Om at forbyde Brugen af Bicykler. Enhver, der har færdedes i Kjøbenhavn og Omegn i de senere Aar, vil have havt Leilighed til at bemærke, at det i England og Frankrig saa almindelig benyttede Kjøre- eller Ridetøi, som kaldes en "Bicykle", ogsaa har faaet betydelig Indpas hos os. Dette Befordringsmiddel har efterhaanden fra en kluntet og upraktisk Form udviklet sig til en høi Grad af Fuldendthed. Selve Redskabets Former maa tiltale ikke alene den almindelige Skønhedssans, men i endnu høiere Grad Sansen for det i teknisk Henseende fuldendte. Det udmærker sig samtidig ved Lethed og Styrke; Hjulenes Bevægelse om Akslerne i Kugleleier. Egernes Befæstelse, Styringen, Kautschukringen om Hjulene osv. er noget af det mest elegante, gjennemtænkte og hensigtsmæssige, man kan tænke sig. Som Følge heraf giver Redskabet Rytteren Leilighed til at udfolde en høi Grad af Elegance, Hurtighed og Smidighed i Bevægelserne. Det er et oplivende Syn at se en øvet og velskabt Bicykle-Rytter bevæge sig henad Landevejen, lette, lydløst, utvungne og naturlige Bevægelser, en smuk, rank Holdning hos Rytteren, ingen Overanstrængelse, en Hastighed, der kan maale sig med den hurtigst kjørende Vogns eller stærkest ridende Rytters, alt dette maa tiltale enhver, som har mindste Sans for Plastik og for tekniske Fremskridt, særlig paa Befordringvæsenets Omraade.
Men hertil kommer endnu en meget væsenlig Faktor, som anbefaler Brugen af dette Befordringsmiddel. Det er i sin nuværende fuldendte Form ikke længere et Legetøi eller et blot Sports-Redskab. Det er i Virkeligheden et Befordringsmiddel af en betydelig praktisk Brugbarhed. Den, der er indøvet i Brugen af disse Bicykler, har derved et Middel til - i alt Fald i civiliserede Distrikter med gode, haarde Landeveie - at tilbagelægge Distancer, større end han kan gjøre det ved Hjælp af Heste. Vi læste nylig om en Velocipederytter i Wien, som tilbagelagde en Strækning af over 4 danske Mil i Timen; Beretningerne fra England og Amerika melde om endnu større Hurtighed. Medlemmerne af den herværende Bicykleklub - som dog endnu er i sin Barndom - kunne med stor Lethed kjøre fra Kjøbenhavn til Helsingør og tilbage igjen paa en Dag og endda være hjemme til deres Middag Kl. 5-6. Jeg fjender en Bicyklerytter, som har redel fra Sorø til Kjøbenhavn paa en Eftermiddag. Paa gode Veie - altsaa særlig i store Byers Omegn - kan en Bicykle yde sin Eier aldeles den samme Tjeneste i Retning af Befordring som en dygtig Ridehest; ja jeg tvivler meget paa, at en Hesterytter vil kunne følge en Bicyklerytter paa en længere Tur paa en god Landevei. Den sidste vil komme til Maalet baade hurtigere og mindre anstrængt end Hesterytteren. Dertil kommer, at Bicyklen har den store Fordel fremfor Hesten, at den ikke som denne koster noget til Foder, Pasning, Assurance etc.; den bliver ikke syg, den har ikke Nykker, den slaar ikke bagud, den behøver ej at tilrides, den passer sig selv og forholder sig rolig og stille, naar Rytteren ønsker at staa af og bruge sine Ben paa Jorden. Anskaffelsesprisen er mindre end Prisen paa en ordenlig Hest, og ved god Behandling varer en Bicykle fuldt saa længe som en Hest. Der kan ikke være mindste Tvivl om, at alle disse Fortrin ville medføre, at Bicyklen efterhaanden vil faa en udbredt praktisk Anvendelse, særlig i Postvæsenets Tjeneste paa Landet. Den afgiver ubetinget det billigste Befordringsmiddel for en enkelt Person (næstefter de saakaldte "Apostlene« Heste", som ikke i Retning af Hurtighed tilfredsstille Nutidens Fordringer). Det er vist ikke for meget sagt, at denne Fremtoning paa Befordringsvæsenets Omraade vil komme til at afløse Brugen af Rideheste overalt, hvor Landeveienes Tilstand tillader det.
(Nationaltidende 2. juli 1882. Uddrag)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar