Det Kristianshavn der forsvinder. (Efterskrift til Politivennen).

Parti fra Baggaarden i Overgaden neden Vandet Nr. 29

Det kan gøre En ondt, at saa mange I gamle Huse staar for Fald derude paa Christianshavn. Men enhver, der passerer Torvegade, ser straks, hvor nødvendigt det er, at denne stærkt belastede Trafikaare udvides.

Dømt til Undergang i Løbet af nogen Tid er alle de ulige Numre i Torvegade, hele den Husrække, som man har paa sin venstre Haand, naar man kommer fra Københavns-Siden. Her ligger Nr. 9, hvor den gamle Vinstue var til Huse, og Apotekergaarden Nr. 19 med det gyldne Enbjørningshoved over Portalen; inde midt i Gaarden, ud for det gamle Laboratorium, staar i disse Dage en ung Gran med friske Skud. Blandt de Apotekere, der har boet i Ejendommen, var Kemikeren F. H. MüIler (1790-1795), Skaberen af den kongelige Porcelænsfabrik, og Assessor pharrn. J. C. Hauberg, Fader til Statsskovrideren og Museumsinspektøren og til den afdøde Formand for Arbejdsgiverforeningen, Direktør Hauberg. Naboejendommen, Nr. 21, bærer en Tavle med følgende Indskrift: "Grosserer Jacob Holm.K." Stifteren af Handelshuset Jacob Holm & Sønner, boede her fra 1794 til 1817. Det var just de Aar, da Jacob Holm, den senere Storbandelsmand og Industridrivende, havde sin Urtekrambod i Torvegade. Han skal, da han i 1794 etablerede sig, have været Christianshavns første Urtekræmmer. De gamle Huse paa Christianshavn kan fortælle meget om driftig Handelsaand og Arbejdsomhed, der førte til store Resultater. Et af de Kapitler bærer Jacob Holms Navn. Han begyndte med tomme Hænder. Alt, hvad der i 1794 var i hans Urtebod, havde han maattet tage par Kredit, bortset fra tolv Pund Chokolade. Da han var naaet frem til den store Position, købte han Appelbyes Plads og Asiatisk Compagnie Plads. Det første Sted opførte han de Huse, der kom til at bære hans Navn, "Holms Huse."

Brogade Nr. 4. Gaard-Interiør.

Yderst ude i Torvegade, ved Volden, ligger "Skibet", Huset, over hvis Indgang der er malet et Skib for fulde Sejl. Her finder man et meget ejendommeligt Gaardinteriør, med bred Svalegang, baaret af solide Bjælker med Skraaknægte under. Og saa kommer man, ved Ravelinen, til den morsomme lave Bygning med det fremspringende Tag, den gamle Vagtbygning, der ikke kan blive liggende, naar Gaden skal udvides, saaledes som det er planlagt. Der er dog Stemning for at gøre alt, hvad muligt er for at bevare dette fredede, historiske Bygværk. Man tænker sig at sætte det paa Ruller og trille det tilbage.

Parti fra Voldkvarteret ved Torvegade, til venstre ligger "Skibet".

Nedrivningen af Fængselet paa Chrislianshavns Torv er i Gang. Gaar man frem efter Planen, vil det næste, der falder, være det nærmest liggende Parti mod Syd, altsaa ud ad Amager til: Ejendommene Torvegade 49-57, Dronningensgade 59-62 og Prinsessegade 21-27. Af disse er Dronningensgade 62 fredet - men det betyder jo ikke, at Ejendommen er sikret mod Nedrivning. Fredningen viger, hvor "stærkere Hensyn" gør sig gældende. I det af Foreningen "Fremtiden" i 1894 udgivne Illustrerede "Gamle københavnske Huse og Gaarde (i Tegninger af Alfred Larsen, med Tekst af Erik Schiødte) finder man Dronningensgade 92 afbildet, og der staar følgende at læse oin Ejendommen: "Den er nu øde og forladt; ingen bebor den, og ingen vedligeholder den, endog den udvendige Stentrappe foran Døren er forsvunden. Og dog gør Ejendommen et udmærket Indtryk: Forholdene er fortræffelige, Vinduerne har endnu den klædelige Inddeling med smaa Ruder, og Dørpartiet staar elegant og dekorativ!" Siden da er Huset blevet restaureret. Over Døren er hugget en Indskrift i Stenen:

Anno 1729

Jochim Lentz

Susanna Pogs

An Gottes Seegen ist alles gelegen.

Overgaden neden Vandet. Den brede Facade yderst til højre er Nr. 29.

Med Husrækken i Torvegade forsvinder elterhaanden ogsaa nogle Ejendomme ind til Siden. Det kommer saaledes til at gaa ud over Brogade, over det fredede Nr. 30 i Strandgade og over Ejendommene Nr. 25-29 i Overgaden neden Vandet.

Strandgade Nr. 20 udmærker sig særlig ved sit smukke Dørparti og ved det ret store Basrelief i Facaden ud til Gaden: to Skikkelser, der bærer en mægtigt svulmende Vindrueklase paa en Stang. Af de til Nedrivning bestemte Bygninger i Overgaden neden Vandet er det fredede Nr. 29 den ejendommeligste. Ude fra Gaden er der ikke noget særligt at bemærke, men der er et overmaade malerisk Gaard interiør, i flere Afdelinger.

Det gælder ikke blot om Nr. 29, men ogsaa om de andre dødsdømte Ejendomme i Overgaden neden Vandet, at Facaden ud mod Gaden ikke frembyder nogen særlig Interesse. Men tilsammen taget, som de ligger her paa Række ud mod Elmetræerne langs Kanalen, danner de et smukt, gammeldags Gadebillede, set ovre fra den modsatte Side af Kanalen, fra Overgaden oven Vandet. Der var for resten - for en hel Del Aar siden - en Borgerrepræsentant, som gjorde sag til Talsmand for, at man skulde afskaffe disse to Navne: Overgaden neden Vandet og Overgaden oven Vandet, - Folk kunde aldrig hitte ud af, hvad der var oven og neden. Det gaar dog helt let, skulde man synes. Og det manglede blot, at to saa særegne Betegnelser, ikke lignende noget somhelst andet Gadenavn her i Byen, skulde udryddes!

Overgaden neden Vandet Nr. 29, det nordlige Hjørne af Baggaarden.

- Som man vil forslaa, tages Udvidelsen af Torvegade ikke i een Omgang. Hvad der her er Tale om, føres ikke igennem paa et Aar eller to. Men Husene er saa at sige mærkede, som de Skovens Træer, der venter paa Øksen.

Fra en Baggaard i Brogade.

Tiden er fuld af Færdselsproblemer. Torvegade repræsenterer et saadant Problem. - Carl Bernhard, der døde i 1665, efterlod sig nogle autobiografiske Fragmenter, og her finder man et Par Sider, som er af speciel Interesse i denne Forbindelse. Forfatteren, der blev født 1796 paa Hjørnet af Strandgade og Torvegade, skriver, at han fra sin tidlige Barndom kunde tilbringe Timer ved Vinduet med at betragte Gaden og dens Færdsel: "Og hvor tomme var ikke Gaderne dog den Gang, i Sammenligning med nu. Nogle lange, smalle, reimalede Amagervogne fyldte med Kaallhoveder og Grøntsager, og kjørte af værdige Amagere, der saa ud som hollandske Portraiter, om Vinteren deres fiirkantede, brogede og blomslermalede Slæder, der lignede store Børnesenge, med toøie Toppe paa Hjørnerne, mangefarvede Hynder, og en Mængde Bjælder paa Hestene, nogle Bønder- og Arbejdsvogne, faa Karether og ikke mange Fodgængere".

Saaledes skrev den gamle Herre, imponeret over Gadefærdseten, saaledes som den formede sig i Decenniet før Færdselsborgmester P. J. Pedersens Fødsel.

C. A. Clemmensen.

(Nationaltidende, 10. Juni 1928, Søndag)

Christian Albert Clemmensen (1869-1937). Journalist, forfatter og industrihistoriker, far til Carl Henrik Clemmensen (dræbt af Schalburg-Korpset i 1943) og Niels Clemmensen. Medarbejder ved Samfundet 1899-1905, Nationaltidende (fra 1931 Dagens Nyheder) fra 1905. Hans sympatier lå i den borgerlige lejr. Denne udgave af artiklen er udgivet mere end 70 år efter hans død.

Hovedstadens fremtidige Færdsels-Signaler. (Efterskrift til Politivennen).

 

Til venstre: Betjent Bøgholm-Larsen med den af ham konstruerede Handske med rødt Lys. I Midten: Den nye Signal-Lanterne, som skal ophænges over Krydsningsstederne. Til højre: Det Indre af Reguleringsskabet. Paa Bagsidens Trin har Færdselsbetjenten Plads ved Haandtager, hvormed Signalerne skiftes.

Antagelig paa Fredag vil Københavnerne, der passerer Frederiksborggade, før de naaer Søerne og begynder at spejde efter Marsvinet, faa noget andet at kigge paa, nemlig det første Færdselssignal af den nye Type, anbragt i Farimagsgade-Krydset, og som nu skal indføres ved alle de stærkt trafikerede Skæringspunkter.

I Gaar havde vi paa Politigaarden lejlighed til at bese den nye Konstruktion, til hvilken Magistraten har bevilget Pengene.

Som forleden omtalt, har Signalet, der anbringes i Kabel over Sporvejenes Ledningsnet, tre Lanterner, øverst den røde "Stop", i Midten det gule Varsel om Kørselsændringen og nederst det grønne "Kør".

Reguleringen sker fra et Skab opstillet inde paa Fortovskanten, og Betjenten faar Plads paa et en halv Meter højt Trin, saaledes at han har fuld Oversigt over Gaden.

For det Tilfælde, han maa forlade Posten, kan han ved blot at trykke paa en knap indstille Signalet til Selvbetjening, saa at Lyset skifter med et efter Trafikforholdene passende Mellemrum; den gule Varselslanterne kan saaledes f. Eks. stilles til at lyse fra 2 til 30 Sekunder.

Skabet rummer ogsaa Telefon med direkte Ledning til den nærmeste Politistation, som derved er i Stand til at underrette Betjenten om Numret paa stjaalne Vogne, som han da eventuelt kan stoppe, hvis de skulde komme forbi. Samtidig kan Posten naturligvis ogsaa tilkalde Assistance i Tilfælde af Ulykker o. I. Hele Signalkonstruktionen er dansk, bygget af Ingeniør Klein, der virkelig synes at have fundet en praktisk Løsning af det vanskelige Trafik-Problem.

Forøvrigt blev vi ved samme Lejlighed præsenteret for en fiks lille Opfindelse, udtænkt af Betjent, Cand. phil. Bøgholm-Larsen. Det drejer sig om et Par hvide Overtrækshandsker, der i Haandfladen bærer et rødt Lys. som dog først tændes, naar Haanden hæves over en bestemt Vinkel. Handskerne vil blive indført til Brug for Betjentene paa de Krydsningssteder, hvor der ikke findes Færdsels-Signaler.

(Aftenbladet 21. november 1928).

Omtalen af et marsvin i starten af artiklen hentyder til at nogen havde sluppet et marsvin ud i Søerne, hvor det tiltrak store mængder af nysgerrie.

I Morges toges det nye Færdsels-Signal i Brug.

Fra venstre: Den ophængte Lanterne. Til højre: Betjenten i Virksomhed ved Skabet paa Fortovskanten udfor Chr. Winthers Hus.

I Gaar Morges tog man fat paa Anbringelsen af det nye Færselsignal. Det er, som omtalt, Frederiksborggade-Farimaggade Krydset, der nyder Æren af at være det første Sted. hvor Nyordningen indføres

Arbejdet blev Dagen igennem fulgt  med den største Interesse af det forbipasserende Publikum, der navnlig var meget nysgerrigt efter at se, hvad der var inden i Reguleringsskabet.

Selve lanternen har man været nødsaget til at anbringe temmelig højt til Vejrs, nemlig over Sporvejens Ledningsnet. Det vil derfor nok komme til at knibe lidt for Automobilister, navnlig de lukkede, at se, naar Signalet skiftes, men ved Anbringelsen af et lille Spejl eller en Prisme, kommer man over denne Vanskelighed. Paa den anden Side har Lanternens Anbringelse højt til Vejrs den Fordel, at Lyset kan ses langt ned i Gaden, saa at Chaufførerne advares i god Tid.

Kl. 7 i Morges traadte Signalet i Virksomhed, og Starten gik glat. For den trafikledende Betjent betyder det selvfølgelig ogsaa en stor Behagelighed at kunne staa i Sikkerhed inde paa Fotovet og være fri for at blive oversprøjtet af Gadesnavs i sølet Vejr.

(Aftenbladet (København) 24. november 1928).

Vesterbrogade faar sin Trafik-Lanterne.

Signalet opsættes paa Lysstanderen ved Bernstorffgade-Krydset.

I Gaar fik Vesterbro Passage sin Trafik Lanterne, som fra i Dag afløser det mere uanselige Stopskilt. 

Signalet er anbragt paa Lysmasten ved Bernstorffsgade-Krydset, medens Betjeningsskabet er opstillet ved Standerens Fod og ikke, som i Frederiksborggade, inde paa Fortovskanten. Den posthavende Betjent vilde nemlig ikke kunne have tilstrækkeligt Overblik over Trafiken, hvis han skulde staa ved Fortovet.

løvrigt er Farvetonen i det grønne ændret af Hensyn til de Farveblinde. Mange af disse har nemlig Vanskelighed ved at skelne det røde og grønne Lys fra hinanden i Frederiksborggade-Lanternen, men efter øjenlægers Udtalelser skal den Forandring, der nu er foretaget, ophæve denne Fejl.

Politiet vil nu i nogen Tid se, hvorledes de to Lanterner virker, før man søger yderligere Bevilliger til Anskaffelse af flere ny Lanterner.

(Aftenbladet (København) 29. december 1928).

Lyssignalerne løste ikke problemet. I marts 1929 blev der stadig klaget over at man ikke kunne se farverne, eller om lyset overhovedet var tændt i sollys. Der blev derfor udstationeret folk ved signalerne til at råbe til bilisterne hvornår der var fri bane. 

Allerede i 1923 eksperimenterede 1. politiinspektorat med ordninger af trafikforholdene. 4. oktober 1923 således med det viste stopsignal. Det var tre meter højt og havde et varselssignal om "Giv Agt". Det blev afprøvet ved daværende Tivoligade. Foto fra Aftenbladet 5. oktober 1923.

De nedstyrtede Gesimser. (Efterskrift til Politivennen).

I Gaar styrtede der et Stykke Gesims ned i Bredgade dog uden at ramme nogen.

Til venstre: Afspærringen foran Restaurant "Rex". Til højre: Ejendommen Bredgade 63 med den stadig farlige Gesims.

Det er ikke for meget sagt, at Byen er stærkt opskræmt ved de to Gesimsulykker, som har fundet Sted med mindre end en Uges Mellemrum paa et Par af vore mest  befærdede Gader. De talrige Henvendelser fra vore Læsere viser det, og hvor kan det være anderledes?

Stadsingeniør Bjerre udtaler, at man indenfor den kommunale Administration i høj Grad har Opmærksomheden henvendt paa Spørgsmaalet om Lastbilernes skæbnesvangre Indflydelse paa Gesimser og andre Murstenspring. Baade Rystelsen og Støjen tages i Betragtning og Ulemperne modvirkes bedst ved engelsk Brolægning og Asfalt.

Hvis Brolægningen paa Trianglen skal have Skylden, finder Stadsingeniøren det dog mærkeligt, at en lignende Ulykke ikke er hændt i Stockholmsgade, hvor Brolægningen er daarligere og hvor der er Gesimser i Massevis. 

Nu ved vi altsaa hvad der venter os i Stockholmsgade. 

Bliver der ved paa denne Maade, maa vi i en Fart have udarbejdet nye Færdselsvejledninger, der viser Gadernes forskellige Fareklasse. 

I Fareklasse i kommer vist, saa vidt vi kan skønne, fremdeles Bredgade. Ovenstaaende Billede i Profil, der viser Ejendommen Nr. 63 - hvor den lille Dreng dræbtes forleden - giver et levende Indtryk af den særegne Byggemetode, som her er anvendt Den er egentlig ikke betryggende, men skaber Gysningsfornemmelser. 

I Gaar var der yderligere afspærret foran Restaurant "Rex" skraas overfor, hvor et Stykke Gesims ligeledes drattede ned - dog heldigvis uden at ramme nogen! - og saa Hjørnet af Bredgade og Fredericiagade. Billedet viser den førstnævnte Spærring.

(Aftenbladet (København), 18. september 1928).

Restaurant Rex lå i Bredgade 66. I 1923 havde den dengang nyåbnede restaurant Rex's restauratør Holger Andersen fået et æresdiplom af franske kokkeforeninger. Senere Dronningens Tværgade 43.

Strandvejen rettes ud. (Efterskrift til Politivennen).

 

Kurven mellem Trepilelaagen og Springforbi som nu forsvinder. Hjørnet ved det enligt staaende Træ forsvinder ogsaa.

Fra Taarbæk og udefter er Strandvejen jo fuld af Krøller og Kruseduller, der gennem Aarene har medført mange Kollisioner mellem mindre agtpaagivende Automobilister, som heller ikke har taget Hensyn til, at Vejen netop i Kurverne er særlig snæver.

Den stadig stigende Trafik har dog i Løbet af de sidste Aar tvunget de respektive Amtsraad til at søge de værste Sving rettet ud og Vejen samtidig gjort bredere. Siden Efteraaret er der saaledes bleven arbejdet paa at forbedre Forholdene i den furlige Kurve mellem Trepilelaagen og Springforbi. Her er Vejens vestre Side gravet af et godt Stykke ind i Bakken, hvorved Kørebanen bliver dobbelt saa bred som tidligere, og ved samtidig at lægge Have Fremspringet, der ses i Baggrunden af Billedets højre Side, med ud i Vejbanen, faar man paa det nærmeste Kurven rettet ud.

Det er en Modernisering, der sikkert vil vække almindelig Tilfredshed.

(Aftenbladet (København) 11. februar 1928).

Foto af et ikke nærmere specificeret sted på Standvejen fra Aftenbladet (København) 5. marts 1928. Formentlig omkring Klampenborg.

Et moderne Garageanlæg. (Efterskrift til Politivennen)

 

Efterhaanden har der jo omkring i Byens ydre Dele rejst sig store Garagekomplekser. Et af de største er i disse Dage blevet fuldført ude paa Hjørnet af Enghavevej og Matthæusgade, hvor en Række lave Butiker danner Rammen om et helt lille Garage-Gadeanlæg.

Indkørslen sker lige paa Hjørnet gennem et stort Benzintankanlæg, og inde i Gaarden straaler der 3 brede Gader ud med Garager paa begge Sider. For Enden af Gaderne ligger en meget stor Vaskehal med Vaskemaskiner, hvor 20 Automobiler paa én Gang kan renses. Garagerne har Plads til ca. 100 Autoer. 

Naturligvis er der ogsaa et Reparationsværksted, og overhovedet findes der overalt de mest moderne Indretninger og Bekvemmeligheder. 

Komplekset er opført af Murmestrene Kr. Kristensen og Martin Olsen efter Tegninger af Arkitekt Jens Jørgensen.

(Aftenbladet (København) 19. januar 1927).

Kæmpen, der faldt. (Efterskrift til Politivennen)

En Sørgefest paa St. Hans Torv.

Vor alvise Magistrat, der som alle andre længe har været klar over de vanskelige Trafikforhold, der hersker paa St. Hans Torv paa Grund af de mange sammenstødende Kørselslinier, resolverede forleden, at der ved Udløbet af Elmegade og Guldbergsgade i Torvet skulde rejses en Lysmast, fru hvis Top der skulde udkastes saa stærkt et Lys, at hele dette Hjørne af Torvet fra Mørkets Frembrud vilde være belyst som af den klareste Dag.

Evnerne indenfor vor kommunale Administration staar imidlertid som bekendt ikke altid paa Højde med den gode Vilje. Ordren til Teknikerne lød paa. at der skulde rejses en høj, "en mægtig Mast". Og en skønne Dag - eller rettere en skønne Aften - rejstes der vel den højeste Lysmast, der fandtes i Byen, paa det udpegede Sted en Mast, hvis Lys tillod Beboerne af 4 og 5. Sals Lejlighederne i omliggende Huse at Iæse om Aftenen og den hele Nat, uden at bruge deres egen Elektricitetsmaaler, medens hele Gadekrydset nedenunder, der var det, der skulde belyses, fortsat henlaa i et ægyptisk Mørke, i hvis Midte Masten stod som en undersøisk Klippe til den største Fare for Trafiken og til største Rædsel for Bilkørere og andre kørende Folk.

Nu staar Masten der imidlertid ikke mere. Den blev nedlagt i Aftes.

Ved 18-Tiden kom Taxadroske K 1304 godtronde og intetanende jollende fra Guldbergsgade ind paa Torvet for at hugge sig en af Stadepladserne dér. Og midt I Gadekrydsets Mørke stod Masten høj og fræk og spærrede Kørebanen, saa det var Bilen plat umuligt at slippe udenom.

Den brasede lige løs paa Fodstykket. Og med et Brag, der hørtes over det ganske St. Hans Torv,  væltede Kæmpen og lagde sig til Hvile i hele sin mægtige Længde, medens Bilen, der havde faaet Køleren og hele Forpartiet shinet fladt, stillede sig til Hvile ved Siden af, som en dybtsørgende Paarørende. 

Politiet kom i stort Tal. Man forsøgte at løfte paa den faldne Kæmpe. Men han var urokkelig. Han blev liggende, hvor han Iaa, og Politiet maatte gaa hjem med uforrettet Sag efter, af Hensyn til Nattens kommende Trafik, at have afmærket Pladsen med Lygter og Tovværk og Stakit.

I Morges tidligt, da Politiassistent Vindinge paa sin Inspektionsrunde kom forbi den faldne Kæmpe, standsede han brat ved Synet af en mægtig Halmkrans, der i Nattens Løb var henlagt paa Graven. Og ved Kransen var hæftet et stort Stykke hvidt Karton, paa hvilket der med 4-Tommers Bogstaver var skrevet følgende lidt ubehjælpsomme men uhyre velment

Gravskrift.

Ingen havde paa Dig kaldt,
derfor din Levetid blev kort
Du skal have Tak for alt,
hvad Du gjorde, før Du gik bort.

En, der lykkeligt undgik Dig.

Gravskriften samlede i Løbet af ganske kort Tid en mægtig Sørgeskare omkring Stedet. Og da Trafiken truede med at gaa rent Staa, maatte Politiassistenten til sidst give Ordre til at fjerne Kransen og Plakaten, der foreløbig er bleven taget i Forvaring paa Fælledvejens Station.

Hvornaar Kæmpens Begravelse finder Sted, er endnu ikke bestemt.

Den laa paa Valen endnu i Formiddags ved Redaktionens Slutning.

Svip.

(Aftenbladet (København), 16. december 1926).

Allerede dagen efter blev masten imidlertid rejst igen, så Aftenbladet kunne den 17. december 1926 bringe ovenstående foto af den. Og digteren - bladet antog det var en chauffør eller bilist - var på spil igen: Velkommen tilbage, Du kære Ven. Lad os haabe Du snart bliver væltet igen. Men skulde det ske Du igen vil opstaa. Da vil vi ej køre, langt heller gaa.

Naar Trafiken gaar over Vandet. (Efterskrift til Politivennen)

Naar Langebro har været svinget ud i fire Minutter.

Der gaar næppe en Dag, hvor der ikke lyder Veraab over de fortvivlede Færdselsforhold ved Knippels- og Langebro. 

At disse Klager er fuldt berettiget, har selv Byens Myndigheder indrømmet. Men en hel anden Ting er at faa dem ændret. Da nuværende Borgmester, daværende Havnebygmester Møller i sin Tid projekterede disse Broer, drømte han ikke om den rivende Udvikling, Trafiken skulde tage i Løbet af en Snes Aar. Men nu er man altsaa saadan stillet, at Forbindelsen med Amager maa siges at være Hovedstaden uværdig.

Der tales og diskuteres om hvad  der skal gøres. Der udarbejdes Planer, som atter henlægges, og i Mellemtiden bryder Trafiken sammen Gang paa Gang og der spildes Tid, som ikke er til at indhente igen.

Et Forslag, som har Myndighedernes Øren, fordi det intet koster, gaar ud paa, at henvise alle Hestekøretøjer og Trækkevogne til Knippelsbro, saa Automobiltratiken udelukkende førtes over Langebro, som derved kunde befares langt hurtigere end nu, hvor det er det langsomste Køretøj - ofte en Trækkevogn -, der bestemmer Hastigheden.

En yderligere Forbedring af dette Forslag gaar ud paa at lægge  en Træpromenade paa hver Side af Broen til Brug for Fodgængere.  De nuværende Fortove skulle da benyttes af Cyklister, for hvem det nu nærmest er livsfarligt at køre over Broen og Automobilerne kunde da yderligere forcere Farten.

Af ovenstaaende Billeder fremgaar det, hvorledes Vognene hobes op, efter af Langebro har været svinget ud i blot fire Minutter. Køretøjerne maa holde i tre Korsoer, som saa af den posterede Betjent efterhaanden ledes ind over Broen.

At Situationen med den stadig øgede Trafik er uholdbar, siger sig selv.

Endnu svæver Højbroen fra Dybbølsgade til Skydebaneterrænet nærmest i Luften. Der vil vel forløbe adskillige Aar, før dette Projekt  bliver til Virkelighed. Men hvorledes kal det gaa i Mellemtiden? Ja. der sker vel intet, før Handelsstanden rejser sig til enstemmig Protest, som de høje Myndigheder ikke kan sidde overhørig.

Tid er Penge, og af dem spildes der altsaa mange under de forhaandenværende Forhold.

(Aftenbladet (København) 20. maj 1924).

I 1927 forsøgte man at ordne forholdene ved at forbyde trækkevogne at passere på kørebanen. De skulle holde sig til fortovet. Foto fra Aftenbladet (København) 25. januar 1927.

Frederik August Vilhelm Bagge (9: Sidste år 1915-1928). (Efterskrift til Politivennen)

 Hofbogtrykker Bagge frifundet.

Medens Hofbogtrykker Fr. Bugge forrige Efteraar var paa en Rejse i Syden, udspilledes der en uhyggelig Drengefilm paa hans Villa, RahbeksaIle Nr. 34.

Hans halvvoksne Søn og en jævnaldrende Skolekammerat af ham Poul Nielsen, en Søn af Skuespiller ved Dagmarteatret Peter Nielsen legede sammen i Haven.

Under lægen paastaar Poul, at den unge Bagge trak en Revolver frem og skød efter Poul, der flygtede op Huset. Her spærrede unge Bagge Kammeraten inde i et lille Rum i Tagetagen vel Siden af sit Værelse og affyrede atter nogle Browning-Revolverskud.

Den unge Poul Nielsen, der var meget forskrækket over Indespærringen og Revolverskudene, afstrøg en Tændstik for at orientere sig i Mørket og tændte sig en Cigaret for at berolige sine Nerver.

Tændstikken kastede han hen i en Krog, hvor der laa nogle Ruller Film, der anvendtes til et Stuefilmsforevisnings-Apparat, og det brændbare Materiale stod straks i lys Lue, der antændte Rummet og den ulykkelige Drengs Klæder.

Poul raabte Brand og om Hjælp; men paastaar, at den unge Bagge alligevel, undlod at aabne Døren, før længe efter.

Brandvæsenet blev tilkaldt og Ilden hurtigt slukket, men Poul Nielsen maatte bringes paa Sct. Josephs Hospital, hvorfra han kom ud i Foraaret frygteligt vansiret i Ansigtet af Brandarrene og med den højre Haand lemlæstet, idet Scener og Muskler var brændt over.

Poul Nielsens Fader, Skuespiller Peter Nielsen, anlagde nu Sag til Erstatning for Hospitalsophold og Massagebehandling mod Bogtrykker Bagge som Fader og Værge og bebudede senere yderligere Erstatningskrav for senere Massagebehandling, Lægehjælp, for Svie og Smerter, Lyde og Vansir.

Sagen verserede ved Frederiksberg Birk, og der er ført mange Vidner baade der og i København; men det blev ikke fuldt oplyst, at Bogtrykker Bagges Søn havde skudt ej heller at han havde nægtet at aabne Døren, da Branden brød ud.

Skuespiller Peter Nielsen skal endda betale Sagens Omkostninger med 25 Kroner.

Imidlertid bliver Sagen sikkert appelleret til Overretten.

Sagen er for Hofbogtrykkeren ført af hans Svigersøn, Overretssagfører Angelo, for Skuespilleren af Overretssagfører Frederik Winther.

(Folkets Avis - København 30. september 1915).

Hofbogtrykker Bagges Automobilsag.

Københavns Overret har paakendt den fra Frederiksberg Birk indankede Sag, hvorunder Hofbogtrykker Bagge var sat under Tiltale for Overtrædelse af § 37 i Politivedtægten for Frederiksberg. Nævnte Paragraf bestemmer: "Kørende og Ridende skal holde sig til den Side af offentlig Gade eller Vei, der er paa deres høire Haand, og maa ikke, naar Vejen er fri, køre eller ride midt ad denne. Paa de i offentlig Gade eller Vej nedlagte Sporvejsskinner maa der ikke uden Nødvendighed køres ....

Kørende og Ridende skal derhos paa Sporveje altid vige til Side for Sporvogne, hvad enten disse moder dem eller kører i samme Retning." I Vedtægtens § 61 hedder det dernæst, "at paa Gader eller Veje, hvor Sporvejsspor er anbragt i den ene Side. er de Cyklekørende ikke pligtige til at køre mellem Skinnerne".

I Pilealléen er der et Dobbeltspor; Afstanden fra det Spor, der ligger længst ude, til det ene Fortov er 5,40 Meter og til det andet 4,86 Meter. Den Del af Kørebanen, i hvilken der ikke er Spor, er saa bred, at to Køretøjer af almindelig Bredde kan passere hinanden.

Bogtrykker Bagge kørte en Aften i Maj i Fjor sit Automobil fra Falkonerallé gennem Pilealléen og overkørte der et Barn som fra Fortovet løb ud paa Gaden, hvorved Barnet kom alvorligt til Skade. Bagge kørte saaledes, at han havde det Spor, som findes 5,40 Meter fra det Fortov, han havde paa venstre Haand, tæt opad sin højre Side, altsaa omtrent midt i Gaden. Han gjorde under Sagen gældende, at han havde forstaaet Politivedtægten saaledes, at det er forbudt Kørende at færdes i den Del af Gaden, hvor Sporvejsskinnerne er, at Kørebanen følgelig kun kunde omfatte den 6.40 Meter brede, for Sporvejsfærdsel frie Del af Gaden, og at han ved under de foreliggende Forhold at holde sig tæt til Højre i denne Del af Gaden havde handlet overensstemmende med Vedtægtens Paabud.

Overretten fandt imidlertid, at Ordene i Politivedtægtens § 37 maa forstaas saaledes, at de kun forbyder uden Nødvendighed at køre paa selve Sporvejsskinnen, men ikke forbyder Vognfærdsel i den Del af Gaden, over hvilken Skinnerne er lagt, hvorved kan henvises til Bestemmelsen om, at Kørende og Ridende "paa Sporveje" altid skal vige til Side for Sporvognen. En i § 56 indeholdt Bestemmelse om Anvendelsen af Reglen om Cyklekørsel (§ 51) paa Automobilkørsel forstaas naturligt som efter Reglen i § 37 med Hensyn til kun sigtende til Kørsel med Motorcykler, hvorefter Reglen i § 87 med Hensyn til egentlige Automobiler (Motorvogne) maa antages i et Tilfælde som det foreliggende at foreskrive Kørsel i højre Side af den hele Kørebane, heri indbefattet den Del, hvori Skinner er nedlagte. Bagge har heller ikke godtgjort, at Frederiksberg Politi, som af ham paastaaet, tidligere havde hævdet en anden Forstaaelse.

Herefter billigede Overretten, at Bogtrykker Bagge var idømt Bøde ved Politiretsdommen. Men Bøden, der var fastsat til 20 Kr., forhøjedes af Overretten til 100 Kr.

(Nationaltidende 31. januar 1916, 2. udgave)

Erstatning for Paakørsel. København, Lørdag. Hofbogtrykker Fr. Bagge, der for et Aars Tid siden paakørte en lille Dreng i Pilealléen saa han blev Krøbling, er i Dag ved Frederiksberg Birks Ekstraret dømt til at betale en Erstatning paa 6000 Kr. samt i Sagsomkostninger 50 Kr. og i Lægehonorar 85 Kr.

(Ribe Stifts-Tidende 6. maj 1916)

Dommen blev stadfæstet i september 1916 ved Overretten. Bøden blev forhøjet i overretten til 100 kr. Ulykken skete den 24. maj 1915 på hjørnet af Jacobys Alle og Pilealle da folk gik hjem efter en tur i Søndermarken. Den 4-årige dreng løb ud foran bilen og fik foden kvæstet så den måtte amputeres.

Trafiken paa Strøget.

En Automobilist.

For at høre en typisk Automobilists Mening om Strøgfærdselen har vi henvendt os til Hofbogtrykker Fr. Bagge.

- Først og fremmest mener jeg, at Autobusserne bør fjernes fra Strøget, siger Hofbogtrykkeren. Det er store, uhandlelige Kasser, som ikke hører hjemme der.

- Mener De, at Automobilkørselen bør indskrænkes?

- Det er ikke nødvendigt, blot Kørselshastigheden bliver sat ned paa Strøget. Den nugældende bliver endda ikke altid overholdt. Jeg er tilhænger af, at ingen Vogn holder paa Strøget. Det er jo f. Eks. rent galt paa det smalle Sted ud for Boghandler Gad. Og jeg mener ikke det bør tillades at køre uden om. 

- Cyklister paa Strøget?

- Det bør forbydes at trække med Cykel.

- Og den ene Kørselsretning, der har været Tale om.

- Ja, hvilken Retning skulde det være. Jeg mener ikke, at der behøves nogen Indskrænkning her, hvis blot de Forbud gennemførtes, som jeg har nævnt.

Hofbogtrykkeren slutter med at sige, at Automobilisterne maa give Afkald paa nogle Rettigheder for at bevare Kørselen paa Strøget.

(Nationaltidende 29. juni 1919).

Den 30. juli 1919 brændte Gothersgade 14 og 8. Nr. 14 bestod da af  hele 5 mellembygninger. Ilden opstod i Bagges lager. Foruden et meget stort beløb mistede Bagge også nogle manuskripter der var uerstattelige. Den 30. september 1919 var den igen gal, denne gang i kælderen i Gothersgade 14.  

En "Kilometersluger" bremset i 2 Aar.

For en Maaned siden kom Hofbogtrykker Bagges 22aarige Søn, Erling Frederik Bagge, kjørende paa Motorcykle med en Passager paa Bagsædet ad Jagtvejen mod Nørrebros Runddel i Kjøbenhavn. Hans Fart var ganske vanvittig, antagelig 75 Km., og Følgen blev da ogsaa, at Motorcyklen slog en helt Saltomortale i Svinget. Mærkeligt nok skete der ikke nogen Ulykke. Sagen har været til Behandling hos Dommer Olufsen, der spurgte den unge Bagge, om han var fuld, "Nej, men jeg havde været til Bal og skulde skynde mig hjem."

Efter den Forklaring faldt der i Følge "Berl. Tid." en Bøde paa 300 Kr., og Kjøretilladelsen blev frataget Bagge i 2 Aar.

(Jyllandsposten 30. juli 1920).

Bagge appellerede til Østre Landsret der nedsatte bøden til 200 kr. samt frakendelse af køretilladelse til 6 måneder.

I august 1922 købte Bagge en Rolls Royce af generalkonsul Glückstadt.

Bogtrykker Frederik Bagge er traadt ud af sit Firma Fr. Bagges Kgl. Hof-Bogtrykkeri. Dette fortsættes uforandret af den hidtidige Deltager, Hr. Sven Aage Bagge.

(Nationaltidende 1. november 1922, 2. udgave)

 I 1920 overtog sønnen Send Aage der siden 1914 havde arbejdet i trykkeriet, firmaet efter ham.

Den 1. juli 1923 støtte Bagge ind i en lillebil på Lyngbyvejen. Begge biler blev stærkt beskadiget, men ingen mennesker kom til skade.

Frederik Bagge's Kgl. Hofbogtrykkeri ApS blev opløst efter konkurs i 1993.

Bagges gravsted på Vestre Kirkegård. På stenen er angivet følgende navne: Frederik Bagge, Lissa Bagge, Inger Bagge, Erling Bagge, Emilie Bagge, Else Bagge, Sven Aage Bagge (sidstnævnte overtog overtog firmaet i 1920) og Carl Bagge. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Kommunale "Faldgruber". (Efterskrift til Politivennen)

Den Gang Tidens Fylde var kommen, det er efter magistratlige Begreber udlagt: Da der var dumpet saa mange Mennesker i Kanalen mellem Højbro og Holmensbro, at det ikke godt kunde gaa an at snøvle længere, saa blev der sat et Jernrækværk oven paa den lave Stenrække, der saa ufortjent beæredes med Navnet Bolværk. Senere hen er der opført et lignende Stenbygningsværk paa Strækningen mellem Højbro og Stormbroen, og hele dette Arbejde paa begge Sider af Højbro gør iøvrigt et særdeles godt Indtryk. Nu er det kun Spørgsmaalet, hvor mange Menneskeliv, der sal sættes paa Spil, inden Magistraten bekvemmer sig tit at anbringe et Rækværk eller Bolværk mellem Højbro og Stormbroen. Paa dette Stykke, i al Fald hen til Thorvaldsens Museum, er nemlig Stensætningens øverste Rand paralel med Stenbroen, og der er saaledes en meget stærk Sandsynlighed for, at naar Aftenerne blive længere og mørke, og naar Vejr og Vind gør det vanskeligt for Fodgængere at orientere sig, at der da vil forekomme store Ulykkestilfælde, ved at Folk tager fejl af Vejen og bogstavelig løber ud over den uforsvarligt lave Stensætning og plumper i Kanalen. Dette kunde forebygges, dersom Magistraten i Tide lod sætte et Bolværk for denne nye "Faldgrube". Der er ganske vist for paakommende Tilfælde anbragt et Redningsapparat dernede, men dette befinder sig paa den anden Side af Kanalen, ovre ved Fiskergangen, hvor der er mindre Fare for, at Nogen uforvarende falder i Vandet, og hvor der i al Fald er større Mulighed for at faa Vedkommende reddet, end ovre paa Slotsholmssiden, hvor der kun er de glatte Stenmure.

Ukendt fotograf: Gammel Strand og Slotsholmskanalen. Slotsholmskanalen set fra Frederiksholms Kanal ca. 1865. Tv. Gammel Strand. Th. Thorvaldsens Museum. I midten Højbro Plads og Nikolaj Tårn. 1860-1869. Kbhbilleder. Public domain. Når skribenten i artiklen skriver "Marmorkirken", må der formentlig menes Christiansborg Slotskirke.

At det ikke er uden Fare at forvilde sig paa den nævnte Strækning i mørke Aftener, fremgaar tilstrækkeligt af følgende, der passerede Indsenderen heraf en Aften i Foraaret. Min Hustru og jeg forlod Sporvognen ved Dobbeltsporet udenfor Marmorkirken og vilde gaa hen over Pladsen for at naa Højbro, men idet min Hustru satte Foden paa Stenbroen, fik hun Øje paa den anden Sporvogn, der, kommende fra Holmensbro, mødes med den, ud af hvilken vi var komne. I den Tro, at den paa det andet Spor værende Vogn var i Fart, hvad den ikke var, og blændet af det herskende Mørke paa rette Sled, nemlig i regnfuldt, tykt Vejr, løb hun lige over Sporet, ud mod Kanalen, og vilde rimeligvis ikke have opdaget "Faldgruben", hvis hun ikke paa mit advarende Raab var stanset i Tide. Der er mellem Sporet og Kanalens Stensætning paa dette Sted kun tolv almindelige Skridt, gør man det trettende Skridt med, maa man uundgaaelig falde i Kanalen. Da det vel ikke hører til Sjældenhederne, at Sporvognspassagerer om Aftenen staa af ved Højbro, og da der overhovedet paa dette Sted savnes ethvert Middel til at forhindre, at Folk i mørkt og taaget Vejr tager fejl af Vejen, og udsættes for den Fare, som den uforsvarligt lave Stensætning udsætter Fodgængere for, saa turde det være den rette Tid at opfordre Magistraten til at lade anbringe et Rækværk langs Kanalen mellem Højbro og Stormbroen, men helst inden det ved alt for mange Ulykkestilfælde er godtgjort, at en saadan Forholdsregel er absolut nødvendig. 

- Et maa man indrømme Magistraten: Er den noget langsom, naar det gælder at indføre noget Nyt, og er det kun med Overvindelse, at den har bekvemmet sig til at sætte det omtalte Jernrækværk mellem Høibro og Holmensbro, saa er det saa at sige umuligt for Nogen at lokke Magistraten til at flytte et Rækværk, naar den først har ladet det sætte. Der er nu dette gaadefulde Rækværk der ude langs den ene Ende af en anden "Faldgrube", som kaldes Peblingesøen. Man skulde næsten tro, at Magistraten morer sig med at faa Folk til at "gaa i Vandet" maaske, for at de ogsaa skal vide, hvad det er at være Magistrat! Hvad Mening er der ellers i at sætte et Rækværk saaledes, at der bliver en smal Gangsti mellem Rækværket og Søen, og tilmed paa en Strækning, hvor der, som i Gyldenløvesgade, daglig færdes Hundreder ar Fodgængere, store og smaa. Saa længe denne Uting af en Gangsti ikke afspærres, er det meget forklarligt, at Folk benytter den, thi den ligger bekvemmere, enten man kommer fra Ladegaardsbroen eller inde fra Byen, end det paa den anden Side af Gaden værende Fortog, der desuden altid er stærkt befærdet og hvert Øjeblik krydres af forbikørende Sporvogne. Indenfor Rækværket er der ikke videre bekvemt for Fodgængere, da de her jævnlig generes af Vogne eller Vejen spærres af Grusbunker. Altsaa gaar de udenfor Rækværket, selv om de derved udsætter sig for at glide i Søen. Indtil Magistraten tilstrækkelig indser Nødvendigheden af, at det her nævnte Stykke af Gyldenløvesgade underkastes en saadan Forbedring, at den virkelig kan fortjene Navn af en Gade, hvortil vistnok fordres, at de der staaende Træer fjærnes, og et Jernrækværk eller en forsvarlig høj Stensætning anbringes helt ude ved Søkanten, samtidig med at der indenfor den lægges et ordenligt Fortog, i Lighed med det paa den modsatte Side - indtil alt dette kanske, burde sikkert Gangstien mellem Rækværket og Søen afspærres, f. Eks. ved Anbringelse af en Del af de Tjørneris, der med saa megen Flothed spredes omkring i Anlægene for at forhindre, at Folk stal spadsere ind i Græsset - hvad der dog ikke vilde afstedkomme nær saa megen Ulykke, som at Magistraten aabner uhindret Adgang til sine "Faldgruber".

(Social-Demokraten 9. juli 1882)

Ukendt fotograf: Gyldenløvesgade 1886. Kbhbilleder. Ingen kendte rettigheder. Set fra Nørre Søgade mod Peblingesøen. Midt i billedet blev ca. 10 år senere Søpavillonen opført.

Færdselen gjennem Østerport. (Efterskrift til Politivennen)

De, der jævnlig til Hest eller Vogns færdes gjennem Østerport, have Idelig Anledning til at ærgre sig over de aldeles utaalelige Forhold, som findes her. Broen og Gaden giennem den gamle Ravelin have den selv samme Brede som for 100 Aar siden, uagtet Færdselen er stegen i en Grad, man den Gang ikke havde nogen Anelse om. Breden er ikke større, end at to almindelige Vogne lige kunne kjøre forbi hinanden. Gadelinien gaar i Kurver, og kommer der en Sporvogn eller en militær Afdeling, eller sker der blot et lille Uheld, som at en Haandvogn gaar itu, eller en Vogn i Forbikjørselen taber et eller andet er der straks en Stansning. Jævnlig finder der Reparationer Sted, snart paa Stenbroen, snart paa Brodækket, og Arbeide gaar altid med en Sendrægtighed, som er aldeles utaalelig og gjør Færdselen endnu mere vanskelig. Jævnlig hændes det, at Hestene blive sky her; forleden Dag foer saaledes en Hest ind ved Fortoget mellem Fodgængerne; at der ikke skete nogen Ulykke skyldtes kun Rytterens Dygtighed. Saa godt som hele Dagen findes her en stærk Vognsfærdsel til eller fra den østlige Del af Byen, men i virkeligheden er Adgangen til og fra Byen mere ubekvem end ved den mindste Landsby i hele Kongeriget; endnu mere ubekvem end ved Amagerbro, hvor der omsider synes at skulle ske nogen Forandring til det bedre, efter at særlig Befolkningen paa Amager havde taget Sagen i sin Haand. Uagtet mangfoldige have følt og føle Ulemperne ved Færdselen gjennem Østerport, mindes vi ikke at have set, at der fra nogen Side er blot paatænkt at gjøre Skridt til at faa en Forandring gjennemført her. Kunde der være Udsigt til, at den almindelige Mening tog sig lidt af dette Forhold, var der maaske en Mulighed for, at Borgermester Ehlers' Inerti kunne brydes. Man saa jo nylig, hvilken Energi han udviklede i Haandværkssagen.

(Nationaltidende 22. juni 1882).

Fotograf Fritz Benzen: Østervold, Østerport Ravelins vagt. Ca. 1885 (på dette tidspunkt benyttet som underofficersbolig). Kbhbilleder. Public Domain.

Færdselen i Vesterbropassagen. (Efterskrift til Politivennen)

Hr. Redacteur! En Indsender har i Deres ærede Blad for 24de Juli med god Grund henledet Opmærksomheden paa Nødvendigheden af Foranstaltninger, sigtende til ved en Regulering af Kjørselen at formindske den stærke Trængsel, der meget ofte herske paa det nævnte Sted. Slemt har det været i flere Aar, værre vil det rimeligvis blive, efterhaanden som Bebyggelsen af Arealerne Syd for Vesterbrogade skrider frem. Det maa paaskjønnes, at man har viist den priselige Forsigtighed at lægge Enden af Forstædernes Sporveisselskabs Spor op i Ridestien, for at de holdende Sporvogne ikke skulle fylde op paa Kiørebanen til stor Gene for andre Vogne; men netop derfor maa det vække Forundring, at Frederiksberg Sporveis Vogne tage Holdeplads netop paa det Sted af Passagen, hvor de giøre allermeest Ulempe, og hvor Færdselen er stærkest, nemlig umiddelbart ved Siden af Kjøbenhavns Sporveis Vognes Holdeplads. Herved spærres ikke alene Kjørebanen for andre Vogne, men den uundgaaelige Følge bliver, at det sporvognsøgende Publicum klumper sig sammen paa dette ene Sted, hvorved Færdselen hæmmes endnu mere. Dette Forhold synes ligesaa urimeligt, som om man anviste Drosker Holdeplads paa Vestergade eller andre lignende Steder. Det er navnlig paa Sommeraftenerne at Færdselen naaer sit Culminationspunkt; Tusinder af Mennesker og Hundreder af Vogne mylre da igjennem Vesterpassagen, der, som bekiendt, ikke udmærker sig ved nogen glimrende Belysning; under disse Omstændigheder seer man da de omtalte Vogne hvert Øieblik komme kjørende og placere sig midt paa Gaden, undertiden endogsaa to ved Siden af hinanden (den ene fra Byen, den anden fra Gl. Kongevei), saa at de lægge Beslag paa over Halvdelen af Kjørebanen. Vilde ikke Halmtorvet eller Terrainet udenfor Banegaarden være en mere passende Holdeplads? Herved vilde en betydelig Forbedring være opnaaet; men en endnu større Lettelse vilde kunne tilvejebringes, dersom man, i Lighed med hvad der er skeet for Østergades Vedkommende, udsondrede en vis Deel af Vognmassen og henviste den til den nærliggende Sidegade. Til de Tider, da Vesterpassagen er meest overfyldt, befares den imidlertid af yderst faa Arbejdsvogne, men derimod af en meget stor Mængde af de ovennævnte Spor-Omnibusser; disse Vogne ere paa Grund af deres Størrelse og ubehjælpsomme Bevægelsesmaade ofte til Ulempe for den almindelige Kjørsel (hvilket man i Særdeleshed vil kunne bemærke dagligt for den smalle Strækning: Vimmelskaftet, Nygade og Frederiksberggade, fordi Vognmassen her er større end paa den fredlyste Østergade). Det skjønnes derfor at være den rimeligste og meest praktiske Foranstattning, at henvise samtlige Spor- og andre Omnibusser til Jernbanegade (eventuelt tillige til Routen: Vestergade, Skindergade, Skoubogade),- i det Mindste i Sommerhalvaaret. Thi at dirigere alle fra Byen kommende Vogne gjennem den nævnte Sidegade, som den ærede foregaaende Indsender foreslaaer, turde være en vel streng Forholderegel, der ikke kan ventes gjennemført

J. M.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 6. august 1879).

Vesterbros Passage, nu Vesterbrogade set fra omkring Helgolandsgade ind mod Rådhuspladsen (dengang Halmtorvet). Ikke meget er genkendeligt i dag. Sporvejsskinnerne ses til højre på gaden, træerne i Tivoli anes til højre for gaden. Ukendt fotograf. Rådhusforvaltningens samling, Kbhbilleder. Ingen kendte rettigheder.

Trængslen ved Tivolis Holdeplads for Sporvogne. (Efterskrift til Politivennen)

Hr. Redacteur! Den Trængsel, som meget ofte finder Sted ved de hinanden krydsende Sporvogne, Omnibusser og Drosker tætved Tivoli, og som pleier at culminere om Aftenen Kl. 10½ efter Pantomimens Slutning, foranlediger mig til at henlede Opmærksomheden paa, om der ikke kan gjøres Noget for at formindste de Farer, Publicum øiensynlig udsætter sig for ved pludselig og masseviis at storme en eller anden Sporvogn eller Omnibus, og det medens andre Sporvogne og Omnibusser fra Øst, Nord og Vest ere under Opkjørsel. Mindst 3 Sporvogne (2 paa Tivolisiden, 1 paa Boulevardsiden) komme fra Byen, 2 fra Vesterbro, 1 fra Nørrebro, 1 fra Villaqvarteret, 1 Omnibus fra Sortehest, 1 fra Byen, 1 Sporvognsomnibus fra Gl. Kongevej, 1 fra Byen; alle disse Kjøretøier krydse paa dette Punkt hverandre, for ikke at tale om de Drosker, der paa Kryds og paa Tvers særdes paa Veiene mellem Halmtorvet, Tivoli, Banegaarden og Concert du Boulevard. Jeg blev i Søndags Aftes Vidne til, at en Herre og Dame med et lille Barn vilde passere fra Tivolisiden over til Boulevardsiden; to Drosker kom kiørende mod hinanden i deres vante Galop for at faae Tour fra Jernbanen; Familien vil udflye den ene, men kommer for langt hen til den anden; Damen trækker Barnet til den ene Side, Herren til den anden. Havde Kudsken ikke været saa heldig i det yderste Øieblik at dreie af, vilde maaskee alle Tre være blevne overkjørte. Dette er kun eet Exempel af de mange. At der kan og bør gjøres Noget for bedre at regulere Kiørslen paa disse Punkter, forekommer mig utvivlsomt. Paa lignende Knudepunkter i Paris faaer det sporvognssøgende Publicum i Ventesalene Numere udleverede, og kun et vist Antal Numere befordres. Derved forebygges unødvendig Trængsel ved Udstigningen og Indstigningen. Endvidere skjønnes det at være hensigtsmæssigt, at en Politiforordning udstedes om, at alle Vogne kun i Skridtkjørsel passere forbi Tivoli, og at Vogne, der komme fra Byen, henvises til at kjøre i Skridt over Halmtorvet fra Hjørnerne af te Gader, der munde ud paa Torvet, igjennem Jernbanegade og derfra længst ovre ved Jernbanesiden til Vesterbrogade. Derved vil man idetmindste for endeel kunne undgaae, at Folk udsættes for Fare og Skræk. Deres ærb.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 24. juli 1879).

Knippelsbro. (Efterskrift til Politivennen)

Knippelsbro er igaar Formiddags bleven paaseilet af et Dampskib og derved bragt saaledes ud af sit Leie, at den i flere Dage vil være spærret for al Passage, og da Langebro samtidig er under Ombygning er midlertidig al Kjørselsforbindelse mellem Kjøbenhavn og Christianshavn afbrudt.

Angaaende de nærmere Omstændigheder ved Paaseilingen meddele vi Følgende: Kl. 11½ igaar Formiddags skulde det tremastede engelske Jerndampskib "Carrason" fra Newcastle passere Knippelsbro for at lægge til ved Tøihuus-kaien og der losse sin Ladning, 70 Keel Kul, tilhørende Firmaet F. Valentin. Skibet, der havde ligget paa Indrerheden, havde ingen Damp oppe, men bugseredes af Dampbaadene "Holger" og "El Ole" og havde Lods ombord. Da Skibet nærmede sig Broen, bleve Klapperne heisede, men lige da det skulde passere Løbet, kunde det temmelig lange Skib ikke styres med fuld Sikkerhed. Det blev forsat nordpaa af Strømmen og stødte med Bougen midt paa den Kjøbenhavn nærmest liggende Deel af den faste Bro. v Uagtet Skibet ikke havde videre Fart, var Stødet dog saa voldsomt, at hele Broen blev trykket 16 Tommer mod Øst ud af sit Leie. Denne Forskydning gjorde det umuligt at sænke Klapperne, tilmed da det ved den østlige Pille af den beskadigede Brodeel anbragte Heisemaskineri blev fuldstændig knuust. Dampskibet, der ingen Skade havde taget - kun var lidt Maling skrabet af Bougen - blev halet til Løbet og bugseret til sit Bestemmelsessted, men Broen var gjort ubrugelig. Havnevæsenet fik strax alle disponible Færgebaade satte igang til gratis Befordring af Passagerer mellem Børsen og Christianshavn samt et Par af de smaa Dampbaade til samme Tjeneste mellem Niels Juelsgade og Christianshavn.

Medens Knippelsbro var itu. Illustreret Tidende nr. 843. 21. november 1875.

Der blev hurtigt sat Folk til at undersøge Skaden, som neppe vil kunne udbedres for i Løbet af adskillige Dage. Spørgsmaalet er, hvorledes det staaer sig med Hovedaxen til Klapbroen; hvis den ogsaa har taget Skade, vil Reparationen kræve længere Tid.

Da Langebro er under Ombygning, og der her kun findes en midlertidig Bro for Fodgjængere, er al Passage for Kjørende og Ridende mellem Kjøbenhavn og Christianshavn afbrudt. Der vil imidlertid blive gjort alle mulige Anstrengelser for om mulig allerede imorgen at faae Langebro saavidt færdig, at Kjørebanen kan benyttes midlertidig.

For at være sikkret for alle paakommende Tilfælde, lod Brandvæsenet igaar Eftermiddags flere Sprøiter føre over til Christianshavn og tage midlertidig Station der.

Angaaende Passagen til Christianshavn i disse Dage henvise vi til omstaaende Bekjendtgjørelse fra Politiet.

- - -

Bekjendtgjørelse fra Politiet.

Da en Knippelsbro idag ved Paaseiling af et Dampskib tilføjet Beskadigelse vil medføre, at Broen i de nærmeste Dage ikke vil kunne passeree, vil Færdselen for Fodgjængere mellem Kjøbenhavn og Christianshavn, indtil Broen igjen er istandsat, kun kunne finde Sted deels ved Færgerne mellem Havnegade og Slotsholmen og Christiansnavn, og deels over Langebro, al Vognfærdsel mellem Kjøbenhavn og Christianshavn vil være standset indtil Langebro i Løbet af nogle Dage ved Forsyning med Brodække er bragt i en saadan Stand, at der kan kjøres over den, hvorom nærmere Bekjendtgjørelse vil blive udstedt.

Færgefarten besørges uden Betaling ved Havnevæsenets Foranstaltning, og for Kjørsel over Langebro erlægges indtil videre ingen Bompenge.

Kjøbenhavns Politikammer, den 7de November 1875.

V. Crone.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 8. november 1875).

Fotograf Oluf Waldemar Jørgensen (1853-1922): Knippelsbro. Bemærk at den vist (den 4., som i øvrigt den eneste version af Knippelsbroerne), gik "bagom" Børsen, altså ad Slotsholmsgade. Overbygningen var af jern, mens den stod på murede piller. Den var 86 m lang og 9,4 m bred. Kørebane var 5,6 m bred mens de to fortove var 1,9 m brede. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Knippelsbro. I Middags begyndte man, efterat de forskjellige forberedende Foranstaltninger vare trufne, og de af Sø- og Handelsretten udmeldte sagkyndige Mænd havde besigtiget Skaden, at arbeide paa at bringe den forskudte Deel af Knippelsbro tilbage i dens Leie. Broen løftedes ved Hjælp af to Dampkraner - af hvilke den ene kan løfte c. 80,000 den anden c. 24,000 Pd. - samt to med Vandfyldte Mudderpramme, af hvilke Vandet udpumpedes, hvorved Prammene hævede sig og løftede Brodækket, med hvilket de vare forbundne ved Støtter, med en Kraft af 150,000 Pd. Samtidig skruedes Broen tilbage i sit Leie.

Neppe tre Qvarteer efterat man havde begyndt at løfte Brodækket, var Arbeidet fuldført. Klapperne sænkede, og Alt var nu saaledes i Orden, at Broen fra Kl. 2½ kunde passeres af Fodgjængere. Der bliver nu arbeidet paa Opfyldingen og Brolægningen af den udgravede Aabning foran Broen, og fra imorgen Middag antages denne ogsaa at blive passabel for Kjørende.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 10. november 1875).

Den 4. Knippelsbro eksisterede 1869-1908. Den var bygget på Burmeister & Wain af jern. Broen gik som den eneste af de mange Knippelsbroer fra Slotsholmsgade til Torvegade.