Telegrafonen.
"Politiken" og dens Reklamering.
Pressen var forleden indbudt til at tage Ingeniør V. Poulsens Telegrafon i Øjesyn.
Vi har tidligere omtalt Opfindelsen; Telegrafonen er et Apparat, der opskriver Tale. Det kan forbindes med en Telefon, og naar ingen er hjemme, modtager Apparatet Besked, som man saa kan høre ved Hjemkomsten. Eller det kan indrettes med en løs Plade, paa hvilken ens Tale opskrives; Pladen kan tages af og bringes hen til et andet Apparat, hvor den da kan afhøres.
I teoretisk Henseende er Opfindelsen meget smuk. I Praksis lider den endnu, hvor meget den end er blevet forbedret, af to Mangler; det Apparat, der virker i Forbindelse med Telefonen, er meget stort, og det er dyrt; dels Pris varierer fra 200 til 1000 Kr. De største Udsigter synes den anden Anvendelse af Opfindelsen, Apparatet med den løse Plade og at have; den vil nemlig kunne erstatte al Forretnings-Stenografering.
En Forretningschef kan diktere sine Breve til Pladen, Pladen flyttes over til et andet Apparat, som staar ved Skrivemaskinen; her afskrives det af Skriveren, til hvis Øren to Hørerør sættes fast med en Bøjle. Det sagdes os af Bestyrelsens Formand, Hr. Lemvig-Fog, at Bankmænd havde udtalt, at Apparatet var uvurderligt for dem; det maa formodentlig være Princippet i det, medens Udførelsen endnu maa lide af visse Mangler, thi paa vort Spørgsmaal om Apparatet var i Brug i nogen større Forretning eller Institution her i Byen, svaredes der benægtende.
Ingeniør Poulsen arbejder fremdeles med flere Medhjælpere paa Opfindelsens Fuldkommengørelse, og naar man ser den store Valse, han udstillede paa Pariser Udstillingen i 1900, og sammenligner den med det nuværende Trin, Opfindelsen er naaet til, da er der gjort store Fremskridt, og forhaabentlig vil han med Tiden overvinde alle praktiske Hindringer.
Telegrafon-Aktieselskabet.
Aktieselskabet har en Aktiekapital paa 2 Mill. Kr.; om denne er indbetalt delt eller delvis, derom ved vi ikke Besked. Pengene er anvendt til Køb af Opfindelsen, til Indrettelse og Drift af Laboratoriet, til Udtagelse af Patenter, til Rejser og anden Reklame for at gøre Opfindelsen bekendt. Pengene skal forrentes ved det, der kommer ind, naar Patentet sælges. Ifjor var der Tale om at sælge Verdenspatentet til Amerika, forrige Aar om at sælge Patentet i England, men ingen af disse Salg er dog blevet til noget. I Aar meddeler Bestyrelsen, at den har solgt Patentet til Tyskland, ikke for en bestemt Sum, men for Andel i Udbyttet; til Amerika er Patentet ogsaa solgt, dels for en kontant Sum, dels for Aktier, hvis Værdi imidlertid afhænger af Udbyttet; endelig er Patentet for Danmark solgt til en Del af Aktionærerne, som har dannet et nyt Aktieselskab til Fabrikation af Apparaterne og har betalt 50,000 Kr. for Patentet; dette Arrangement blev truffet, da der ikke var flere Penge at arbejde med. De Penge, der er kommet ind, er alle medgaaede til Driften, og der kan derfor intet Udbytte gives til Aktionærerne.
"Politiken" og Reklamen.
"Politiken" omtalte i Søndags Telegrafonen saaledes:
"Lidt mindre hurtigt, end man havde tænkt, men forhaabentlig des sikrere arbejder Ingeniør Poulsens geniale Opfindelse, Telegrafonen, sig frem. Trompetfanfarerne der i sin Tid forkyndte, hvilke uhyre Kapitaler Telegrafonen vilde kaste af sig, var maaske sat et Par Toner for højt op, men selv de største Opfindelser foragter jo ikke Reklamen.
Men forøvrigt ligger det jo i Sagens Natur, at en saa gennemgribende Opfindelse maa tage Tid, og at de, der har sat deres Penge i Foretagendet, maa have nogen Taalmodighed."
Men hvem var det, der udstødte de saa skingrende Trompetfanfarer?
Det var netop "Politiken", der for et Aar siden lavede en Reklame for Telegrafonen, saa tyk, at den maatte falde for Brystet. Det var "Politiken", der lancerede Bestyrelsens Afslag om det amerikanske Millionbud, fordi dette betragtedes som lavt. Amerikanerne havde efter Sigende tilbudt Aktiernes Paalydende i Penge og desuden det 6-7 dobbelte Beløb i amerikanske Aktier. Dette udlagdes af "Politiken" derhen, at de danske Aktier var det 6-7-dobbelte Værd. Bladet skrev følgende:
"Det fortaltes paa Generalforsamlingen, at en ung Lensgrevinde af sine Naalepenge havde købt for 5000 Kr. Aktier, og at Lensgreven nu købte dem af hende for 25.000 Kr. Vi ved ikke, om denne Historie er sand; er den det, saa har Lensgreven gjort en god Forretning."
Altsaa "Politiken" fortalte Folk at det var en god Forretning at betale Aktierne med det 5-dobbelte!
Men vi skrev: de amerikanske Millioner er blot og bart Papir, først Overskudet ved Salget af Telegrafonen vil bestemme deres Værdi; de kan ligesaa godt kaldes 6 Mill., som 2 eller 12, de eksisterer nemlig kun som Papir.
Og vi skrev endvidere: Det er muligt, der engang vil tjenes store Penge paa Telegrafonen, godt, saa lad dem, der satte Penge i Telegrafonen, vente til den Tid og da indkassere Fortjenesten, men lad dem ikke bilde Publikum ind, at Papir er Penge og ved at sælge til opsvindlede Kurser indkassere en stor Fortjeneste allerede nu, hvor ingen ved, hvad det bliver til, og saaledes vælte Risikoen overpaa Publikum.
Og Begivenhederne har givet os Ret og har tvunget "Politiken" til selv at afsløre, til hvilken usund Reklame det lader sig bruge.
(Social-Demokraten 7. november 1903, 2. udgave)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar