Se også indslaget Martin Olsen 70 Aar på denne blog i anledning af hans 70-årsdag i 1923.
Martin Olsen død.
Landstingsmand Martin Olsen er i Gaar Eftermiddags Kl. 3.50 stille og rolig afgaaet vad Døden paa Frk. E. Gøtzsches Klinik i Chr. IX's Gade. Dødsaarsagen var Hjærteforkalknlng. Afdøde blev 73 Aar gammel.
Martin Olsen fødtes d. Februar 1853 i Vejle. Han blev udlært som Snedker Aaret efter, at Louis Pio havde tændt Socialismens første Gnist i Danmark. Den ny Tids Tanker fængede i Martin Olsens livlige Sind. Men han drog i 1873 udenlands og blev borte i 6 Aar. Under større Forhold udvidede han sine Kundskaber og lærte mangfoldige Mennesketyper at kende. Han vendte tilbage, just som den første glansfulde Periode for den danske Arbejderbevægelse var ved at ebbe ud i Skuffelse og Modløshed. Han havde set det bryde og gære uden for vort Land og følte maaske derfor den hjemlige Modgang mindre knugende, hvortil vel ogsaa hidrog det sprudlende Humør, som Guderne gav ham i Vuggegave. Han var som selvskreven til at være blandt dem, der skulde bane ny Vej for den danske Arbejderbevægelse.
Efter mange Aars livlig Deltagelse i den politiske Bevægelse og Fagforeningernes Liv blev han i 1889 Formand for Bygningssnedkernes Fagforening, hvilken Post han beklædte til 1896. I 1892 blev han Formand for Snedkerforbundet, og da De samvirkende Fagforbund dannedes i 1898 traadte han til som Sekretær og som J. Jensens højre Haand. Ved Jensens Valg til Borgmester i 1903 rykkede Martin Olsen op paa Formandspladsen, en Tid tvang Sygdom ham til at søge Hvile, men han beklædte Formandspladsen, indtil han i 1909 yalgtes til Kommunalrevisor.
Jævnsides med hans store og betydelige Indsats i den faglige Bevægelse gik hans politiske og kommunale Virksombed. Allerede i 1897 rykkede han ind i Borgerrepræsentationen, hvori han uafbrudt havde Sæde til 1909 og 1 1901 erobrede han 8. Kreds, som han med et Aars Afbrydelse (1909-10) repræsenterede, indtil han i 1918 gik over i Landsthinget.
Som Fagforeningsmand kom Martin Olsens personlige Egenskaber ham til uvurderlig Nytte. Han var en dristig Mand, men han var ikke letsindig. Han undveg ikke Kampen, men han søgte den heller ikke uden Grund; han havde Evnen til hurtigt at finde Realiteten i et indviklet Problem, og han ejede en sjælden Evne til at fremstille sine Synspunkter klart og overbevisende. Hans grundige Kendskab til Fagforeningernes Maal og Veje gav sig Udtryk i den Bog han i 1901 skrev sammen med J. Jensen, men hans egenartede Stil finder man bedst i hans senere Skrift "Ned med de samvirkende Fagforbund". Det er ikke et Agitationsskrift i almindelig Forstand. Læser man det, er det, som saa man Martin Olsen staa paa Talerstolen og hørte ham i en kammeratlig og gemytlig Tone tage mod Angrebene og Misforstaaelserne en for en og imødegaa dem til sidste Trævl, hvast hvor det er fornødent, overbærende og skæmtende, hvor det strækker til, men aldrig saarende, fordi det jo er en Kammerat, der taler til Kammerater.
Politisk stod der i mange Aar Kampgny om Martin Olsens Navn. Han var jo Manden fra 8. Kreds, fra den Kreds maaske, der havde den mest ægte københavnske Kolorit, Nyboders Folk, Holmens faste Stok og de gamle Gyders brogede Vrimmel, men ogsaa med typiske Overklassekvarterer. Det var en vanskelig Kreds som næppe nogen anden end Martin Olsen kunde have skabt sig en saa sikker Position L Fra gammel Tid sad Militæraanden i Kødet paa store Dele af de Vælgere, der rettelig hørte Arbejderklassen til.
Martin Olsen fusede ikke frem imod dem. Han begyndte sindigt med at tale om deres Interesser og Hverdagsbekymringer; af Finansloven pillede han taalmodigt hver enkeltlille Post ud og viste, hvorledes Administrationen begik Uret og Overgreb, og han arbejdede med sine Sager, intet Spørgsmaal, om det saa blot drejede sig om en enkelt Vælgers Kaar, syntes ham for ringe. Saadan skabte han Tillid om sig og banede Vejen for Socialismens Idéer.
Martin Olsen var en stor Taler, men med smaa og fine Virkemidler. Hans Tale var gennembroderet af smaa fine Pointer, et sindrigt Billede, en velturneret Spydighed, en talende Sammenstilling, men først og fremmest blinkede gennem Ordene det samme lune Blink, som altid sad parat bag hans Brilleglas. Mange og store Sager har Martin Olsen ført frem paa Rigsdagen, naturligvis først og fremmest Sager, der havde Tilknytning til den faglige Bevægelse: 8-Timersdagen, Fabrikstilsya, Arbejdsløshedslove, etc. Han var i Landsthinget Ordfører i sine gamle Sager fra Folkethinget, og han var i den socialdemokratiske Rigsdagsgruppes Raadslagninger en kyndig Raadgiver 1isaadanne Sager.
Som Medlem af Arbejdsløshedsnævnet og Udvalget om Arbejdsløshedslovene udførte han et Kæmpearbejde.
Man talte uvilkaarligt om Snedkersvenden Martin Olsen, skønt han i saa mange Aar var Thingmand, Kommunemand og Forgrundfigur paa saa mange andre Omraader. Men han vedblev altid at være Haandværkssvenden. Hans anerkendte Noblesse var Arbejderkultur. Arbejdet adlet Manden, naar Manden selv føler sit eget og Arbejdets Kald. Martin Olsen var det typiske Udtryk for en adlet, en selvhævdet, en ranket Arbejderstand. Naar han traadte frem l offentlige Sale, følte han, et han var Arbejder, men ikke i den gamle Tids Aand, der bød Underklassens Mænd at træde varsomt og sænke Stemmen paa de ophøjede Steder; han traadte myndigt frem som alles Ligemand, fordi han var en frigjort Arbejderetands kaarne Mand
Hans Død fylder os med Sorg, men Mindet om hans ranke Skikkelse og daadrige Liv vil leve længe.
*
Budskabet om Martin Olsens Død indløb netop som Snedkerforbundets Forretningsudvalg var samlet til Møde i Anledning af nogle Forhandlinger med en norsk Kollega Hr. Søstad om det norske Forbunds Forhold nu under Lockouten.
Formanden for Snedkerforbundet Martin Petersen afbrød straks Forhandlingerne, da Forbundets Sekreter, H. N. Hansen, kom med Meddelelsen om Martin Olsens Død. I en smuk Tale mindedes Formanden Martin Olsen, der havde viet sine bedste Aar i Forbundets Tjeneste.
*
Martin Olsens Efterfølger.
Martin Olsen var landsthingsvalgt Medlem af Landsthinget. Første Suppleant for ham er J. A. Hansen, der er valgt som Repræsentant for København. Dersom J. A. Hansen ønsker at antage den ham tilkommende Plads, indtræder Borgerrepræsentant Fru Andrea Brochmann som hans Suppleant i Landsthinget.
(Social-Demokraten 29. april 1926).
Bålfærden foregik på Bispebjerg krematorium den 2. maj 1926. A. C. Meyer havde skrevet en sang til lejligheden. Overpræsident Jens Jensen holdt hovedtalen. Han er begravet på Vestre Kirkegård.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar