Fra Slesvig. --- Om Red. Gustav Johannsens Virksomhed i den tydske Rigsdag berettes i en Skrivelse fra Berlin af 23de Janar til "Flensb. Avis": Idag stod der to Sager paa Dagsordenen, der have local Interesse for 2den slesvigske Valgkreds. Den ene af disse Sager var Petitionen fra Aabenraa om at formaae Rigsdagen til at anbefale Rigskantsleren at give den i Petitionen ansøgte Tilladelse til at holde Transit-Trælager, og den anden var Petitionen angaaende Tilbagebetaling af den i sin Tid af forskjellige Kjøbmænd i Flensborg og andre Steder efterbetalte høiere Told paa Anchiovis. Begge Petitioner have særligt beskjæftiget den Deputerede Gustav Johannsen, da man fra Aabenraa havde betroet ham Sagen og fra Flensborg ligeledes havde indgivet en Petition gjennem ham til Rigsdagen. Petitionen fra Aabenraa faldt i Petitionscommissionen, til Trods for Johannsens Anbefaling af samme; men saa lykkedes det ham at faae, foruden den Deputerede for 1ste slesvigske Valgkreds, Hr. H. Lassen, 15 tildeels meget ansete Deputerede til at støtte et Andragende om alligevel at faae Sagen forhandlet i selve Rigsdagen, og idag maatte han nu forsvare Andragendet. Han paaviste, at der var Grunde nok, der talte for, at man anbefalede Petitionen til Bevilligelse, og endskjøndt det allerede var temmelig seent og Huset tilsyneladende træt, vandt han dog en meget stor Majoritet for sit Andragende. Han var saaledes heldig med sin første Optræden og modtog ogsaa fra en stor Deel Deputerede Lykønskning, da han forlod Talerstolen. Ogsaa den anden Sag om Anchovistolden gik heldigt, idet Huset næsten eenstemmig vedtog Petitionsudvalgets Forslag om at anbefale Rigskansleren at tage sig af Sagen eller Petenternes Ønske. I denne Sag talte kun Referenten og en Deputeret samt en Rigsregeringsrepræsentant. Johannsen havde, som tidligere meddeelt, talt for Petitionen i Petitionsudvalget, og da den mødte almindelig Velvillie, var det kun at spilde Tiden at tale mere i denne Sag.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 25. januar 1882. 2. udgave).
Fra Slesvig. Den Deputerede Lassen-Lysabild har, som allerede meddeelt, aflagt Eden paa den preussiske Forfatning, men paa samme Tid tilsendt Deputeretkamrets Formand en Skrivelse, hvori han fremhæver, at han paa ingen Maade har forandret sin Opfattelse af Nordslesvigs politiske og statsretslige Stilling og han fremdeles er i fuldstændig Overensstemmelse med hele den danske Befolkning i Nordslesvig. Det er kun, fordi Lassen troer at han ad denne Vei bedre kan værne om sine Vælgeres haardt truede nationale, politiske og materielle Interesser, at han har aflagt Eden.
Ogsaa den Deputerede Hørlyck, der ikke har aflagt Eden, meddeelte Præsidenten en Skrivelse af følgende Indhold: "I Henhold til behagelig Skrivelse af Dags Dato fra den høie Præsident i den preussiske Landdag tillader jeg mig herved at meddele, at jeg ikke seer mig i Stand til at aflægge den foreskrevne Forfatningsed, hvis Aarsag jeg i dag ikke møder i Forsamlingen. Grunden, hvorfor jeg ikke kan aflægge Eden, er hovedsagelig den samme som den tidligere nordslesvigske Repræsentaut Hr. Krüger har beraabt sig paa, navnlig, at den Befolkning, jeg repræsenterer, en dansk Befolkning, som ikke definitivt betragter sig som preussiske Undersaatter, saalænge Selvbestemmelsesretten med Hensyn til statretlige Forbindelse, som er givet i Artikel V i Pragfreden, ikke er kommet til Udførelse. Denne min Erklæring bedes den høie Præsident at meddele Forsamlingen. Ærbødigst A. D. Hørlyck."
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 6. februar 1882).
Fra Hertugdømmerne. I Hertugdømmet Slesvigs danske Presse fortsættes Drøftelsen af det Skridt, den Deputerede Lassen har gjort ved at aflægge den Ed paa Forfatningen, der forlanges af Medlemmerne af den preussiske Landdag. Drøftelsen føres tildeels i en bitter Tone, hvad der er forstaaeligt, da Lassen ved Edsaflæggelsen er slaaet ind paa en Vei som Nordslesvigs Repræsentanter i Berlin hidtil ikke have betraadt. I "Dannevirke" holdes Protestpartiets Fane høit. Advocat E. Bekker i Aabenraa, som har stillet sig paa Lassen-Lysabilds Side og forsvaret Edsaflæggelsen, er bleven skarpt kritiseret derfor i nævnte Blad, som imidlertid har indrømmet ham Plads til adskillige Modbemærkninger. C. Bekker indrømmer i denne Replik, at Proteststadet førhen var det ene correcte. Forholdene have, efter hans Mening, imidlertid nu forandret sig i adskillige Henseender. Han deler ikke sine Landsmænds Tro paa en snarlig Gjenforening med Danmark, men har det faste Haab, at man i Nordslesvig ved samdrægtigt Arbeide og Offerberedviliighed vil kunne opretholde den nationale Existents. Han vil have, at man skal tage de fornødne praktiske Hensyn til de forhaandenværende Forhold og mener, at nye Forhold kræve nye Forholdsregler. At Eden aflægges, betegner E. Bekker som et tungt Offer, men Haabet om at kunne opnaae Noget og navnlig Udsigten til paa vedkommende Sted energisk at kunne føre de danske Slesvigeres Klager frem, driver til at bringe det. "Dvk." tager til Gjenmæle mod denne Replik, fastholder sine tidligere fremsatte Bemærkninger og betegner det som en aldeles ubeføiet Bebrejdelse, naar det er blevet sagt, at de Personer, der staae paa Proteststadet, skamslaae dem, der ville føre Slesvigernes nationale Kamp. "Dannevirke" deler fremdeles Menig med dem, der sige, at Nordslesvigs Repræsentanter ikke bør aflægge Ed i Befolkningens Navn.
I "Dannevirke" for 21de ds. tager atter Mads Jensen fra Jægerup Ordet imod dem, der ville forsvare Edsaflæggelsen. Han mener, at der i det Høieste for Nordslesvigerne derved kan vindes nogle smaa materielle Fordele, men at disse blive for dyrt kjøbte ved Edsaflæggelsen, der vil berøve Folket dets tidligere Ideal og Haab, der støttede sig til Nationens Selvbestemmelsesret, og som det bør fastholde, selv efterat Pragfredens Artikel V er ophævet efter Overeenskomst mellem Preussen og Østerrig.
Der synes kun at være ringe Sandsynlighed for, at Striden om Edsaflæggelsen for det Første vil standse. Da Edsaflæggelsesspørgsmaalet for nogle Aar siden drøftedes i den holstenske Presse, henvistes der bl. A. til de polske Deputerede, der alle havde aflagt Eden og ikke i mindste Maade derved syntes at have brudt hverken med deres Fortid eller med den nationale Agitation, der efter Cultusminister Gosslers Tilstaaelse har været saa virksom i Posen.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 23. februar 1882).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar