Fra Vestindien. (Efterskrift til Politivennen)

St. Kroix, den 12 . April 1883.

Da Guvernør Arendrup for nu snart 2 Aar siden overtog Guvernementet over disse Øer, sagde man almindelig, at et af de Midler, hvorved han vilde ophjælpe Øerne, var at forbedre Arbeidernes Forhold og skaffe en bedre Arbeiderstand. Dette skulde blandt andet opnaaes ved at lære Arbejderne, at de, naar de arbeidede ordenlig og stadig for Arbeidsherrerne, ikke blot, saaledes som Slaverne, arbeidede alene for dem, men tillige for sig selv; man vilde derfor udstykke en af Statens store Eiendomme i mindre Parceller og sælge disse paa billige Vilkaar til flinke Arbeidere, som saa ved Siden af deres almindelige Arbeid efterhaanden skulle kunne opdyrke dette Land og derved opnaa en uafhængig Stilling. En Del af det til Plantagerne "Work Res,." "Humbug" og "Retreat" hørende Land er nu blevet afdelt i Parceller og tilbydes Arbejderne tilkøbs paa Betingelser, som maa kaldes meget gunstige. Kjøberne skulle være uberygtede Arbejdere, der have vist sig flittige, ædruelige og paalidelige; naar de have tjent uafbrudt i 5 Aar paa hver Plantage og især paa Statsplantagerne, have de Ret til fortrinsvis at komme i Betragtning.

Senest 18 Maaneder efter Overtagelsen skal Halvdelen af Parcellen være beplantet med Sukkerrør eller andre nyttige Planter, Resten anvendes til Græsning. Medens Landet ryddes til Beplantning, maa Træer, der maale mindst 4" i Diameter ved Roden, og Frugttræer uden Hensyn til Størrelse ikke hugges om. Betalingsvilkaarene ere meget gunstige. Kjøbesummen forrentes de første 20 Aar med 4 pCt. pr. Anno og derefter med 5 pCt. Den halve Kiøbsum kan blive staaende uopsigelig fra Statens Side i 20 Aar, den anden Halvdel afbetales i 24 halvaarlige Terminer med 1/8 af hele Kjøbesummen hver 1. April og l. Oktober sammen med de paaløbne Renter; dog skal det første Afdrag ikke forfalde til betaling før til den Termin, der indtræffer et helt Aar efter Overtagelsen. Naar Kjøberen har opført et ordenligt Hus paa Eiendommen, kan der gives ham nogen Henstand med Betaling af Afdragene. Hver Parcel er omtrent 20 Akre (1 Akre er omtrent 3/4 Tønde Land) stor og sælges til forskjellige Priser, der rette sig dels efter Jordens Bonitet og dels efter, hvad der for Øieblikket findes derpaa: Sukkerrør, Græs eller Buske. Priserne eire pr. Akre 6 Dollars, 10 Dollars og 20 Dollars. Paa denne Maade kan altsaa en Arbeider, selv uden at eie en eneste Cent, blive Eier af en passende Eiendom, der med Lethed vil kunne ernære ham og Familie. Samtidig med Bekiendtgiørelsen om Udstykningen af Dele af Statsplantagerne har Guvernementet meget indtrængende henledet Opmærksomheden paa Nytten af Træer og i en Bekjendtgjørelse opfordret alle og enhver til navnlig at værne om de allerede tilstedeværende Træer og tillige til at plante nye. Specielt nævnes Kokospalmen: den gror meget let og villig langs Øens Kyster og giver i Løbet af faa Aar en udmærket Indtægt.

Faktoriet arbejder ypperlig iaar, men desværre er Høsten jo langt mindre end ifjor. Medens der ifjor formaledes henimod 100 Millioner Pund Rør, bliver der iaar næppe leveret mere end lidt over 50 Millioner Pund. Af disse Rør leveres omtrent 700 Millioner af de saakaldte Squatters, det vil sige Folk, der have opdyrket nogle faa Akre Vand og beplantet dem med Rør. De fleste af dem have leiet Land, der tilhører de nærmest Byen Kristianssted liggende Plantager, som i længere Tid ikke have været i Sukkerkultivation. Territoriet her er nemlig meget bakket, og kun Dalene og andre Stykker paa Bakkernes Sider egne sig til Dyrkning af Sukkerrør. Det kunde derfor i sin Tid ikke betale sig at holde Værkerne i Orden til disse Plantager, og efterhaanden nedlagdes de derfor som Sukkerplantager. Da Rørene nu kunne sælges til Faktoriet, kan det atter betale sig at dyrke dem der, og man ser derfor saavel der, som paa Østenden talrige mindre Sukkermarker. Hidtil har det imidlertid været besværligt for dem at levere Rørene, da Saftstationerne ligge temmelig langt fra disse Marker. Men i disse Dage har Faktoriet bekjendtgjort, at til næste Kampagne vil den hidtil ved Plantagen "La grande Princesse" omtrent en god Fjerdingvej fra Hovedfabriken beliggende Station blive flyttet til dennes umiddelbare Nærhed, da de i Omegnen af den liggende Plantager i de senere Aar have leveret meget saa Rør og ikke have været villige til at forpligte sig til at levere flere for Fremtiden. Herved vil der spares et meget langt Veistykke for næsten samtlige mindre Rørleverandører; de fleste af dem maa nemlig allerede nu levere til denne Station og passere umiddelbart forbi Stedet, hvortil den skal flyttes. Meddelelsen om denne Flytning er derfor bleven modtagen med stor Glæde af alle disse Smaafolk, og man horer allerede, at mange flere have leiet Land for at dyrke Rør. Den almindelige Leie af saadant Land er 5 Dollars pr. Akre om Aaret, som ofte maa betales forud; det viser, paa hvor overordenlig billige Vilkaar Statskassen tilbyder sit Land til Salg.

Kolonialraadet paa St. Kroix bestaar af 18 Medlemmer, nemlig 5 kongevalgte, 3 valgte af Kristianssleds By, 4 af Kristianssteds og 4 af Fredrikssted Landdistrikt og endelig 2 af Frederiksted By. Medlemmerne vælges paa 4 Aar ad Gangen, og hvert andel Aar afgaar Halvdelen, saaledes at der saa hyppig maa foretages almindelige Valg. Et saadant skal nu finde Sted den 17. og 18. ds. I Almindelighed foregaa Valgene uden videre Bevægelse, men iaar vil Oppositionen søge at vinde flere Pladser. I Kristiansted By og tildels i sammes Landdistrikt kan Regjeringspartiet temmelig sikkert beherske Valgene, derimod er det tvivlsomt, hvorledes Udfaldet vil blive i Frederiksted By, og i Landdistriktet har Oppositionen aldeles sikkert Majoritet, da de fleste derboende Plantere ere Irlændere. Blandt de afgaaende Medlemmer findes Hr. P. E. Birch, der først nylig blev valgt ved et Supleringsvalg i Frederiksteds Landdistrikt. Han er jo Oppositionens Fører og, som man vil have set af Korrespondencerne herfra, meget radikal. Byfoged R. Petersen i Frederiksted udtræder ligeledes og ønsker ikke Gjenvalg. Man har derfor opstillet Overdommer Andersen i Frederiksted By, men hans Valg modarbejder Hr. Birch af alle Kræfter og søger selv Valg i Byen. Han kan gjøre det uden Risiko, da Valgene for Landdistrikterne nemlig finde Sted Dagen efter Nyvalgene, saa hvis han falder i Byen, kan han blive valgt i Landdistriktet, hvor som sagt Oppositionen har Majoriteten. For at bearbeide Stemningen i Byen holdt han et Valgmøde i Slutningen af forrige Maaned, hvortil der i "Avisen" var udstedt en anonym Indbydelse. Kun meget faa mødte, og af dem var omtrent kun Halvdelen Vælgere. Han holdt en Tale, hvori han anbefalede ikke at vælge Embedsmænd, men derimod uafhængige Mænd og navnlig saadanne, som vilde varetage Borgernes Interesse. Hvis Embedsmændene ønskedes i Kolonialraadet, kunde Regieringen jo indsætte dem som kongevalgte. Sluttelig opfordrede han Mænd af en anden Mening end den af ham fremsatte til at modbevise hans Grunde; men ingen af Forsamlingen ønskede Ordet, hvorfor Mødet hurtig sluttedes. Ogsaa i Kristiansted By, hvor der skal vælges 2 Medlemmer, har Oppositionen opstillet en Kandidat, nemlig en ung Kjøbmand Creagh, men det er næppe tvivlsomt, at d'Hrr. Prokurator Lemming og Direktør Wassard blive valgte der.

Det er en sørgelig Kjendsgierning, at Befolkningen her paa Øen stadig tager af, og en af Hovedgrundene dertil er upaatvivlelig den ringe Omsorg, der vises for Børnene, som derfor ogsaa dø i et forfærdeligt Antal, Guverner Arendrup søger en modvirke denne Dødelighed blandt andet ved at oprette Børnestuer paa Plantagerne, hvor Børnene kunne pleies, medens Mødrene ere paa Arbeide. Der arbeides nu videre i samme Retning, idet der har dannet sig en Komite for Oprettelsen af et Børnehospital i Kristianssted. Denne Komite bestaar af Fru Præsidentinde v. Brakle, Fru Overdommerinde Andersen og d.Hrr. Overdommer Andersen og Dr med. Neumann. For at skaffe de fornødne Midler til at begynde Foretagendet vil den foranstalte nogle offenlig Forlystelser, hvis Indtægter tilfalde det eventuelle Hospital. Den 30. f. M. blev der saaledes afholdt en Fest i Kasernehaven i Kristianssted. Denne Have er meget smuk, ligger op ad en jævn Skraaning med skyggefulde Gange og en enkelt større Plæne. Festen afholdtes om Aftenen, og Haven var i den Anledning oplyst med c. 600 kulørte Lamper og en Del Begfakler. Arrangementet var særdeles smukt, og da en saadan Vauxhall aldrig før har været set her, og Vejret tillige var godt, var Besøget meget talrigt. Underholdningen bestod af Musik, Sang og Pantomime, alt udført af Soldaterne. Hver af Komiteens Damer havde et Telt, hvor der solgtes Forfriskninger, som var skænkede af Byens forskjellige Familier. Indtægten siges at have været udmærket, og der skal være et Overskud af 120 Dollars.

Anden Paaskedag afholdtes en Kapseilads paa Frederiksteds Rhed. Som sædvanlig ved Kapsejladser var Vinden meget sløv, navnlig i Begyndelsen, senere friskede det noget op. Det var et smukt Syn at se de mange Baade manøvrere (der var indtegnet over 50 Baade), men hvad der morede Publikum i Almindelighed mere, var forskjellige Forlystelser, der samtidig fandtes; deriblandt navnlig paa Landjorden et Sækkeløb og paa Vandet en saakaldet "Andejagt". "Anden" er en Mand, der svømmer omkring og skal søge at undgaa de ham forfølgende Baade, hvilket naturligvis bedst lykkes ham ved hyppig at dykke. Manden, der vandt Præmien, svømmede og dykkede ganske fortrinlig, og det varede længe, inden Baadene fangede ham.

Hans Majestæt Kongens Fødselsdag mindedes her ved Salut om Morgenen og Parade af Kompagniet Kl. 2. Samtidig modtog Præsidenten Øens Embedsmænd og andre Indvaanere og udbragte et Leve for Hans Majestæt. Byen var flagsmykket, og da der netop i denne Tid ligger mange Skibe i Havnen og de vare iførte deres bedste Pynt, saa det Hele meget festlig ud. 

Den 2. ds. døde kgl. Fuldmægtig J. Krarup-Hansen. Han var en ganske ung Mand, der kun havde været ansat her lidt over 3 Aar; omtrent umiddelbart efter sin Ankomst hertil blev han angreben af Svindsot, hvoraf han nu døde, men trods sin Sygdom har han været anset for en særdeles dygtig og arbeidsom Fuldmægtig.

(Nationaltidende 30. april 1883).

Jens Bygom Krarup-Hansen (1853-1883) havde været by- og birkefuldmægtig i Nykøbing Sjælland. Han blev 1879 guvernementsfuldmægtig i Dansk Vestindien.

Ved valget til kolonirådet den 23. april 1883 for Sankt Croix blev P. Lemming og C. S. Wassard valgt i Kristianssted med hhv 45 og 36 stemmer. Overdommer P. M. Andersen blev valgt i Frederikssted, mens P. C. Birch med 10 stemmer ikke blev valgt. Der var i Kristianssted 70 og i Frederikssted 48 vælgere. I landdistrikterne valgtes G. G. Hagermann og H. Nellthropp med hhv. 11 og 7 stemmer. samt W. Creagh plantageejerne Jas. Wilson og P. C. Birch med hhv. 21 og 20 stemmer. Her var det samlede vælgertal 73. Udover disse skulle der udpeges 5 kongevalgte.