De amerikanske Metodister og Anton Bast.
"Fattigpræsten" tages under Armene, og Sagen vendes paa Hovedet.
En mærkelig Erklæring.
Netop i disse Dage, hvor der gøres store Anstrengelser for at faa "Fattigpræsten" Anton Bast benaadet for Afsoningen af de 8 Maaneders Fængsel, han idømtes for svigagtigt Forhold, føres der i Amerika en voldsom Kampagne, der har til Formaal at rense Bast og rimeligvis at forberede hans Ankomst til Staterne.
I det store amerikanske Metodistblad "The Christian Advocate" er i disse Dage offentliggjort en Redegørelse af hele den omfattende Retssag.
Redegørelsen er naturligvis stærkt farvet, og den, der ikke kender Sagen, faar det Indtryk, at Bast er et lille, hvidt Lam, som den danske Retfærdighed har handlet ilde med. Man kalder Dommen en teknisk Sejr for Domstolen, men en moralsk Sejr for Bast.
I denne mærkelige Redegørelse findes der ogsaa en Erklæring fra de to Biskopper Nuelsen og Blake, hvori Sagen er vendt fuldstændig paa Hovedet.
Erklæringen lyder saaledes:
Biskop Bast er frikendt paa alle de Punkter, som vedrører Uorden i Finanserne. Han er dømt skyldig og har faaet tre Maaneders Fængsel for i 1916 rent teknisk at have overtraadt Loven, idet han da har anmodet Folk om at købe "Fyrtaarnet" og hjælpe Centralmissionen. "Fyrtaarnet" - et Ugeblad - var nemlig Biskop Basts private Foretagende, og Overskudet tilfaldt derfor ham, men dette Overskud anvendte han saa selv til Centralmissionen. Dommen er en teknisk Sejr for Anklagerne, men anses iøvrigt for at være absolut uretfærdig. I Betragtning af alle de Anklager, man havde rettet imod Biskoppen, maa vi absolut betragte Udfaldet som en moralsk Sejr for Biskop Bast. Kirken har al mulig Grund til at nære den dybeste Tiilld til Biskop Basts kristelige Karakter og moralske Ære.
(underskrevet Nuelsen og Blake).
I hvor høj Grad denne Erklæring er misvisende fremgaar af den Kendsgerning, at Bast er idømt 3 Maaneders Fængsel som skyldig i svigagtigt Forhold ved at vildlede Almenheden og Centralmissionen til under urigtigt Foregivende at købe "Fyrtaarnet", hvorved han har haft en Fortjeneste paa 182,000 Kr.
De to Biskopper vil fremstille Sagen, som om Hr. Bast er dømt for en ren Formalitet, at han og ikke Centralmissionen ejede Bladet, men at alle de Indkomne Midler er tildelt Centralmissionen og de Fattige. Dersom det sidste havde været Tilfældet vilde Hr. Bast ikke være bleven dømt. Han er dømt paa den Realitet, at han tilvendte sig selv 182,000 Kr., som Giverne havde bestemt for de Fattige, og som Biskop Bast i Skrift og Tale havde indbildt Offentligheden vilde komme de Fattige til Gode.
De to Metodist-Biskopper har ved deres Erklæring vundet en glimrende teknisk Sejre. Til større fuldkommenhed kan Hykleriets Teknik næppe drives. Det er kun vanskeligt at se, at der i denne Teknik levnes Plads for "kristelig Karakter og moralsk Ære."
(Social-Demokraten 16. april 1926).
Biskop Bast benaades ikke
Justitsminister Steincke har afslaaet Benaadningsansøgningen og begrunder Afslaget.
Rejsen til Amerika.
Iaftes forelaa Justitsministerens Svar paa Biskop Basts Benaadningsansøning. Det blev et Afslag. Paa et Ministermøde igaar var Bestemmelsen enstemmig bleven tiltraadt.
Benaadningsansøgningens Motivering.
Efter en Betænkningstid besluttede Biskoppen sig til ikke at appellere Dommen til Højesteret, og den 25. Marts indsendte hans Forsvarer. Overretsagfører Wreschner, Benaadningsansøgningen, hvori der hl. a. stod anført, at Biskoppen led af Sukkersyge. Endvidere stod der i Ansøgningen, at Biskoppen havde til Hensigt at forlade Landet og tage fast Ophold i Amerika.
Biskoppens Forbehold.
Benaadningsansøgningen blev visse Maader svækket af et Brev som Biskoppen den 2. April sendte Vicepolitidirektøren. lian tog heri Forbehold overfor Erklæringen om at han vilde forlade Landet. Som Biskop kunde han ikke selv tage Bestemmelse om, hvor han skulde virke. Forøvrigt var det hans Hensigt at rejse til Amerika og blive der saa længe Forholdene tillod det. Men af og til maatte han tage Rejser her til Landet, dele for at afvikle sine Forhold, dels for at foretage fornødne Visitatsrejser.
Endelig anførte han, gt han efter hans Mening kun var bleven dømt for nogle Artikler og Notitser i Fyrtaarnet, og disse var alle skrevne i god Tro.
Som bekendt indstillede Nævningerne ikke, som det ellers saa ofte sker, Biskoppen til Benaadning. Benaadningsansøgningen har heller ikke været støttet af Statsadvokaten, der tvært imod har udtalt sig stærkt imod det.
Politidirektøren anbefalede Benaadningen paa Betingelse.
Derimod har Politidirektøren anbefalet Benaadningen med den Indskrænkning, at Biskoppen forpligtede sig til at forlade Landet for bestandig. Ansøgningen er endvidere bleven anbefalet af Medlemmerne af Centralmissionens Repræsentantskab, af Præsterne indenfor den metodistiske Menighed og af Østre Landsret, hvilken sidste ikke nærmere har begrundet Tilslutningen men kun har skrevet "efter samtlige foreliggende Omstændigheder".
Justitsministerens Motivering for Afslaget.
Justitsministeren har motiveret Afslaget paa følgende Maade:
Biskoppens Forslag om at være damt for nogle Artikler og Notitser, der er skrevet i god Tro, kan ikke anses for at være rigtig. Han er bleven kendt skyldig i Svig og Retten har lagt denne Kendelse til Grund for sin Dom.
Endvidere hedder det i Afslaget, at der ikke bør ses gennem Fingre med Misbrug af Velgørenhed. En Benaadning vilde i vide Kredse af Befolkningen blive opfattet som en Svækkelse af den afsagte Dom.
Endelig havde forskellige offentlig, fremsatte Udtalelser af Personligheder indenfor den metodistiske Menighed været af en saadan Art at de kunde befrygtes at støtte den nævnte fejlagtige Udtydning af en eventuel Benaadnings Begrundelse.
Med Hensyn til Biskoppens Sygdom, kunde denne godt behandles paa Vestre Fængsel eller paa dettes Sygehus, hvilket Overlægen for Københavns Politi havde meddelt i en Erklæring.
Generalsekretæren om Benaadningsafslaget.
Generalsekretæren i den metodistiske Menighed, Pastor Rasmussen har iaftes udtalt til et herværende Blad, at den trufne Afgørelse ikke havde nogensomhelst Indflydelse indenfor Menigheden.
Det havde været Biskoppens Hensigt at tage Orlov og rejse til Amerika, for at deltage i Biskoppernes Møde den 15. Maj. Mødet var dog ikke af afgørende Betydning for Biskoppen, den endelige Beslutning med Hensyn til hans Person træffes føret ved Generalkonferencen i 1928.
En Samtale med Kirkeministeren
Biskop Bast er af den danske Stat anerkendt som Præst og kan som saadan foretage Vielser. For at faa Spørgsmaalet klaret, om han vedblivende, som Sagen har udviklet sig, vil beholde denne Anerkendelse, havde vi til Morgen en Samtal med Kirkeminister Dahl.
- Selvfølgelig kan han ikke beholde Anerkendelsen, svarede Ministeren. Han kan ikke efter det skete foretage kirkelige Handlinger, som har borgerlig Betydning. Men naturligvis staar det ham frit for at præke og udføre andre kirkelige Handlinger.
- Er der tilgaaet Biskop Bast en Meddelelse herom?
- Nej, men det vil ske med det første.
(B. T. 24. april 1926).
Den 18. maj 1926 skulle Bast starte afsoningen, men mødte op med en erklæring på politigården hvori han begærede sagen genoptaget ved en ny nævningeret til Højesteret. Han erklærede sig uskyldig. Dermed blev afsoningen udsat til Højesteret afviste en ny sag den 21. maj. Få dage efter blev han indsat, og erklærede sig syg. Fængselslægen overlæge Friis-Møller fandt dog ikke hans tilstand så alvorlig at Bast skulle afsone på sygeafdelingen. Dette faldt i øvrigt i tråd med hvad Basts egen læge havde udtalt. Han blev derefter ført til en almindelig fængselscelle.
I slutningen af maj havde et medlem af Metodistkirken, læge Kyed-Nielsen indgivet en klage til kirken over Basts private forhold til afgørelse på præstekonventet i USA.
I juni 1926 behandledes sager mod biskop Basts brodersønner. Sofus Bast havde tidligere været straffet med forbedringshus og tugthus. Denne gang havde han stjålet for over 2.000 kr. cykler. Aage Peter Bast var blevet løsladt af tugthuset, men så tiltalt i en anden. Han stod i protokollen over mistænkelige personer.
Den 28. juni 1926 havde metodistbiskoppen Blake fået lov til at afholde en konference i Vestre Fængsel hvor også biskop Waldorff fra Kansas City var mødt op. En anmodning med ca. 250 underskrifter om løsladelse. Anmodningen fik ikke megen opbakning fra aviserne uanset partifarve. Det blev afvist af justitsminister Steincke. Han blev løslast efter 3 måneders afsoning den 21. august 1926.
I december 1926 fik den afskedigede metodistpræst Ingerslew ved dom tildelt 40.000 kr. i erstatning fra metodistmenigheden. Menigheden havde afskediget ham som følge af kritik af Bast.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar