- - -
Et andet Spørgsmaal af almindelig Interesse er Anvendelsen af Lærerinder i de offentlige Almueskoler. I Aaret 1874 er der ved de offentlige Almueskoler ansat et forholdsviis stort Antal Lærerinder. Dette gjælder ikke alene for Hovedstaden, men ogsaa uden for denne i By og paa Land. For at anføre nogle Exempler fra den allerseneste Tid, saa er der udenfor Kjøbenhavn i Randers, Kolding, Bogense, Ringsted Landsogn og flere Steder paa Landet, navnlig i Jylland ansat exam. Lærerinder. Ligesaavist som det er, at Antallet paa de unge Mænd, der indstille sig til Lærrexamen, tager af, ligesaavist er det, at Tilgangen af Lærerinder er i stadigt Stigende. Spørge vi nu, om det er heldigt for den opvoxende Ungdom, at der mere og mere anvendes Lærerinder, saa svare vi: Ja; men dog med det bestemte Forbehold, at vore Almueskoler først maae organiseres med Hensyn til Anvendelsen af ogsaa kvindelige Kræfter. At sætte Kvinder til at læse med talrige Klasser af begge Kjøn, saaledes som det f. Ex. er Tilfældet i flere Kjøbstæder, forekommer os at være el absolut Misgreb; thi hvor ønskelig Kvindens Indflydelse paa Børnene end er med det opdragende Maal for Øie, saa maa Erfaringen dog vistnok mangt et Sted have lært, at Disciplinen vanskeligere opretholdes i store Fællesklasser end i saadanne, hvor Kjønsadskillelse er gjennemført ialtfald indtil Elementarklassen.
Jeg maa derfor fastholde som ubetinget rigtigst, at dele Eleverne i en Skole efter Kjøn i alt Fald til Elementarklassen, naar Lærerinder anvendes. Sidstnævnte Klasse bør være en Fællesklasse og Underviisningen i samme bør væsentligst besørges af Lærerinder; thi det som dog egentlig er Hovedsagen ved Veiledningen af Smaabørn, er den opdragende Side af Skolers Gjerning, og til denne troer jeg, at Kvinden i det Hele taget egner sig bedre end Manden. Ingensinde seer man Mænd anvendte i Asyler, som foruden Smaabørn paa 4-5 Aar ogsaa rumme Børn til 7-8 Aars Alderen. Her overlades Gjerningen til en Asylmoder, som, hvis hun forstaaer sin Gjerning ret, virker til stor Velsignelse for de Smaa, der ere betroede til hendes Omsorg Og hvad er nu egentlig en Elementarklasse med Drenge og Piger i en Alder af 6-8 Aar Andet end et lille Asyl, hvor Undervisning og Opdragelse gaaer, eller bør gaae, Side om Side med hinanden? I disse faa Linier vilde jeg saaledes gjerne fremsætte den Anskuelse, at det overalt ved Landets Almueskoler er heldigt at anvende Lærerinder; men at disses Gjerning hovedsagelig bør indskrænkes til Elementarklasserne og Pigeklasserne; derimod ikke saa gjerne i Fælles- og Drengeklasser, hvor Børnene ere over 8 Aars Alderen.
See vi hen paa Lærerindernes Stilling i pecuniair Henseende, saa maa man vel erkjende, at de Gager, Lærerindeloven fastsætter, nemlig ældste Gage 200 Rd., 33 1/3 Td. Byg efter Capitelstart, 2 Fv. Brænde og Fribolig eller Godtgjørelse herfor og yngste Gage samme Løn - 100 Rd., er ret tilfredsstillende. Beregnet i Penge er yngste Gage omtr. 350 Rd., og skjøndt dette tilvisse ikke kan kaldes nogen stor Indtægt, kan det dog ikke nægtes, at en Kvinde kan leve nogenledes ordentlig af denne Sum. Mindes jeg ret, har der dog i Anret 1874 været opslaaet som vacante i fyenske Kjøbstæder et Par Lærerindeembeder med en betydelig lavere Løn end den foranførte Da der imidlertid for Tiden er al mulig Grund til at forbedre Lærernes Lønningsvilkaar, er det urigtigt at knappe af paa Lærerindernes. Langt værre er det dog ovre i Jylland. Adskillige Embeder ere udbudte i det sidste Aar med en Løn af neppe 200 Rd. i Eet og Alt. Af flere Exempler vil jeg blot anføre et fra de sidste Dage. Det er Embedet som Lærerinde ved Pigeskolen i Kattrup. Indtægt: 175 Rd., Skolepenge c. 20 Rd., Fribolig og Brændsel, altsaa i 195 Rd.; Kosten kan paa ingen Maade beregnes lavere end 12 Rd. maanedlig, c: 144 Rb., Rest 51 Rd. til Klæder, Lys, Vask og en Kvindes øvrige Smaafornødenheder. Dette er ringere end en Enepigeplads i Kjøbenhavn; thi en saadan lønnes med fri Station og 60 Rd. aarlig Løn. Hvorledes vedkommende Commune har kunnet opnaae en Approbation paa Oprettelsen af et saadant Embede, er os ufatteligt.
R. F.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 27. december 1874. Uddrag).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar