Frederiksholm i Valby blev ophav til mange stednavne i området. Den er muligvis opkaldt efter ham som i 1811 købte lystgården på ejendommen: løjtnant Friederich Gleiss, ansat i en ikke særlig højtlønnet stilling i rentekammeret med ansvar for klasselotteriet. Han igangsatte de følgende år om- og nybygninger hvor han afholdt store selskaber bl. a. for fine folk hvor der blev serveret lækreste retter og vin. Pengene sagde han at han havde arvet efter sin velhavende familie i Tyskland og Amerika. Friederich Gleiss købte også det nærliggende Larsensminde som blev nedrevet i 1980'erne.
Den for faa Dage siden i Klasselotteriet paa No. 2616 hos Lieutenant Gleiss udtrukne Gevinst af 25000 Rdl. skal igien være tilfalden Hs. M. Kongen. Man har saa meget mere Grund til at ønske den Kgl. Kasse til Lykke med denne Fordeel, da der til sidste Trækning omtrent skal være bleven 7000 ufornyede Lodsedler tilbage, som desaarsag maae forblive ved Lotteriet for Kongelige Regning.
(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 18. oktober 1800).
Aviserne indholdt regelmæssigt lignende meddelelser i aviserne. Fra 1813 stod Gleiss angivet som krigsråd.
I 1817 blev det afsløret, at han havde svindlet med lotteriets gevinster for hvad der svarer til flere 100 millioner kroner i nutidspenge (2024):
Den ved den Kongel. Landsoverret samt Hof, og Stadsret afsagte Dom i Sagen: Prokurator Sporon, som Aktor, contra Arrestanten Krigsraad F. C. Gleiss etc. lyder in spicie Med Hensyn til Gleiss saaledes: "Arrestanten Krigsraad Frederich Christian Gleiss bør have sit Embede som Fuldmægtig ved Klasselotteriets Inspektions-Kontoir forbrudt samt hensættes til Arbeide i Kjøbenhavns Fæstning i fem Aar. Saa bør han og straffes paa Gods og Penge efter sin yderste Formue saml erlægge dobbelte Leiermaalsbøder. De af Arrestanten ulovligen sig tilvendte 178,902 Rbd. 73 sk. Navne Værdie og 168,558 Rb.. Sølv-Mynt bør være forbrudt til Kjøbenhavns Fattigvæsens Hovedkasse. I Erstatning til Lotteriekassen betaler Arrestanten 127,490 Rbd. Navne-Værdie med Rente 5 Pro Cento deraf fra den 28 Februar dette Aar indtil Betaling skeer. Endelig betaler han for sit vedkommende de af Actionen lovlig flydende Omkostninger."
- Af de flere under denne Sag Tiltalte accioneredes Gleiss fornemmeligen for at have misbrugt sin Stilling, som Fuldmægtig ved Klasselotteriets Inspections-Kontoir, til under de ham i Anledning af bemeldte Lotteries Trækninger overdragne Forretninger at tilvende sig Gevinster af et meget betydeligt Beløb. Maaden hvorpaa dette iværksattes var følgende: Under Udførelsen af den ham overdragne Indpakning af de til Numer-Maskinerne henhørende Sedler, har han tilbageholdt flere af disse, og derpaa hos forskjellige Kollecteurer anskaffet sig Lotteriesedler, lydende paa samme Numere, som de tilbageholdte Sedler, hvorefter han under Lotteriets Trækninger, naar han ved Udtagningen i Gevinstmaskinen bemærkede, at der iblandt de fremragede Sedler var nogen eller nogle, som lød paa Gevinster, hvilke i Almindelighed skulde have været let at adskille fra Frilodderne, saavel ved Papirets mere end almindelige Farve, som og ved de stærkere Træk, hvormed Tallene paa samme vare skrevne, der foraarsagede at Skrivten slog igiennem, deels ogsaa hvad i Særdeleshed Sedler lydende paa de største Gevinster angik, ofte vare kjendelige fra de øvrige ved en paa samme af Gleiss selv, under deres Nedlægning i Gevinstmaskinen, der jevnlig foranstaltedes af ham, anbragt Bøining, har, imedens han med den høire Haand iværksatte Udragningen i Numermaskinen, med den venstre Haand henkastet et Antal af de forud tilbageholdte Sedler, iblandt de fremragede, og saaledes saa ofte den af ham bemærkede Gevinstseddel ved Udtmkningen udkom af Gevinstmaskinen, og derhos paa samme Tid en af de henkastede Numcrsedler uddroges af Numermaskinen, kom i Besiddelse af den Sum , hvorpaa Gevinstsedlen lød. Den ovennævnte Fremgangsmaade har Gleiss, efter sin Forklaring, først begyndt at øve ved det 60de Lotteries Trækning i Aaret 1813 og derefter uafbrudt vedblevet indtil han under Begyndelsen af del 64de Lotteries 1ste Afdelings 5te Klasse, efter at have bragt i Erfaring at Man havde fattet Mistanke til ham, den 5 september f. A. indkastede samtlige, til den nysnævnte Afdeling hørende, af ham hidtil tilbageholdte Sedler i Numermaskinen, og faa Dage derefter blev stillet for Forhør, hvorunder han, efter adskillige foregaaendc Benægtelser, omsider tilstod Factum, at være forøvet som foranført. Hvad Vinding der paa den nævnte Maade for Aarenc 1813 og 1814 er bleven ham til Deel, har ei kunnet oplyses. Derimod give de under Sagen fremkomne Beregninger, i Forbindelse med hans egen Tilstaaelse, det Resultat, at han, efter Afdrag af de 12 PC. der ere paabudne at skulle svares af enhver Gevinst, har i det 62de og 63de Lotteries 1ste Afdelings samtlige Klasser, saavelsom det 64de Lotteries 1ste Afdelings 4re første Klasser tilvendt sig ialt 178,902 Rbd. 73 sk. R. B., og i samtlige Klasser af det 62 og 63de Lotteries 2den Afdeling samt det 64de Lotteries 2den Afdelings 4re førsteKlasser 168,558 Rbd. Sølv Mynt. Som eedsvoren Kongel. Fuldmægtig ved Lotteriets Inspektorat var der ham ved den ham givne Instruxion paalagt: "med al Troskab at befordre Lotteriets Bedste samt paasee at alt ved Lotteriet gik ordentlig, rigtigt og planmæssigt til, og i Tilfældc af Misbrug eller Uordener skulde foregaae, da at anmelde saadant." - Om end noget sildig, kom denne Udaad saaledes dog ogsaa for Lyset!
(Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 30. juni 1818. Afsnit indsat for læsbarhedens skyld).
Sagen blev kommenteret flittigt de i hvert fald følgende 100 år i aviserne og så langt Mediestream er tilgængelig (pt. 1925). Nedenfor et par eksempler som gik igen og igen:
Historisk Litteratur.
- - -
Navnlig under Frederik den Sjettes første Regjeringstid udfoldedes der en overordentlig Pragt ved disse Ordensfester. Saa fandt i Rosenborg Slot lige indtil 1829 Høisterets aarlige Aabningshøitidelighed Sted, ligesom Trækningen af Obligationer og af det danske Klasselotteri. Det var ogsaa her, hvor i September 1817 et storartet Bedragen opdagedes, der var begavet af Krigsraad Gleiss. Denne Mand, som havde en betroet Post ved det Lykkehjul, i hvilket Gevinsterne vare nedlagte, tilegnede sig ved bedragersk Behændighed efterhaanden 178,902 Rigsdaler. Bedrageriet opdagedes af en norsk skipper, der pludselig nnder Trækningen udraabte: "Holdt, han har Gevinsten under Kjoleærmet." Gleiss arresteredes, tilstod og blev idømt 5 Aars Fæstningsarbeide. Kort efter blev Lotteritrækningen fuldstændig omordnet. Klasselotteriet blev trukket sidste Gang paa Rosenborg i November 1833.
- - -
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. juni 1883. 2. udgave. Uddrag).
Klasselotteriet blev fra 1791 udtrukket på Rosenborg.
En Mand, der forstod at vinde i Lotteriet.
Ved at se, hvad der i Temesvar er passeret med det af Ungarnen Melchior Fyrkas begavede store Bedrageri med en Lotterigevinst paa 480,000 Gylden, kommer man til at tænke paa noget Lignende, som for 72 Aar siden blev begaaet i Kjøbenhavn af den ved det kgl. Klasselotteri ansatte Fuldmægtig Krigsraad Fr. Christian Gleiss. Det nærmere om denne mærkelige Sag, et af de største og frækkeste Bedragerier, findes i Anden Del af J. Davidsens Bog "Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn" under Titlen "En Mand, der forstod at vinde i Lotteriet", hvoraf vi tillade os at meddele Følgende:
Krigsraad Gleiss hørte til en tysk, i Hamborg bosat Familje. Som ungt Menneske kom han i Aarhundredes Begyndelse til Kjøbenhavn, fik først Ansættelse i det saakaldte tyske Rentekammer og blev senere Fuldmægtig ved Klasselotteriets Inspektionskontor, hvilket Embede han beklædte i en længere Række Aar. Uagtet hans Lønning var forholdsvis ringe, begyndte han efterhaanden at føre et stort Hus, kjøbte sig et kostbart Landsted, gav store Selskaber der søgtes af Hovedstadens Notabiliteter og viste sig meget rundhaandet mod Fattige. Det hed rigtignok, at han havde faaet en betydelig Arv, han talte ogsaa forblommet om rige Slægtninge i Tyskland og Amerika, men noget bestemt derom var ikke bekjendt. Man viste kun at han en Gang havde vundet en stor Gevinst i Klasselotteriet, hvorpaa han heller ikke lagte Døglsmaal, og saaledes var det forklarligt, at hans ødsle Liv ikke vakte nogen Mistanke hos hans Foresatte, og det saa meget mindre, som han var meget akkurat og paalidelig i sine Forretninger. For at fjerne enhver Anelse om den Kilde, hvorfra han ofte Oveistod, viste han en stor Snildhed, der kom hans Venner til Gode. Med disse spillede han nemlig Sedler sammen i Klasselotteriet, og da det stod i hans Magt al lade Numrene komme ud med høje Gevinster, uden al de Vindende kunde tænke Andet, end at det skyldtes den blinde Lykke, fik han selv hver Gang Halvparten. At han derved var saa forsigtig at lade de Andre indkassere Gevinsten, og at det tillige skulde være en Hemmelighed, som enhver enkelt af disse saa heldige Venner ikke maatte røbe, er en Selvfølge.
Hvorledes det storartede Bedrageri blev opdaget, skal ikke kunne siges med Bestemthed. Det omtales ikke i Dommen, og Forhørsprotokollen eksisterer ikke mere i Hof- og Stadsrettens Arkiv. Men jeg erindrer at have hørt, at det skete derved, at en norsk Skipper, som overværede Klasselotteriets Trækning og fulgte Operationen ved Lykkehjulene med stor Opmærksomhed, pludselig raabte: "Holdt! han har Gevinsten i Kjoleærmet." Det var nemlig Gleiss, der stod ved Lykkehjulet og førte Haanden paa Opfostringshusdrengen, der udtrak Numrene og Gevinsterne. Der opstod nu en stor Forvirring. Trækningen standsede, og Gleiss blev ført bort og arresteret. Dette tildrog sig den 5te September 1817.
Under de første Forhør benægtede Gleiss Alting, men da nu Mistanken allerede var vakt paa en uforkastelig Maade, saa fremkom der efterhaanden saa talrige og talende Oplysninger, at han omsider gik til Bekjendelse. Det viste sig nu, at han allerede siden 1813 af Gevinsterne i Klasselotteriet hvert Aar havde tilvendt sig og sine Venner, hvilke Sidste dog ikke kunde drages til Ansvar, da de vare uvidende om Bedrageriet, meget betydelige Summer. Hvor store disse vare for 1813 og 1814, kunde ikke oplyses; derimod gav de under Sagen fremkomne Beregninger i Forbindelse med Gleiss' egen Tilstaaelse det Resultat, at han efter Afdrag af de 12 p'Ct., der skulde svare af enhver Gevinst, havde i de paafølgende Aar fravendt Klasselotteriet Gevinster, der i Alt beløb sig til 178,902 Rdl. 73 Sk. Navneværdi og 168.558 Rdl. Sølvmønt, altsaa omtrent 700,000 Kr. i vore Penge.
Hvorledes han havde baaret sig ad ved disse storartede Bedragerier, fremgaar af Hof- og Stadsrettens den 13de Maj 1818 afsagde Dom, skjøndt man rigtignok ikke deraf faar en ganske klar Fremstilling af hans Fremgangsmaade. I hin Tids knudrede og indviklede Sprog hedder det i Domspræmisserne: "Allerede længere tilbage i Tiden har det været overladt Arrestanten saavel forinden Klasselotteriets Trækninger at besørge de til Lodsedlerne svarende, med Numre betegnede Sedler til Lotteriets Numermaskine sammenlagte og indpakkede, som og under selve Trækningerne, ved hvilket det i den ham meddelte og under Sagen fremlagte Instruktions 2. Post paalægges ham, i fornødent Fald, at assistere og føre Hovedbogen i Stedet for denne Forretning, der var overdraget en af de tilstedeværende Kollektører, at iværksætte den saakaldte Uddragning i Gevinst- og Numermaskinerne, hvilken, efter hvad under Sagen er oplyst, har bestaaet deri, at man fra Tid til anden har med et dertil indrettet Jernredskab fremraget nogle af de i Maskinerne værende Sedler henimod den Luge, hvor igjennem Udtrækningen var bestemt at skulle ske, for paa denne Maade at forebygge, at ikke Opfostringshusets Drenge, der efter den ved Lotteriet brugeige Indretning udtrække Sedlerne af begge Numermaskinerne, skulde ved at føre Armen ind i Maskinerne kunne udrive en eller flere Sedler. Under Udførelsen af den Arrestanten foranmeldt overdragne Indpakning af de til Numermaskinerne henhørende Sedler har han da tilbageholdt flere af disse og derpaa hos forskjellige Kollektorer anskaffet sig Lotterisedler lydende paa samme Numer som de tilbageholdte Sedler, hvorefter han under Lotteriets Trækninger, naar han ved Uddragningen i Gevinstmaskinen bemærkede, at der blandt de fremragede Sedler var nogen eller nogle, som lød paa Gevinster, hvilke dels i Almindelighed skulde have været let at adskille fra Frilodderne saavel ved Papirets mere end almindelige blaalige Farve som ogsaa ved de stærkere Træk, hvormed Tallene paa samme vare skrevne, der foraarsagede, at Skriften slog igjennem, dels også, hvad i Særdeleshed de paa de største Gevinster lydende Sedler angik, ofte vare kjendelige fra de øvrige ved en paa samme af Arrestanten selv under deres Nedlægning i Gevinstmaskinen, der jævnlig foranstaltedes af ham, anbragt Bøjning - har, medens han med den højre Haand iværksatte Uddragningen i Numermaskinen, med den venstre Haand henkastet et Antal af de forud tilbageholdte Sedler blandt de fremragede, og saaledes, saa ofte den af ham bemærkede Gevinstseddel udkom af Gevinstmaskinen, og derhos paa samme Tid en af de henkastede Numersedler uddrages af Numermaskinen, kommet i Besiddelse af den Sum, hvorpaa Gevinstsedlen lød."
Den korte Mening af denne højst indviklede fremstilling er altsaa den, at Gleiss ved at lægge Numerlodsedlerne i det ene Lykkehjul tilbageholdt flere af disse, som han da under Trækningen praktiserede ind i Maskinen, hver Gang han ved Uddragningen af Gevinstmaskineriet mærkede, at der var Sedler med store Gevinster ved Laagen, og at saaledes baade det indpraktiserede Numer og Gevinsten kunde udtrækkes paa en Gang. Det Hele var et snildt anlagt og behændigt udført Taskenspillerstykke, navnlig frembragt derved, at han havde Numrene i Ærmet. Man vil ogsaa vide, at han i sin Ungdom i sin Fødeby havde været Taskenspiller, men dog aldrig senere i Kjøbenhavn havde ladet sig forlyde med, at han havde virket i dette fag.
Dommen, afsagt den 13de Maj 1818, lod paa Embedsfortabelse, 5 Aars Fæstningsstraf og Erstatning af den forhen omtalte Sum i Forbindelse med et Beløb af 127,490 Rdl. Navneværdi, som det havde kostet Staten at lade den den 5te Septbr. afholdte Trækning, under hvilken bedrageriet blev opdaget, gjentage. At dette havde kostet en saa betydelig Sum var formodentlig begrundet deri, at der ved Trækningen allerede var udtrukket en stor Del Gevinster, som Spillerne vare berettigede til at faa udbetalt. Alt, hvad Gleiss ejede, deriblandt en større Ejendom i Kjøbenhavn og et Landsted i Birkerød, blev solgt, men den udkomne Sum afgav næppe en Ottendedel af det Beløb, til hvis Erstatning han var idømt. Hans talrige Familje var saaledes prisgiven til Fattigdom; men der er Grund til at antage, at nogle af de Venner, som Gleiss uden deres Vidende havde beriget, ydede den redebon Bistand. Efter at have afsonet sin Straf kom Gleis paa fri Fod, men Fængslet havde tæret paa hans Livskraft og han døde et Par Aar derefter.
(Kjøbenhavns Amts Avis. Lyngby Avis . august 1889).
Medens Nogle saaledes søgte indirekte Frelse i Lotteriet, søgte Andre den mere direkte. Fuldmægtig Gleiss ved Klasselotteriets Inspektionskontor anvendte den Trafik, at naar de Sedler i Gevinsthjulet, der indeholdt de store Gevinster, og som han særlig havde mærket sig, bleve trukne op, lod han Numrene paa de Sedler, han selv havde, glide ud af sit Ærme ned i den anden Kasse, saaledes at de laa lige til at trække op. Ihvorvel der var indløbet Meddelelse om, at der var noget galt paa Færde, vilde Gleiss' Overordnede dog ikke tro det, indtil en Dag en Tilstedeværende raabte: "Han lægger en Seddel i Maskinen", saa at Gleiss blev greben paa fersk Gærning. Hvormeget han paa den Maade havde tilvendt sig i Aarene 1813-14, vidste man ikke, men i Aarene 1815-17 var det ca. 400,000 Rbdl., hvori der dog fragik den lovbefalede Gevinstafgift paa 12 pCt. Da Beløbet jo var berøvet Spillerne, dømtes han til at indbetale det til Stadens Fattigkasse, eftersom Staten ikke mente at kunne gøre Fordring derpaa. Til Statskassen skulde han imidlertid betale 127,000 Rbdl., da man lod den sidste Trækning gaa om, uden at sælge nye Sedler. Iøvrigt idømtes Gleiss 5 Aars Slaveri.
Som man ser, er det stadig uhyre Beløb, der er Tale om. Selve Klasselotteriinspektøren skal have besveget Lotteriet for 350,000 Rbdl. (Højesteretsdom 1825); samme Aar faldt der Dom i en omfattende Bedragerisag ved Tallotteriet. Men iøvrigt gik ingen Institution fri. Københavns Magistrat blev i 20erne bedragen baade af sin Vægterinspektør og af sin Hovedkasserer. Andre Bedragerier fandt Sted her i Staden ved Brandkommissionen, atter andre ved Havneadministrationen.
(Marcus Rubin: Frederik VI's tid fra Kielerfreden til kongens død. s. 264. 1895.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar