Fra de gamle Arbejder-Kvarterer. Minder fra gamle Dage. (Efterskrift til Politivennen)

Af Carl C. Christensen

I

Hvor den snorlige Gothersgade nu ligger, endte i gamle Dage København ad denne Kant, og Fæstningsværkeme gik da fra nuværende Nørrevoldgade, forbi Rosenborggade, Landemærket, Møntergade, Regnegade og Grønnegade til Kongens Nytorv, som først blev anlagt omkring 1670. Mellem Østergade og Lille Kongensgade, hvis Navn da blot var Kongensgade, stod ude paa det nuværende Torv den store og statelige Østerport med sin Voldgrav og Vindebro. Denne Port flyttedes i 1647 ud for Enden af den senere Store Kongensgades Forlængele, (daværende Ny Østergade, ikke at forveksle med den nuværende af samme Navn), men allerede 5 Aar i Forvejen var man begyndt at sløjfe Fæstningslinjen langs de ovenfor nævnte Gader, og Østervold blev da anlagt som Fortsættelse af Nørrevold.

Udenfor det gamle Fæstningsterræn begyndte man da at rejse en ny Bydel, det nuværende Kvarter omkring Store Kongensgade, Borgergade og Adelgade, som saaledes kom til at ligge indenfor den ny Fæstningslinje, men først under Frederik den Tredje kan man regne med, at den nye Bydel har staaet nogenlunde færdig.

Det er baade morsomt og lønnende at foretage nogle Smaavandringer i dette Kvarter, hvor en meget stor Del af Husene skriver sig fra det 17. og 18. Aarhundrede, uberørt som de er af Byens store Brande i 1726 og 1795, der skaanede disse Bydele.

Naar vi begynder med Borgergade, træffer vi paa Hjørnet af denne og Gothersgade en morsom, meget gammeldags Vinkælder, der blev grundlagt den 26. Oktober 1768 af Vintapper Bartholomæus Hansteen og som i de svundne 157 Aar stadig har ligget paa det samme Sted. Kun tvende andre Vinkældere i København kan gøre den Rangen stridig med Hensyn til at have været uafbrudt paa samme Sted i et lignende Spand af Aar, og det er Brennings Vinkælder paa Hj. af Løvstræde og Købmagergade; denne er dog betydelig ældre, thi den nævnes allerede i 1634. Den anden er Ernst Hviids Kælder paa Kongens Nytorv, der har været drevet som Vinkælder uafbrudt siden Midten af det 18. Aarhundrede.

Gaar vi ned ad Borgergade, træffer vi paa den gamle Landevej til Helsingør, den nuværende Helsingørsgade, og lige overfor denne i Nr. 14 ser vi over Husets Gadedør en Tavle, i hvilken der staar Indhugget Ordet "Landgreven". Det er Husets gamle, oprindelige Navn, og rimeligvis har her i det 17. Aarhundrede ligget en Gæstgiveraaard eller Traktørsted med dette Navn. Til Ejendommen hørte i sin Tid en mægtig, stor Have, men da den store Pest "Den sorte Død" rasede i Danmark i det Herrens Aar 1711. blev "Landgreven" omdannet til en Assistens Kirkegaard, thi Kirkegaardene omkring Byens Kirker kunde ikke tage alle de mange, der døde af Pesten. - Kirkegaarden strakte sig fra Nr. 14 bagom de tilstødende Ejendomme til Nr. 30, gik herfra ud til Store Kongensgade Nr. 27 samt til Gothersgade Nr. 14, altsaa et temmelig stort Areal.

I sin Tid maa der have været ret livligt paa denne Kirkegaard, thi de omboende benyttede den hyppigt som Tørreanstalt for deres Vasketøj, ligesom mange slog sig ned her paa Gravstederne med Mad- og Drikkevarer.

Da Assistens Kirkegaard paa Nørrebro blev anlagt i 1760, nedlagdes "Landgreven" tilligemed de andre Assistens Kirkegaarde, nemlig "Linden" i Fiolstræde. "Wismar" paa Gammelholm og den, der var beliggende mellem Gothersgade og Aabenraa.

Ikke langt fra "Landgreven" ligger Nr. 36, den gamle Kobbersmedeejendom, og paa dennes 1. Sal boede i 1840'erne en Figurantinde (d. v. s. Balletdanserinde) ved Navn Louise Rasmussen, og efter dem daværende Ejers, Kobbersmedemester Baus, Sigende "rendte der saa mange Herrer her" for at besøge den da ret kendte Dame. Fra denne Ejendom rejste Louise Rasmussen en skøn Dag til Paris for at blive uddannet som Modehandlerinde og da hun kom tilbage, etablerede hun sin bekendte Modebutik med "Drejedukken" i Vimmelskaftet 38 i Stueetagen. Faa Aar efter hed hun ikke mere Louise Rasmussen, men Grevinde Danner og var da blevet gift med Frederik den 7.

Overfor denne Ejendom ligger en af Byens ældste Bagergaarde i Nr. 27, og inde i Gaarden vil man her træffe paa en morsom, gammel Bindingsværksbygning, der vistnok skriver sig fra Gaardens allerældste Dage. Selve Bageriet skriver sig fra det 17. Aarhundrede, og saa langt tilbage som til Aaret 1694 kendes her en Bager ved Navn Christen Didrichsen, saa man maa kunne regne med, at der i Ejendommen, har været drevet Bageri uafbrudt i ca. 250 Aar.

Længere henne i Borgergade ligger Nr. 67, der af Ejendommens nuværende Ejer for ca. 2 Aar siden er ført tilbage i sin oprindelige Skikkelse, saa at Huset nu er blevet en Pryd for den ellers saa prunkløse Borgergade.

I Midten af 1860erne boede i denne Ejendoms Kælder en Spækhøker Tang. hvis Kone "Mutter Tang", var bekendt for sit Udsalg af dejlige, varme Kartofler, stegt Lever, kogt Klipfisk, stegt Yver, Lammehoveder og andre rare Sager.

"Mutter Tang" havde en meget stærkt søgt Forretning, og i det hele taget dreves i sin Tid stor Omsætning med varme, kogte Kartofler, en Næringsvej, der nu næsten helt er forsvundet fra de mange Smaakældere rundt omkring i Arbejderkvartererne.

I Prinsensgade paa Hjørnet af Adelgade fandtes saaledes for mange Aar siden i Eiendommen "Tordenskyen", en Kælder, fra hvilken der solgtes varme, pillede Kartofler og disse var anbragt paa Fortovet i en Balle, tildækket med en Pude, medens selve Ballen stod paa en Træfod. Denne Forretning søgtes foruden af Arbejderfamilierne tillige af Soldaterne fra Kasernerne i Kronprinsessegade og Sølvgade. For en billig Penge fik "Jenserne" da de dampende Pillekartofler i Kasketten, lidt Salt paa Kasketskyggen, og i Ilmarch gik det da til "Mutter Tang" for at købe ½ Lammeboved eller et Stykke stegt Lever. Maaltidet Indtoges da staaende paa Gaden; nøjsomme Tider dengang.

Selve "Tordenskyen" var en Slags Logihus, hvor man for 4 Mark om Ugen kunde faa et Værelse med Seng og 1 Stol.

Efter endt Maaltid skulde Soldaten da have en Cigar eller en Kardus Tobak, som oftest af det kendte, men ikke yndigt duftende Mærke "Soldatens Fryd", og det fik han hos Tobakshandleren, paa hvis Yderdøre, som var lukket tilbage mod Husets Vægge, der var anbragt malede Skilte, forestillende en kobberrød Indianer, der dampede paa en lang Fredspibe eller en elegant klædt vestindisk Planter, lænet til nogle mægtige Vareballer, og som stod med en kulsort Cigar i Munden.

Skraas overfor "Mutter Tang" laa den gamle Vognmandsgaard med det grønne Træ udenfor paa Fortovet. Dette Træ og saa Træet udenfor Brændevinsbrænderen i Vester Voldgade var de næstsidste Fortovstræer her i Byen; nu er de forlængst forsvundne. De sidste Træer paa Fortovet er vistnok nu dem, der staar paa Hjørnet af Sct Annæplads og Amaliegade.

Borgergade har endnu i vore Dage bevaret Præget af at være en By i Byen, der er noget vist provinsielt, noget gammeldags over den. Man føler sig hensat til længst forsvundne Dage, de fleste Beboere kender hinanden og deler hinandens Glæder og Sorger.

Man hører hjemme 1 Borgergade, man gør sine Indkøb her i de gamle, kendte Forretninger, og det falder næppe nogen ind at gaa bort fra disse for at gaa hen i de nærliggende Strøgforretninger.

Borgergade er en hyggelig, gammeldags Provinsgade midt i Storstaden København. Gid den endnu 1 mange Aar maa bevare det Præg.

(Social-Demokraten 6. februar 1926)

Af Carl C. Christensen

II

Parallel med Borgergade ligger den brede, anselige Adelgade, der udmunder i den af Christian den 4. anlagte lille Marineby, Nyboder.

Gaar man gennem denne Gade, vil man endnu over en Del af Gadedørene finde bevaret indmurede Skilte, paa hvilke man ser forskellige Attributer til Brændevinsbrænding og den fra disse uadskillige Bjørnefigurer, som tilkendegiver, at der i Midten af det 18. Aarhundrede her har resideret en Brændevinsbrænder.

Brændevinsbrændere eksisterer ikke mere, nu da der er gaaet Storindustri i denne Profession, og den er monopoliseret.

Et særlig smukt gammelt Skilt vil man saaledes kunne finde over Ejendommen Nr. 102, Hj. af Kierkegade, og hor findes indhugget Navnet Peter Bentzen samt Aarstallet 1760.

Bentzen var Brændevinsbrænder og var gift med Enken efter Brændevinsbrænderen i Nr. 101. Kjærsgaard, hvis Datter, Dorthea, var gift med Digteren Johannes Ewalds Ven, Amtskirurg Thonning. Det var ved Dorothea Thonnings Død i 1772, at Ewald skrev sit dejlige Sørgedigt "O, forskaan mig vise Daare, træt ej længer med Naturens Røst!"

Gaar man ind i Adelgades Gaarde, ser man den Dag i Dag adskillige smukke og maleriske, saavel aabne som lukkede Svalegange. Saadanne er jo snart helt forsvundne fra København, hvor man endnu, foruden i Adelgade, vil kunne træffe disse i den Del af Pilestræde (den tidligere Springgade), der støder op til Landemærket, samt paa Christianshavn.

En særlig smuk Svalegang træffer man i Adelgade Nr. 22. Den er fuldstændig aaben, 3 Etager høj, og saa vel Forhusets som Baghusets Trapper er anbragt inde i denne, altsaa uden paa Bygningerne.

Faa Huse derfra, i Nr. 26, er der ligeledes en 3 Etagers Svalegang, og i Nr. 48 vil man finde et ganske interessant Gaardinteriør med et enkelt Træ. Gaar man op i denne Ejendoms Baghus, der kun er 2 Etager højt, ser man, at der ude paa Trappegangen i hver Etage er anbragt et aabent Ildsted, hvor Beboerne i fordums Dage kunde tilberede deres Mad. Saa primitive var Forholdene i sin Tid for de mindre bemidlede.

Den Husrække der gaar fra Gothersgade til Dronningens Tværgade, havde i sin Tid Baghusene vendende direkte ud mod Kongens Have, der tidligere, inden Kronprinsessegade anlagdes ved Aar 1800, havde en langt større Udstrækning end nu.

En af de største Grunde er Nr. 27, hvor "Tømrerkroen" ligger med sit pragtfulde gamle Smedejerns-Laugsskilt over Porten mod Gaden, og denne Ejendom rar i 1794, altsaa for 131 Aar siden. Hovedsædet og Skuepladsen for den første store Arbejdsnedlæggelse i København.

Allerede saa tidligt som i 1782 var Tømrersvendene begyndt at røre paa sig for at faa lønforhøjelse, men uden nogetsomhelst Resultat, og i 12 Aar gik det da med jævnlige Rivninger mellem Mestre og Svende.

I Juli Maaned 1794 bryder det da endelig løs for Alvor, og Anledningen var, at Svendene hos Tømrermester Hall krævede Lønnen forhøjet fra 2 Mark til 2 Mark 8 Skilling daglig.

Hall vilde ikke indgaa herpaa og klagede over sine Svende til Tømerlauget, der afviste Klagen med den Besked, at han maatte selv komme overens med sine Svende. Disse gik til deres Oldgesell Wagenknecht, og nu var Spillet gaaende, thi samtlige københavnske Tømrersvende besluttede da at kræve Lønforhøjelse.

Man forhandlede med den til alle Tider haardt prøvede Københavns Magistrat, som imidlertid intet formaaede, men da indtraf der en Begivenhed, der virkede som en Gnist i en Krudttønde.

Hos Tømrermester Hallander arbejdede der nemlig 3 tyske Svende, som ønskede at rejse og i den Anledning anmodede ham om Afskedssedel, hvilket han nægtede at give dem, da han den Gang havde meget Arbejde. Svendene vilde imidlertid ikke fortsætte med deres Arbejde hos ham, og Politimester Flindt fik da med Sagen at gøre, hvilket resulterede i, at 2 af Svendene blev arresterede samt idømt 6 Dages Vand og Brød (!).

Saasnart de andre Tømrerøvende erfarede dette, nedlagde de Arbejdet 1 København den 30. Juli, og Politimesteren maatte nu forhandle med Oldgesellen, hvem han lod arrestere, og samme Skæbne led Oldgesellens Efterfølger. Begge blev idømt saa haarde Straffe som henholdsvis 3 og 6 Ugers Forbedringshus.

Svendene, der var forsamlede i Tømrerkroen, lod sig ikke afskrække; men holdt paa, at de ikke vilde gaa i Arbejde, førend der var garanteret dem de 8 Skilling, og end ikke "en Forligsmand", Præsten Rørbye, der mødte op i Kroen, kunde faa dem overtalt.

Sluttelig blev der udkommanderet 200 Soldater, som stillede i Adelgade, hvor de arresterede 202 Tømrersvende, som blev ført til Kastellet. Den 6te August faldt Dommen over de arresterede, hvoraf 122 fik 4 Maaneders Arbejde i Jern og 1 fik 6 Maaneders, medens Resten slap fri.

Som Følge af denne haarde Dom etablerede Størstedelen af de øvrige københavnske Haandværkssvende en Art Sympatistrejke, dei kom til at omfatte ca. 2000 Svende eller med andre Ord over Halvdelen af Haandværkssvendene.

Den 12te August ophævedes dog Arbejdsnedlæggelsen, og Tømrerne gik atter i Arbejde med det Resultat, at de opnaaede en Lønforhøjelse af de paakrævede 8 Skilling.

Ikke langt fra "Tømrerkroen" ligger som Nr. 37 Børneasylet, og hvor denne Ejendom nu er, laa tidligere en af de saakaldte "Pjaltenborge". Dette Navn var et Fællesnavn for Datidens uhumske og hygiejniske Logishuse, hvor Samfundets usleste Medlemmer kunde faa et meget daarligt Natteleje for 2 a 4 Skilling.

Det mest kendte af disse Logishuse var det fra "Juliehopsasa"-Visen kendte paa Hj. af Aabenraa og Rosenborggade, medens et andet laa i Peder Hvidtfeldsstræde Nr. 12.

Huset i Adelgade hed "Hvide Ross", og det kunde rumme ca. 230 Beboere. For de fattigste af disse var der i Forhuset oven over Hanebjælkerne (I) Indrettet 7 Beboelseskamre, og paa Loftet i Baghuset fandtes 10 Beboelseshuse med Bræddeskillerum. Til Opvarmning af disse usle Rum fandtes nogle Potteovne, der selvfølgelig ikke kunne afgive megen Varme.

Faa Skridt fra det tidligere "Hvide Ross ligger Dronningens Tværgade, der indtil 1800 var en lukket Gade, som endte blindt ved Plankeværket mod Kongens Have. Den Del af Gaden, der gaar fra Adelgade til Kongens Have, kaldtes i det 18de Aarhundrede for "Sorte Christians Krog", og dette Navn hidrørte fra et Beværtningssted med en meget stor Have, der strakte sig, hvor nu Kronprinsessegade er.

Selve Beværtningsstedet laa paa det nuværende Nr. 55 (altsaa Dansesalonen "Kæden"), og Navnet "Sorte Christian" stammer efter al Sandsynlighed fra Gartner og Øltapper Christian Hector, der købte Ejendommen den 11te December 1718. Hans Genbo i Gaden var Grovsmeden Gert Drachmann, Tipoldefader til Digteren Holger Drachmann.

Det var i dette Beværtningssted at Skuespiller Christopher Pauli Rose sad den 29de Januar 1749 om Aftenen ved en gemytlig Lhombre og just havde faa en Solo med 5 Matadorer. Da begyndte pludselig Kanonerne paa Volden at tordne i Anledning af Dronningens Forløsning, og da den anden Omgang af Skuddene tog fat, vidste mand, at det var en Prins (den senere Christian den 7de, der var blevet født. Rose smed øjeblikkelig sine gode Kort; thi han havde nemlig lovet sin Ven, Piloy, der havde Vinkælderen under Teatret paa Kongens Nytorv, at han, hvis det blev en Prins, vilde komme ned i Kælderen og drikke alle Kommende til paa Prinsens Velgaaende.

Han ilede øjeblikkelig til Vinkælderen, hvor Piloy ventede ham med en Halvpots-Pokal Rhinskvin, og denne maatte han i Nattens Løb tømme 27 (!) Gange - unægtelig en noget hvas Tjeneste at maatte drikke 13½ Pot Rhinskvin i Løbet af en Nat.

En af Christian Hectors Efterfølgere var Øltapper Hieronymus Hammer, der fik Tilladelse til at indlade Gæster i sin Have gennem en lille Laage i Plankeværket ind til Kongens Have, saa at de Spadserende her paa en nem Maade kunde komme til en Forfriskning. Hammer døde i 1783, og Forretningen overtoges da af hans Søn Poul, der blev her til sin Død omkring 1808.

Først derefter bliver der Dansesalon i den gamle "Sorte Christians Krog", antagelig omkring 1820, og den første Dansevært herude var J. G. Kretzschmer (populært kaldet Krismas).

Siden har der uafbrudt været Dansesalen, fraregnet et kort Interregnum, der skyldtes en Brand, og "Kæden", som dens Navn i mange Aar har været, er ubestridt Hovedstadens ældste offentlige Danselokale.

(Social-Demokraten 8. februar 1926).

Den gamle Kirkegaard udenfor Nørreport.. (Efterskrift til Politivennen).

I Politivennen omtaltes "Kirkegården uden for Nørreport" flere gange. Her nogle opfølgninger:

På det stykke af Gothersgades forlængelse som ligger ud for Kommunehospitalet, graver man i disse dage en dyb grøft til kloak, gasledning eller sådan noget. Ved at se ned i den, bliver man ganske uhyggelig til mode, da jordsmonnet er så opfyldt af menneskeben at disse titter frem overalt. De er ganske tørre og velbevarede, og de forekommer i en sådan mængde at man har bortkørt tre vognmandslæs som er stedt til hvile på Vestre Kirkegård. Selvfølgelig har her tidligere været en kirkegård.

(Silkeborg Avis. Midt-Jyllands Folketidende, 23. maj 1879)

Udgravningen af en grund i Gothersgades forlængelse har atter bragt en mængde knogler, kranier m.m. for dagens lys. Mens de nærmest Kommunehospitalet fundne lig alle har været begravet i kister, findes nærmest Gothersgade en masse der har været samlet i en fællesgrav. Mange af de fundne kranier er dels gennemsavede, dels trepanerede.
(Nationaltidende, 31. maj 1879, 2. udgave.)

Dødningeben. Ved at udgrave en ny grund på byggeselskabets areal i Gothersgades forlængelse er der opgravet nogle pandeskaller og knogler som endnu mere end 8 dages forløb henligger mellem hverandre. Da grunden ved siden af udgravedes i fjor efterår, transporteredes de der i overordentlig mængde fundne knogler efterhånden til Vestre Kirkegård, mens den største del af den udgravede jord benyttedes til at opfylde den nye gade der af afstukket vest for Kommunehospitalet. Denne gade planeres i disse dage, og det har ikke kunnet undgås at der ved jordens udgravning atter kommer en del knogler til syne, som henkastes på gadens allerede færdige fortov og blive liggende der. I det mindste har indsenderen set de samme knogler henligge der flere dage. For at forebygge det uhyggelige syn af disse menneskelige levninger på alfar gade, burde det påbydes arbejderne inden de om aftenen forlader arbejdspladsen, at samle de i dagens løb fundne knogler og hensætte dem på et aflukket sted, inden de under et kan bortføres. n.
(Nationaltidende, 26. juni 1879.)

Køer i Gotersgade. (Efterskrift til Politivennen)

Politiet opfordres til at tage sig en lille Smule af Færselsforholdene i Gotersgade, der i denne Tid medens Gasrørerne nedlægges, er ikke saa lidt besværlige, navnlig for Fodgængere.

Navnlig bør det efter vor Mening paa ingen Maade tillades, at der drives Kreaturer gennem denne stærkt befærdede Gade, saa længe den er underkastet det nuværende Arbejde. Det var et ligefremt oprørende Syn at se hvorledes en Driver i Torsdags Eftermiddag trak af med fem eller seks Køer der var sammenkoblede saaledes, at de var nødt til at gaa Side om Side. Paa Strækningen fra Landemærket til Møntergave var Gaden paa den ene Side opfyldt af en Jordvold, dannet af det opkastede Fyld, endvidere laa der store Stenbunker langs hele Strækningen, medens den anden Side indtoges af de store Jernrør. Hist og her holdt eller færdedes Vogne eller henlaa andre Forhindringer. Gennem hele dette Kaos blev de ulykkelige Køer trukne afsted, snart snublende over Stene, snart glidende ud paa det dem uvante Jernspor. Forskrækkede over alle disse Genvordigheder klemte de stakkels Dyr hverandre og styrtede halv vilde afsted, hvilket naturligvis kun bidrog til at gere dem Gangen endnu besværligere, ti de Yderste pressede af al Kraft paa de Mellemste, saa at disse næsten blev baarne, og altsaa ikke kunde faa sikkert Fodfæste. Den vedholdende Regn bidrog naturligvis sit til at gøre Transporten besværlig, og ved hvert andel Skridt saa man et eller to af de yderste Kreaturer ligge i en Stenbunke, hvorfra de kun med megen Besvær kunde rejse sig igen, men mere blev halet med af de Andre. Dette passerede Kl. 6½, men Kl. 8 gentog det samme oprørende Syn sig med en anden Drift Kvæg. Men der var det for den personlige Sikkerhed mindre Beroligende ved denne Drift, at den bestod af Tyre, der som bekendt meget let tager Herredømmet fra deres Vogtere, naar de bliver irriterede. Scenen i Peder Skramsgade forleden Dag vidner tilstrækkelig om hvad der kan befrygtes under slige Omstændigheder. Disse Tyre var sammenkoblede paa samme Maade som Køerne, og lige saa mange i Tal. Afsted gik det over Stok og Sten! Snart laa en Tyr i en Stendynge, snart var en anden kommen op at ride paa et af de store Jernrør; snart gled de, ligesom Køerne, ud i Sporet, medens de gjordes endnu mere forstyrredes af Drivernes idelige Tilraab og Stokkeslag.

Det var et Held, som ikke skyldtes Driverne eller det fraværende Politi, at de ophidsede Tyr ikke fulgte deres ulykkelige Medskabningers Eksempel, som forleden blev mishandlet i Peder Skramsgade.

I Beboernes, i det færdende Publikums Interesse, som ogsaa af Hensyn til de stakkels Kreaturer opfordrer vi Politiet til at paase, at Kreaturtransport ikke finder Sted gennem Gotersgade, saa længe det nuværende Rørlægningarbejde vedvarer, ligesom vi betragter det som givet, at Politiet fremtidig, naar en Gade eller Strækning skal ligge under Arbejde, forhindrer at slige Scener gentager sig, som de, der i Torsdags foregik i Gotersgade. 

(Social-Demokraten 13. juni 1875).

Den kvindelige Plejeforenings nye Bygning i Gothersgade. Illustreret Tidende 1099, 17. oktober 1880.

Gothersgadens Brolægning. (Efterskrift til Politivennen)

Gothersgadens Brolægning fra Kongens Nytorv til Regnegade er nu færdig og frembyder et meget smukt Skue ved ven Elegance, hvormed den er udført. Derimod kunne vi ikke tilbageholde en beskeden Tvivl om Hensigtsmæssigheden af den Plan, der er lagt for Arbeidet. Gothersgadens østlige Ende hører til de Gader, der allerstærkest have lidt af Oversvømmelser; det er ikke blot ved saadanne aldeles extraordinaire Regnskyl, som man mindes i Løbet af nogle Aar, at Rendestenene have viist sig for smaa; nei, ved enhver alvorlig Tordenbyge har man kunnet see begge Strømmene flyde sammen over Midten af Gaden og Fortougene i det høieste passable, naar man kneb sig ganske tæt opad Husene. Man kunde altsaa med Billighed have ventet, at der var blevet lagt til Kloak omtrent fra Midten af Gaden, helst da man derved tillige vilde befrie den nordre Side af Kongens Nytorv og Nyhavn for overvældende Vandmasser; men det er ikke Tilfældet. Gaden fremviser et Par uhyre steensatte Svælg, der vel kaldes Rendestene, men fortjente et langt højtideligere Navn; de ere endnu farligere for Vogne og Folk, der ikke kunne svømme, end de gamle Rendestene; men de have allerede havt Lejlighed til at bevise, at uagtet de indtage omtrent fem Alen af Gadens Brede, kunne de langtfra ikke opfange alt Vandet. Allerede Løverdagen den 21de Juli, under et meget moderat Regnskyl, saae man det gamle Syn af een bred Flod istedenfor to adskilte Rendestene, og den Dag vare dog begge Rendestenene aldeles færdige, og Passagen var fri for Vandet. Man kan umulig have til Hensigt, at dette skal forblive saa; men er det Bestemmelsen, at Touren engang kommer til Gothersgaden med at faae en Kloak, saa vil en heel Deel af det nuværende Brolægningsarbeide være spildt; thi saa har man Gudskelov ingen Brug mere for de uhyre Rendestene. Det havde da sikkert været bedre at begynde med Kloaken og at have udført begge Arbeider umiddelbart efter hinanden. Skulde Gaden endog af den Grund have ventet et Par Aar med at blive omlagt, saa var det ingen Ulykke; der er jo mange Steder i Byen, hvor Brolægningen er i langt slettere Forfatning.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 13. august 1860).

Kartoffelmel m.v. (Efterskrift til Politivennen)

Ladeby, boende i Gothersgaden No. 16, som nu i nogen Tid har forfærdiget Mel og Gryn af Kartofler, samt udsolgt Rugbrød med en Blanding af det grovere, og Hvedebrød med en Blanding af det finere Kartoffelmel, har vel hidtil havt temmelig Afsætning deraf, men dog ikke i den Grad, at han kan indkøbe de fornødne Naturalier fra første Haand og i stor Kvantiteter. Han indbyder derfor nu dem, der interessere sig for denne Sag, at understøtte sig med smaa Forskudde, ikke under 5 Rdlr., som han vil tilbagebetale Kontant, eller med Fabrikens Udsalgsartikler. Til betryggelse for de Tilskydende, at Pengene vorde anvendte overensstemmende med det angivne Øjenmed, modtager han dem ikke selv, men de betales til Hr. Prof. iborg eller Hr. Bankokommissær Collon. Til Anlæggets Begyndelse erholdt han fra Økonomi- og Kommersekollegiet 200 Rd. Det er befundet, at det Vand, hvori Kartoflerne males, er i alle Henseender ligesaa tjenligt til at vaske i, som Sæbevand. Ved at bruge dette Vand, maa det først godt varmes, hvori maa ikke bruges Sæbe. Enhver vil derved vinde betydeligt, da det tager snavset af Tøjet og lader samme beholde sin forhen havte Kulør, om den endog er uægte. Dette Vand sælges daglig for 3 sk. Spand fuld. Hr. Ladeby modtager ogsaa Vask i sin Bolig til Tvætning for billig Pris. 

(Dagen 5. juni 1807)

(Gothersgade 16 (i dag 36) er fra 1849)

Revue over Kjøbenhavns Handelsboutikker.

Anden Skrivelse

(Fortsat.)

Finder du ikke også at Gothersgade har forvandlet sig, den har butik på butik. Du er jo musikalsk, her i Lohses Musikhandel, den første i København, kan du få alt hvad en musikelsker og dyrker kan ønske sig. Men stop, nu falder det mig ind, for humle, på hvilket instrument du er sand virtuos, haves her ingen musik. Forstår du imidlertid ikke synderligt at spille nutidens yndlingsinstrumenter, guitar og fortepiano, så kan du dog spille - kort. Her i denne lave butik hos Holmblad ser du udstillet dette vigtige middel til at dræbe tiden i særdeleshed i høje kredse. Forfinelse hersker også her, ser du fx de skønne kort er sandt kunstarbejde, de er endog forgyldte på snittet. Hvilke pengebunker vil de ikke sætte i cirkulation på spillebordene. Den fattige bebrejdes at han forsøger sin lykke i lotteriet, hvor han dog kan slippe med en mark, den rige og fremme som sætter hundreder på et kort, dadles ikke, det hører til bon ton. 

Lohse tog sig også af pianofortestemning. Annonce fra Adresseavisen 8. juni 1852. 

Gå nu med mig om i Grønnegade, den omvej lønner sig ved synet af det jeg vil vise dig. Hvad synes du om det tapetpapir som hænger der i vinduerne hos Franckel. Værelser hvis vægge er bedækket med sådanne papirer kan kaldes klassiske. Emnerne til de fremstilede scener er taget af Virgils Æneide, Cervantes' Don Quixotte. Der ser du fx Don Quixotte fægte med vejrmøllerne. Der angriber han en flok får i den tanke at det er den fjendtlige hær. Her ser du ridderens tro våbendrager, den svinepoliske Sancho Pancha (en ægte kopi af en sjællandsk bonde). Fire håndfaste karle leger himmelspjæt med ham, det vil sige, de smider ham ved hjælp af et lagen op i vejret, griber igen i det, og fortsætter denne leg, der morer dem, men ængster Sancho Pancha, indtil de ikke kan orke mere. Tapeter der ligner silke- og fløjlsstoffer, med forgyldning og forsølvning fængsler også her øjet. Skade at alle disse skønne sager er franske produktioner, den danske egenkærlighed såres ved at se hvorvidt vi danske står tilbage for udlandet i denne henseende. 

Jeg kan ved denne lejlighed ikke undlade at gøre dig opmærksom på en kælder her i nærheden. Over nedgangen står på et skilt skomagermester Jungdahl, men i vinduerne hænger indbydelser fra Fru Fortuna, nemlig lotterisedler. På en seddel til 1 mark udstedes 4 aktier til 6 skilling, altså med 50 procent. Som du kan se her gennem vinduet har denne mand et helt kontorhold. Folk trænges om at få 1/4 lod i en marks seddel. Jeg kan imidlertid underrette dig om at hele byen vrimler af sådanne ekstrakollektører.

Vi går nu op ad Store Grønnegade. Gode ben, vil du barberes, så bor der i Kristen Bernikows Gade lige for os barber Christensen, et mønster for alle barberer. De kender vl nok den anekdote om en af fortidens barberer. Han spyttede nemlig på sæben og gned derpå kunden i ansigtet. På dennes anke om det, svarede barberen "jeg har netop behandlet Dem galant, en simplere kunde havde jeg først spyttet i ansiget og derpå gnedet med sæben." Her finder du derimod en barber som er gået frem med tiden, du kan nemlig her få dit eget håndklæde, din egen sæbe, kniv når du abonnerer i månedsvis. 

"I Sværtegade bor kunstdrejer Schwartz. Faderen som du kendte, var en dygtig mand i dette fag, sønnen er trådt i hans fodspor, han er Københavns første kunstdrejer." (Pilestræde 40 C, Sværtegade 3 er fra 1730 og opført af murermester Gotfrid Schuster. Ombygget 1791. Eget foto, 2016)

Nu er vi i Sværtegade og der bor kunstdrejer Schwartz. Faderen som du kendte, var en dygtig mand i dette fag, sønnen er trådt i hans fodspor, han er Københavns første kunstdrejer. Derovre på hjørnet af Pilestræde bor silke- og klædehandler Philipsen. Jeg be'r om forladelse, jeg ville have sagt agent Philipsen. Skønt denne købmand bor afsides fra de øvrige, har han dog en glimrende handel. Om det er hans varer eller hans veltalende svende der er skyld i det, ved vi ikke. 

"Derovre på hjørnet af Pilestræde bor silke- og klædehandler Philipsen. Skønt denne købmand bor afsides fra de øvrige, har han dog en glimrende handel." (Hjørnet af Pilestræde 35 og Kronprinsensgade 16. Eget foto, 2016).

På hjørnet af Antonigade kan du få kam til dit hår. Du må ikke antage det for en skose til din kone som imellem os sagt rigtig nok besidder lidt Xantippeblod, nej langt fra. Meningen er, her bor stadens mest brillante kammager Cathala. Skulle man tro at et fem alen højt vindue der indtager hele husets front, kan opfyldes med lutter kamme. Det er tilfældet. Taler man om kamme, tænker man uvilkårligt på håret. Du trænger til at klippes og friseres, følg med her om i Klareboderne til frisør Ebbesen. En dygtigere hårkunstner end ham, finder du ikke i København. Han vil snart omskabe dig til en dansk løve (som du ved et pariserudtryk på en herre efter den højeste mode). En smuk frisure bidrager meget til at blive introduceret i et galant hus her i byen. Derfor væk med det nedhængende naturhår. Mens du sidder her under frisørens skabende hånd, vil jeg slutte denne min anden skrivelse. Med næste post mere.

Efterskrift.
Ove Thomsen har i Fyens Avis og efter dette blad Dannevirke taget notits af en ytring i min første skrivelse til dig hvor jeg taler om at negrene i Havana ruller de såkaldte havannacigarer på deres bare korpus og da de ofte er udsatte for hudsygdomme, har vore unge herrer undertiden givet rygningen af disse cigarer skylden for en vis galant sygdom. Hrr. O. Thomsen tilføjer omtrent følgende ord: "Gid underretningen herom måtte sætte en skranke for den overdrevne brug af cigarer." Du ved, kære ven, at jeg er hader af røgtobak, jeg tilføjer derfor et amen til dette ønske hvis opfyldelse ville forhindre at store summer gik op i røg eller ud af landet.

 (Politivennen nr. 1468. Fredagen, den 16 Februar 1844. Side 97-102). 

"De første silke- og klædehandlere på Store Købmagergade er de herrer Westrup, Collin, Kirkegaards efterfølger Hvalsøe, Flensborg, Melbye, Gammeltoft og flere" (Collin holdt til i denne bygning, nu Købmagergade 32. Eget foto, 2016)

Redacteurens Anmærkning.

Denne anden skrivelse indeholder fire artikler: Fra 2. februar 1844, 9. februar 1844, 16. februar 1844 og 1. marts 1844.

Om Vægternes Nattesang paa Gaden.

I Kingos vægtersange er der unægteligt for det meste meget god poesi. Og når vores vægtere forstod at synge dem, om ikke så smukt som den vægter i Gothersgade for mange år siden der havde en stemme som lignede forhenværende skuespiller Carl Bruuns, så dog tåleligt, ville ingen have noget at indvende mod deres sang som da endog kunne more dem der må ligge mange timer vågne. Men da de fleste vægtere brøler i stedet for at synge, er der vist mange af Københavns beboere der ville være vores udmærkede politidirektør meget forbundet om han snart eller i det mindste til næste vinter, kunne afskaffe den afskyelige vægtersang om natten.

Der er skrevet adskillige gange mod denne brølen om natten. Man har anført at syge mennesker som var sengeliggende af nervefeber, derved er blevet ængstede på det ynkeligste, og at barselskoner har fået mange farlige tilfælde ved at tilbringe flere søvnløse nætter om vinteren på grund af den hver time gentagne vægterbrølen. Man indser sandelig ikke nødvendigheden af at vægterne synger lange vers på gaden om natten på den tid da de fleste søger og bør have ro og hvile. Den eneste antagelig grund hvorfor denne skik er blevet indført, var vel for at forebygge at vægterne ikke skulle sove på deres post, og ved denne sang tilkendegive at de var årvågne. Men kunne man ikke fordoble vægternes antal så at hver vægter kunne afløses en gang om natten, da han altså kun måtte have halvt så stor løn som han nu har, og tillige blot som det er skik i andre hovedstæder, lade ham råbe hver time om natten hvad klokken, og om man vil da København er en søstad, hvad vinden er. 

Anmelderen ønsker inderligt og han ved at såre mange nærer det ønske, at vores virksomme politidirektør til næste vinter, eller om muligt var før, ville sørge for at den afskyelige vægterbrølen kunne blive afskaffet.

(Politivennen nr. 1378, Løverdagen, den 28de Mai 1842. Side 345-346).

En Bemærkning angaaende Omnibusserne.

Det er vist utilladeligt at omnibusserne især de firspændte, med en sand Jehus-fart ikke alene gennemkører stadens gader, men at denne fart ikke nogenlunde sagtnes ved at passere den smalle Vesterport ligesom broerne, da på denne årstid mange fodgængere befærder samme. Det ville være ønskeligt om det pålagdes disse omnibuskuske hvilket endog burde være regel for enhver kørsel der gennemstrejfer stadens gader, at køre i mag eller i trav så længe de befarer stadens grund. For det har vel ikke så stor hast for de mere formuende om de kommer en kort tid før eller senere til deres forlystelsessted, at gående der måske en gang ugentlig vil nyde frisk luft, skal udsættes for overkørsel og muligt radbrækning. Man håber derfor at der fra de ansvarliges side vil blive taget forholdsregler i denne henseende og det så meget mere som en omnibus kun forspændt med to heste har væltet i Gothersgade, ikke langt fra politidirektørens bopæl.

(Politivennen nr. 1374, Løverdagen, den 30te April 1842. Side 281-282)

Varsko.

Ved tirsdag aften omtrent kl. 10 at passere gården nr. 333 i Gothersgade blev fra et vindue i en af etagerne udkastet en ildelugtende væske hvoraf anmelderen fik en portion på den ene arm. Det er den anden gang i kort tid at denne operation samme sted er foretaget, formodentlig af  et dovent tjenestetyende som finder det mageligere at skille sig ved sådant ved at kaste det på gaden end at nedbære samme i gården. Da det var meget mørkt, kunne det ikke bemærkes fra hvilken etage udskylningen skete, dog observeredes at et vindue stod åbent i den første. Anmelderen vil derfor råde samtlige gårdens beboere at undersøge hvem af deres tjenestetyende der har den vane at foretage sig sådan ulovlig handling, og indskærpe den pågældende at han eller hun derved har forbrudt sig imod politilovene og kan vente at blive straffet når handlingen gentages og derover klages for politiet.

(Politivennen nr. 1258, Løverdagen, den 7de Februar 1840. Side 95-96) 

Hvo boer i Slippen Nr. 155, 1ste Sal?

På ovennævnte sted findes i vinduet opstillet 2 dameportrætter hvortil originalerne skulle bo indenfor. Er dette sådan, da er det hos os den første udstilling af denne art. Om disse damer skulle være portrætmalerinder og ville således give en prøve på deres kunstfærdighed, vides ikke. Men man ved at det på flere steder i udlandet skal være skik at skøger således udstiller deres portrætter for at drage kunder til sig. Da der nu ved vores fortrinlige politi er truffet den ikke nok så påskønnede, men meget rosværdige foranstaltning at disse væsner ikke længere tør offentligt udstille deres halvnøgne yndigheder i vinduer og døre, så kunne man let falde på at tro at de her omtale kvinder var af dette slags og på denne måde ville omgå loven. Dette vil man dog håbe ikke lader sig gøre på denne måde som vel snart ville blive almindelig. Især på dette sted ville det være en dobbelt skandale, da der i samme hus er en skole, og lige overfor flere offentlige skoler, hvoriblandt en pigeskole hvor mange skikkelige folks børn og deriblandt indsenderens, dagligt skal hente deres undervisning i dyd og gudsfrygt der skal være deres bedste støtte gennem hele livet. Man forventer altså at en nøjagtig undersøgelse vil finde sted og at før nævnte damer fjernes fra et sted hvor de må give en sørgelig forargelse hvis de driver den smudsige profession som her er antydet.

(Politivennen nr. 1251, Løverdagen, den 21de December 1839. Side 804-805)  

Redacteurens Anmærkning

Slippen 155 lå i det berygtede kvarter ved Lille Brøndstræde. I 1873 hed adressen Landemærket 30/Lille Brøndstræde 14. Siden 1913 indlemmet i matrikel 267, og 1928 til matrikel 268 (Møntergården) som er opført 1915-16.