(Arbeidernes Stilling i det sydlige Jylland under den nuværende Dyrtid. Børnenes Underviisning. Fabrikvirksomhed i det Smaa. Sparecontoirer og Sygekasser. Ugelønnen og Værtshusene. Jord til Arbeiderboliger.)
Den 27de Febr. 1874.
Der har i den senere Tid været lidt Bevægelse paa Arbeidersagens Omraade her i Kolding, navnlig med det Spørgsmaal for Øie: Ved hvilke Midler vil man være istand til at raade Bod paa den Trang, som i den arbeidsknappe Tid uomtvistelig er tilstede i Arbeiderstanden? Der er saaledes i den seneste Tid givet Arbejderforeningens Medlemmer Villighed til at indkjøbe Brød og Svineaffald c: Hoved, Ryg, Been osv. , til betydeligt nedsat Priis, og nu have to Mænd realiseret en i længere Tid næret Plan: For et yderst billigt Vederlag at tilbyde trængende Arbejdere et lille Jordstykke til Havedyrkning. Der tilbydes 500 Qv.-Alen Jord i Leie for l Rd. aarlig, og i dette Jordstykke kan f. Ex. nedlægges c. 4 Skpr Kartofler.
Det er nu ikke sjeldent Tilfældet, at Mange søge at bortraisonnere Arbeiderspørgsmaalet med, at det Røre, som nu viser sig overalt i den saakaldte fjerde Stand, er ugrundet. Der siges kort og godt, at Arbejderne ere umættelige og at Trangen ingenlunde er saa stor, som man giver den Udseende af at være. Spørgsmaalet er imidlertid paa Bane. Trang og Misfornøielse træffer man overalt; hvadenten nu Trangen er selvforskyldt eller ikke, Misfornøjelsen berettiget eller uberettiget, saa, næst at undersøge de factiske Forhold bliver det nødvendigt, hvis Undersøgelsen giver det Resultat, at der virkelig er en betydelig Trang tilstede, da paa bedste Maade at søge den afhjulpen. For denne Byes Vedkommende kan det nu ikke nægtes, at der ikke behøves synderlig Undersøgelse til forat faae constateret en virkelig, endog i de fleste Tilfælde ei selvforskyldt Trang, og det er vel i mange andre Byer som her, saa det gjælder nærmest om at paapege Midler, hvorved en hjælpsom Haand rækkes Arbeiderne.
Arbeiderstanden har et billigt Krav paa at faae sit Arbeide lønnet saaledes, at den i Virkeligheden kan leve af sine Hænders Gjerning. Et andet Spørgsmaal er det, om Arbeiderne i Virkeligheden ville faae det bedre derved; thi det kommer an paa, hvorledes Fortjenesten bruges. Ikke alle Steder anvendes de suurt erhvervede Skillinger paa en fornuftig Maade; hvorofte seer man ikke, at en stor Deel af Ugens Fortjeneste, som blev udbetalt Løverdag Aften, ødes bort om Søndagen til Sviir og andre letsindige og daarlige Forlystelser.
Ikte Alt er Arbeidsgivernes Skyld, og dog skal jeg villigt indrømme, at ikke alle Arbeidsgivere tage et fornødent Hensyn til deres Arbeidere; i et herværende lokalt Blad har jeg seet forskjellige Lønningssatser for Arbeidere opgivne med den Erklæring, at de vare rigelige - maaskee i nogle Henseender, men ikke i alle. En Arbeider med Familie kan ikke leve af 5 Mk. 8 sk om Dagen uden at føle Næringssorg. Regnestykket er let at gjøre. En Kones Arbeide skulde den lange Dag igjennem ikke være mere end 2 a 3 Mk. værd; det er ufatteligt!
Vi føle Alle uden Undtagelse, at det sidste Par Aar i denne Henseende have stillet betydeligt større Krav til vor Pung, end førhen. Det er et nøiagtigt Regnestykke, at en Familie, som 1871 levede for 25 Rd om Maaneden, nu neppe kan komme ud af det med 30 Rd, og der er ingen Udsigt til, at det vil blive billigere at leve; tvertimod føler man Frygt for, at det vil blive endnu dyrere; thi alle Fornødenheder stige jo stadig i Priis. For Arbeiderne er det endnu dyrere at live, fordi de som oftest maa kjøbe deres Fødemidler i smaa Vægtdele, og det er jo en bekjendt Sag, at jo mindre man kjøber, desto dyrere og ofte ringere er det.
Det er nu langtfra min Tanke, endog blot tilnærmelsesviis at kunne give Svar paa det Spørgsmaal: Ved hvilke Midler kan man komme Arbeiderne til Hjælp i deres ofte høist fortrykte Stilling? Men da jeg ofte, saagodtsom daglig, kommer i Berøring med forskjellige Arbeidere og saaledes har havt rig Leilighed til at see, hvor det er, "Skoen trykker", saa troer jeg, at kunne paapege nogle Midler - lad dem end være smaae og tage sig uanselige ud - , ved hvilke der kan ydes Arbejderen, saavel directe som indirecte, en god Haandsrækning. - Først og fremmest holder jeg paa, at Arbeidernes Børn faae en ordentlig Skolegang. De maae have Heeldagsunderviisning og, saavidt som muligt er, undervises og opdrages med det Maal for Øie, at de allerfleste af dem blive Haandværkere. Ogsaa af Hensyn hertil sætter jeg Priis paa, at Børnene øves i Haandens Gjerning; det vil med andre Ord sige, at der gives Børnene udenfor Skoletiden Adgang til at lære forskjellig Syssel paa dertil indrettede Værksteder. Ogsaa Pigebørnene bør lære Andet og Mere end at sye og strikke.
For de Børn, som paa Grund af Fattigdom i Hjemmet nødvendigviis skulle arbeide for at tjene Noget til Hjælp til deres Livsfornødenheder, bør der enten af Communen eller ved en større Forening - Aktieselskab eller hvorledes man nu troer bedst al kunne indrette det - oprettes et Slags Fabriksvirksomhed i det Smaa, hvorved Børnene paa en sund og hensigtsmæssig Maade beskjæftiges i Fritiden for at tjene en lille Hjælpeskilling. Udentvivl findes der mange forskjellige Sorter Arbeide, som Børn kunne beskjæftiges ved, uden at der fordres store Capitaler for at sætte Saadant i Gang. Selvfølgelig maa man fortrinsviis vælge saadanne Ting, som ere let afsættelige, thi ved Siden af at Børnene lære at bestille Noget, er det ogsaa af Vigtighed, at et Barn over Tiaars Alderen kan tjene fra 5 til 8 Mk. ugentlig.
Det maae ansees fordærveligt for Børn, saavel i legemlig som sandelig Henseende, at arbeide 5-6 Timer i Træk paa Uldspinderier, Tobaksfabriker o. l. St., da Raastoffet ubetinget maa ansees for at virke svækkende paa Børnenes Legeme og i høi Grad maa sløve Aandsevnerne, saa Barnet efter en saadan Arbeidstid i Reglen er uskikket til at modtage nogen Underviisning. Kjøbstædernes Friskoler maae i denne Henseende kunne give factiske Oplysninger, som fuldstændig vise, hvorledes de fabrikarbeidende Børn ere stilllede ligeoverfor Skolens berettigede Krav til dem.
Dernæst er det af Vigtighed, at Arbeiderne endog i de korte Vinterdage faae en saadan Dagløn, at de, om end meget tarveligt, kunne faae det daglige Brød. Saavidt jeg har kunnet forskaffe mig Oplysninger i denne Henseende, er jeg kommen til det Resultat, at Dagleierne i Vintermaanederne kun have 4 Mk. 4 sk daglig. Der behøves ikke Meget til at godtgjøre, at en Arbejderfamilie paa 5-6 Medlemmer umulig kan leve af denne Fortjeneste. Nu er det rigtignok saa, at der midt i Vintertiden de fleste Steder slet intet Arbeide er at faae, men at Arbejdsgiverne ofte af et menneskekjærligt Hensyn see til at give deres Dagleiere Noget at bestille i de korteste Dage for at hjælpe lidt paa dem; derfor er Daglønnen knappere i den Tid. Hvor det er saa, vil det uden Tvivl være rigtigt, at Communerne udbyde Arbeide. Det er i Tiden fra December til Marts, at det kniber; men det er dog ofte Tilfældet, at Veiret tilsteder Udførelsen af mange forskjellige Arbeider ude, som Forbedring af Veie omkring Byerne, Forarbeidning af Jord til Plantninger, Anlæg af nye Veie, Opfyldning og Regulering af Byggegrunde, Steenslagning og meget Andet. Det synes mig at være meget bedre, at Byerne paa denne Maade komme Arbeiderne til Hjælp end ved ligefrem at yde de meest Trængende, som Nøden driver til at bede om Bistand, nogen Fattighjælp. Mange ansee en Fattigunderstøttelse som saa nedsættende i Medborgeree Dom, at det for dem ikke stiller sig synderlig bedre, end om de havde været Friheden berøvet for en eller anden vanærende Handling. Det er en Selvfølge, at saadant offentligt Arbeide kun skal tilbydes trængende Arbeidere i den meest arbeidsløse Tid fra December til Marts. I den øvrige Tid af Aaret faae Arbeiderne en ret anstændig Sagløn, ofte vel endog saa rigelig, at der kan blive en lille Smule tilovers.
For at disse Smuler ikke skulle gaae tabte, vilde det være hensigtsmæssigt, at der i Byerne og paa enhver større Arbeidsplads i Nærheden af Arbeidernes Boliger blev aabnet nogle Sparecontoirer, hvor enhver undværlig Fiirskilling kunde sættes ind, og en lille Sum saaledes kunde samles til den trange Tid. Det vil ogsaa være hensigsmæssigt, om alle større Skoler i Lighed med, hvad der er skeet ved en større offentlig Skole paa Christianshavn, giver Børnene Leilighed til at sammenspare de mange Smaaskillinger, de saa ofte fortjene, deels ved ugentligt Arbeide, deels ved tilfældigt Arbeide, som Byærinder o. desl.
Dernæst er det af stor Vigtighed, at Interessen mere vækkes for de store Goder, som Sygekasseindretningen yder sine Medlemmer. Det maa komme dertil, at alle Arbeidere gjøre Indskud i en velordnet Sygekasse, saaledes som Arbejderforeningens her i Byen formeentlig er. Derved holdes Nøden fra Døren i den allersørgeligste Tid af en Arbeiders Liv, den nemlig, da Sygdom holder ham hjemme og gjør det umuligt for ham at udføre nogetsomhelst Arbeide. Naar han kan faae 4-6 Rd. om Ugen i Sygehjælp, saa drives han dog ikke til af denne Grund at tye til Fattigvæsenet.
Et stort Samfundsonde er den talløse Mængde af Værtshuse, som nu findes selv i de mindste Byer. Her i Kolding, troer jeg, er langt over et halvt Hundrede Værtshuse. Hvilken Fristelse er det ikke for den Mand, der fra Kl. 4 om Morgenen til Kl. 7-8 om Aftenen er beskjæftiget med strengt legemligt Arbeide, een, ja. flere Gange om Dagen at tye hen til et tæt ved værende Værtshuus for at vederkvæge sig ved en Snaps eller to og en Flaske Øl. For de fleste Arbeidere bliver dette til en Vane, og den er kostbar; thi man maa vel huske paa, at hvad der saaledes nydes i eller fra Værtshusene, er Extraforpleining. Den almindelige Ration af en halv Pægl Brændeviin og en Pot Øl føres med den tørre Kost til Arbejdsstedet om Morgenen. Ville vi see, hvad en saadan Extraforpleining koster mangen Arbeider Aaret rundt, saa faae vi slet ikke saa lille en Sum ud. Lad Arbeidsdagene være 300; hver Dag koster 7 Skilling. c: 2 Snapse og en Flaske Treskillingsøl, altsaa 21 Rd. 5 Mk. 4 sk. I Sandhed, en stor Sum at svare, fristede ikke Værtshusene Arbeiderne til at sætte den til. Bladene have meddeelt, at Politiet hist og her har sat en Grændse for Antallet af Værtshuse. Kunde de ad lovlig Vei indskrænkes endeel, vilde del være et stort Gode. Det er statistisk godtgjort, at der her i Landet findes Kjøbstæder med en Folkemængde af 4- 5000 Indbyggere, der have 60-80 Værtshuusholdere, altsaa eet Værtshuus for 62 Mennesker, hvoraf da den største Deel er Kvinder og Børn.
Det vilde dernæst være i alle Arbeideres Interesse, der fik Ugeløn, at denne blev dem udbetalt om Mandagen og ikke om Løverdagen. Meningen med dette Forslag er selvfølgelig ikke at sætte Arbejderne under Umyndighedsvilkaar, men ligefrem at forskaane dem for den Fristelse, der unægtelig ligger i Løverdag Aften at faae Ugelønnen udbetalt og saa den næste Morgen vaagne op til en Fridag. Ak, paa den Fridag gaaer ofte en heel Uges Fortjeneste i Løbet. Hvormeget bedre vilde det ikke være for dem, der kun have Lidt, ikke at være udsat for denne Fristelse, men derimod Mandag Aften at faae Lønnen, Tirsdag Morgen igjen at gaae paa Arbeidc for at tjene Mere til.
Naar der saa ikke alene her i Byen, men ogsaa i andre Kjøbstæder, hvor der findes en trængende Befolkning, blev udlagt Jord til Arbejderboliger, som opførtes tidssvarende og udleiedes saaledes, at Beboerne i selve Leieafgiften, som maatte staae i et passende Forhold til Fortjenesten, betalte Afdrag paa den Sum, Huset havde kostet at opføre, og Arbeiderne saaledes for hver Halvaarsleie, der blev betalt, mere og mere bleve Eiere af det beboede Sted, saa vilde ogsaa dette Foretagende i en væsentlig Grad forbedre de Livsvilkaar, hvorunder Arbeiderne for Tiden leve her i Byen, ligesom ogsaa Sands for Reenlighed og Hygge i en væsentlig Grad derved vilde fremmes; thi Arbejderen fik saa at see, at hans Arbeide gav Mere af sig, end (ofte knapt nok) det daglige Brød, og i Tidens Løb vilde han faae Kjærlighed til det af ham beboede Sted. Og jeg er overbeviist om, at eftersom Aarene skred frem, vilde han ved god Økonomi og utrættelig Flid stræbe efter hver Flyttedag at betale Mere, for desto snarere at kunne sige: Dette Huus er mit; ved mine Hænders Gjerning har jeg fortjent enhver Stilling, det har kostet at opføre.
Maatte jeg nu ved disse Linier, som ere en Frugt af mine Undersøgelser og Betragtninger af Arbeidersagen her i Byen, bidrage en Smile til, at Forholdene her som andre Steder, maae finde virksomme og sagkyndige Ledere til en nogenlunde tilfredsstillende Ordning af den, saa er min Hensigt med at sende "Berlingske Tidendes" ærede Redaction dette Brev med Bøn om Plads for det, naaet. m.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 6. marts 1874).
