Den indre Mission har bildt Nutiden ind, at der var umaadelig Trang til Kirker, Kirker og flere Kirker, og derfor har man i den senere Tid ogsaa set den ene af den Slags Bygninger rejse sig efter den anden. Hvor stor Trangen imidlertid har været ser man bedst deraf, at der i Reglen er tomt Hus hos Præsterne; kun ved ekstraordinære Lejligheder, ved Konfirmationer, Bryllupper, Begravelser o. Lign., naar der er Toiletter at betragte og Stads at se paa, er "Hyrderne" i Stand til at samle "Faarene" om sig i et nogenlunde passende Antal.
Hvor bedrøveligt det kan gaa havde en herværende Præst forleden Dag rig Lejlighed til at erfare. Han skulde prædike i Bethelskibet, og da det var Regnvejr lod han sig køre til Kirken i en Droske, som han havde lejet i Timevis. Da han kom til "Skibet" var det aldeles tomt for Mennesker, og det varede noget, inden en enkelt, drivvaad Person traadte ind og stiltiende tog Plads i en Krog. Da det ikke lod til, at der vilde komme Flere, mente Præsten, at det kunde være passende at begynde. Han holdt da sin Prædiken og sluttede med et Par Ord om, at det maaske havde varet noget længe. "Det gør ikke Noget", svarede Tilhøreren, "jeg er jo lejet i Timevis - det var Præstens egen Droskekusk, der havde foretrukket at sidde i Læ og vente paa sin Kunde
(Social-Demokraten 18. maj 1882).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar