem til Sejr for en bedre Moral i Danmarksgade.

Saavidt Hr. Blitzing.

Et Besøg i Gaden

Vor Medarbejder aflagde i Gaar Eftermiddags et Besøg i "den uanstændige Gade" for paa selve Krigsskuepladsen at forhøre sig om Forholdene. Danmarksgade er i de sidste Aar blevet meget moderniseret med elektriske Buelamper og en bred asfalteret Kørebane. Det er altsaa her, Løsagtigheden sidder til Højbords. Her lever Nattesværmerne, der nu, da Sommersolen bager paa de tilrullede Vinduer, hviler sig ud efter Nattens Orgier. Her synes ellers meget fredeligt - men det er, som sagt, naar Mørket falder paa, at Uvæset florerer.

Hvad Folk siger.

I Ejendommen Nr. 5, der ejes af Husejer Rasmussen, træffer vi Værten og spørger ham, hvorledes Forholdene er.

- Jeg har ikke løsagtige Kvinder boende i min Ejendom, siger Rasmussen, hvis det var Tilfældet, skulde jeg snart faa dem ud.

- Er De ikke iblandt de Husejere, der vil Uvæsenet til Livs?

- Det kan man godt sige, men jeg er jo ikke direkte interesseret, da jeg ingen har boende hos mig og heller ikke vil have det. Forøvrigt, siger Hr. Rasmussen, er det navnlig i den Ende af Gaden, der støder op til Vodrofs Tværgade, det er galt.

Det bliver svært!

Cigarhandler Christiansen, der har Forretning i nr. 8, udtaler til os

Vi mærker det ikke saa meget heroppe i denne Ende af Gaden. Her bor nogle faa Ulykker af de Damer, der ikke taaler Sollyset, men de er meget fredelige. Jeg tror ikke, at det er værre med Løsagtigheden her end saa mange andre Steder i Vesterbros Skingader.

- Hvad synes De som Lejer om Husejernes forestaaende Krig mod disse Kvinder?

- Jeg synes, det er udmærket, at man gør noget for at højne Gadens Renommé, men saa længe, de ikke alle er enige, saa tror jeg, det bliver svært. Husk paa, at for nogle Husejere betyder det hele deres Eksistens, 

Af Hensyn til vore Børn.

- Man ser jo ikke mere, end man selv ved, siger Cykelsmed Hansen, der bor midt i Gaden, men det kunde vistnok være meget bedre, end det er, med Moralen. Vi Voksne tager jo ingen Skade af Løsagtigheden, men af Hensyn til vore halvvoksne Børn bør vi hilse Husejernes Skridt med Glæde. Børn i Overgangsalderen har jo ikke særlig godt af at leve paa altfor nært Hold af Utugten.

En Lykke for de fleste Mødre.

Oppe i en af Ejendommene træffer vi en ung Arbejderhustru. Vi retter vort Spørgsmaal til hende.

- Ja, det vilde være en Lykke for de fleste Mødre i Gaden. De kan tro, det er ikke altid godt nyt, vore Bøm hører, naar de kommer paa Gaden. Smaa Krukker har jo ogsaa Ører, og De kan tro, Børnene ved mere, end de fortæller deres Forældre. For mine Børns Skyld, for alle Gadens Bøms Skyld h aal km- jeg, at Husejernes Aktion mod Løsagtigheden maa lykkes, og det saa hurtigt som muligt.

Beboernes enstemmige Ønsker.

Saaledes lyder det overalt, hvor vi kommer frem. Mødre og Forældre i alle Ejendomme hilser den forestaaende Offensiv med Glæde og venter, at den vil føre til en gavnlig Løsning.

Krigen i Danmarksgade er altsaa allerede begyndt, og København vil følge den med Spænding

Ole J.

(Klokken 5 (København), 7. juni 1924).

Danmarksgade gik fra Gammel Kongevej til Vodroffs Tværgade mellem Schønbergsgade og Prinsesse Maries Alle. En lille stump af gaden findes stadig i Gammel Kongevejenden. Gaden blev nedlagt i 1970. Den hed oprindeligt Ørstedsgade, men pga at man ikke ville tilsvine Ørsteds navn ved en gade med letlevende damer, skiftede den navn.

Så tidligt som 2. april 1894 berettede avisen København om at kvarteret Danmarksgade-Vodroffs Tværgade var et "yndet resort for de løsagtige pigebørn". En reporter lejede sig efterfølgende ind i et værelse, og kunne bekræfte at det fandt sted.

20 maj 2025

Oprydningen er begyndt! (Efterskrift til Politivennen).

Kommer Turen nu til Prinsensgade?

Et Kig ind i den lille Mikkelbryggersgade, hvor Politiet i Forgaars kaprede 10 løsagtige Kvinder med tilhørende Alfons.

Det vil glæde alle Venner af vor By, hvis Politiet - som det nu synes - vil tage kraftigt fat paa Oprydningen i de forskellige Smaagyder, hvor de løsagtige Kvinder holder til paa en lovlig ugenert Maade med deres Slæng af Alfonser. 

Eksemplet fra Mikkelbryggersgade tyder i hvert Fald paa, at Sædelighedspolitiet nu virkelig vil gøre en Indsats for at befri de ordentlige Beboere for Uvæsnet, som her falder saa uhyggelig grelt i Øjnene i Modsætning til i de større Gader, hvor det dog i nogen mindre Grad vækker Forargelse.

Vi behøver sikkert ikke i denne Forbindelse at henlede Politiets Opmærksomhed paa Prinsensgade, hvor Forholdene - specielt i Nr. 8 og 12 - fremdeles maa betegnes som ganske utaalelige. En jævn Arbejder fortalte os i Gaar, at det voldte ham store Besværligheder at skaffe sig Beskæftigelse, idet det overfor Principalerne ligefrem satte en sort Kokarde paa ham, at han var nødt til at bo i den berygtede Gade. 

Som det vil være "Aftenbladet"s Læsere tilstrækkelig bekendt, træffer det sig saa heldigt, at de 2 nævnte ejendomme i Prinsensgade ejes af en Politibetjent Frederiksen. Han vil sikkert under det forstaaende Udrensningsarbejde kunne yde sine Kolleger værdifuld Assistance. 

(Aftenbladet (København) 16. august 1929)

Mikkel Bryggersgade, ulige numre. Nr. 11 er det røde hus i midten. Foto Erik Nicolaisen Høy.

14 maj 2025

Prinsensgade 1929. (Efterskrift til Politivennen).

 Prinsensgade rejser sig til Oprør.

Solsiden af Prinsensgade set fra Adelgade med Borgergade i Baggrunden ... Idyl i Porten til en af de mest omtalte Ejendomme, nr. 12.... Det vrimler med Børn i Prinsensgade.

En ret opsigtvækkende Aktion er i denne Tid under Forberedelse i Prinsensgade, idet stærke Kræfter er i Bevægelse for at faa rømmet op. De Beboere og Grundejere, som ikke sympatiserer med det lidt for lystige Leben, der trives i Gaden, agter at rejse sig til en alvorlig Protest. Hjælper ikke en Henvendelse til Chefen for Sædelighedspolitiet, vil man sende en Deputation op til selve Justitsministeren for at anmode ham om personlig at undersøge, hvad der kan gøres for en Gang for alle at komme Uvæsnet til Livs.

Tilstandene er uudholdelige.

Vi har talt med en af de Grundejere I Gaden, som har været mest virksom i Bekæmpelsen af de løsagtige Kvinder. Hans Skildring af Forholdene i Prinsensgade er holdt i stærke Farver, men virker samtidig yderst nøgtern.

- Tilstandene er efterhaanden bleven uudholdelige, siger vor Hjemmelsmand. Nu maa der ske en Forandring. Vor lille Gade maa renses ud. Jeg har saamænd ikke noget Ønske om at bringe de beklagelsesværdige Kvinder i Ulykke, men de maa væk! Lad dem fordele sig rundt om i de større Gader, hvor de ikke gør den Skade som her. I en længere Gade end vor drukner de i hvert Fald i nogen Grad i Mængden. Her i Prinsensgade, der kun bestaar af en lille Snes Ejendomme, virker deres talrige Nærværelse lidt for grelt.

I Forgaars Aftes, da jeg kom hjem, Iaa der 2 Kvinder og sloges paa Fortovet. Haaret røg i store Totter og efter de uppercuts, der faldt, man man uvilkaarligt spørge: Hvordan er det gaaet med Tænderne ... Klods op ad de rasende Furier stod et Par Alfonser og betragtede interesseret det hede Opgør. Ingen Betjent var i Nærheden. - i det hele taget synes jeg, vi med Hensyn til Polititilsyn er stillet noget i Skygge.  

For Børnenes Skyld!

Naar jeg har taget mig af Sagen, der er alt andet end morsom at have med at gøre, saa er det fordi jeg er født i Gaden, hvor mine gamle Forældre i mange, mange Aar havde deres hyggelige Hjem. Jeg har selv Børn, og mine 28 Lejere, alle pæne og respektable Mennesker har Børn. I det hele taget, Gaden vrimler af Børn Navnlig under Krigen kom en Masse børnerige Familier til at bo hernede. Jeg overdriver ikke, naar jeg anslaar Antallet af Børn i Prinsensgade til op imod 300.

Hvad maa disse uskyldige Smaabørn ikke være Vidne til? Hvilke uhyggelige Indtryk de maa faa! Der skal næppe meget til, for en saadan lille Barnesjal faar sit Grundskud for Livet. Og Forholdene hernede har forværret sig i de seneste Aar. Det maa da ogsaa Politiet selv ikke kunne undgaa at lægge Mærke til. Der er særlig Ejendomme hernede, som er slemme. De er bogstavelig talt fra Kælder til Kvist i Forhus, Sidehus og Baghus fyldt med løsagtige Kvinder og deres uappetitlige Slæng. Forstaar De, hvad det vil sige, naar det stadig maa erindres, at hele Gaden kun bestaar af 17-18 Ejendomme?

- Hvad after De at foretage

- Jeg ringede for nogen Tid  siden til Overbetjent Rask i Sædelighspolitiet og bad ham tage Affære. Han sendte ogsaa en Mand herned, som tog et Par Rapporter, men mere kom der ikke ud af det. Nu vil jeg prøve personlig at tale med Politiinspektør Schepelern Larsen, og kan der ikke paa anden Maade findes en Udvej, vil jeg paa Beboernes Vegne anmode Justitsministeren om at tage Sagen op til Undersøgelse.

En fuldkommen Skandale!

En anden af Grundejerne i Prinsensgade, som ejer 2 Ejendomme, men ikke selv boer i Gaden, slutter sig fuldstændig til vor Hjemmelsmand:

- Forholdene i Gaden, siger han, er i Virkeligheden en fuldkommen Skandale, og Deres Blad vil gøre en fortjenstfuld Gerning ved at tage Sagen op. Der maa gøres en Ende paa disse Tilstande. Jeg har snart i mange Aar haft Føling med Livet i Gaden og kan forsikre Dem for, at nu taaler det ikke at blive værre. Men visse Husejere hernede har naturligvis et tungt Ansvar i denne Forbindelse.

(Aftenbladet (København) 15. juni 1929)



Det glade Liv i Prinsensgade.

Hvem tog Pengene fra den døvstumme Snedker?

Der er gentagne Gange i den senere Tid klaget fra forskellige Beboere i Prinsensgade-Kvarteret over at forskellige Lejligheder i Prinsensgade var beboet af løse Piger og deres Alfonser, som holdt Drikkegilder til langt ud paa Morgenstunden. Politiet har derfor holdt særlig stærk Kontrol med disse Ejendomme, og Natten til i Gaar blev der Anledning til at skride ind. En døvstum Snedkersvend henvendte sig til Politiet og fortalte; at han var blevet bestjaalet af en Pige. Politiet fulgte med ham op i Ejendommen, og man maatte sprænge Døren for at komme ind til det særdeles støjende Selskab, som den Døvstumme netop havde besøgt. Her fandt man fem mere eller mindre berusede Mennesker. De blev alle taget med, og i Gaar blev de i Dommervagten fremstillet for Dommer Pihl.

Den første var den 23-aarige Mischella Rust, som var den, der var fulgtes med Snedkersvenden op i Ejendommen. Hun paastod, at han havde opført sig brutalt overfor hende, hun havde maattet bede om Hjælp til at faa ham sat paa Porten, men hun havde ikke taget noget fra ham. Dommeren fandt det dog rigtigst at fængsle hende.

Hendes Veninde Ella Krogh, der kun er 22 Aar, havde set, at den Døvstumme og to Mænd havde skrevet lange Breve til hinanden i Mischellas Lejlighed, men andet havde hun ikke set. Hende løslod Dommeren.

Derefter fremstilledes Antonio Jørgensen og Helge Valentin, det var de to hjælpsomme unge Mennesker, som havde sat Snedkersvenden paa Porten. De lod meget uforstaaende. De havde ikke stjaalet noget, sagde de, Snedkersvenden havde skrevet en Mængde Vrøvl til dem, men det havde de ikke taget sig af. Dommeren fængslede dem begge, derimod løslod han den sidste af Selskabet Lora Larsen, da det var mere tilfældigt, at hun havde været til Stede, da Politiet kom.

Sagen vil nu blive nærmere undersøgt ved et af Kamrene.

(Morgenbladet (København) 19. juni 1929)


De uhyggelige Forhold i Prinsensgade

Dagligt Liv i en misrøgtet Del af Storbyen

Husejernes tunge Ansvar.

At "Aftenbladet"s Artikel om Oprøret i Prinsensgade vilde vække Opsigt, var, hvad vi ventede, og de Beviser paa Tilslutning, som Beboerne i den misrøgtede Gade i de sidste Dage har ydet os, viser, at vor Skildring af Forholdene i Prinsensgade har rørt ved et overmaade ømt Punkt.

Som det vil erindres, udtalte en af de Husejere, vi talte med, følgende;

"Jeg har snart i mange Aar haft Føling med Livet i Gaden og kan forsikre Dem for, at nu taaler de ikke at blive værre. Men visse Husejere hernede har naturligvis et tungt Ansvar i denne Forbindelse."

Det er ikke nogen Hemmelighed, hvilket iøvrigt ogsaa fremgik af vor Artikel i Lørdags, at de 5 Ejendomme, der sigtes til, er Numrene 8 - 12 - 9 -13 - 15. Enhver, der passerer Gaden, vil med stor Lethed kunne konstatere, at vor Skildring ikke har været overdreven - i Følge Sagens lidt pinlige Karakter maa man vist endda sige: tværtimod!

I Følge Vejviseren ejes de paagældende 5 Ejendomme af følgende:

Numrene 8 og 12, Ejer: L Frederiksens Dødsbo, hvis nærmeste Paarørende, en Søn, er Politibetjent Frederiksen, Stationen paa Nytorv, Ejendommenes Administrator er Landsretssagfører Erik Henrichsen Vester Boulevard 13.

Nr. 9. Ejer: Ingeniør, Gas- og Vandmester N. P. Nielsen, Magstræde 9.

Nr. 13. Ejer; Murer Sophus Petersen

Nr. 15. Ejer: Fru Emma Sørensen.

35 Alfonser i den lille Gade

En af Gudens Beboere, der boer til Leje i en af de Ejendomme, som er kemisk fri for de løsagtige Kvinder, fortæller os, at Prinsensgade med sin lille Snes Ejendomme for uden den store Hob af løsagtige Kvinder, ialt tæller ca. 35 Alfonser. med andre Ord 2 af Slagsen pr. Ejendom - gennemsnitlig vel at mærke, for de er naturligvis bunket sammen i de ovennævnte Ejendomme!

En af de mest ondartede af denne særlige Art Mandkøn skal, efter hvad der meddeles os, bo i Prinsensgade 13. Han udøver et sandt Rædselsherredømme i Gaden. Sidst udfoldede han sine Meritor forleden Aften, da hun i stærkt bedugget Tilstand stillede sig op midt i Gaden og med vilde Brøl truede enhver, der kom indenfor lians Synskreds, med at flække Hovedet paa dem!

Det er forstaaeligt, at de talrige pæne og ordentlige Mennesker, som nu en Gang har fundet sig et Hjem i Prinsensgade, nærer et beskedent Ønske om, at der man blive givet vedkommende et Tilhold om at forlægge Residensen til andre - og større - Græsgange, hvor hans noget livlige Temperament kan rase ud uden at stikke altfor meget i Øjnene.

Lørdag Formiddag overfaldt han sin saakaldte Kone, hvis fortvivlede Raab om Hjælp skingrede gennem hele den lille Gade. Han mishandlede hende, saa Genlyden af Skallerne og Nævestødene hørtes viden om i Kvarteret. Vi gentager, at Prinsensgade i sin korte Udstrækning rummer langt over 300 Børn! Hvad maa de smaa ikke opleve ... Hvilke forfærdende Indtryk af Livet faar disse uskyldige og sarte Sjæle ikke med paa Vejen under den farlige Opvækst!

Dagligt Liv . . .

Et andet lille typisk Trak fra det daglige Liv i denne misrøgtede Del af Storbyen:

Natten til i Gaar brød Politiet ind i Ejendommen Nr. 12 paa 2den Sal. Da Beboerne nægtede at lukke op, slog Politiet Glasruden i Døren ind og skaffede sig Adgang til Lejligheden. Panserbilen fjernede derpaa den 23-aarige Schella Ketty Husst, hendes to Veninder, Ella Kragh og Lora Larsen samt to Mandspersoner, Antonio Bjørn Jørgensen og Helge Malling Vallentin. Hele Selskabet var fremstillet i Dommervagten i Gaar Eftermiddags, hvor de overfor Dommer Pihl maatte staa til Regnskab for deres Optræden overfor en døvstum Snedkersvend, som de sigtes for Dagen i Forvejen at have bestjaalet Ketty Rust og de to Mandfolk fængsledes, men Veninderne sattes paa fri Fod.

Hvor ligger Ansvaret?

Som det allerede er sagt, Visse Husejere i Prinsensgade er ikke uden et tungt Ansvar l denne sørgelige Forbindelse. Men det er sandsynligt, af blot det, at der bliver talt om Tingene vil hidføre en Forandring til det bedre, for naturligvis ligger det langt fra os at sigte nogen Husejer for at være vidende om de Tilstande, der trives i Prinsensgade, saa meget mindre som flere af dem slet ikke boer i Gaden, men lever deres Liv under mere borgerlige Former!

Et bestemt Tilfælde, som forekommer noget besynderligt for en nøgtern Betragtning, kan vi dog ikke undlade at omtale, og vi vil derfor i Morgen vende tilbage til Sagen.

gf

(Aftenbladet (København) 19. juni 1929)


Protester fra Prinsensgade.

Hr. Kuntz gaar i Breschen for Nr. 15

Landsretssagfører Henrichsen berigtiger.

Typisk Baggaardsinteriør fra Prinsensgade.

Atter i Gaar tilflød der os en række nye Oplysninger om de uhyggelige Forhold i Prinsensgade. Inden vi i Morgen tager fat paa forskellige Detailler til Belysning af Spørgsmaalet: Visse Husejeres Ansvar - Detailler, vi forud kan love ikke vil blive kedelige - er der et Par mindre Korrigeringer, vi maa have bragt til Side. Saavel den ene som den anden Part skal naturligvis høres i en saa alvorlig Sag hvori der sidst af alt skulde gøres Uret mod nogen. for os, der har rejst Sagen, er der kun et Maal: Sandheden frem, og Ansvaret lagt der, hvor det hører hjemme!

"Ingen løsagtige Kvinder i Nr. 15"

Fra Havnearbejder F. Kuntz, Torvegade 63, har vi modtaget følgende: 

"Som Vicevært i ejendommen Prinsensgade 15, der tilhører Damefrisør, Fru Emma Sørensen, Vesterbrogade 16, gør jeg opmærksom paa, at De er paa Vildspor med den nævnte ejendom. Der bor absolut ingen løsagtige Kvinder her, men kun ordentlige Folk. Jeg beder Dem omgaaende trykke dette Dementi i "Aftenbladet", og samtidig give Fru Sørensen en Undskyldning.
Ærbødigst
F. Kuntz.

Dementiet maa selvsagt staa for Hr. Kuntz egen Regning, saalænge Grundlaget ikke er tilstrækkeligt belyst. Samtidig med Overbringelsen af ovenstaaende Dokument havde vi i Gaar en Samtale med den paagældende Vicevært og bad ham give lidt yderligere Oplysninger om sit Forhold til Ejendommen Nr. 15.

- Hvor mange Lejere har De, spurgte vi.

- Et Par og tredive i Forhus og Baghus, og jeg tør garantere Dem for, at de er gode nok. Det er alle sammen gifte Folk, Mændene er overvejende Havnearbejdere. Det blot slet ingen enlige Kvinder.

- Jasaa. Og det kan ikke tænkes, at der uden Deres Vidende sker uheldige Ting i Ejendommen?

- Jeg ved godt, at Nr. 15 fra ældre Tid har et daarligt Ry. Men i de 2 Aar, jeg har haft med den at gøre, har jeg - sammen med Fru Andersen - gjort, hvad jeg kunde for at faa renset ud

- Hvem er Fru Andersen?

- Det er Viceværtinden Hun bor selv i Ejendommen, men er en ældre Dame, og jeg hjælper hende med at føre Bøger.

Hr. Kuntz paa Nattevagt.

- Hvorfra ved De nu saa bestemt, at alt er, som det skal være. De bor jo ikke selv i Prinsensgade

- Jeg tilbringer min meste Tid dernede, naar jeg du ikke er paa Arbejde. Hele Natten staar jeg ved Vinduet og ser, hvad der foregaar.

- Hele Natten! Er det udelukkende for at føre Tilsyn?

- Ja. Saa snart jeg hører nogen nede i Porten, farer jeg ned og sender dem ud. Vi vil ikke have nogen Uorden i vores Ejendom!

- Hvad ser De ellers paa Deres ensomme Nattevagt?

- Ja. det er selvfølgelig ikke lutter Engleidyl i Gaden. Nr. 8 og 12, de er slemme. Fru Jensen derovre har mindst en Snes Pigebørn boende hos sig.

- Raader De over en Lejlighed i Nr. 15?

- Fru Andersen og mig har en Treværelse-Lejlighed til vores Kontor og Bogføring Det er her, jeg staar ved Vinduet. Og herfra lejer vi Værelser ud.

Et lille privat Foretagende.

- For egen Regning?

- Vi har 17 Værelser, som vi betaler Fru Sørensen 17 Kr om Maaneden for. Dem lejer vi ud til Havnearbejdere - møblerede 

- Hvor mange Lejligheder drejer det sig om

- 6-Stk.

- Hvad faar De for Værelserne?

- Aa, det er kun en 5 Kr. pr Uge Og De kan tro, det er ikke let at faa Huslejen ind. Vi maa tage dem baade i 1 og 2 Kroner ad Gangen.

Saavidt Viceværten i Nr. 15, hvis Meddelelser jo ikke er uden Interesse. Højst ejendommeligt forekommer os hans og Fru Andersens Entreprise af lejligheder som ikke synes at være helt i Overensstemmelse med den gældende Huslejligheds-Lovgivning. Men denne Side af Sagen bliver der maaske senere Anledning til at vende tilbage til.

Ejendommene Nr. 8 og 12.
Den "testamentariske Administrator".

Landsretssagfører Erik Henrichsen, Vester Boulevard 13, ringer os op i Telefonen:

- Den Forbindelse, De tilvejebringer mellem mig og Ejendommene Nr. 8 og 12 i Prinsensgade, er jeg lidt ked af, og den er ikke helt rigtig.

- Altsaa heller ikke helt forkert?

- Jeg modtager nok Pengene, der indgaar i Husleje fra de 2 Ejendomme, men jeg er ganske uden Bestemmelsesret med Hensyn til hvem der bor i Ejendommene.

- Hvem bestemmer det?

- Viceværtinden, Fru Jensen, som er "testamentarisk Administrator".

- Bor hun i Ejendommene?

- Nej, paa Frederiksberg.

- Hvorledes er Huslejen i Nr. 5 og 12?

- Meget rimelig. 20-30 Kr. pr Maaned. Undtaget er nogle enkelte Værelser i Nr. 8, som Fru Jensen har Raadighed over og udlejer møblerede.

- Hvad mener De ellers om Forholdene i Prinsensgade?

- Tja, de er jo ikke hyggelige. Men er der Grund til at udpege bestemte Ejendomme? Mon ikke de stort set allesammen er lige gode om det! Og hvad er der at gøre ved Miseren? Politinspektør Schepelern Larsen ringede mig op i Forgaars og spurgte mig om min Mening. Jeg tror ikke, det bliver bedre, før Kommunen køber de gamle Rønner og helt udsletter dem af Tilværelsen.

(Aftenbladet (København) 20. juni 1929)


Søgelyset mod Nr. 8 og 12.

Da Hr. Kuntz talte fra Leveren om Prinsensgade-Skandalen.

Fru Jensen giver ham "tørt paa"

Nr. 12 i Prinsensgade, der ligesom Nr. 8 ejes af Frederiksens Dødsbos Arving. Politibetjent Frederiksen?

Søgelyset spiller mod Prinsensgade ... Dets skærende hvide Kegle flakker over Lastens rundne og sørgelige Huler, dybt ind i de skumleste Kroge. Junglens lyssky Væsener skærer Tænder uf Forbitrelse. Det bobler og knurrer i Mørket fra de skælvende, nervøse Ansigter. Nu og da hvæser det med onde, svovlede Trusler, der bliver hængende i den tykke, plumrede Luft, inden de afmægtigt klasker i Rendestenen som døde Skruptudser.

Søgelyset spiller mod Prinsensgade, og jo mere Indblik vi faar i den sælsomme Lilleverden, som hidtil har haft sit Paradis her, hvor den frit kunde boltre sig som Øgleyngel i lunkent Dynd, des mere vokser Lysten til at yde en kraftig Haandsrækning for at faa bragt disse skandaløse Forhold til Ophør.

Haabløs?

- Deres Bestræbelse er al Ære værd og bør støttes af al Magt, sagde en erfaren Mand i Gaar. men den er haabløs! De kan ruske op, naturligvis, men om en Maaned florerer Livet som før i Prinsensgade!

Vi kan ikke nægte, at den samme lidt triste Tanke nu og da har besat os, efterhaanden som vi trængte dybere og dybere ind i Junglens filtrede Vildnis - men kun i Sekunder! Tiden vil vise, hvem der rigtigst har bedømt disse uhyggelige Forhold og Forventningen om deres total Udslettelse i den lille Gade.

Hos "den testamentariske Administrator".

en Samtale med Fru Jensen.

Den gode Hr. Kuntz fra Nr. 15 forsnakkede sig lidt i Gaar, men den Side af Sagen lader vi foreløbig ligge. Derimod gik det, som vi ventede, at hans frejdige Udtalelser om Fru Karen Jensen, den "testamentariske Administrator" i Frederiksens Dødsbo, der ejer Nr. 8 og 12, ikke kunde gaa upaaagtet hen.

Fru Jensen anmodede os i Gaar indtrængende om en Samtale, og denne fandt da Sted i selve Brændpunktet, Prinsensgade Nr. 8, 1. Sal, hvorfra den energiske Dame driver sin interessante Udlejningsvirksomhed af møblerede Værelser.

Som Bisiddere fungerede to Herrer, godt trænede i Tilværelsens haarde Skole og i samme Anledning hentet op fra Baggaarden, hvor de havde tilbragt den skønne, straalende Sommereftermiddag. Det var øjensynligt, at man stod overfor Personligheder, som det var gaaet lidt frem og tilbage for. Skønt mærket af Livets tunge Haand var deres Hjerner dog ikke uden en vis Klarhed, og deres Forargelse paa Fru Jensens Vegne var baade stor og ægte.

Mødet begynder.

- Pyt, siger den ene ef d'Herrer. Kuntz skulde nødig tale om nogen. Hans Papirer er ikke for fine.

- Nej, suppleres der fra anden Side, og Gud, hvor vi grinte, da vi læste om hans Bogføring for Fru Andersen. "Maren Hankat", som hendes Kælenavn er. Kan han mon i det hele taget skrive sit Navn? Han - Vicevært! Den er lidt for komisk Og at der ingen Kvinder skulde bo derovre, næh, den maa han længere ud ad Østerbro med!

- Ja, det De skrev i Gaar, har gjort mig meget ked af det, siger Fru Jensen, en lille venlig Dame i Fyrrerne med et overmaade indsmigrende Væsen. Og hun tilføjer med et vredt Nik over Gaden til Nr. 15: Han derovre skal i hvert ikke gøre sig til af noget!

Fru Jensen er ærlig

- Er det rigtigt, at De lejer møblerede Værelser ud til løsagtige Kvinder-'

- Ja. det kan jeg ikke nægte. Men hvad skal man stille op? Pigebørnene har boet her, længe før jeg begyndte som Administrator. Og Prinsensgade er jo nu en Gang Prinsensgade. Det siger sig selv, at det er ikke Folk fra Bredgade og Palægade, der kommer her for at leje Værelser! Og naar man bare ikke udbytter Pigerne Det gør jeg i hvert Fald ikke.

- Hvad tager De i Husleje?

- 11 Kr. pr. Uge for et møbleret Værelse med Lys og Gas, og De kan tro, at der gaar meget Lys til. Nogle enkelte Værelser tager jeg 14 Kr om Ugen for, men der følger desuden Vask og Renlighed med. Og jeg siger aldrig nej til et Par rene Lagner eller et Haandklæde, saa snart man beder mig om det.

- Men tager De ikke ekstra for saadanne Ydelser?

- Nej, det gør jeg rigtignok ikke. Og Værelserne er pænt møblerede. De skulde blot se dem, som Kuntz lejer ud derovre!

- Ja, indskyder den ene af Bisidderne. Han har kønt hele "Møblementet" af Klunsepillerne. Det er samlet op rundt om paa Lossepladserne. Det hele er ikke 5 Kr. værd. 

"Bare vi maatte være fri for Alfonserne"

- Næh, hvad der er en Skamplet for Prinsensgade, fortsætter Fru Jensen, det er de mange Alfonser og Forbrydere, som holder til hernede. Her i Ejendommene bor dog ingen. Jeg lejer ikke ud til den Slags. Der blev ganske vist taget et Par Stykker af Politiet forleden Nat, men de var her ikke med min gode Vilje. Det er Mandfolkene, der laver al Sprællet hernede. Bare Pigerne maatte være fri for det Slæng. Pigerne er søde og medgørlige og laver ingen Ballade.

- Er Raadigheden over de møblerede Værelser en Del af Deres Løn som Administrator? spørger vi.

- Det er skam al den Løn, jeg faar. Jeg er for Resten Administrator flere Steder og har det bedste Ry.

- De bor ikke selv i Prinsensgade?

- Nej, paa Thorvaldsensvej. Der er jeg ogsaa Vicevært.

- Men Deres Adnmistrationavirksomhed i Prinsensgade synes at give Dem mest at bestille?

- Ja, her er meget at gøre.

Vi hæver Mødet, og Fru Jensen byder os Farvel med sit mest elskværdige Smil ...

Columbus' Æg!

En af vore Læsere har sendt os følgende Epistel, som i al sin Enkelhed løser hele ilet indviklede Problem:

Kære Aftenblad.

Tak for dine Oplysninger om Prinsensgade. Jeg vil blot spørge her igennem, om der er for lidt Politi paa St. Kongensgades Station. Det var jo den letteste Sag at sulte Pigerne og deres Slæng ud af deres Huler ved at postere et Par Betjente i Gaden, saa de afskæres fra at lave Forretninger.

Beboer i en af de anstændige Ejendomme.

Ideen stiller vi velvilligst lil Disposition for Hr. Politiassistent Hansen, St. Kongensgades Station! I Morgen retter vi Søgelyset mod et andet, let taageslåret Punkt i Prinsensgade.

gf.

(Aftenbladet (København) 21. juni 1929)


Mærkelig Form for Huslejekvittering!

"a conto paa Mellemværende" i Prinsensgade Nr. 9.

Ingeniør N. P. Nielsen har Ordet.

Fotografisk Gengivelse af et interessant Dokument fra Prinsensgade.

Røret om de uhyggelige Forhold i Prinsensgade vokser fra Dag til Dag, og forhaabentlig vil det resultere i, at der snart bliver til at aande frit for respektable Mennesker i den lille, hidtil saa vanrøgtede Gade.

En Læser bar bragt os ovenstaaede ejendommelige Dokument, en Slag Huslejekvittering, udstedt af Ejeren i Prinsensgade Nr 9, Ingeniør, Gas- og Vandmester N. P. Nielsen, boende Magstræde 9.

Som man ser af Gengivelsen foreligger der en højst besynderlig Form for Huslejekvittering Der findes ikke paa denne Antydning af. hvilken Gade eller Ejendom, det drejer sig om. Beløbet, 100 Kr, er ikke angivet som Husleje for den eller den Maaned. men kun betegnet som a conto paa Mellemværende. Ejeren har ikke skrevet sit Navn under Kvitteringen, men kun sine Forbogstaver N. P. N.

I Anledning af Fremkomsten af denne mærkelige Kvittering havde vi i Gaar en Samtale med Ingeniør N. P. Nielsen

Almindelig Orientering om Nr. 9

Vi spurgte Ingeniøren:

- Hvorledes ligger Huslejenivauet i Deres Ejendom?

- Priserne er 840 Kr. for en 3-værelses Lejlighed, 660 Kr. og 480 Kr. og for henholdsvis 2- og 1-Værelsers Lejligheder.

- Er det Nævnets Afgørelse?

- Ja, Lejen kan synes høj, men de maa ogsaa tages i Betragtning, at jeg har foretaget omfattende Forbedringer og en større Ombygmr.g af Ejendommen i de 6 Aar jeg har haft den - ialt for 80,000 Kr.

- Hvad gav De for Ejendommen?

- 40,000 Kr

- Er det ikke et usædvanlig stort Beløb at ofre paa en gammeI Ejendom i et Kvarter, som dog før eller senere skal forsvinde"

- Hvem siger, at det skal forsvinde? Og hvis Kommunen griber ind, ja saa maa den naturligvis give en Pris der svarer til, hvad Ejendommen staar mig i.

- Med Hensyn til Huslejen i Nr 9 forekommer det os, at vi har hørt betydelig højere Summer nævnt end 840 Kr ?

- Det kan tænkes, at det f. Eks. har været en Lejlighed med Fremleje af Værelset, svarer Ingeniør Nielsen. I saadanne Tilfælde har jeg som bekendt Ret til 10 pCt. af Lejeindtægten heraf.

De frivillige Overenskomster

- De har ikke i noget Tilfælde tager 1200 Kr for 2 Værelser?

- Nej, det har jeg absolut ikke. Herimod har jeg i visse Tilfælde efter frivillig Overenskomst taget 1000 Kr for en 3 Værelsers Lejlighed.

- Skønt De kun maa tage 840 Kr?

- Jo, men som jeg sagde: efter frivillig Overenskomst. Og de Lejere, der er gaaet ind paa en saadan, har til Gengæld Ret til at taa foretaget de aarlige Reparationer, de ønsker sig.

- Aldeles ubegrænset?

- Jeg regner i Almindelighed en Femtedel af Lejen. En Beboer, der betaler 1000 Kr , kan derfor kræve Istandsættelser for de 200 Kr.

... Ingeniør Nielsen, der forøvrigt hævder, at hans Ejendom er den smukkeste og bedst vedligeholdte i Gaden, tager altsaa kun 160 Kr for en Rettighed til 200 Kr 's Værdi. Unægtelig en ikke helt almindelig Form for Boligfilantropi! Men det er jo for Resten en kendt Sag, at de "frivillige Overenskomster"s Vej i Sandhed er uransalige.

Til Sagen

Hr. Nielsen og Frk. Citronaski.

- Hvor meget betalte den russiske Dame. som De havde boende i nogle Aar?

- Hun raadede over en af mine bedste Lejligheder, først paa Mezzaninen, senere paa 1. Sal, og hun betalte 1000 Kr. aarllg. Men jeg havde og saa indrettet Lejligheden efter hendes eget Ønske, købt Tapet til 4 Kr. Rullen og monteret den fuldstændig med elektriske Kroner.

- Hvorfor skrev De hendes Huslejekvitteringer under Formen "a conto"?

- Simpelthen, fordi hun var tilbage med Huslejen og for at indhente Restancen betalte 100 Kr om Maaneden.

- Hvor stor var Restancen?

- En 6-700 Kr, da jeg tilsidst maatte smide hende ud.

- Er det sædvanligt, at der gives saa stor Kredit paa Husleje i Prinsensgade?

- Naa, det véd jeg saamænd ikke. Hun var en Del syg og laa paa Hospitalet, og jeg havde i Grunden ondt af hende. Da hun kom til at bo hos mig - det var vist i 1924 - var hun en rigtig fin Dame, der arbejdede paa Fabrik og var meget stabil. Senere holdt hun op med at arbejde, blev meget drikfældig og fik Tilhold af Politiet.

- Og De gav hende alligevel stor Kredit paa Huslejen?

- Ja, jeg havde som sagt ondt af hende og troede vel, at det blev bedre med Tiden

- De husker ikke forkert med Hensyn til Frk C.'s Husleje? Den var ikke de 100 Kr., hun til det sidste betalte Dem om Maaneden?

- Absolut ikke, svarer Ingeniøt Nielsen, let forfærdet over. at en saa dristig Tanke overhovedet kan formes i Ord.

Ingeniør Nielsen har renset ud

- Har De siden den russiske Dames Fjernelse haft Kvinder boende i denne Ejendom?

- Nej, |eg vil ikke mere. Mine Lejere er nu alle gifte Folk. og med mit Vidende bor der ingen af den anden kaliber

- Hvorfor skriver De ikke Deres Navn helt ud paa Huslejekvitteringerne?

- Tja. hvorfor ikke. Er der noget mærkeligt i det? Det er saadan for nemheds Skyld. Jeg skriver jo saa mange Kvitteringer ud hver Maaned. Og de er da lige gode for det!

- Ingenior NieIsen har talt. Af hans Ord synes at kunne udledes, al Bestræbelserne for helt at rense Prinsensgade, ikke har nogen ivrigere Tilhænger, og dette er jo i allerhøjeste Grad glædeligt.

Vi vil paa Mandag vende tilbage til Sagen og paapege nogle af de Punkter, hvor det efter vor Mening er Anledning til at sætte ind i Beboernes Kamp mod Uvæsenet i Prinsensgade.

gf.

(Aftenbladet (København) 22. juni 1929)


Den rokker lidt, Hr. Nielsen!

Voldsomme Protester mod Ingeniørens Udtalelser om Prinsensgade Nr. 9.

"Hvorfor tolererer Myndighederne denne hæslige Spekulation i Prostitution?"

Naar "Sædeligheden" kommer ...

Den mærkelige Huslejekvittering fra Prinsensgade Nr. 9, som vi i Lørdags bragte i fotografisk Gengivelse tilligemed Ejeren, Ingeniør, Gas- og Vandmester N. P. Nielsens udførlige Forklaring paa Fænomenet, synes mere end nogen anden af de uhyggelige Oplysninger fra Prinsensgade at have sat Sindene i Bevægelse.

Navnlig har Ingeniør Nielsens Udtalelser om, at han helt har renset sin Ejendom for løsagtige Kvinder, kaldt en Række af vore Læsere frem til Protest, og vi er i Besiddelse af adskillige Breve, der unægtelig giver det modsatte Indtryk af Nr. 9 end det, Ingeniøren søger at fremkalde, ligesom man i talrige personlige Henvendelser ligefrem har udpeget for os 56 Kvinder, som har Bopæl eller Tilhold i Ejendommen.

Ægteskabet - kun en Formalitet

"At vedkommende Lejere er gifte byder naturligvis ikke den fjerneste Garanti, naar Talen er om Prinsensgade", skriver en Læser. "Det er en Formalitet, der iagttages af rent praktiske Grunde for bedre at kunne dække sig overfor "Sædeligheden". Og naar Hr. Ingeniøren udtaler, at med hans Vidende boer der ingen løsagtige Kvinder i Ejendommen, saa vidner det om en næsten utrolig Naivitet."

Livlige optrin paa Trappegangen.

En anden Læser meddeler os, at han nu og da har haft Ærinde i Nr. 9 hos nogle Folk der indtil for kort Tid siden boede øverst oppe i ejendommen. Paa Vejen op ad Trapperne blev han som Regel mindst 3-4 Gange saa direkte som tænkes kan opfordret til at indlade sig med mere eller mindre let paaklædte Kvinder, der aabnede Entredørene paa Klem ...

100 Kr. for et Værelse med Divan.

En Læser, der undertegner sig "tidligere Beboer af Prinsensgade", skriver:

"Jeg ser af Deres ærede Blad, at visse Husejere i Prinsensgade vil give det Udseende af, at de ikke ved, hvorledes Forholdene i deres Ejendomme er. Jo, De kan tro, at de ærede Værter ved det, for Lejen er nemlig sat derefter. I Nr. 9 f. Eks er der et Værelse, som er lavet for ca. 2 Aar siden, og i hvilket der ikke kan slaa andet end en Divan, og trods det har en Kvinde betalt 100 Kr om Maaneden for det. Værelset var udlejet tomt! I Nr. 13 er der betalt 70 Kr. om Maaneden for enkelte Værelser paa 1., 2. og 3. Sal. kun fordi det var Piger, der boede der.

Hvis Politiet vilde lage sig lidt mere af Forholdene dernede, blev det jo nemt anderledes. Jeg er tidt, navnlig Fredag og Lørdag bleven inviteret paa Spiritus om Natten, og det er jo ogsaa almindelig bekendt, al man kan faa alt, hvad man vil have, hos adskillige af Beboerne i Politibetjent Frederiksens Ejendom Nr. 8 og 12, f. eks. i Baghusets begge Steder."

Den hæslige Spekulation

Og en anden Læser, der meddeler om sine bemærkelsesværdige Erfaringer som Lejlighedssøgende i Prinsensgade Nr 9, tilføjer i samme Aandedræt:

- At de Herrer Grundejere hellere leje ud til en eller flere unge Piger, blot de faar deres urimelig høje Leje er en komplet Skandale. Hvordan i al Verden kan det gaa tiI, naar Myndighederne - og for saa vidt ogsaa de københavnske Huslejenævn - tolererer denne hæslige Spekulation i Prostitution

Naar "Sædeligheden" kommer!

En Beboer af Kvarteret omkring Prinsensgade giver os en barok Skildring af, hvorledes det gaar til, naar "Sædeligheden" inspirerer.

Han stod forleden Aften i Adelgade og talte flygtig med en Kvinde, han har kendt fra Barnsben i Provinsen. Pludselig lød der et svagt Pift fra Hjørnet af Prinsensgade Kvinden gik derover og kom et halvt Minut efter tilbage. Paa Spørgsmaal om, hvad det betød, svarede hun, at det var Signalementet paa de Medlemmer af "Sædeligheden , eller "Skriverne, som de ogsaa kaldes, der var i Funktion den Aften i Kvarteret.

Beskrivelsen lød paa 1) en høj, svær Mand med graa, aabenstaænde Heptonette og blød Hat, 2) en lidt mindre Mand med stiv Hat og uden OVertøj.

Et Pift i Sommernatten ...

Vor Hjemmelsmand skiltes nu fra Pigen og gik videre op mod Klerkegade Nogle faa Minutter senere hørte han atter et svagt Pift, denne Gang fra Hjørnet af Borgergade Det gentoges udfor den gamle Frimurerbygning, et Par Gange ned ad Adelgade og sluttelig paa Hjørnet af Prinsengade. Et Øjeblik efter kom 2 Herrer, der svarede til Signalementet, gaaende fra Klerkegade og drejede om ad Adelgade. Hvor de kom frem, var Gaden som blæst ren.

Men en Huslængde bag "Sædeligheden" begyndte Livet som før ...

I Morgen -

Som det var at vente, vilde Ingeniør N. P. Nielsens Udtalelser om sin tidligere Logerende, den russiske Frk. Citronaski, ikke faa Lov til længe at staa uimodsagt. 

Vedkommende Dame henvendte sig i Gaar til os, og den Forklaring, hun i Vidners OVerværelse afgav, var af ret opsigtsvækkende Art. Vi skal i Morgen vende tilbage til Sagen.

(Aftenbladet (København) 25. juni 1929)


Privat Sikkerhedsværn i Prinsensgade?

Den mærkelige Huslejekvittering fra Nr. 9

Frøken Citronaski har Ordet.

Ejendommen Prinsensgade Nr. 9

Som vi i Gaar meddelte, har den russiske Dame, Frk Citronaski, hvis Navn er knyttet til den mærkelige Huslejekvittering frs Prinsensgade Nr. 9, som vi gengav i Lørdags, henvendte sig til os for at give sin Forklaring paa Forholdet.

Frk. C. er meget vred:

- Det er dog for galt, siger hun paa et ret fejlfrit Dansk, at Nielsen vover at komme med saadan noget Løgn. Det er selvfølgelig det rene Nonsens, at jeg skylder ham saa meget som en rød Øre i Husleje. En Dristighed uden Lige er det naar han tør paastaa, at jeg skylder ham 6-700 Kr. Næh, han skulde saamænd nok sørge for at faa sin Husleje ind. Der er vist ingen, som har faaet Lov til at skylde ham noget i den Retning.

- Har De overhovedet aldrig haft Henstand?

- En eneste Gang, hvor jeg havde været syg og ligget paa Hospitalet i 5 Maaneder. Da udlejede Nielsen med mit Samtykke Lejligheden til en anden Kvinde, hun boede der i 3 Maaneder, og de 300 Kr, hun betalte, gik selvfølgelig af paa Restancen, saaledes at denne, da jeg flyttede ind, kun var 200 Kr., men disse Penge - de eneste, jeg nogensinde har været bagud i Husleje - blev betalt kort Tid efter min Hjemkomst.

Lejen var 100 Kr. maanedlig!

- De fastholder altsaa, trods Nielsens Benægtelse at have givet de meget omtalte 100 Kr. maanedlig?

- Bestemt! Det er der for Resten saa mange Mennesker, der ved, at det er meget letsindigt af Manden at sige noget andet.

- Under hvilken Form modtog De Kvittering?

- Sandan som den. Bladet trykte af i Lørdags. Denne, som er dateret 1. Juli 1928, er forresten den sidste, Nielsen vilde ud med. I det sidste halve Aar, indtil jeg flyttede fra Prinsensgade Nr. 9, kunde jeg ingen Kvittering faa.

- Med hvilken Motivering nægtede Nielsen Dem Kvittering for Huslejen?

- Han havde ikke Tid til at skrive den, sagde han.

Nielsens elektriske Lysekroner.

Nielsen hævder, at De blev sat ud af Fogden.

- Passer ikke! Jeg flyttede selv, fordi jeg ikke brød mig om at bo der mere. Og jeg kan fortælle Dem, at de elektriske Lysekroner, som Nielsen paastaar at have monteret min Lejlighed med, dem tog jeg med mig - og mod fuld Ret. Jeg havde nemlig selv betalt dem med 25 Kroner.

- Nielsen siger, at han foretager Reparationer af Lejlighederne, naar det ønskes.

- Det er endda meget stærkt overdrevet. Jeg har en Gang faaet udleveret en Malerpotte med Indhold og to Gange nogle Ruller Tapet. Saa maatte jeg selv om Resten.

Istandsættelse paa Vilkaar.

- Om nogen større Istandsættelse har der ikke været Tale?

- Jo, men det blev ogsaa ved Talen. Nielsens Svar var nemlig "Det kan Du godt faa, men saa maa Du betale 150 Kr. om Maaneden!"

- Har De nogensinde laant Penge af Nielsen?

- En enkelt Gang 200 Kr. Senere betalte han en Bøde paa 60 Kr. for mig, men de Penge fik han hurtigst mulig tilbage.

. . Saa vidt Frk. Citronaski, der for øvrigt ikke paa noget Punkt gjorde en Røverkule af sit Hjerte, men talte rent ud af Posen paa en ret forbløffende Maade, som dog ikke egner sig til offentlig Gengivelse. Men hendes Forklaring med Hensyn til den forleden gengivne Huslejekvittering er unægtelig af en yderst opsigtvækkende Karakter, og det forekommer os, at Grundlaget for en offentlig Indskriden imod Ingeniør og Husejer N. P. Nielsen, Prinsensgade Nr. 9, nu er tilvejebragt.

Beboernes Aktion. Vil der blive oprettet et Sikkerhedsvstn?

Hvorledes har Forholdene i Prinsensgade varet i den seneste Tid? Spørger vi en Beboer i en at de rensede Ejendomme.

Nogle af Gadens piger og Alfonser har følt Jorden brænde lovlig hedt under sig, svarer han. I hvert Fald har adskillige under den sidste Tids Uro forlagt Residensen til andre Jagtegne. Det galder navnlig de, der har holdt til i Nr 9 samt 8 og 12. Specielt t de sidstnævnte 2 Ejendomme er der rykket adskillige ud. Og efter Sigende er Resten bleven sagt op af Ejeren, Politibetjent Frederiksen der skal have faaet sine Foresattes Ordre hertil.

- Saa har De maaske Indtryk af, at det er ved at Iysne noget i Situationen?

- jeg ved det snart ikke Der er jo desværre nok tilbage endda. Vi haaber imidlertid, at det virkelig i denne Omgang ved forenede Anstrengelser skal lykkes os at faa Bugt med Uvæsenet paa en saadan Maade, at det ikke oftere tør driste sig til at rejse Hovedet.

Et Protestmøde

- Hvad vil De løvrigt foretage Dem?

- Saafremt der ikke fra Politiets Side bliver ydet os virkningsfuld Støtte i Kampagnen, vil vi i nær Fremtid indkalde til et Protestmøde med det Formaal at faa de 5 Ejendomme ryddet. Vi agter nemlig ikke mere at finde os i disse utaalelige Forhold. Nu vil vi have Nattero, og vi vil fri vore Børn for at være tvunget til et Liv klods op ad disse Samfundets Skadedyr. Det skulde nødig komme dertil, at vi nødsages til at oprette et privat Sikkerhedsværn i Gaden, selv om jeg for min Part ikke tvivler om, at 20 raske Folk med Knipler vilde gøre Underværker!

(Aftenbladet (København) 26. juni 1929)

Ingeniør Nielsen blev  i september 1929 dømt for at have overtrådt et forbud af 28. april 1927 mod at udleje nogle til beboelse uegnede kvistlejligheder. Byretten dømte ham til 150 kr. i bøde, Landsretten 200 kr.

Da håndværkerfamilierne i slutningen af 1800-tallet foretrak at flytte til brokvartererne, udviklede befolkningen i Prinsensgade sig til at bestå af en god del plattenslagere og forbrydere, koncentrationen af værtshuse og smugkroer var i perioder større end noget andet sted i København. Efter saneringen af Lille og Store Brøndstræde udviklede dette sig yderligere. 

Under besættelsen var det forbudt værnemagten at komme i gaden efter mørkets frembrud. I forbindelse med Adelgade og Borgergades sanering i 1950'erne blev også Prinsensgade helt nedlagt. I dag er der ikke nogen spor tilbage af gaden.