Vold. To svenske Tienestekarle, Anders og Johan, der tjente hos en Gaardeier i Vangede, kom den 17de October i borgestuen i Skiænderi med Karlen Rasmus, under hvilket Sidstnævnte brugte Udtrykket "svenske Ræve" og giorde sig til af, at han "sagtens kunde staae to saadanne Svenskere ihjel". Da Rasmus var gaaet over i Stalden for at fodre Hestene, fulgte Svenskerne efter og der udspandt sig et Slagsmaal, under hvilket Svenskeren Anders med sin Tollekniv bibragte Rasmus to Snit i Hovedet, det ene oven i Hovedet, 3½ Tomme langt, lige ned til Beenhinden, det andet i Ansigtet, 5 T. langt, fra Næsespidsen tvers over Kinden, hvor Kiæbepulsaaren blev overskaaren; desuden fik han mange Slag i Hovedet. Rasmus's Liv blev kun frelst ved den af hans Huusbond hurtig tilvejebragte Lægehjælp, hvorefter han endnu samme Nat blev bragt til Frederiks Hospital. Her henlaa han i 16 Dage, hvorefter han blev udskreven som helbredet. Under det optagne Forhør benægtede Anders bestemt at have havt til Hensigt at berøve Rasmus Livet, hvorimod han vedgik, at han skar Rasmus, hvor han bedst kunde komme til, samt at han havde handlet deels af Hævnlyst deels af Frygt far, at Touren vilde komme til ham, naar det først var lykkedes Rasmus at prygle Broderen Johan. Det blev ikke oplyst under Sagen, at Svenskerne havde handlet efter foregaaende Aftale. Arrestanten Anders blev ved Kiøbenhavns Amts nordre Birks Extrarets Dom anseet efter Straffelovens § 203 med Fængsel paa Vand og Brød i 2 Gange 5 Dage saml tilpligtet i Erstatning at udrede 86 Kroner.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 14. december 1875)
- En svensk Tienestekarl er i disse Dage bleven anholdt heri Staden, efter i længere Tid og fra forskiellige Jurisdictioner at være efterlyst for Tyveri, og har ogsaa vedgaaet at være Gjerningsmanden til disse, samt i det Hele afgivet en Forklaring, der viser, at han er en dristig og driftig Forbryder. Han ankom hertil Byen ifior Efteraar og fik strax Tieneste paa Fauerholm ved Hillerød, hvor han tiente i 3 Maaneder og saa en Morgenstund forsvandt med hans Medtjeners værdifuldeste Eiendele. Han vandrede med disse til Ledreborg, hvor han søgte og erholdt Tieneste, og hvor dan forblev, indtil han i Midten af Juli M d. A. giorde sig usynlig, ligeledes efter at have stiaalet sine Medtieneres bedste Eiendele, hvorefter han skiulte sig paa et at Gaardens Hølofter indtil næste Nat, da han atter besøgte Karlekammeiet, hvor 6 Karle havde Natteleie, og stial, hvad han havde levnet Dagen forud, navnlig nogle Uhre. Derefter reiste han med Jernbanen til Fyen og fik Arbeide ved Jernbaneanlæget ved Svendborg, og blev der forsynet med Opholdsbog efter nogle Legitimationspapirer, som han havde stiaalet fra en Landsmand paa Ledreborg. Senere reiste han til Lolland og fik Digearbeide i Nærheden af Rødby og logerede sammen med en anden svensk Digearbeider indtil Slutningen af October d. A., da han forsvandt derfra efter at have frastiaalet sin Landsmand et contant Beløb af 30 Kr. og en Sparekassebog med indestaaende 300 Kroner. Næste Dag hævede han Beløbet i Sparekassen i Nakskov, hvor han kvitterede for Beløbet med Eierens Navn, og begav sig derefter ad Jernbanen over Sjælland til Sverige, hvor han senere forbrugte hele Beløbet ttl Rejser og Fornøielser. Han var nu vendt tilbage der til Landet, sandsynligviis for at udøve lignende Bedrifter, men blev forhindret deri ved at blive anholdt strax efter Ankomsten.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. december 1875).
Vold. Søndag Aften den 14de f. M. gik en Slagtersvend forbi Stedet Nr. 15, i Dybensgade netop i samme Vicblik, som 3 finske Matroser bleve viste ud af dette Sted. Slagtersvenden standsede sin Gang for at tale med den, der havde lukket Matroserne ud, men skjøndt han ingen Deel havde i disses Udviisning, blev den ene af dem dog saa vred, at han sparkede Svenden bagfra saaledes, at denne stødtes over imod Husets Dør, og da Svenden derpaa vendte sig om imod ham og spurgte, hvad det skulde betyde, trak Matrosen en Kniv frem og førte med denne, der havde et 3 Tommer langt Blad, som løb ud i en Spids, et Stød imod den Andens Øre, hvilket han gjennemborede. Da den Angrebne nu et Par Gange sparkede ud efter Angriberen, bibragte denne ham flere Stik i Skulderen, hvilke flængede Overtøiet paa flere Steder og hvoraf eet trængte ind i Huden; derpaa skyndte Matrosen sig bort, men blev kort efter anholdt i en Kjælder i Nærheden af Gjerningsstedet. Ved en foretagen Lægeundersøgelse fandtes der at være bibragt Slagtersvenden et penetrerende Saar af Tommes Længde i den høire Øreflip og et Hudsaar i hans venstre Skulder, hvorimod Knivstikkene iøvrigt ikke vare trængte gjennem Klæderne. Saarene bleve senere helbredede uden at efterlade anden blivende Følge end et vansirende Ar paa Øret, og den Skade, der iøvrigt tilføiedes, fik Skadelidende erstattet af Arrestanten. Denne, der er 25 Aar gl. og ikke er funden forhen straffet her i Landet, blev ved Criminalrettens Dom anseet efter Straffelovens § 203 med Fængsel paa Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. december 1875).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar