Omnibuscentralen paa Amagertorv.

Fra det gamle København. En gammel mærkelig Ejendom, som er beliggende midt i den indre By, nemlig paa Amagertorv, er man i disse Dage i Færd med at nedrive. Endnu for godt og vel 20 Aar siden var denne Ejendom Centralstationen for Forbindelsen mellem København og Frederiksberg, idet de 6 Omnibus'er, som den Gang besørgede den hele Trafik, havde deres Udgangspunkt herfra. Nutiden, som er vant til at se Sporvogn paa Sporvogn frem og tilbage mellem "Runddelen" og Byen, kan kun vanskelig gøre sig det forstaaelig, at man den Gang undertiden maatte vente i Timevis paa en Omnibus, og dog var dette Tilfældet! thi af de 6 Køretøjer, som stod til Disposition, anvendtes de 4 til Forbindelsen ad Frederiksberg Alle, medens der kun havdes til Disposition ad Gl. Kongevej og ad Vesterbrogade forbi "Sorte Hest". I den lange, snævre Vognmandsgaard paa Amagertorv, der som en smal Gyde skærer sig ind mellem Naboejendommene, fandtes der ogsaa helt inde i det mørke Gaardsrum et Lokale, der bar det prangende Navn "Ventesal", men som i Virkeligheden ikke var andet end et uhyggeligt skummelt Rum, hvis hele Møblement bar et høist primitivt Præg. Her samledes ikke desto mindre taalmodigt det ventende Publikum. Til selve Omnibusserne var der ikke Plads inde i Gaarden; de holdt udenfor paa Gaden, og ved Trompetsignaler bekendtgjorde de for de Ventende, naar Afgangstiden endelig var kommen. Da Sporvognene i 1883 sattes i Gang mellem København og Frederiksberg, var de gamle Omnibusers Time slaaet; kun en kort Tid holdt de Konkurrencen ud, saa maatte de vige for Overmagten. Hermed var ogsaa til en vis Grad den gamle Ejendom dødsdømt. Nu er det hele Bygningskompleks ikke blot blevet solgt, ja endogsaa dyrt betalt, men rigtignok for aldeles at forsvinde for Tilværelsen. Det er nemlig Ejeren af Naboejendommen, som er Køberen, og det er hans Hensigt, naar Alt er jævnet med Jorden, da at sammenbygge den nye Ejendom med sin egen til en stor Gaard, et Byggeforetagende, der, inden det bliver fuldført, vil gaa op i over en halv Million Kroner.

(Social-Demokraten 13. maj 1883).

Ukendt fotograf: Amagertorv, Set fra Store Kirkestræde og Vimmelskaftet. Ill. Tidende skriver i Februar 1868 som [] til en tegning efter nærværende Fotografie. Amagertorv er Byens Censtrum, skriveriets Hovedstation, Østergade støder umiddelbart op til Torvet, og Rauten Gaard over det. Rauten ? Ja, det er den Strækning af Byens, paa hvilken unge Mandspersoner i meget smalle benklæder, med meget spidse kraver og meget brogede og meget smagløse Slips [forsæt] at fremvise disse Herligheder for beundrende unge Damer mellem femten og femogfyrre, der til gjengæld gjøre fordring paa Opmærksomhed for Nederdele af forsvindende Størrelse, og Overdele i [Chignons] af gruopvækkende Højde. Af Hensyn til Fremtidens Topografier skulle vi tilføie, at Rauten, nøjagitigt angivet, strækker sig fra Hjørnet af Skoubogade og Vimmelskaftet og ud til Grøningen. Som vi have set gaard går Rauten ligeover Amagertorv, og dette er som Følge deraf ogsaa stadigt besøgt af et udvalgt [...] Publikum. Men Skriveriet anfægter ikke [] og dets driftige Handelsaand og industrielle Liv o.s.v. Betegnelsen Rauten går ca Aar 1880 over til Strøget, som i kjøbenhavnske Jargon udtaltes Strøiet. I Baggr. midt i Billedet ses t.v. at de mellem Amagertorv Nr. 6 og Frederiksberg, kjørende Omnibusser. I Forgr. t.v. et Pissior og en Vandpost (Pumpen) med Drikkevand. 1867. Kbhbilleder. Public domain.

Omnibusser. (Efterskrift til Politivennen)

Omnibussagen. Som bekjendt har der i for kort Tid siden for Kjøbenhavns offentlige Politiret verseret et Par Sager mod to Vognmænd, der havde ladet deres Omnibusser standse nogle Minutter ved Hjørnet af Store Kjøbmagergade og Amagertorv for at optage de jevnlig i Hjørneboutiken ventende Passagerer, og da Dommene, ved hvilke de Tiltalte frikjendtes og Omkostningerne paalagdes det Offentlige, have vakt nogen Opmærksomhed, medens Sagen tillige i en anden Henseende fortjener Omtale, skulle vi berøre den med nogle Ord. Hvad Dommene angaaer, da forekommer deres Korrekthed os at være udenfor al Tvivl. Den Tilladelse, der hidtil havde været givet de Tiltalte til under deres Kjørsel til Frederiksberg at lade holde med deres Omnibusser ved det omtalte Hjørne for at optage Passagerer, var tilbagekaldt af Politiet, og det var ved Politidirekteurens Protokol tilkjendegivet dem, at de "altsaa ved fremdeles at lade holde paa det opgivne Sted vilde paadrage sig Strafansvar", men noget Paabud eller Forbud havde de Tiltalte ikke modtaget og havde altsaa ikke gjort sig skyldige i nogen Overtrædelse af et saadant. Hvorvidt Standsningerne imidlertid - saaledes som det i Politiets Tilkjendegivelse er forudsat - vare strafbare uden en postliv Tilladelse af Politiet, maatte det naturligviis være Rettens Sag at afgjøre, og de Tiltalte maatte frifindes, da de hverken havde foraarsaget nogen Gadeuorden - hvilket oplystes ved flere Vidner, hvoriblandt nogle af Politiets Betjente - eller nogen positiv Lovbestemmelse var overtraadt. I den nye Instrux for Kjøbenhavns exekutive Politi er det vel paalagt de patrouillerende Betjente at paasee, at Omnibusser ikke søge Hyre paa andre Steder end de for dem bestemte Holdepladse, men denne Instrux - der ei heller er thinglæst som nogen Lov - kan kun tillægges forbindende Kraft for Politiets Personale. Havde et bestemt Forbud foreligget, vilde det derimod vistnok have været tvivlsomt, om Retten havde været kompetent til at undersøge, hvorvidt det var tilstrækkeligt begrundet, og de Tiltalte vilde da i benægtende Fald have været henviste til at bringe Sagen for en anden Domstol og der paastaae Forbudet hævet og sig tillagt Erstatning. Hvad Sagen iøvrigt angaaer, forekommer Politiets Adfærd os ikke ganske forklarlig. Medens nemlig Politiet aldeles har tilbagekaldt den mindre Tilladelse, der var givet de to Vognmænd, tillader det en tredie, Hr.Bohn, at have stadig Holdeplads paa Amagertorv for 3 Omnibusser, af hvilke de to holde udenfor en Eiendom, der tilhører Trediemænd, hvis Tilladelse hertil naturligviis er en Nullitet, da ingen Privatmand kan disponere over Gaden. Man kan heller ikke rigtig forstaae, at medens Politiet finder, at Kjørebanen bliver for smal, naar en Omnibus standser ved Hjørnet, har det ikke gjort nogen Indvending mod længere hen paa Torvet at lade 2 af Bohns Omnibusser holde ved Siden af hinanden paa Torvedage, hvor Bøndervogne holde paa den modsalte Side af Gaden, medens samtidigt enhver af Bohns fra Frederiksberg ankommende Omnibusser standser ved Siden af disse for at afsætte sine Passagerer.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 16. september 1863).

Annonce for omnibusselskabet, 21. oktober 1863.

Om Omnibussen til Gjentofte.

Indsenderen ville forrige søndag sammen med en bekendt tage ud til Gentofte. Da vi vidste at en omnibus denne dag afgik til Gentofte fra hr. Petersens bopæl i Møntergade, begav vi os derhen og så af den ophængte tavle at omnibussen kørte kl. 3. Da vi derpå til bestemt tid indfandt os, fik vi den besked at de ikke kunne køre for 2 passagerer. Da man daglig ser andre omnibusser køre til deres bestemmelsessteder, enten der er passagerer eller ej, findes denne fremgangsmåde meget upassende. Og det var ønskeligt at der for fremtiden på tavlen blev anført at omnibussen kun afgik når et tilstrækkeligt antal personer indfandt sig. For at man i vigtige ærinder kunne benytte sig af en mere sikker lejlighed.

(Politivennen nr. 1429. Løverdagen, den 19 Mai 1843. Side 319-320). 

Concert paa Hjørnet af Myntergade og Pilestræde.

I den senere tid bliver beboerne af Pilestræde, Møntergade og de gader der ligger i nærheden, for det meste hver aften opvartet med en offentlig koncert der vedvarer omtrent fra kl. halv ti til ti. Denne musikalske nydelse tror anmelderen at publikum skylder hr. omnibusejer Petersen på hjørnet af Møntergade og Pilestræde der formentlig betaler sin omnibuskusk at opføre samme for at sammenblæse passagerer til omnibusfarten. Dog er der vist mange aldrende og sygelige personer som kun nyder lidt ro og hvile, der på denne sene tid af aftenen ønskede sig fritaget for denne uhyggelige horntuden som denne virtuos på posthorn ideligt udfører. 

I tirsdag aftes opførtes således ikke færre end en halv snes forskellige ufuldendte og mislykkede koncert- og vaudevillestykker, og når man så tillige hører koncertgiveren på bukken akkompagneret af flere af nabolagets ikke-musikelskende hunde, så kan enhver der bor i et af stadens roligere kvarterer, nok gøre sig en forestilling om hvad oven nævnte gaders beboere må udstå. Skulle det ikke være muligt at der fra det offentliges side kunne gives hr. Petersen en instruks hvorledes han på en for disse gaders beboeres mindre foruroligende måde om aftenen kunne sammenkalde sine omnibuspassagerer?

(Politivennen nr. 1375, Løverdagen, den 7de Mai 1842. Side 298-299). 

Annoncer fra Adresseavisen, 23. august 1843. På billedet ses et indtryk af hvordan sådanne hestetrukne omnibusser så ud, og de blev forlæg for senere tiders sporvogne, ligesom navnet overlevede som nutidens busser.

Redacteurens Anmærkning

Omnibusfart havde en kort opblomstringsperiode fra 1840'erne til 1860'erne som alternativ til hestedroskerne. Det var ikke kun hornmusik der gjorde dem upopulære. Datidens marksten på vejene kombineret med dårligt affjedrede omnibusser gjorde dem trods alt til en begrænset konkurrent. Da sporvognene dukkede op, forsvandt hesteomnibusserne helt.

Kjøbenhavnsposten havde allerede i 1839 beklaget at man endnu ikke havde fået indført omnibusser i Danmark (illustrationen stammer derfra).

En Bemærkning angaaende Omnibusserne.

Det er vist utilladeligt at omnibusserne især de firspændte, med en sand Jehus-fart ikke alene gennemkører stadens gader, men at denne fart ikke nogenlunde sagtnes ved at passere den smalle Vesterport ligesom broerne, da på denne årstid mange fodgængere befærder samme. Det ville være ønskeligt om det pålagdes disse omnibuskuske hvilket endog burde være regel for enhver kørsel der gennemstrejfer stadens gader, at køre i mag eller i trav så længe de befarer stadens grund. For det har vel ikke så stor hast for de mere formuende om de kommer en kort tid før eller senere til deres forlystelsessted, at gående der måske en gang ugentlig vil nyde frisk luft, skal udsættes for overkørsel og muligt radbrækning. Man håber derfor at der fra de ansvarliges side vil blive taget forholdsregler i denne henseende og det så meget mere som en omnibus kun forspændt med to heste har væltet i Gothersgade, ikke langt fra politidirektørens bopæl.

(Politivennen nr. 1374, Løverdagen, den 30te April 1842. Side 281-282)