Retssag Udlevering af Barn. (Efterskrift til Politivennen)

 Landsover- samt Hof- og Stadsretsdomme

(Afsagte den 11. Juni 1883).

Retssag om et Barns Udlevering. Under 1. Juli 1875 meddeltes der en Gaardeier og hans daværende Hustru Bevilling til at leve separerede i Henseende til Bord og Seng paa de af dem vedtagne Vilkaar, i hvis 4. Post det hedder: "Deres Barns - Peder Nikolai født den 15. Mai 1874 - Pasning og Pleie overtages af Konen alene indtil dets 7. Aar, og betaler hertil Manden yderligere i de tre første Aar 40 Kr. aarlig. Ligeledes hvert Aars 1. Otober, første Gang 1. Oktober 1875." Ved allerhøieste Bevilling af 3. September 1878 blev Ægteskabet mellem de nævne Ægtefolk imidlertid fuldstændig ophævet paa de Bevillingen vedhæftede Vilkaar, i hvilke det blandt andet indeholdes, at Parterne vare blevne enige em Skilsmisse paa Vilkaar, at der til Sønnens Underhold betales som efter Separationsvilkaarernes 4. Post fremdeles 40 Kr. aarlig hvert Aars 1. Oktober til hans fyldte 7. Aar. Efter at bemeldte Ægtefællers ovenomhandlede Barn havde fyldt sit 7. Aar, ønskede Gaardmanden at overtage dets fremtidige Opdragelse, Pleie og Underhold, hvortil han som Barnets Fader formente sig berettiget fremfor dets Moder; men da denne nægtede at udlevere ham Barnet, paastod han hende under nærværende Sag tilpligtet under en daglig Bøde at udlevere ham Barnet til daglig Pleie, Underhold og Opdragelse, og at betale ham Sagens Omkostninger. Da hans Paastand ved Underretten ikke blev tagen til Følge, indankede Gaardeieren Sagen for Overretten, hvor han ligeledes nedlagde Paastand paa Barnets Udlevering. Hustruen havde som Grund for sin Frifindelse bl. a. anført, at hun ikke var rette Sagvolder, eftersom hun ikke havde Barnet hos sig idet dette med hendes og Gaardmandens Samtykke var anbragt i Pleie hos en ustævnt Trediemand, men Overretten fandt, at der ikke kunde tages noget Hensyn til denne Indsigelse, da hun ikke havde godtgjort, at hendes fraskilte Mand havde samtykket i saadan Anbringelse af Barnet. Vel havde hun nu heller ikke i nogen Henseende godtgjort Rigtigheden af sit Anbringende om, at det paa Separationstiden var en Aftale mellem hende og hendes fraskilte Mand, at Barnets Opdragelse skulde være overladt hende til dets Konfirmation; men det skjønnedes paa den anden Side ikke rettere, end at der maatte gives hende Medhold i, at de ovenomhandlede mellem Parterne vedtagne Vilkaar i ethvert Fald ikke, som af Manden paastaaet, kunde  forstaaes saaledes at han efter Barnets fyldte 7. Aar skulde have en udelukkende Bestemmelsesret over det, og da han ikke havde anført nogen Omstændighed, der kunde berettige ham til udelukkende at raade over Barnet, og der heller ikke i Lovgivningen fandtes nogen Bestemmelse, der kunde hjemle ham en saadan Ret, vilde hans Paastand om Barnets Udlevering ikke kunne tages til Følge, og blev Underretsdommen saaledes stadfæstet. 

(Nationaltidende 20. juni 1883).