Viser opslag med etiketten kvinder (Efterskrift). Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kvinder (Efterskrift). Vis alle opslag

21 juni 2025

Hvi rose I så vore fædre. (Efterskrift til Politivennen)

---

En af de pudsigst beliggende sangerindeskure var ved indgangen til Holmens Kirkegård. "Ved Gravens Rand" kaldtes det betegnende. Når datidens drenge kiggede ind ad døren til det for dem forbudte sted, slog en os af øl og tobak dem i møde, og man hørte koret synge datidens slagsang:

En skorsten uden røg
en bøfsteg uden løg

Der var altid fuldt hus, og råb og skrig blandede sig med kvidrelærkernes mere eller mindre falske toner. Unægteligt et mærkeligt billede på gravens fred.

Men hvad gravens fred angår var det endnu for et halvt århundrede siden kun så som så i datidens København.

(Frederiksborg Amts Tidende (Hillerød), 28. december 1936. Uddrag).

Christian Beyer (1841-1933): Alleenlyst på Østerbro, ca. 1860. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Sangerinderpavilloner fandtes i København fra 1850'erne. De fleste på Frederiksberg og Vesterbro. "Ved Gravens Rand" hed egentlig "Alleenslyst". Omkring 1864 oplyste politiet at der var 21. Alleenslyst bestod af en pavillon med åben veranda omgivet med lukkede lysthuse. I 1853 var værtshusholderen Niels A. Nielsen. Senere overtaget af pianist og musiklærer Philip Theodor Otterdahl med syngepiger.

Interiør fra Alleenlyst ved Lille Triangel, Øster Farimagsgade. Det kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret. Efter motivet at dømme synes det at ligne den stadig eksisterende på Bakken.

15 juni 2025

Fru Johanne Jensen. (Efterskrift til Politivennen).

Skrædermester Hans Jensen død.

Et af vort Partis mest trofaste Medlemmer, Skrædermester Hans Jensen, er Natten til i Gaar død i sit Hjem i Vendersgade 13. I de sidste 14 Dage har Hans Jensen været lidende af en stærk Forkølelse, og denne i Forbindelse med en Hjærtelidelse har nu gjort Ende paa hans Liv.

Vort Parti har ved dette Dødsfald mistet en Mand, der fra sin tidligste Ungdom har udfoldet et stort og værdifuldt Arbejde for vor Sag. Hans Jensen var med i den Tid, hvor man fra Overklassens Side søgte at ødelægge vore Partiforetagender økonomisk. For at dette ikke skulde ske, tog han sin store Part af Byrderne, og naar det for Alvor kneb, fandt vort Partis ledende Mænd altid et Fristed i den Afdødes Hjem. Her var de sikre paa at blive vel modtaget, og her kunde de i Fred og Ro forhandle om de Sager, der skulde bringe Socialdemokratiet fremad - thi for ham og hans efterlevende Hustru var Socialismen en Livssag.

Da det i Midten af 70'erne kneb for vort Blad at vinde frem, tog Hans Jensen om Morgenen sin Avispakke under Armen og vandrede fra Hus til Hus for at skaffe Bladet Indpas, og da det kneb for Partiet at bevare vort den Gang nye Hus i Rømersgade 22 - ja, da var Hans Jensen ogsaa en af dem, der bragte virkeligt Offer, for at denne Borg ikke skulde blive taget fra os af Modstanderne.

Gang paa Gang er han blevet beæret med Tillidshværv. I over 80 Aar er han af Socialdemokratisk Forbund bleven genvalgt som Repræsentant i "Social-Demokraten"s Kontrahentforsamling, ligesom han altid har repræsenteret Socialdemokratisk Forbund eller 8. Kreds' soc. Forening ved vore Partikongresser. Paa den sidste Kongres, som for et Par Maaneder siden holdtes i Aarhus, deltog hans Jensen saaledes med megen Iver og Interesse.

En Tid var han Formand for 8. Kreds' soc. Forening, og ved sin Død havde han Sæde i dennes Bestyrelse. Efter Holms Død overtog Hans Jensen dennes Skræderforretning paa Hjørnet af Farimagsgade og Frederiksborggade. Den var nu Oparbejdet til en meget god Virksomhed, da Døden indtraf.

Ogsaa udenfor Socialdemokratiets Rækker vil Skræder Hans Jensen blive dybt savnet. I Odd Fellow-Ordenen var han saaledes et meget skattet Medlem, idet  han her udfoldede et stort Arbejde. Det kun sikkert med Rette siges, at Hans Jensen ikke efterlader sig en eneste Uven, thi han var et hjærtegodt Menneske, hvis største Glæde det var at komme andre til Hjælp. Han, der kun blev 62 Aar, efterlader sig Hustru og en voksen Datter.

Hans Jensens Lig førtes i Aftes fra Hjemmet til Kapellet paa Bispebjerg Kirkegaard, hvorfra han vil blive begravet paa Søndag.

(Social-Demokraten 30. november 1915).

70 Aar

Enkefru Johanne Jensen.

Vor Partifælle, Fru Johanne Jensen, fylder i Morgen 70 Aar. Fru Jensen, der er Enke efter Skrædermester Hans Jensen, som døde i 1915, har fra sin tidligste Ungdom - ligesom hendes afdøde Mand - tilhørt Socialdemokratiet. I Ægteparrets Hjem, Hjørnet af Vendersgade og Farimagsgade, mødtes ofte Socialdemokratiets fedende Mænd for at træffe Beslutninger i vigtige Spørgsmaal, og dette Hjem har ofte huset en eller anden socialdemokratisk Flygtning fra Udlandet, som har været forfulgt af Politiet.

Da det i sin Tid kneb haardt for vor gamle Bygning i Rømersgade at klare sig, var baade Fru Jensen og hendes Mand sammen med andre Partifæller med til at tegne et større Antal Aktier. Paa den Maade lykkedes det at redde vor gamle Borg i Rømersgade.

Fru Jensen følger med lige usvækket Interesse vort Partis Udvikling, og der afholdes næppe ret mange politiske Møder i Rømersgade, hvor hun ikke er til Stede.

Paa Fru Jensens 70 Aars Fødselsdag vil sikkert mange Venner og Partifæller sende hende en venlig Hilsen og Tak for hendes Virksomhed i Socialdemokratiets Tjeneste.

"Social-Demokraten" bringer herigennem Fru Jensen en hjærtelig Lykønskning.

(Social-Demokraten, 31. august 1919).

 75 Aar

Fru Johanne Jensen.

Vor meget kendte Partifælle, Fru Johanne Jensen, Vendersgade 13, 1 Sal, fylder i Dag 76 Aar. Fru Jensen er Enke efter Skrædermester Hans Jensen, der døde i 1816. I de to Ægtefællers gæstfrie Hjem samledes i sin Tid, da vort Parti var lille og blev forfulgt af de reaktionære Myndigheder, alle de ledende Mænd Indenfor Socialdemokratiet. I de Stuer, hvor Fru Jensen endnu bor, er der truffet mange vigtige Beslutninger, som senere flk stor Betydning for von Parti.

Fru Jensen og hendes Mand var saa stærkt interesseret i alt, hvad der angik Socialdemokratiet, at de ofte udsatte sig for Ubehageligheder fra Myndighedernes Side. Det skete ikke sjældent i de Tider, at en eller anden Partifælle under den Bismarckske Undtagelseslov flygtede til Danmark, hvor det københavnske Politi øjeblikkeligt blev sat i Virksomhed for at opspore Flygtningen. Han flk da altid et sikkert Skjulested hos Hans Jensen og dennes Hustru, Fru Johanne Jensen.

Fru Johanne Jensen deltager med lige stor Iver i alt, hvad der vedrører vort Parti, og hun savnes sjældent ved vore Møder i Rømersgade og andre Steder. Fru Jensen kan glæde sig ved et glimrende Helbred.

"Social-Demokraten" ønsker til Lykke paa Fødselsdagen.

(Social-Demokraten, 1. september 1924).

85 Aar

Enkefru Johanne Jensen.

En at vort Parti Ældste, Fru Johanne Jensen, Enke efter Skrædermester Hans Jensen, fylder i Dag 85 Aar. Fra sin tidligste Ungdom deltog hun sammen med sin Mand i det brydsomme, til Tider næsten haabløse Pionerarbejde for vort Parti. Grænseløs var den Energi og den Idealisme, hvormed de to Mennesker arbejdede og agiterede.

Store var de Ofre, de bragte - ikke mindst, da de under den tyske Undtagelseslovgivning aabnede deres Hjem for politiske Flygtninge og ofte maatte finde sig i Politiundersøgelser. Ogsa under fredeligere Forhold har Fru Jensens Hjem spillet en Rolle i det danske Socialdemokratis Historie. Her samledes de nye Førere efter det første Sammenbrud, her udarbejdede de Planer tor Genrejsningen, der skulde bære saa rige Frugter.

Trods et strengt arbejdsomt Liv er hendes Konstitution forbavsende stærk. Hun følger da ogsaa med usvækket Interesse Arbejdet i vort Parti baade gennem Social-Demokraten, hvis Fremgang ganske særlig har glædet hende, og ved trofast at komme til Stede ved Møder og Generalforsamlinger i vore Partiorganisationer. Hun er Æresmedlem i 3. Kreds soc.-dem. Vælgerforening og Socialdemokratisk Kvindeforening.

Fru Jensen fejrer Højtidsdagen i sit Hjem, Nr. Farimagsgade 45, 2. Hendes store Vennekreds vil sikkert i Dag bringe hende mange Hilsener og Lykønskninger.

(Social-Demokraten, 1. september 1934).

09 juni 2025

Camilla Marie Nielsen (1856-1932). (Efterskrift til Politivennen)

Camilla Marie Nielsen (1856 - 1932) blev i 1887 ejer af en forfalden og halvtom ejendom på Ny Carlsbergvej med 75 mindre lejligheder. Dem satte hun i stand og udlejede til betrængte børnefamilier der blev plaget af deres husværter. Det sikrede hende også en økonomisk betrygget tilværelse. Efter to ægteskaber (det første med skilsmisse, det andet lykkeligt, men manden døde), gik Camilla Nielsen som 50-årig ind i politik og filantropi. I 1908 blev hun som første kvinde valgt til Frederiksberg Hjælpekasses bestyrelse. I 1910 var hun med i ledelsen af Foreningen af Hjælpekasser i Danmark som kasserer og medlem af bladudvalget. Hun var bl.a. medlem af Dansk Fredsforening (DF) fra omkring Første Verdenskrigs udbrud, og Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (KILFF). 

Frederiksberg Bespisningsanstalt lå ved hospitalet 1909-16. Under 1. Verdenskrig voksede nøden og Frederiksberg Folkekøkken lå 1917-1919 på Guldborgvej 35. I 1919 flyttede det til De Classenske Boliger. Camilla Nielsen stod fra 1909 i spidsen for bespisningsanstalten og ledede folkekøkkenet 1917-31. I 1945 blev køkkenet overflyttet til Nyelandsvej 66, hvor det lå indtil nedlæggelsen 1. januar 1995. Camilla Nielsen blev frivillig arbejder med at administrere Bespisningsanstalten 1909. 1917 blev hun lønnet leder "Kommunes husmor" i  Folkekøkkenet. Her blev der hver dag lavet 3.000 portioner middagsmad samt mad til skolebørnene om vinteren. 1917-31 kostede den ikke kommunen en øre ud over lønnen til Camilla Nielsen. 


Frederiksberg Folke­køkken, ledet og drevet af Kvinder, kan bespise ca. 1200 Mennesker, - 40 Øre for 2 Retter Middags­mad.

Alle disse Steder faar man for­trinlig lavet og godt varieret kogt og stegt Mad. -

Man sammenligne blot de to Køkkeners, Frederiksbergs og Kø­benhavns, Spiseseddel for at se, hvor det sidste Køkken, fordi det i den store Maalestok (ca. 5-6000 Portioner), det skulde drives, kun kunde tænke paa kogt Mad, har maattet holde sig til ensartede, ked­sommelige Retter.

Paa Frederiksberg har man budt Kunderne i en Uge (der er en Tur­nus paa tre Uger):

Lørdag: Sød Suppe og Flæskesteg.
Mandag: Risen vælling og Boller i Karry.
Tirsdag: Kærnemælkssuppe og Lobesoowes. 
Onsdag: Gule Ærter og Flæsk.
Torsdag: Byggrynsvælling og Fri­kadeller.
Fredag: Oksekødsuppe med Ris og Peberrodssauce.
Lørdag: Ris Suppe og Bankekød med Kartoffelmos.

I København har Spisesedlen va­rieret imellem:

Hvidkaal og Flæsk. Grønkaal og Flæsk. Vælling, Byggrynssuppe, Kærnemælkssuppe, Øllebrød, Haschi, Ragout, Lobescowes og, Kødpølse m. stuv. Kaalrabi el. stuv. Kartofler. - Retter serveret en Gang: Oksekød i Peberrodssauce. Boller i Karry.

Der er Rygter oppe om, at Kom­munen tænker paa at oprette et Køkken, hvor der ogsaa kan steges. Disse Rygter har holdt sig haardnakket nu i 4-5 Uger, uden at Køkkenet dog er kommet til Verden.

(Kvinden og Samfundet, nr. 9 1917)


Johannes Hauerslev (1860-1921): Camilla Nielsen. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Camilla Nielsen var det eneste kvindelige medlem af bestyrelsen for den Socialdemokratiske Vælgerforenings 2. kreds på Frederiksberg. Hun var også med i bestyrelsen for Socialdemokratisk Kvindeforening. I 1917 blev hun valgt ind i Frederiksbergs Kommunalbestyrelse, hvor hun sad til sin død i 1932. Her var hun medlem af udvalget for tilskud til sociale formål og af sundhedskommissionen, ligesom hun var med til at uddele legater og understøtte faderløse børn. 

Hun var med i ledelsen for Sabroes Fond og Børnehjem (se andetsteds på denne blog), Odd Fellow Ordenens Rebekkahjem samt for Prinsesse Helenas Børnehjem, hvor mødre kunne bo sammen med deres små børn (se indslag nedenfor). Endelig lavede hun arrangementer for børn, der ikke kom på landet eller ud at rejse i sommerferien.


Kvindelige Betjente,

Fru Camilla Nielsen: "Hvis I Mænd tror"

Frederiksberg Kommunalbestyrelse behandlede iaftes paany det gamle Spørgsmaal om at ansætte et Par kvindelige Politibetjente.

Hr. Tausen Nielsen foreslog paa Flertallets Vegne at henlægge Spørgsmaalet, saa Længe der ikke var vedtaget en Udvidelse af Politistyrken. At erstatte nuværende mandlige Betjente med kvindelige, troede han ikke, der var nogen Stemning for, og Meddelelserne andetsteds fra var da heller ikke saa opmuntrende.

Fru Camilla Nielsen: Baade i Aarhus og København anbefales kvindelige Betjente. Sagen er her rejst af to kvindelige Medlemmer af Flertallet. Hvis I Mænd tror, at I kan sætte Jer ind i Kvinders og Boms Forhold og Tankegang, saaledes som vi Kvinder, saa er Jeres Tanker for store.

N. M. Nielsen: Politimesteren har oplyst, at Frederiksberg har 1 Betjent for hver 900 Indbyggere. København 1 for hver 700 og Aarhus 1 for hver 500. Under disse Forhold kunde Politimesteren ikke undvære nogen mandlig Betjent, og jeg synes vi maa give ham Ret heri, selv om vi som jeg ser med Sympati paa kvindelige Betjente til visse Arbejder.

Friis Skotte: Saa kan jo kvindelige Betjente faa disse Arbejder.

N. M. Nielsen: Nej, for de kan ikke som de mandlige Betjente ogsaa anvendes f. Eks. til Udrykning.

Tausen Nielsen: De 4 kvindelige Betjente i Kæbenhavn sidder og skriver paa Maskine, og det kunde vore gamle mandlige Betjente maaske ogsaa anvendes til. Patrouillering i Nyhavn af kvindelige Betjente har man opgivet, fordi den ikke var heldig.

Nørregaard: Tværtimod; Kvinder er her anvendt med Held.

Tausen-Nielsen: Min Udtalelse var rigtig.

- Flertallets Forslag om ikke at opslaa kvindelige Betjentpladser som ledige, vedtoges

(Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 7. februar 1922)

De første kvindelige politibetjente i København var Alexandra Neve (1875-1954) og Hanne Teilmann-Ibsen (1879-1965). De blev ansat 1914. Sidstnævnte var i øvrigt Danmarks første kvindelige betjent, hun kom fra Aalborg hvor hun startede 1911. De fik dog ikke samme opgaver som mænd, men blev sat til kontorarbejde, og til nød skulle hun fx afhøre børn. Danmark var noget bagud i forhold til andre europæiske lande. Hanne forlod i øvrigt politiet i 1917 da hun flyttede til Oksbøl med sin mand der betjent. Alexandra blev overbetjent i 1944, et år før hun blev pensioneret.

Oprettelsen 1923 af den første vuggestue i Frederiksberg og Børne- og Mødrehjemmet i Danmark (Skovshoved) tilskrives hendes indsats.


Grundstensnedlæggelsen til Prinsesse Helenas Spædbørnshjem "Danmark".

Den lille Prins Gorm murer den første Sten. Foran ses Prins Haralds og Prinsesse Helenas tre Børn, bag dem Prinsen og Prinsessen. I Forgrunden længst tilvenstre. Arkitekt Brummer. I Midten: Professorinde Matzen og Etatsraadinde Wilh. Hansen.

I straalende Sol nedlagdes idag Kl. 10 den første Sten til Spædbørnshjemmet "Danmark", Prinsesse Helenas Børnehjem.

Paa den 10,000 Kv.-Alen store, smukt beliggende Grund ved Damgaardsvej, som Prinsesse Helena og Børnehjemskomitéen paa meget lempelige Vilkaar har erhvervet sig til Opførelsen af Hjemmet, samledes hele Komitéen idag til under festlige Formcr at lægge første Haand paa det store paatænkte Værk.

Drs. kgl. Højheder Prins Harald, Prinsesse Helena, der havde Favnen fuld af Blomster, de smaa Prinsesser og den lille Prins Gorm modtoges af Sagfører Hugo Carstensen og førtes til selve Byggepladsen, hvor en Del af Komitéen og enkelte andre Indbudte havde indfundet sig. Vi genkender Grevinde Knuth, Kammerherre Krag, Fru de Coninck-Smith, Etatsraadinde Henny Hansen, Professorinde Helga Matzen. Grosserer H. P. Prior, Grosserer Vilh. Christiansen, Arkitekt Brummer, Arkitekt C. V. Lautrup, Trælasthandler Simonsen, Murermester Senius Olsen, Landstingsmedlem Fru I. Gautier-Schmit, Medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse Fru Camilla Nielsen, Læge, Dr. Aug. Petersen, Gentofte, Reservelæge ved Dronning Louises Børnehospital, Dr. Friederichsen og Ingeniør Møllmann.

Da alle var samlede indledede Hs. kgl. Højhed Prins Harald Højtideligheden med en Tale, hvori Prinsen meddelte, at Prinsesse Helena allerede i 1914 havde faaet den Tanke at ville oprette et Hjem for spæde, Ulykkeligt stillede Børn, og at i nogle Aar Krigen havde hindret Planens Gennemførelse. Nu stod Prinsessen, takket være den store Offervillighed, hun overalt havde mødt, foran sit Maal. Prinsen ønskede paa Prinsesse Helenas Vegne at udtale sin hjerteligste Tak herfor. Prins Harald oplæste det Dokument, som lagdes under Grundstenen, og den lille Prins Gorm greb nu den store Murerske og nedlagde med lidt Bistand af sin fader den første Sten, mens alle gode Ønsker ledsagede den lille Barnehaand.

Grundstensnedlæggelsen fejredes derefter ved et Glas Champagne og Kransekage, som indtoges ved lange Borde i det Frie.

Grosserer H. P. Prior holdt nu en kort Tale til Prinsesse Helena, hvis hjertevarme Initiativ havde været Ledekraften til Virkeliggørelsen af det idag paabegyndte Børnehjem, og hvem han paa Komitéens Vegne overbragte sin Tak.

Børnehjemmets Bygmester, Arkitekt Brummer, talte for Prinsesse Helena som Fødselsdagsbarnet og udtalte Haabet om, i Overensstemmelse med hendes egne Ønsker, at det idag paabegyndte Børnehjem maatte staa færdigt og indviet, inden Aaret var gaaet

Til sidst talte Landstingsmedlem Fru I. Gautier-Schmit, som bragte Prinsesse Helena en Tak fra de danske Kvinder, fordi hun havde husket paa de Smaa, der ikke var født paa Livets Solside. 

Murerne stod saa rede til at fortsætte Arbejdet, som den lille Prins havde paabegyndt. og Dagens Gæster spredtes over Terrænet for at beundre dets fortræffelige Beliggenhed nær Sundet, saa man fra Hjemmet vil have den herligste Udsigt derover og lunt skærmet for Nordvestvindene af de gamle Fæstningsvolde, som det ligger. Et idealt Sted for et Børnehjem.

(Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 1. juni 1922)

Det nu nedrevne spædbørnshjem " Danmark" lå på Rosavej 11, Klampenborg og hed kun i starten "Prinsesse Helenas Børnehjem". Der var plads til 10 Mødre. Her kunne de være  et år med deres børn (nogle kom inden fødslen), eller hvis der ikke var en mor, til de var 2år. Der var plads til 48 børn fordelt på 3 stuer. Der var 15 barneplejeelever, 1 barneplejerske, 1 sygeplejerske og en forstanderinde, økomoma, syerske og vaskekone. Mødrene boede der gratis, men de arbejdede i køkken, systue, vaskeri, osv. og de passede selv deres børn. Nogen blev bortadopteret, andre kom på børnehjem for større børn. I begyndelsen betalte de for at være der, senere blev det gratis, alle boede på stedet. Formentlig skiftede børnehjemmet navn under besættelsen, fordi prinsesse Helena var af tysk afstamning. Der er opført boliger på stedet, men den fortsatte som daginstitution på Broholms Alle 17, 2921 Charlottenlund.

I anledning af finansieringen og åbningen producerede Den Kongelig Porcelænsfabrik (Royal Copenhagen) i 1923 en mindeplatte til fordel for HKH Prinsesse Helenas Børnehjem med et svøbelsesbarn som motiv, designet af Richard Bøcher.


Ovenstående fotoer stammer fra flere aviser. På dem ses bl.a. prinsessen, prins Harald (formand for bestyrelsen), prins Gorm, direktør H. P. Prior, landstingsmedlem fru Gautier-Schmit, grosserer Vilh. Christiansen (kasserer), sagfører Hugo Carstensen, professorinde Matzen, bogerrepræsentant Camilla Nielsen (yderst til venstre på det nederste foto), murermester Otzen og etatsrådinde Hansen.

Avisen København bragte dette foto den 3. september af begivenheden.

Prinsesse Helena af Danmark (1888-1962) var født prinsesse Helena af Slesvig-Holstein-Sønderborg-Glücksborg som datter af hertug Frederik Ferdinand og prinsesse Carolina Matilda af Slesvig-Holstein-Sønderborg- Augustenborg (tipoldebarn af Struensee). Prinsessen blev gift med kong Christian X's lillebror prins Harald af Danmark (1876-1949) og hun var en slægtning fra Glücksborg Slot. Hun var under krigen for "tyskervenlig" og blev landsforvist af Christian X, dog senere taget i nåde.


Farlig Kedeleksplosion i Frederiksberg Folkekøkken.

Køkkenchef, Frøken Sørensen kom ubetydeligt til Skade.

I Frederiksberg Folkekøkken skete der i Gaar Formiddags en Kedeleksplosion, der let kunde have afstedkommet en frygtelig Ulykke; men hvor hele Køkkenpersonalet, med Undtagelse af Køkkenchefen, Frk. Sørensen, der fik et Par ubetydelige Rifter, mærkværdig nok ikke kom det mindste til Skade.

Man var netop i Færd med at koge Risengrød, og under den paagældende Kedel, der rummede ca 300 Liter, var en svag Ild, medens Personalet sad omkring Køkkenbordet for at indtage Frokosten.

Lederen af Folkekøkkenet, Fru Camilla Nielsen, havde netop rejst sig og var gaaet ind paa Kontoret, og da Køkkenchefen, Fru Sørensen vilde følge efter skete Eksplosionen ligesom hun passerede Kedelen.

Et mægtigt Knald Lød drønende gennem hele Bygningen, og i det samme sprængtes hver eneste Rude i Køkkenet, der samtidig fyldtes med Røg og Damp,

Fru Camilla Nielsen styrtede fra Kontoret ind i Køkkenet, men Røgen og Dampen hindrede hende d første Par Minutter at se noget som helst. Først da den var trukket bort saa hun hvad der var sket. Bunden i den omtalte Kedel var sprængt i Stumper og Stykker, og al Grøden - ikke saa meget som en Skefuld var tilbage - var slynget gennem de knuste Ruder ud i Gaarden.

I Loftet havde Eksplosionen dannet to store Huller, og Fyrstedet, hvor Kedelen havde staaet, var fuldstændig ødelagt. Ved Siden af Fyrstedet stod Fru Sørensen naturligvis ganske lamslaaet af Skræk over Eksplosionen, som hun havde befundet sig omtrent midt i. En Splint af Kedlen havde ramt hendes venstre Øjeparti, medens en anden Jernstump havde ramt hendes venstre Arm ved Skulderen. Hun blev straks kørt hen til det nærliggende Frederiksberg Hospital, hvor Lægerne ved Undersøgelse heldigvis konstaterede, at Saarene var ufarlige, og at hun var sluppet fra Katastrofen som ved et Mirakel.

Naar det øvrige Køkkepersonale ogsaa var undgaaet at blive ramt, skyldtes det udelukkende den Omstændighed, at de i Eksplosionsøjeblikket endnu sad ved Frokostbordet, hvorved Kedelstumpeme og den kogende Grød var fløjet over Hovederne paa dem.

Hvad er Aarsagen til eksplosionen?

Ingeniør Andersen fra Frederiksberg Kommunes Ingeniørkontor indfandt sig kort efter Eksplosionen i Folkekøkkenet. Undersøgelsen viste, at Eksplosionen ikke skyldtes Kedlen, men at den maa være fremkaldt ved selve Fyret, der var helt ødelagt.

Den skete Eksplosion kan da kun være sket ved at der har udviklet sig Gas af Brændselet. Der blev fyret med Koks, og det maa da antages, at Gassen ikke har været helt udtrukket af disse. Ved Fyringen har Gassen derefter udviklet sig inde i Fyret i en saadan Grad, at den tilsidst har sprængt baade Fyrstedet og Kedlen.

At Eksplosionen har været meget voldsom ses bl. a. af, at en Dør i Skorstenen paa den modsatte Side er bleven knust.

De Koks, Folkekøkkenet bruger er leveret af Frederiksberg Kommunes eget Gasværk, hvorfor vi henvendte os til Driftsingeniør Ehlers, der udtalte:

- Det er ganske utænkeligt, at der har været Gas i Koksene, mon derimod er det ikke usandsynligt, at der har været Kul imellem det Brændsel, der er brugt til at fyre med, og saa kan der godt udvikle sig Gas. Og saafremt der ikke har været ordentlig Træk kan en saadan Gassamling i Fyret godt foraarsage en Eksplosion. Der er ogsaa den Mulighed, at der er opstaaet et Hul i Bunden af Kedlen.

Den sidste Udtalelse af Driftsingeniøren holder dog næppe Stik, thi hvis der var brændt Hul i Kedlen, havde der næppe sket andet end at Indholdet var løbet ned og slukket Fyr

Folkekøkkenet fortsætter Driften.

VI spurgte Fru C. Nielsen, om Folkekøkkenet kunde fortsætte Driften efter den skete Eksplosion.

- Ja - siger Fru Camilla Nielsen - vi tænkte paa at indstille Driften en Dag; men efter at jeg havde overvundet den første Forskrækkelse, og havde set lidt paa den skete Beskadigelse, blev jeg enig med Personalet om at fortsætte Driften paa bedste Maade. Vi gik straks i Gang med ny Madlavning, og det lykkedes ogsaa helt godt omend vi alle er dybt rystet ved at have været midt i en Eksplosion af en saa voldsom Art. Men Gudskelov at det flinke Personale slap uskadt fra den Historie. Jeg var forfærdelig angst for Fru Sørensen, der var mest udsat, men heldigvis er hun sluppet nogenlunde fra det med Skrækken.

(Social-Demokraten 18. juli 1922)

I 1923 og 1927 blev hun valgt som suppleant til Socialdemokratiets hovedbestyrelse, og fra 1931 var hun fast medlem. I 1929 blev hun opstillet som kandidat til Folketinget. 1926-32 var hun desuden næstformand for Kbh.s. Husmoderforening, hvor det særligt var det sociale arbejde for børn og gamle, der optog hende. Gennem disse mange aktiviteter blev hun en yndet foredragsholder og deltog i en række kongresser i ind- og udland

Hendes foredrag i de socialdemokratiske foreninger kunne fx handle om "Passionsskuespillene i Oberammergau" som hun havde overværet. Eller rejser til de krigshærgede lande i Europa. Dette foregik bl.a. med lysbilleder.


Fru Camilla Nielsen

15 Aar i Hjælpekassen

Paaskedag, var det 15 Aar siden vor Partifælle, Fru Camilla Nielsen, første Gang blev indvalgt i Frederiksberg Hjælpekasses Bestyrelse. Gennem de mange Aar har vor kendte og afholdte Partifælle udfoldet et meget stort Arbejde i Hjælpekassen; thi selv om Frederiksberg Kommune er en velhavende Kommune, boer der dog mange Mennesker, som under Sygdom og Arbejdsloshed har trængt til en hjælpende Haand, og ingen forstod bedre end Fru Camilla Nielsen at træde i Skranken for disse nødlidende Modborgere. Hun gjorde det nden mange Dikkedarer eller Omsvøb, thi for hende gjaldt det blot om at hjælpe, naar Folk var i Nød. Derfor var Fru Camilla Nielsens rette Plads i Hjælpekassens Bestyrelse.

Vor Partifælles Navn er ved dette og andet Arbejde bleven kendt af hvert eneste Menneske paa Frederiksberg - og ikke mindst de Gamle og Børnene véd, hvem "Camilla" er; under hele Krigen og efter denne stod hun i Virkeligheden som Frederiksberg Kommunes gode Husmoder.

Fru Camilla Nielsen har gennem de mange Aar været sin Kommune en god Borger, og det var derfor ikke saa underligt, at hele Hjælpekassens Bestyrelse Paaskemorgen indfandt sig i hendes Hjem paa Kong Georgsvej for at takke hende for det store Arbejde, hun har nedlagt i Hjælpekasse-Bestyrelse, og for at overrække hende en Mindegave.

Skønt Fru Camilla Nielsen selv havde ønsket at Dagen skulde forløbe saa stille som muligt, var det dog rygtedes, at vor Partifælle fejrede et Slags Jubilæum, og i Løbet af Dagen fyldtes hendes Stuer med en Mængde Blomster, som Venner i Taknemlighed sendte hende for det uegennyttige Arbejde, hun altid har udfoldet i Frederiksberg Kommune.

(Social-Demokraten 3. april 1923).

Frederiksberg Kommune har nu endelig i Lighed med dens store Broderkommune oprettet en kommunal Vuggestue, hvis Tilblivelse særlig skyldes vore Partifæller Camilla Nielsen og Værkfører Fornæs' energiske Arbejde. Den er installeret i en Barakbygning paa Yrsavej og er beregnet til at huse Børn af Arbejdende Kvinder, som er bosat paa Frederiksberg. Vort Billede tilvenstre er taget paa Legepladsen og det andet Billede fortæller om, hvilken stor Børneven Fru Camilla Nielsen i Grunden er. (Social-Demokraten 11. maj 1923).


De evige Fjender.

Camilla Nielsen om Kvinden og Ægteskabet.

Fru Karen Bramsons Skuespil "De evige Fjender" og Fru Bramsens Udtalelser til "Klokken 5" i Gaar om Kvinden og Ægteskabet har vakt stor Opmærksomhed i vide Kredse, og for at erfare, hvad de danske Kvinder mener om Spørgsmaalet, henvendte vi os i Gaar til vor landskendte Partifælle, Lederen af Frederiksberg Folkekøkken, Fru Camilla Nielsen.

Camilla Nielsen.

- Jeg har desværre ikke set Stykket, begynder Fru Nielsen, men der er meget Sludder i det, Fru Bramson siger. Noget af det kan være meget rigtigt, men det er Mandens egen Skyld, hvis han ikke kan lære at kende en Kvinde til Bunds. Sagen er den. og det er ikke, fordi at jeg er Kvinde, at jeg siger det, men jeg tror, at hvis en Kvinde virkelig elsker, er hun mere trofast end Manden. Fru Bramson har Ret i, at det, der ødelægger en vis Art Kvinder, er den megen Luksus og saa det, at de har alt for lidt at bestille.

Vær ærlig.

- Er der ikke mange ligegyldige og ulykkelige Ægteskaber, Fru Nielsen

- Jo, der er, og Skylden er her først og fremmest Mandens. Jeg skal sige Dem: Saa længe en Mand vil opnaa noget hos en Kvinde, ja, saa er han saa sød og rar, og han véd ikke alle de Opmærksomheder, han skal finde paa for at tækkes hende. Alt, hvad hun gør, er saa yndigt, og selv den dummeste Gaas tror efter al den Smiger, hun faar, at hun er saa klog og dygtig. Men naar saa Manden har naaet det, han vilde, eller de glider ind I Ægteskabets Havn, kommer Katastrofen. Han ser hendes Fejl, han ærgrer sig maaske over hendes Dumhed, og saa kommer de daglige Trakasserier. Hun forstær ikke, at hun ikke er lige saa yndig og klog som i Forlovelsestlden, og hun savner de smaa Opmærksomheder, bon er vant til. Paa den anden Side lægger han ikke Mærke til hendes smaa Opofrelser, og det saarer hende. Bare Manden vilde være ærlig fra Begyndelsen!

Jeg kender mange gifte Kvinder, og jeg kommer I mange Arbejderhjem. og jeg har set, hvorledes mangen Mand og Hustru ganske stille glider fra hinanden. Og hvorfor? Naar Fatter kommer hjem fra alt Arbejde, skal Maden staa færdig, og naar han har spist, lægger han sig maaske paa Sofaen og halvdøser. Han gider Ikke høre paa hendes Bekymringer om Hjemmet og Børnene, og naar han søvnig og træt vil til Ro. bebrejder hun ham. at han ikke bryder sig om hende mere. og saa begy nder de at drille hinanden.

Vær behagelig mod din Mand!

Og saa er der en anden Ting. Naar Manden kommer hjem. skal Konen ikke være sur og trættekær og gaa rundt som en Sjuske. Hun skal gøre sig behagelig for ham, pynte sig lidt og modtage bam med et glad Smil. De kan tro, det hjælper. Manden savner nemlig ofte noget af den Charme i Ægteskabet, som der var før dette, og saa er det. at han maaske begynder at dyrke fremmede Guder. Den kender vi nok! Nej, der skal Ikke slaas paa Kvinderne, thi Mændene kan være nogle forfærdelige Bæster, det ser man jo bedst. naar en lille ulykkelig Pige har faaet et Barn. Hvor er han saa henne? Han er stukket af.

Forstaa hinanden!

Jeg har ofte bebrejdet flere Hustruer, at de ikke forstaar deres Mænd eller kan sætte aig ind i disses Tankegang. Jeg har set det under Strejker og lignende, naar Manden kommer hjem forpint og skuffet. eller hvis han har haft Kvaler paa sin Arbejdsplads. Saa beklager hun sig over, at han evig og altid render til Møder og Forhandlinger i Stedet for at blive hjemme. Hvis han saa ikke kan drøfte sine Bekymringer med sin Kone, ja. saa søger han hen til de Mennesker, der forstaar ham, og Resultatet bliver, at Hustruen fjærner Manden fra Hjemmet I Stedet for at holde ham fast.

Det kan være meget rart med al den Kærlighed, blot Menneskene vilde være ærlige overfor hinanden, men et Forhold, der er bygget paa Løgn og uindfriede Løfter, brister før eller senere. Det daglige Samliv bevirker jo, at man lærer hinandens Svagheder og Fejl at kende, og Skuffelsen herover bevirker Ligegyldighed, Foragt og til Slut maaske Had. Ingen kan have elsket Manden mere end Jeg. og derfor kan jeg tale med derom. Jeg har som saa mange andre baft mine Skuffelser - heldigvis!

- Heldigvis?

- Ja. for ellers var Livet vel intet værd!

Théodore.

(Klokken 5 (København) 8. september 1923)

Karen Bramson (1875-1936) havde i begyndelsen af 1. Verdenskrig bosat sig i Paris og skrev fortrinsvis på fransk. "De evige Fjender" blev opført på Det Kongelige Teater i 1923 og blev en middelmådig succes. Det handlede om en mørk, ond kvinde hvis evige irritation af manden drev ham til at skyde hende. Stykket blev opført i London under titlen "Tiger Cats" 

Valdemar Møller (1885-1947). Arvin og Camilla Nielsen står ved rådmand Svens sygeseng. I baggrunden ses to beskidte patienter i deres senge. Under Budgetbehandlingerne paa Frederiksberg drøftede man bl.a., hvor ofte Patienterne paa Frederiksberg Hospital bliver vasket, og Raadmand Sven, der har Hospitalet under sig, blev taget under grundig Behandling af Skoleinspektør Arvin. Overlægen: - Naa, var det vel saa slemt at blive ordentlig vasket? 4. december 1831. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Erindringer: "Camilla Fortæller".

30 maj 2025

De kvindelige Fanger. (Efterskrift til Politivennen)

Dansk Kvindesamfund kræver Amtsarrester med kvindeligt Tilsyn ude i Landet og flere kvindelige Politibetjente, samt en kvindelig Fængselslæge for de kvindelige Fanger i København

I en Artikel, optrykt i Dansk Kvindesamfunds Medlemsblad, paataler Overingeniør Simonsen det lidet heldige i den Omstændighed, at kvindelige Fanger rundt om i Landet er under Opsigt af mandlige Arrestbetjente. Han foreslaar Indretningen af særlige Amtsarrester ned kvindeligt Tilsyn for kvindelige Fanger, i Lighed med Statens Kvindefængsel her i Kobenhnvn, hvor Tilsynet formentligt er indrettet paa, at det drejer sig om kvindelige Fanger.

Til dette Krav slutter Dansk Kvindesamfund sig aldeles og tilføjer yderligere for egen Regning: 

Alligevel er Forholdene i København alt andet end ideelle, idet Kvinders Anholdelse, saavelsom deres Transport lil og fra Forhorskamrene foregaar ved mandlige Beljente, ligesom legemlig Undersøgelse af Kvinder næsten altid foregaar ved mandlige Læger.

Dansk Kvindesamfund foreslaar -

D. K. foreslaar derefter en Ordning, hvorefter der i hver Politikreds i Provinsen uddannes der bosiddende Kvinder til at bislaa Politiet og Arrestbetjentene ved Anholdelse, Transport og Bevogtning af Kvinder.

Desuden bør det baade i Provinsen og København gøres obligatorisk, at politimæssig, legemlig Undersøgelse af Kvinder skal ske ved kvindelige Læger, ganske uanset om de paagældende Kvinder forlanger det.

Desuden bør der ansættes det fornedne, overordnede kvindelige Personale indenfor saavel Københavns Politi som Statspolitiet og Anklagemyndighederne, ligesom et Par kvindelige Dommere i Københavns Byret.

Fængselsdirektør Erik Kampmann.

- Vi har forelagt en Del af Overingenior Simonsens og D. K.s Ønsker for Fængselsdirektør Erik Kampmann, der elskværdigt svarer os:

- Efter min Mening er Idealet absolut: Kvindeligt Tilsyn med kvindelige Fanger; men jeg mener, at vi, saavel ved Statens Kvindeafdeling herude paa Vestre Fængsel som ved Københavns Kommunes Kvindefængsel paa Nytorv og Arresthuset paa Blegdamsvej har det fyldestgørende kvindelige Arrestpersonale.

Jeg kan ikke se noget uheldigt i, at Fængselslægerne er Mænd, tværtimod mener jeg, at netop visse Kvindetyper, der ofte findes mellem de kvindelige Fanger, hellere man undersøges af en mandlig end af en kvindelig Læge.

Arrestforvarerens Hustru skal i Provinsen visitere de kvindelige Arrestanter.

Med Hensyn til Ønsket om kvindeligt Personale i Provinsens Arrester, er man heller ikke saa daarligt stillet, som D. K. mener. Ifølge en Lovbestemmelse helt fra 1846, er det nemlig paabudt, at Arrestforvarerens Hustru, eller i  Mangel heraf en af Politimesteren beskikket dertil egnet Kvinde, skal visitere de kvindelige Arrestanter.

Et par større Central-Kvindefængsler ude i Landet.

Yderligere Udvidelse af kvindeligt Arrestpersonale i Provinsen vil foreløbig blive alt for bekosteligt; men hvis vi en Gang faar den store Fængselsreform, som vi alle ønsker, vil der antagelig blive oprettet et eller to større Central-Kvindefængsler for de kvindelige Arrestanter ude fra Landet, der staar foran en Afsoning af længere Varighed, f. Eks. et i Jylland og et paa Fyn, og her mener jeg, at hele Personalet bør være Kvinder

Hvor findes Kvinden?

Med Hensyn til D. K.s Ønske, om Kvinder i de overordnede Stillinger indenfor Anklagemyndighederne o. s v., saa har jeg absolut intet principielt mod Sagen, blot det i saa Fald bliver en Kvinde, der i sig forener Myndighed og alle de andre til et saadant Embede nødvendige Egenskaber - og det vil maaske ikke være saa ganske let at finde hende.

Gunver.

(Nationaltidende, 18. december 1929).

20 maj 2025

Oprydningen er begyndt! (Efterskrift til Politivennen).

Kommer Turen nu til Prinsensgade?

Et Kig ind i den lille Mikkelbryggersgade, hvor Politiet i Forgaars kaprede 10 løsagtige Kvinder med tilhørende Alfons.

Det vil glæde alle Venner af vor By, hvis Politiet - som det nu synes - vil tage kraftigt fat paa Oprydningen i de forskellige Smaagyder, hvor de løsagtige Kvinder holder til paa en lovlig ugenert Maade med deres Slæng af Alfonser. 

Eksemplet fra Mikkelbryggersgade tyder i hvert Fald paa, at Sædelighedspolitiet nu virkelig vil gøre en Indsats for at befri de ordentlige Beboere for Uvæsnet, som her falder saa uhyggelig grelt i Øjnene i Modsætning til i de større Gader, hvor det dog i nogen mindre Grad vækker Forargelse.

Vi behøver sikkert ikke i denne Forbindelse at henlede Politiets Opmærksomhed paa Prinsensgade, hvor Forholdene - specielt i Nr. 8 og 12 - fremdeles maa betegnes som ganske utaalelige. En jævn Arbejder fortalte os i Gaar, at det voldte ham store Besværligheder at skaffe sig Beskæftigelse, idet det overfor Principalerne ligefrem satte en sort Kokarde paa ham, at han var nødt til at bo i den berygtede Gade. 

Som det vil være "Aftenbladet"s Læsere tilstrækkelig bekendt, træffer det sig saa heldigt, at de 2 nævnte ejendomme i Prinsensgade ejes af en Politibetjent Frederiksen. Han vil sikkert under det forstaaende Udrensningsarbejde kunne yde sine Kolleger værdifuld Assistance. 

(Aftenbladet (København) 16. august 1929)

Mikkel Bryggersgade, ulige numre. Nr. 11 er det røde hus i midten. Foto Erik Nicolaisen Høy.

19 maj 2025

En ung Piges Tragedie. (Efterskrift til Politivennen)

Bevæget Optrin i Byretten
Hun skal være Moder om en Maaned. - Smaarapserier af Ting uden Værdi

Oppe i Byrettens 7. Afdeling oprullede i Gaar et af Livets smaa Dramaer, et af dem, hvori en ung Pige er bleven Kastebold for en Skæbnes onde Lune, fordi hun i sin ensomme Tilværelse ikke har haft Rygrad nok til at staa imod, naar Fristelserne kom op i hende. 

Det lille stilfærdigt Pigebarn, Marie Nielsen, blev som Arrestant fremstillet for den saa varmt forstaaende Dommer Victor Hansen.

Marie har tjent hos Fru Huckstadt, Nørrevold 16, og her har hun tilegnet sig et Strygejern, noget Undertøj og en Kjole. Hos en Fru Schmidt. Sundvej 10, hvor hun ogsaa har haft Plads, har hun taget et Par Strømper til en Værdi af en Krone.

Hulkende indrømmer hun at have været straffet to Gange tidligere for Smaatyverier

- Jeg ser af Rapporten, sagde Dommeren, at De om en Maaneds tid skal føde et Barn. Det er altsaa i den Tilstand. De har begaaet Tyverierne. De ved hvor alvorlig straffen er for tredie Gang begaaet Tyveri, og det er jo kun Bagateller De har tilegnet Dem. Kan De ikke lade være at stjæle?

Marie Jensen fremstammer, at hun ikke ved, hvad det er, der faar hende til at tage disse nærmest værdiløse Ting.

- Hvad skal vi gøre? spurgte Dommeren hendes Forsvarer, Overretssagfører Dragsted. Vi kan ikke forsvare at løslade hende den Stilling, fordi hun ingen steder har at være.

Saa anmodede Overretssagføreren om at Forhøret maatte blive afbrudt lidt, for at man kunde tale sammen. Forsvareren og Marie havde derefter en Konference i Dommerens Værelse med det Resultat, at den unge Pige indvilligede i at faa Dom med det samme.

Paa Dommerens Spørgsmaal oplyste Pigen, at en Gardist var Fader til Barnet, men hun var ikke forlovet med ham, og han havde heller ikke lovet at gifte hende. Alt forklarede hun under fortvivlet Graad,

- Da det er tredie Gang, De skal straffes, kan jeg ikke idømme Dem mindre end 8 Mdrs. Forbedringshus. Men De skal ikke være ked af det Jeg skal anbefale et Andragende om, at Straffen maa blive omsat til almindelig Fængselsstraf.

- Saa skal jeg føde mit Barn i Forbedringshuset, udbrød den unge Pige og sank fuldstændig sammen.

Men Dommer Victor Hansen trøstede hende igen.

Nej, det kommer De ikke til. Naar Fødslen nærmer sig, vil De blive indlagt paa Sygehuset eller Fødselsstiftelsen, og til den Tid haaber jeg, Ministeriets Svar om Formildelsen er kommet.

Saa førtes den ulykkelige unge Kvinde tilbage til Arresten.

(Aftenbladet (København 10. august 1929).

14 maj 2025

Prinsensgade 1929. (Efterskrift til Politivennen).

 Prinsensgade rejser sig til Oprør.

Solsiden af Prinsensgade set fra Adelgade med Borgergade i Baggrunden ... Idyl i Porten til en af de mest omtalte Ejendomme, nr. 12.... Det vrimler med Børn i Prinsensgade.

En ret opsigtvækkende Aktion er i denne Tid under Forberedelse i Prinsensgade, idet stærke Kræfter er i Bevægelse for at faa rømmet op. De Beboere og Grundejere, som ikke sympatiserer med det lidt for lystige Leben, der trives i Gaden, agter at rejse sig til en alvorlig Protest. Hjælper ikke en Henvendelse til Chefen for Sædelighedspolitiet, vil man sende en Deputation op til selve Justitsministeren for at anmode ham om personlig at undersøge, hvad der kan gøres for en Gang for alle at komme Uvæsnet til Livs.

Tilstandene er uudholdelige.

Vi har talt med en af de Grundejere I Gaden, som har været mest virksom i Bekæmpelsen af de løsagtige Kvinder. Hans Skildring af Forholdene i Prinsensgade er holdt i stærke Farver, men virker samtidig yderst nøgtern.

- Tilstandene er efterhaanden bleven uudholdelige, siger vor Hjemmelsmand. Nu maa der ske en Forandring. Vor lille Gade maa renses ud. Jeg har saamænd ikke noget Ønske om at bringe de beklagelsesværdige Kvinder i Ulykke, men de maa væk! Lad dem fordele sig rundt om i de større Gader, hvor de ikke gør den Skade som her. I en længere Gade end vor drukner de i hvert Fald i nogen Grad i Mængden. Her i Prinsensgade, der kun bestaar af en lille Snes Ejendomme, virker deres talrige Nærværelse lidt for grelt.

I Forgaars Aftes, da jeg kom hjem, Iaa der 2 Kvinder og sloges paa Fortovet. Haaret røg i store Totter og efter de uppercuts, der faldt, man man uvilkaarligt spørge: Hvordan er det gaaet med Tænderne ... Klods op ad de rasende Furier stod et Par Alfonser og betragtede interesseret det hede Opgør. Ingen Betjent var i Nærheden. - i det hele taget synes jeg, vi med Hensyn til Polititilsyn er stillet noget i Skygge.  

For Børnenes Skyld!

Naar jeg har taget mig af Sagen, der er alt andet end morsom at have med at gøre, saa er det fordi jeg er født i Gaden, hvor mine gamle Forældre i mange, mange Aar havde deres hyggelige Hjem. Jeg har selv Børn, og mine 28 Lejere, alle pæne og respektable Mennesker har Børn. I det hele taget, Gaden vrimler af Børn Navnlig under Krigen kom en Masse børnerige Familier til at bo hernede. Jeg overdriver ikke, naar jeg anslaar Antallet af Børn i Prinsensgade til op imod 300.

Hvad maa disse uskyldige Smaabørn ikke være Vidne til? Hvilke uhyggelige Indtryk de maa faa! Der skal næppe meget til, for en saadan lille Barnesjal faar sit Grundskud for Livet. Og Forholdene hernede har forværret sig i de seneste Aar. Det maa da ogsaa Politiet selv ikke kunne undgaa at lægge Mærke til. Der er særlig Ejendomme hernede, som er slemme. De er bogstavelig talt fra Kælder til Kvist i Forhus, Sidehus og Baghus fyldt med løsagtige Kvinder og deres uappetitlige Slæng. Forstaar De, hvad det vil sige, naar det stadig maa erindres, at hele Gaden kun bestaar af 17-18 Ejendomme?

- Hvad after De at foretage

- Jeg ringede for nogen Tid  siden til Overbetjent Rask i Sædelighspolitiet og bad ham tage Affære. Han sendte ogsaa en Mand herned, som tog et Par Rapporter, men mere kom der ikke ud af det. Nu vil jeg prøve personlig at tale med Politiinspektør Schepelern Larsen, og kan der ikke paa anden Maade findes en Udvej, vil jeg paa Beboernes Vegne anmode Justitsministeren om at tage Sagen op til Undersøgelse.

En fuldkommen Skandale!

En anden af Grundejerne i Prinsensgade, som ejer 2 Ejendomme, men ikke selv boer i Gaden, slutter sig fuldstændig til vor Hjemmelsmand:

- Forholdene i Gaden, siger han, er i Virkeligheden en fuldkommen Skandale, og Deres Blad vil gøre en fortjenstfuld Gerning ved at tage Sagen op. Der maa gøres en Ende paa disse Tilstande. Jeg har snart i mange Aar haft Føling med Livet i Gaden og kan forsikre Dem for, at nu taaler det ikke at blive værre. Men visse Husejere hernede har naturligvis et tungt Ansvar i denne Forbindelse.

(Aftenbladet (København) 15. juni 1929)



Det glade Liv i Prinsensgade.

Hvem tog Pengene fra den døvstumme Snedker?

Der er gentagne Gange i den senere Tid klaget fra forskellige Beboere i Prinsensgade-Kvarteret over at forskellige Lejligheder i Prinsensgade var beboet af løse Piger og deres Alfonser, som holdt Drikkegilder til langt ud paa Morgenstunden. Politiet har derfor holdt særlig stærk Kontrol med disse Ejendomme, og Natten til i Gaar blev der Anledning til at skride ind. En døvstum Snedkersvend henvendte sig til Politiet og fortalte; at han var blevet bestjaalet af en Pige. Politiet fulgte med ham op i Ejendommen, og man maatte sprænge Døren for at komme ind til det særdeles støjende Selskab, som den Døvstumme netop havde besøgt. Her fandt man fem mere eller mindre berusede Mennesker. De blev alle taget med, og i Gaar blev de i Dommervagten fremstillet for Dommer Pihl.

Den første var den 23-aarige Mischella Rust, som var den, der var fulgtes med Snedkersvenden op i Ejendommen. Hun paastod, at han havde opført sig brutalt overfor hende, hun havde maattet bede om Hjælp til at faa ham sat paa Porten, men hun havde ikke taget noget fra ham. Dommeren fandt det dog rigtigst at fængsle hende.

Hendes Veninde Ella Krogh, der kun er 22 Aar, havde set, at den Døvstumme og to Mænd havde skrevet lange Breve til hinanden i Mischellas Lejlighed, men andet havde hun ikke set. Hende løslod Dommeren.

Derefter fremstilledes Antonio Jørgensen og Helge Valentin, det var de to hjælpsomme unge Mennesker, som havde sat Snedkersvenden paa Porten. De lod meget uforstaaende. De havde ikke stjaalet noget, sagde de, Snedkersvenden havde skrevet en Mængde Vrøvl til dem, men det havde de ikke taget sig af. Dommeren fængslede dem begge, derimod løslod han den sidste af Selskabet Lora Larsen, da det var mere tilfældigt, at hun havde været til Stede, da Politiet kom.

Sagen vil nu blive nærmere undersøgt ved et af Kamrene.

(Morgenbladet (København) 19. juni 1929)


De uhyggelige Forhold i Prinsensgade

Dagligt Liv i en misrøgtet Del af Storbyen

Husejernes tunge Ansvar.

At "Aftenbladet"s Artikel om Oprøret i Prinsensgade vilde vække Opsigt, var, hvad vi ventede, og de Beviser paa Tilslutning, som Beboerne i den misrøgtede Gade i de sidste Dage har ydet os, viser, at vor Skildring af Forholdene i Prinsensgade har rørt ved et overmaade ømt Punkt.

Som det vil erindres, udtalte en af de Husejere, vi talte med, følgende;

"Jeg har snart i mange Aar haft Føling med Livet i Gaden og kan forsikre Dem for, at nu taaler de ikke at blive værre. Men visse Husejere hernede har naturligvis et tungt Ansvar i denne Forbindelse."

Det er ikke nogen Hemmelighed, hvilket iøvrigt ogsaa fremgik af vor Artikel i Lørdags, at de 5 Ejendomme, der sigtes til, er Numrene 8 - 12 - 9 -13 - 15. Enhver, der passerer Gaden, vil med stor Lethed kunne konstatere, at vor Skildring ikke har været overdreven - i Følge Sagens lidt pinlige Karakter maa man vist endda sige: tværtimod!

I Følge Vejviseren ejes de paagældende 5 Ejendomme af følgende:

Numrene 8 og 12, Ejer: L Frederiksens Dødsbo, hvis nærmeste Paarørende, en Søn, er Politibetjent Frederiksen, Stationen paa Nytorv, Ejendommenes Administrator er Landsretssagfører Erik Henrichsen Vester Boulevard 13.

Nr. 9. Ejer: Ingeniør, Gas- og Vandmester N. P. Nielsen, Magstræde 9.

Nr. 13. Ejer; Murer Sophus Petersen

Nr. 15. Ejer: Fru Emma Sørensen.

35 Alfonser i den lille Gade

En af Gudens Beboere, der boer til Leje i en af de Ejendomme, som er kemisk fri for de løsagtige Kvinder, fortæller os, at Prinsensgade med sin lille Snes Ejendomme for uden den store Hob af løsagtige Kvinder, ialt tæller ca. 35 Alfonser. med andre Ord 2 af Slagsen pr. Ejendom - gennemsnitlig vel at mærke, for de er naturligvis bunket sammen i de ovennævnte Ejendomme!

En af de mest ondartede af denne særlige Art Mandkøn skal, efter hvad der meddeles os, bo i Prinsensgade 13. Han udøver et sandt Rædselsherredømme i Gaden. Sidst udfoldede han sine Meritor forleden Aften, da hun i stærkt bedugget Tilstand stillede sig op midt i Gaden og med vilde Brøl truede enhver, der kom indenfor lians Synskreds, med at flække Hovedet paa dem!

Det er forstaaeligt, at de talrige pæne og ordentlige Mennesker, som nu en Gang har fundet sig et Hjem i Prinsensgade, nærer et beskedent Ønske om, at der man blive givet vedkommende et Tilhold om at forlægge Residensen til andre - og større - Græsgange, hvor hans noget livlige Temperament kan rase ud uden at stikke altfor meget i Øjnene.

Lørdag Formiddag overfaldt han sin saakaldte Kone, hvis fortvivlede Raab om Hjælp skingrede gennem hele den lille Gade. Han mishandlede hende, saa Genlyden af Skallerne og Nævestødene hørtes viden om i Kvarteret. Vi gentager, at Prinsensgade i sin korte Udstrækning rummer langt over 300 Børn! Hvad maa de smaa ikke opleve ... Hvilke forfærdende Indtryk af Livet faar disse uskyldige og sarte Sjæle ikke med paa Vejen under den farlige Opvækst!

Dagligt Liv . . .

Et andet lille typisk Trak fra det daglige Liv i denne misrøgtede Del af Storbyen:

Natten til i Gaar brød Politiet ind i Ejendommen Nr. 12 paa 2den Sal. Da Beboerne nægtede at lukke op, slog Politiet Glasruden i Døren ind og skaffede sig Adgang til Lejligheden. Panserbilen fjernede derpaa den 23-aarige Schella Ketty Husst, hendes to Veninder, Ella Kragh og Lora Larsen samt to Mandspersoner, Antonio Bjørn Jørgensen og Helge Malling Vallentin. Hele Selskabet var fremstillet i Dommervagten i Gaar Eftermiddags, hvor de overfor Dommer Pihl maatte staa til Regnskab for deres Optræden overfor en døvstum Snedkersvend, som de sigtes for Dagen i Forvejen at have bestjaalet Ketty Rust og de to Mandfolk fængsledes, men Veninderne sattes paa fri Fod.

Hvor ligger Ansvaret?

Som det allerede er sagt, Visse Husejere i Prinsensgade er ikke uden et tungt Ansvar l denne sørgelige Forbindelse. Men det er sandsynligt, af blot det, at der bliver talt om Tingene vil hidføre en Forandring til det bedre, for naturligvis ligger det langt fra os at sigte nogen Husejer for at være vidende om de Tilstande, der trives i Prinsensgade, saa meget mindre som flere af dem slet ikke boer i Gaden, men lever deres Liv under mere borgerlige Former!

Et bestemt Tilfælde, som forekommer noget besynderligt for en nøgtern Betragtning, kan vi dog ikke undlade at omtale, og vi vil derfor i Morgen vende tilbage til Sagen.

gf

(Aftenbladet (København) 19. juni 1929)


Protester fra Prinsensgade.

Hr. Kuntz gaar i Breschen for Nr. 15

Landsretssagfører Henrichsen berigtiger.

Typisk Baggaardsinteriør fra Prinsensgade.

Atter i Gaar tilflød der os en række nye Oplysninger om de uhyggelige Forhold i Prinsensgade. Inden vi i Morgen tager fat paa forskellige Detailler til Belysning af Spørgsmaalet: Visse Husejeres Ansvar - Detailler, vi forud kan love ikke vil blive kedelige - er der et Par mindre Korrigeringer, vi maa have bragt til Side. Saavel den ene som den anden Part skal naturligvis høres i en saa alvorlig Sag hvori der sidst af alt skulde gøres Uret mod nogen. for os, der har rejst Sagen, er der kun et Maal: Sandheden frem, og Ansvaret lagt der, hvor det hører hjemme!

"Ingen løsagtige Kvinder i Nr. 15"

Fra Havnearbejder F. Kuntz, Torvegade 63, har vi modtaget følgende: 

"Som Vicevært i ejendommen Prinsensgade 15, der tilhører Damefrisør, Fru Emma Sørensen, Vesterbrogade 16, gør jeg opmærksom paa, at De er paa Vildspor med den nævnte ejendom. Der bor absolut ingen løsagtige Kvinder her, men kun ordentlige Folk. Jeg beder Dem omgaaende trykke dette Dementi i "Aftenbladet", og samtidig give Fru Sørensen en Undskyldning.
Ærbødigst
F. Kuntz.

Dementiet maa selvsagt staa for Hr. Kuntz egen Regning, saalænge Grundlaget ikke er tilstrækkeligt belyst. Samtidig med Overbringelsen af ovenstaaende Dokument havde vi i Gaar en Samtale med den paagældende Vicevært og bad ham give lidt yderligere Oplysninger om sit Forhold til Ejendommen Nr. 15.

- Hvor mange Lejere har De, spurgte vi.

- Et Par og tredive i Forhus og Baghus, og jeg tør garantere Dem for, at de er gode nok. Det er alle sammen gifte Folk, Mændene er overvejende Havnearbejdere. Det blot slet ingen enlige Kvinder.

- Jasaa. Og det kan ikke tænkes, at der uden Deres Vidende sker uheldige Ting i Ejendommen?

- Jeg ved godt, at Nr. 15 fra ældre Tid har et daarligt Ry. Men i de 2 Aar, jeg har haft med den at gøre, har jeg - sammen med Fru Andersen - gjort, hvad jeg kunde for at faa renset ud

- Hvem er Fru Andersen?

- Det er Viceværtinden Hun bor selv i Ejendommen, men er en ældre Dame, og jeg hjælper hende med at føre Bøger.

Hr. Kuntz paa Nattevagt.

- Hvorfra ved De nu saa bestemt, at alt er, som det skal være. De bor jo ikke selv i Prinsensgade

- Jeg tilbringer min meste Tid dernede, naar jeg du ikke er paa Arbejde. Hele Natten staar jeg ved Vinduet og ser, hvad der foregaar.

- Hele Natten! Er det udelukkende for at føre Tilsyn?

- Ja. Saa snart jeg hører nogen nede i Porten, farer jeg ned og sender dem ud. Vi vil ikke have nogen Uorden i vores Ejendom!

- Hvad ser De ellers paa Deres ensomme Nattevagt?

- Ja. det er selvfølgelig ikke lutter Engleidyl i Gaden. Nr. 8 og 12, de er slemme. Fru Jensen derovre har mindst en Snes Pigebørn boende hos sig.

- Raader De over en Lejlighed i Nr. 15?

- Fru Andersen og mig har en Treværelse-Lejlighed til vores Kontor og Bogføring Det er her, jeg staar ved Vinduet. Og herfra lejer vi Værelser ud.

Et lille privat Foretagende.

- For egen Regning?

- Vi har 17 Værelser, som vi betaler Fru Sørensen 17 Kr om Maaneden for. Dem lejer vi ud til Havnearbejdere - møblerede 

- Hvor mange Lejligheder drejer det sig om

- 6-Stk.

- Hvad faar De for Værelserne?

- Aa, det er kun en 5 Kr. pr Uge Og De kan tro, det er ikke let at faa Huslejen ind. Vi maa tage dem baade i 1 og 2 Kroner ad Gangen.

Saavidt Viceværten i Nr. 15, hvis Meddelelser jo ikke er uden Interesse. Højst ejendommeligt forekommer os hans og Fru Andersens Entreprise af lejligheder som ikke synes at være helt i Overensstemmelse med den gældende Huslejligheds-Lovgivning. Men denne Side af Sagen bliver der maaske senere Anledning til at vende tilbage til.

Ejendommene Nr. 8 og 12.
Den "testamentariske Administrator".

Landsretssagfører Erik Henrichsen, Vester Boulevard 13, ringer os op i Telefonen:

- Den Forbindelse, De tilvejebringer mellem mig og Ejendommene Nr. 8 og 12 i Prinsensgade, er jeg lidt ked af, og den er ikke helt rigtig.

- Altsaa heller ikke helt forkert?

- Jeg modtager nok Pengene, der indgaar i Husleje fra de 2 Ejendomme, men jeg er ganske uden Bestemmelsesret med Hensyn til hvem der bor i Ejendommene.

- Hvem bestemmer det?

- Viceværtinden, Fru Jensen, som er "testamentarisk Administrator".

- Bor hun i Ejendommene?

- Nej, paa Frederiksberg.

- Hvorledes er Huslejen i Nr. 5 og 12?

- Meget rimelig. 20-30 Kr. pr Maaned. Undtaget er nogle enkelte Værelser i Nr. 8, som Fru Jensen har Raadighed over og udlejer møblerede.

- Hvad mener De ellers om Forholdene i Prinsensgade?

- Tja, de er jo ikke hyggelige. Men er der Grund til at udpege bestemte Ejendomme? Mon ikke de stort set allesammen er lige gode om det! Og hvad er der at gøre ved Miseren? Politinspektør Schepelern Larsen ringede mig op i Forgaars og spurgte mig om min Mening. Jeg tror ikke, det bliver bedre, før Kommunen køber de gamle Rønner og helt udsletter dem af Tilværelsen.

(Aftenbladet (København) 20. juni 1929)


Søgelyset mod Nr. 8 og 12.

Da Hr. Kuntz talte fra Leveren om Prinsensgade-Skandalen.

Fru Jensen giver ham "tørt paa"

Nr. 12 i Prinsensgade, der ligesom Nr. 8 ejes af Frederiksens Dødsbos Arving. Politibetjent Frederiksen?

Søgelyset spiller mod Prinsensgade ... Dets skærende hvide Kegle flakker over Lastens rundne og sørgelige Huler, dybt ind i de skumleste Kroge. Junglens lyssky Væsener skærer Tænder uf Forbitrelse. Det bobler og knurrer i Mørket fra de skælvende, nervøse Ansigter. Nu og da hvæser det med onde, svovlede Trusler, der bliver hængende i den tykke, plumrede Luft, inden de afmægtigt klasker i Rendestenen som døde Skruptudser.

Søgelyset spiller mod Prinsensgade, og jo mere Indblik vi faar i den sælsomme Lilleverden, som hidtil har haft sit Paradis her, hvor den frit kunde boltre sig som Øgleyngel i lunkent Dynd, des mere vokser Lysten til at yde en kraftig Haandsrækning for at faa bragt disse skandaløse Forhold til Ophør.

Haabløs?

- Deres Bestræbelse er al Ære værd og bør støttes af al Magt, sagde en erfaren Mand i Gaar. men den er haabløs! De kan ruske op, naturligvis, men om en Maaned florerer Livet som før i Prinsensgade!

Vi kan ikke nægte, at den samme lidt triste Tanke nu og da har besat os, efterhaanden som vi trængte dybere og dybere ind i Junglens filtrede Vildnis - men kun i Sekunder! Tiden vil vise, hvem der rigtigst har bedømt disse uhyggelige Forhold og Forventningen om deres total Udslettelse i den lille Gade.

Hos "den testamentariske Administrator".

en Samtale med Fru Jensen.

Den gode Hr. Kuntz fra Nr. 15 forsnakkede sig lidt i Gaar, men den Side af Sagen lader vi foreløbig ligge. Derimod gik det, som vi ventede, at hans frejdige Udtalelser om Fru Karen Jensen, den "testamentariske Administrator" i Frederiksens Dødsbo, der ejer Nr. 8 og 12, ikke kunde gaa upaaagtet hen.

Fru Jensen anmodede os i Gaar indtrængende om en Samtale, og denne fandt da Sted i selve Brændpunktet, Prinsensgade Nr. 8, 1. Sal, hvorfra den energiske Dame driver sin interessante Udlejningsvirksomhed af møblerede Værelser.

Som Bisiddere fungerede to Herrer, godt trænede i Tilværelsens haarde Skole og i samme Anledning hentet op fra Baggaarden, hvor de havde tilbragt den skønne, straalende Sommereftermiddag. Det var øjensynligt, at man stod overfor Personligheder, som det var gaaet lidt frem og tilbage for. Skønt mærket af Livets tunge Haand var deres Hjerner dog ikke uden en vis Klarhed, og deres Forargelse paa Fru Jensens Vegne var baade stor og ægte.

Mødet begynder.

- Pyt, siger den ene ef d'Herrer. Kuntz skulde nødig tale om nogen. Hans Papirer er ikke for fine.

- Nej, suppleres der fra anden Side, og Gud, hvor vi grinte, da vi læste om hans Bogføring for Fru Andersen. "Maren Hankat", som hendes Kælenavn er. Kan han mon i det hele taget skrive sit Navn? Han - Vicevært! Den er lidt for komisk Og at der ingen Kvinder skulde bo derovre, næh, den maa han længere ud ad Østerbro med!

- Ja, det De skrev i Gaar, har gjort mig meget ked af det, siger Fru Jensen, en lille venlig Dame i Fyrrerne med et overmaade indsmigrende Væsen. Og hun tilføjer med et vredt Nik over Gaden til Nr. 15: Han derovre skal i hvert ikke gøre sig til af noget!

Fru Jensen er ærlig

- Er det rigtigt, at De lejer møblerede Værelser ud til løsagtige Kvinder-'

- Ja. det kan jeg ikke nægte. Men hvad skal man stille op? Pigebørnene har boet her, længe før jeg begyndte som Administrator. Og Prinsensgade er jo nu en Gang Prinsensgade. Det siger sig selv, at det er ikke Folk fra Bredgade og Palægade, der kommer her for at leje Værelser! Og naar man bare ikke udbytter Pigerne Det gør jeg i hvert Fald ikke.

- Hvad tager De i Husleje?

- 11 Kr. pr. Uge for et møbleret Værelse med Lys og Gas, og De kan tro, at der gaar meget Lys til. Nogle enkelte Værelser tager jeg 14 Kr om Ugen for, men der følger desuden Vask og Renlighed med. Og jeg siger aldrig nej til et Par rene Lagner eller et Haandklæde, saa snart man beder mig om det.

- Men tager De ikke ekstra for saadanne Ydelser?

- Nej, det gør jeg rigtignok ikke. Og Værelserne er pænt møblerede. De skulde blot se dem, som Kuntz lejer ud derovre!

- Ja, indskyder den ene af Bisidderne. Han har kønt hele "Møblementet" af Klunsepillerne. Det er samlet op rundt om paa Lossepladserne. Det hele er ikke 5 Kr. værd. 

"Bare vi maatte være fri for Alfonserne"

- Næh, hvad der er en Skamplet for Prinsensgade, fortsætter Fru Jensen, det er de mange Alfonser og Forbrydere, som holder til hernede. Her i Ejendommene bor dog ingen. Jeg lejer ikke ud til den Slags. Der blev ganske vist taget et Par Stykker af Politiet forleden Nat, men de var her ikke med min gode Vilje. Det er Mandfolkene, der laver al Sprællet hernede. Bare Pigerne maatte være fri for det Slæng. Pigerne er søde og medgørlige og laver ingen Ballade.

- Er Raadigheden over de møblerede Værelser en Del af Deres Løn som Administrator? spørger vi.

- Det er skam al den Løn, jeg faar. Jeg er for Resten Administrator flere Steder og har det bedste Ry.

- De bor ikke selv i Prinsensgade?

- Nej, paa Thorvaldsensvej. Der er jeg ogsaa Vicevært.

- Men Deres Adnmistrationavirksomhed i Prinsensgade synes at give Dem mest at bestille?

- Ja, her er meget at gøre.

Vi hæver Mødet, og Fru Jensen byder os Farvel med sit mest elskværdige Smil ...

Columbus' Æg!

En af vore Læsere har sendt os følgende Epistel, som i al sin Enkelhed løser hele ilet indviklede Problem:

Kære Aftenblad.

Tak for dine Oplysninger om Prinsensgade. Jeg vil blot spørge her igennem, om der er for lidt Politi paa St. Kongensgades Station. Det var jo den letteste Sag at sulte Pigerne og deres Slæng ud af deres Huler ved at postere et Par Betjente i Gaden, saa de afskæres fra at lave Forretninger.

Beboer i en af de anstændige Ejendomme.

Ideen stiller vi velvilligst lil Disposition for Hr. Politiassistent Hansen, St. Kongensgades Station! I Morgen retter vi Søgelyset mod et andet, let taageslåret Punkt i Prinsensgade.

gf.

(Aftenbladet (København) 21. juni 1929)


Mærkelig Form for Huslejekvittering!

"a conto paa Mellemværende" i Prinsensgade Nr. 9.

Ingeniør N. P. Nielsen har Ordet.

Fotografisk Gengivelse af et interessant Dokument fra Prinsensgade.

Røret om de uhyggelige Forhold i Prinsensgade vokser fra Dag til Dag, og forhaabentlig vil det resultere i, at der snart bliver til at aande frit for respektable Mennesker i den lille, hidtil saa vanrøgtede Gade.

En Læser bar bragt os ovenstaaede ejendommelige Dokument, en Slag Huslejekvittering, udstedt af Ejeren i Prinsensgade Nr 9, Ingeniør, Gas- og Vandmester N. P. Nielsen, boende Magstræde 9.

Som man ser af Gengivelsen foreligger der en højst besynderlig Form for Huslejekvittering Der findes ikke paa denne Antydning af. hvilken Gade eller Ejendom, det drejer sig om. Beløbet, 100 Kr, er ikke angivet som Husleje for den eller den Maaned. men kun betegnet som a conto paa Mellemværende. Ejeren har ikke skrevet sit Navn under Kvitteringen, men kun sine Forbogstaver N. P. N.

I Anledning af Fremkomsten af denne mærkelige Kvittering havde vi i Gaar en Samtale med Ingeniør N. P. Nielsen

Almindelig Orientering om Nr. 9

Vi spurgte Ingeniøren:

- Hvorledes ligger Huslejenivauet i Deres Ejendom?

- Priserne er 840 Kr. for en 3-værelses Lejlighed, 660 Kr. og 480 Kr. og for henholdsvis 2- og 1-Værelsers Lejligheder.

- Er det Nævnets Afgørelse?

- Ja, Lejen kan synes høj, men de maa ogsaa tages i Betragtning, at jeg har foretaget omfattende Forbedringer og en større Ombygmr.g af Ejendommen i de 6 Aar jeg har haft den - ialt for 80,000 Kr.

- Hvad gav De for Ejendommen?

- 40,000 Kr

- Er det ikke et usædvanlig stort Beløb at ofre paa en gammeI Ejendom i et Kvarter, som dog før eller senere skal forsvinde"

- Hvem siger, at det skal forsvinde? Og hvis Kommunen griber ind, ja saa maa den naturligvis give en Pris der svarer til, hvad Ejendommen staar mig i.

- Med Hensyn til Huslejen i Nr 9 forekommer det os, at vi har hørt betydelig højere Summer nævnt end 840 Kr ?

- Det kan tænkes, at det f. Eks. har været en Lejlighed med Fremleje af Værelset, svarer Ingeniør Nielsen. I saadanne Tilfælde har jeg som bekendt Ret til 10 pCt. af Lejeindtægten heraf.

De frivillige Overenskomster

- De har ikke i noget Tilfælde tager 1200 Kr for 2 Værelser?

- Nej, det har jeg absolut ikke. Herimod har jeg i visse Tilfælde efter frivillig Overenskomst taget 1000 Kr for en 3 Værelsers Lejlighed.

- Skønt De kun maa tage 840 Kr?

- Jo, men som jeg sagde: efter frivillig Overenskomst. Og de Lejere, der er gaaet ind paa en saadan, har til Gengæld Ret til at taa foretaget de aarlige Reparationer, de ønsker sig.

- Aldeles ubegrænset?

- Jeg regner i Almindelighed en Femtedel af Lejen. En Beboer, der betaler 1000 Kr , kan derfor kræve Istandsættelser for de 200 Kr.

... Ingeniør Nielsen, der forøvrigt hævder, at hans Ejendom er den smukkeste og bedst vedligeholdte i Gaden, tager altsaa kun 160 Kr for en Rettighed til 200 Kr 's Værdi. Unægtelig en ikke helt almindelig Form for Boligfilantropi! Men det er jo for Resten en kendt Sag, at de "frivillige Overenskomster"s Vej i Sandhed er uransalige.

Til Sagen

Hr. Nielsen og Frk. Citronaski.

- Hvor meget betalte den russiske Dame. som De havde boende i nogle Aar?

- Hun raadede over en af mine bedste Lejligheder, først paa Mezzaninen, senere paa 1. Sal, og hun betalte 1000 Kr. aarllg. Men jeg havde og saa indrettet Lejligheden efter hendes eget Ønske, købt Tapet til 4 Kr. Rullen og monteret den fuldstændig med elektriske Kroner.

- Hvorfor skrev De hendes Huslejekvitteringer under Formen "a conto"?

- Simpelthen, fordi hun var tilbage med Huslejen og for at indhente Restancen betalte 100 Kr om Maaneden.

- Hvor stor var Restancen?

- En 6-700 Kr, da jeg tilsidst maatte smide hende ud.

- Er det sædvanligt, at der gives saa stor Kredit paa Husleje i Prinsensgade?

- Naa, det véd jeg saamænd ikke. Hun var en Del syg og laa paa Hospitalet, og jeg havde i Grunden ondt af hende. Da hun kom til at bo hos mig - det var vist i 1924 - var hun en rigtig fin Dame, der arbejdede paa Fabrik og var meget stabil. Senere holdt hun op med at arbejde, blev meget drikfældig og fik Tilhold af Politiet.

- Og De gav hende alligevel stor Kredit paa Huslejen?

- Ja, jeg havde som sagt ondt af hende og troede vel, at det blev bedre med Tiden

- De husker ikke forkert med Hensyn til Frk C.'s Husleje? Den var ikke de 100 Kr., hun til det sidste betalte Dem om Maaneden?

- Absolut ikke, svarer Ingeniøt Nielsen, let forfærdet over. at en saa dristig Tanke overhovedet kan formes i Ord.

Ingeniør Nielsen har renset ud

- Har De siden den russiske Dames Fjernelse haft Kvinder boende i denne Ejendom?

- Nej, |eg vil ikke mere. Mine Lejere er nu alle gifte Folk. og med mit Vidende bor der ingen af den anden kaliber

- Hvorfor skriver De ikke Deres Navn helt ud paa Huslejekvitteringerne?

- Tja. hvorfor ikke. Er der noget mærkeligt i det? Det er saadan for nemheds Skyld. Jeg skriver jo saa mange Kvitteringer ud hver Maaned. Og de er da lige gode for det!

- Ingenior NieIsen har talt. Af hans Ord synes at kunne udledes, al Bestræbelserne for helt at rense Prinsensgade, ikke har nogen ivrigere Tilhænger, og dette er jo i allerhøjeste Grad glædeligt.

Vi vil paa Mandag vende tilbage til Sagen og paapege nogle af de Punkter, hvor det efter vor Mening er Anledning til at sætte ind i Beboernes Kamp mod Uvæsenet i Prinsensgade.

gf.

(Aftenbladet (København) 22. juni 1929)


Den rokker lidt, Hr. Nielsen!

Voldsomme Protester mod Ingeniørens Udtalelser om Prinsensgade Nr. 9.

"Hvorfor tolererer Myndighederne denne hæslige Spekulation i Prostitution?"

Naar "Sædeligheden" kommer ...

Den mærkelige Huslejekvittering fra Prinsensgade Nr. 9, som vi i Lørdags bragte i fotografisk Gengivelse tilligemed Ejeren, Ingeniør, Gas- og Vandmester N. P. Nielsens udførlige Forklaring paa Fænomenet, synes mere end nogen anden af de uhyggelige Oplysninger fra Prinsensgade at have sat Sindene i Bevægelse.

Navnlig har Ingeniør Nielsens Udtalelser om, at han helt har renset sin Ejendom for løsagtige Kvinder, kaldt en Række af vore Læsere frem til Protest, og vi er i Besiddelse af adskillige Breve, der unægtelig giver det modsatte Indtryk af Nr. 9 end det, Ingeniøren søger at fremkalde, ligesom man i talrige personlige Henvendelser ligefrem har udpeget for os 56 Kvinder, som har Bopæl eller Tilhold i Ejendommen.

Ægteskabet - kun en Formalitet

"At vedkommende Lejere er gifte byder naturligvis ikke den fjerneste Garanti, naar Talen er om Prinsensgade", skriver en Læser. "Det er en Formalitet, der iagttages af rent praktiske Grunde for bedre at kunne dække sig overfor "Sædeligheden". Og naar Hr. Ingeniøren udtaler, at med hans Vidende boer der ingen løsagtige Kvinder i Ejendommen, saa vidner det om en næsten utrolig Naivitet."

Livlige optrin paa Trappegangen.

En anden Læser meddeler os, at han nu og da har haft Ærinde i Nr. 9 hos nogle Folk der indtil for kort Tid siden boede øverst oppe i ejendommen. Paa Vejen op ad Trapperne blev han som Regel mindst 3-4 Gange saa direkte som tænkes kan opfordret til at indlade sig med mere eller mindre let paaklædte Kvinder, der aabnede Entredørene paa Klem ...

100 Kr. for et Værelse med Divan.

En Læser, der undertegner sig "tidligere Beboer af Prinsensgade", skriver:

"Jeg ser af Deres ærede Blad, at visse Husejere i Prinsensgade vil give det Udseende af, at de ikke ved, hvorledes Forholdene i deres Ejendomme er. Jo, De kan tro, at de ærede Værter ved det, for Lejen er nemlig sat derefter. I Nr. 9 f. Eks er der et Værelse, som er lavet for ca. 2 Aar siden, og i hvilket der ikke kan slaa andet end en Divan, og trods det har en Kvinde betalt 100 Kr om Maaneden for det. Værelset var udlejet tomt! I Nr. 13 er der betalt 70 Kr. om Maaneden for enkelte Værelser paa 1., 2. og 3. Sal. kun fordi det var Piger, der boede der.

Hvis Politiet vilde lage sig lidt mere af Forholdene dernede, blev det jo nemt anderledes. Jeg er tidt, navnlig Fredag og Lørdag bleven inviteret paa Spiritus om Natten, og det er jo ogsaa almindelig bekendt, al man kan faa alt, hvad man vil have, hos adskillige af Beboerne i Politibetjent Frederiksens Ejendom Nr. 8 og 12, f. eks. i Baghusets begge Steder."

Den hæslige Spekulation

Og en anden Læser, der meddeler om sine bemærkelsesværdige Erfaringer som Lejlighedssøgende i Prinsensgade Nr 9, tilføjer i samme Aandedræt:

- At de Herrer Grundejere hellere leje ud til en eller flere unge Piger, blot de faar deres urimelig høje Leje er en komplet Skandale. Hvordan i al Verden kan det gaa tiI, naar Myndighederne - og for saa vidt ogsaa de københavnske Huslejenævn - tolererer denne hæslige Spekulation i Prostitution

Naar "Sædeligheden" kommer!

En Beboer af Kvarteret omkring Prinsensgade giver os en barok Skildring af, hvorledes det gaar til, naar "Sædeligheden" inspirerer.

Han stod forleden Aften i Adelgade og talte flygtig med en Kvinde, han har kendt fra Barnsben i Provinsen. Pludselig lød der et svagt Pift fra Hjørnet af Prinsensgade Kvinden gik derover og kom et halvt Minut efter tilbage. Paa Spørgsmaal om, hvad det betød, svarede hun, at det var Signalementet paa de Medlemmer af "Sædeligheden , eller "Skriverne, som de ogsaa kaldes, der var i Funktion den Aften i Kvarteret.

Beskrivelsen lød paa 1) en høj, svær Mand med graa, aabenstaænde Heptonette og blød Hat, 2) en lidt mindre Mand med stiv Hat og uden OVertøj.

Et Pift i Sommernatten ...

Vor Hjemmelsmand skiltes nu fra Pigen og gik videre op mod Klerkegade Nogle faa Minutter senere hørte han atter et svagt Pift, denne Gang fra Hjørnet af Borgergade Det gentoges udfor den gamle Frimurerbygning, et Par Gange ned ad Adelgade og sluttelig paa Hjørnet af Prinsengade. Et Øjeblik efter kom 2 Herrer, der svarede til Signalementet, gaaende fra Klerkegade og drejede om ad Adelgade. Hvor de kom frem, var Gaden som blæst ren.

Men en Huslængde bag "Sædeligheden" begyndte Livet som før ...

I Morgen -

Som det var at vente, vilde Ingeniør N. P. Nielsens Udtalelser om sin tidligere Logerende, den russiske Frk. Citronaski, ikke faa Lov til længe at staa uimodsagt. 

Vedkommende Dame henvendte sig i Gaar til os, og den Forklaring, hun i Vidners OVerværelse afgav, var af ret opsigtsvækkende Art. Vi skal i Morgen vende tilbage til Sagen.

(Aftenbladet (København) 25. juni 1929)


Privat Sikkerhedsværn i Prinsensgade?

Den mærkelige Huslejekvittering fra Nr. 9

Frøken Citronaski har Ordet.

Ejendommen Prinsensgade Nr. 9

Som vi i Gaar meddelte, har den russiske Dame, Frk Citronaski, hvis Navn er knyttet til den mærkelige Huslejekvittering frs Prinsensgade Nr. 9, som vi gengav i Lørdags, henvendte sig til os for at give sin Forklaring paa Forholdet.

Frk. C. er meget vred:

- Det er dog for galt, siger hun paa et ret fejlfrit Dansk, at Nielsen vover at komme med saadan noget Løgn. Det er selvfølgelig det rene Nonsens, at jeg skylder ham saa meget som en rød Øre i Husleje. En Dristighed uden Lige er det naar han tør paastaa, at jeg skylder ham 6-700 Kr. Næh, han skulde saamænd nok sørge for at faa sin Husleje ind. Der er vist ingen, som har faaet Lov til at skylde ham noget i den Retning.

- Har De overhovedet aldrig haft Henstand?

- En eneste Gang, hvor jeg havde været syg og ligget paa Hospitalet i 5 Maaneder. Da udlejede Nielsen med mit Samtykke Lejligheden til en anden Kvinde, hun boede der i 3 Maaneder, og de 300 Kr, hun betalte, gik selvfølgelig af paa Restancen, saaledes at denne, da jeg flyttede ind, kun var 200 Kr., men disse Penge - de eneste, jeg nogensinde har været bagud i Husleje - blev betalt kort Tid efter min Hjemkomst.

Lejen var 100 Kr. maanedlig!

- De fastholder altsaa, trods Nielsens Benægtelse at have givet de meget omtalte 100 Kr. maanedlig?

- Bestemt! Det er der for Resten saa mange Mennesker, der ved, at det er meget letsindigt af Manden at sige noget andet.

- Under hvilken Form modtog De Kvittering?

- Sandan som den. Bladet trykte af i Lørdags. Denne, som er dateret 1. Juli 1928, er forresten den sidste, Nielsen vilde ud med. I det sidste halve Aar, indtil jeg flyttede fra Prinsensgade Nr. 9, kunde jeg ingen Kvittering faa.

- Med hvilken Motivering nægtede Nielsen Dem Kvittering for Huslejen?

- Han havde ikke Tid til at skrive den, sagde han.

Nielsens elektriske Lysekroner.

Nielsen hævder, at De blev sat ud af Fogden.

- Passer ikke! Jeg flyttede selv, fordi jeg ikke brød mig om at bo der mere. Og jeg kan fortælle Dem, at de elektriske Lysekroner, som Nielsen paastaar at have monteret min Lejlighed med, dem tog jeg med mig - og mod fuld Ret. Jeg havde nemlig selv betalt dem med 25 Kroner.

- Nielsen siger, at han foretager Reparationer af Lejlighederne, naar det ønskes.

- Det er endda meget stærkt overdrevet. Jeg har en Gang faaet udleveret en Malerpotte med Indhold og to Gange nogle Ruller Tapet. Saa maatte jeg selv om Resten.

Istandsættelse paa Vilkaar.

- Om nogen større Istandsættelse har der ikke været Tale?

- Jo, men det blev ogsaa ved Talen. Nielsens Svar var nemlig "Det kan Du godt faa, men saa maa Du betale 150 Kr. om Maaneden!"

- Har De nogensinde laant Penge af Nielsen?

- En enkelt Gang 200 Kr. Senere betalte han en Bøde paa 60 Kr. for mig, men de Penge fik han hurtigst mulig tilbage.

. . Saa vidt Frk. Citronaski, der for øvrigt ikke paa noget Punkt gjorde en Røverkule af sit Hjerte, men talte rent ud af Posen paa en ret forbløffende Maade, som dog ikke egner sig til offentlig Gengivelse. Men hendes Forklaring med Hensyn til den forleden gengivne Huslejekvittering er unægtelig af en yderst opsigtvækkende Karakter, og det forekommer os, at Grundlaget for en offentlig Indskriden imod Ingeniør og Husejer N. P. Nielsen, Prinsensgade Nr. 9, nu er tilvejebragt.

Beboernes Aktion. Vil der blive oprettet et Sikkerhedsvstn?

Hvorledes har Forholdene i Prinsensgade varet i den seneste Tid? Spørger vi en Beboer i en at de rensede Ejendomme.

Nogle af Gadens piger og Alfonser har følt Jorden brænde lovlig hedt under sig, svarer han. I hvert Fald har adskillige under den sidste Tids Uro forlagt Residensen til andre Jagtegne. Det galder navnlig de, der har holdt til i Nr 9 samt 8 og 12. Specielt t de sidstnævnte 2 Ejendomme er der rykket adskillige ud. Og efter Sigende er Resten bleven sagt op af Ejeren, Politibetjent Frederiksen der skal have faaet sine Foresattes Ordre hertil.

- Saa har De maaske Indtryk af, at det er ved at Iysne noget i Situationen?

- jeg ved det snart ikke Der er jo desværre nok tilbage endda. Vi haaber imidlertid, at det virkelig i denne Omgang ved forenede Anstrengelser skal lykkes os at faa Bugt med Uvæsenet paa en saadan Maade, at det ikke oftere tør driste sig til at rejse Hovedet.

Et Protestmøde

- Hvad vil De løvrigt foretage Dem?

- Saafremt der ikke fra Politiets Side bliver ydet os virkningsfuld Støtte i Kampagnen, vil vi i nær Fremtid indkalde til et Protestmøde med det Formaal at faa de 5 Ejendomme ryddet. Vi agter nemlig ikke mere at finde os i disse utaalelige Forhold. Nu vil vi have Nattero, og vi vil fri vore Børn for at være tvunget til et Liv klods op ad disse Samfundets Skadedyr. Det skulde nødig komme dertil, at vi nødsages til at oprette et privat Sikkerhedsværn i Gaden, selv om jeg for min Part ikke tvivler om, at 20 raske Folk med Knipler vilde gøre Underværker!

(Aftenbladet (København) 26. juni 1929)

Ingeniør Nielsen blev  i september 1929 dømt for at have overtrådt et forbud af 28. april 1927 mod at udleje nogle til beboelse uegnede kvistlejligheder. Byretten dømte ham til 150 kr. i bøde, Landsretten 200 kr.

Da håndværkerfamilierne i slutningen af 1800-tallet foretrak at flytte til brokvartererne, udviklede befolkningen i Prinsensgade sig til at bestå af en god del plattenslagere og forbrydere, koncentrationen af værtshuse og smugkroer var i perioder større end noget andet sted i København. Efter saneringen af Lille og Store Brøndstræde udviklede dette sig yderligere. 

Under besættelsen var det forbudt værnemagten at komme i gaden efter mørkets frembrud. I forbindelse med Adelgade og Borgergades sanering i 1950'erne blev også Prinsensgade helt nedlagt. I dag er der ikke nogen spor tilbage af gaden.