28 november 2022

Fanø. (Efterskrift til Politivennen)

Høiesteretsdom. Høiesteret paakjendte igaar en større, i første Instants ved Fanø Birks Politiret behandlet Justitssag, hvorunder en Gaardeier paa Fanø samt dennes Datter og Svigersøn vare satte under Tiltale, Førstnævnte for at have mishandlet sin Ægtefælle og for at have lagt Hindringer iveien for Undersøgelsens Fremme og de to Sidstnævnte for Vold henholdsviis imod deres Moder og Svigermoder, ialfald for Meddelagtighed heri. Det fremgik af Sagens Oplysninger, at de to sidstnævnte Tiltalte, der siden deres Giftermaal i Januar Maaned 1873 havde boet hos Konens Forældre, førstnævnte Tiltalte og dennes Hustru, oftere havde, naar Sidstnævnte, i hvis huuslige Forretninger de jevnlig blandede sig, ikke vilde gjøre, hvad de forlangte af hende, brugt Skjældsord og Haandgribeligheder imod hende, og at Svigersønnen bl. A. en Dag i Slutningen af Aaret 1873 eller i Begyndelsen af 1874, da han og hans Svigermoder vare komne i Haandgemæng i Anledning af nogle hende tilhørende Pinde til en Garnvinde, havde slaaet løs paa hende og derved tilføiet hende et omtrent en Tomme langt Saar paa venstre Kind, hvorved iøvrigt maa bemærkes, at Faderen, førstnævnte Tiltalte, altid gav Datteren og Svigersønnen - til hvem han havde sagt, at de skulde see til, at der ikke gik noget tilspilde i Huset, og at de maatte sætte hans Hustru ud af Stuen, naar de ikke kunde blive fri for hendes Skjældsord Medhold, naar hans Hustru klagede til ham over dem, og at dette efter deres Forklaringer væsentlig havde bidraget til, at de vedbleve at fortrædige hende.

Den 31te Marts, f. A. anmeldte Svigermoderen for Politimesteren, at hun samme Dag atter var bleven overfalden af sin Svigersøn og tilføiet Saar; under de i denne Anledning optagne Forhør havde hun forklaret, at medens hun den nævnte Dags Formiddag var beskjæftiget med at bære nogle Fade Mælk fra Dagligstuen, hvor hendes Datter og Svigersøn opholdt sig, ud i Køkkenet, kom Datteren og Svigersønnen farende imod hende og forlangte Fadene af hende, idet de bemærkede, at hun ikke kunde bære dem. Da hun gjorde Indsigelser herimod, sagde Svigersønnen til hende, at hun kunde holde sin Kjæft og tog derpaa sat paa hende og holdt hendes Arme, medens Datteren tog et Fad fra hende. Svigersønnen slog hende derpaa med begge Hænder udenpaa hendes Hovedtøi, rev dette af hende og tildeelte hende flere Slag paa det blottede Hoved, og kort efter mærkede hun, at Blodet sivede fra Hovedet ned paa hendes Halstørklæde. Efterat have gjort denne Anmeldelse havde hun yderligere angivet for Retten, at hun saavel fra bemeldte sin Svigersøns og Datters som ogsaa fra sin Mands Side havde været gjort til Gjenstand for en Række Voldsgjerninger og Tilsidesættelser, saa at hun ofte havde været ulykkelig over sin Stilling i Hjemmet, men at hun først efter Svigersønnens sidstommeldte Voldshandling imod hende havde havt Mod til at anmelde Sagen for Øvrigheden, idet det stod hende klart, at hun enten maatte gjøre dette eller ogsaa tage sig selv af Dage. Hvad Manden angik, da var det under Sagen tilstrækkelig godtgjort, at han, der i de senere Aar havde levet i Uenighed med sin Hustru, oftere havde udøvet Vold imod hende. Iøvrigt havde samtlige Tiltalte under Sagen søgt at gjøre gjældende, at Gaardeierens Hustru var forfalden til Drik, og at hun som Følge heraf var trættekjær og forsømte sine Pligter i Huset, men de angaaende dette Punkt anstillede vidtløftige Undersøgelser bestyrkede ikke blot ikke i nogen væsentlig Henseende disse Beskyldninger, men der var endog efter Sagens Oplysninger nærmest Anledning til at antage, at bemeldte Beskyldninger vare ligefrem ugrundede, og at de Tiltalte havde søgt at udsprede Troen derpaa for at undskylde den Tilsidesættelse og voldelige Behandling, hvorfor den Paagjældende var Gjenstand i sit Hjem.

Høiesteret, der, som bemærket, paakjendte Sagen igaar, stadfæstede Overrettens Dom, hvorved den paagjældende Kones Mand for sit ovennævnte Forhold imod hende - med Hensyn til Sigtelsen for at have lagt Hindringer iveien for Undersøgelsens Fremme frifandtes han - var anseet med Fængsel paa Vand og Brød i 6 Gange 5 Dage, samt Datteren og Svigersønnen med lige Fængsel henholdsviis i 4 Gange 5 og 5 Gange 5 Dage, hvorhos Datteren i Medfør af Straffelovens § 304 var dømt til at have sin Arveret efter Moderen forbrudt.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 17. november 1875).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar