Den officielle Gudsfrygt i Danmark, der begynder med Hr. Scavenius og ender i den københavnske Gaardmission, har faaet en Omtale i en Korrespondance til Bladet "Dannevirke", som nærmest er et Uddrag af den saakaldle "indre Mission"s Aarsberetning. Man vil have Vanskelighed ved at finde noget værre Sammensurium i Retning af beregnet Forvrængning, end nævnte Korrespondance indeholder. Socialisme flanes sammen med Usædelighed, Usselhed og "Synd", uden at Fabrikanterne af dette Væv et eneste Øjeblik skammer sig over den Frækhed, hvormed de bringer deres meningsløse Tøjeri til Torvs, og paa samme Piaade rangerer Socialister, Fritænkere, "Urostiftere", "halvdrukne Gæster", "elendige Mennesker", "Hoer- karle og Drankere" sammen i én Sylte.
Saa tapre Gaardmissionærerne end siges at være, tør de dog ikke indlade sig i nogen Diskussion om deres Præk. Herom fortæller nævnte Korrespondance følgende:
"I det indre af Byen har der af Gaardmissionen været afholdt store Møder i to Gaarde. En Aften blev der samlet en Masse Mennesker. Da Ordet lød om Synd og Naade, var der flere Socialister, som samlede sig om Missionærerne med knyttede Hænder og fulde af Afbrydelser. Da Talen var til Ende, blev der sunget, men da disse Urostiftere vilde tale, blev det nægtet dem, hvorfor de støjede forfærdeligt. Velklædte Mennesker kom hen og skammede Socialisterne ud, men mange var glade ved Ordet".
Det var naturligvis meget fornuftigt af "Missionærerne", at de ikke lod de nævnte "Urostiftere" komme til Orde, thi ellers kunde det muligvis let have gaaet dem, som det gik Pastor Krag, da han skrev i "Social-Demokraten".
Der fortælles selvfølgelig ogsaa om "Omvendelser", og Skildringen giver Indtrykket af samme Komediespil, som den bekendte "Frelsens Hær" opfører andre Steder, hvor den optræder. "Personer, der begyndte at bivaane Møderne, idet de støjede og bandede", hedder det, "endte med, at de fik Taarer i Øjnene, knælede ned og skilte sig fra Socialisterne og deres Kammerater." Om en Mand, der havde begaaet den forfærdelige Forbrydelse at læse Lassalles Skrifter, og som paa et Logis erklærede sig for "Fritænker og Socialist", fortælles der, at han blev "omvendt". Beretningen herom slutter paa følgende Maade: "Det er Missionens Haab, at denne Mand, der som en Brand blev revet ud af Syndens og Vantroens Ild, maa blive Herrens udvalgte Redskab."
En Gang imellem kommer enkelte af Missionærerne" paa den forkerte Hylde. Hvorledes det gaar til, fortælles paa følgende Maade: "Under Tiden tiltales elegante Herrer, under Tiden dekorerede Oldinge, der vakler ind i Lastens Huler" (Bordellerne).
En saadan Tiltale hører naturligvis ikke med til Rollen, thi som bekendt holder Gaardmissionen sig borte fra de fine Kvarterer, der leverer de elegante Herrer og dekorerede Oldinge, som enten fylder Bordellerne eller gaar paa Jagt efter Arbejdernes Døtre.
"Intet er saa galt, det er jo dog godt for noget." siger et gammelt Ordsprog, og saaledes gaar det ogsaa med nævnte Missionsberetning. Man faar at vide, at det "Gaardmissionen" har til Opgave, er at komme Socialismen til Livs. Den er et Led i det Højre-Apparat, der er sat i Scene for at kvæle Arbejderbevægelsen, og for at afstive det elendige, kapitalistiske System, der avler al den Fattigdom og Nød, som Arbejderne lider under. Hr. Scavenius's Statskirke, der er en af Rolleuddelerne i denne Branche, staar sig dog vist næppe i Længden ved at benytte den Slags Afstivere.
(Social-Demokraten 6. maj 1886).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar