IV.
(Slutningsbetragtninger. )
De Karske have ikke Lægen behov, men de, som lide ilde.
Matth. Evang. Kap. 9. p. 12.
I de tre foregaaende Artikler har vi behandlet de københavnske Proletarkaserner gruppevis; vor Vandring er nu til Ende, og det vil da have sin Interesse at opgøre Regnskabet under Et. Desto større Ondet er, desto mere energisk maa Hjælpen være, og Beboelsesondet, d. v. s. de slette, usunde, overfyldte og svinske Kaserner, som Flertallet af Arbejderbefolkningen boer i, er netop et af de største Onder; thi det anretter utrættelig og uafbrudt saa megen Ulykke og Skade under mangfoldige forskellige Former, at man egentlig først ved dettes Ondes Ophævelse kan bedømme, hvor dybt dets Gift er trængt ind i vore livsforhold.
lad os da se, hvorledes samtlige Husstande her i Byen fordeler sig med Hensyn til Beboelsen.
Antallet af Familjer med Tyende udgjorde i Alt 9411, og da dette Tal falder fuldstændig sammen med det Antal af Familjer, der beboede 5 Værelser og derover: 9456, tør det siges at være et Udtryk for del Antal af Husstande, der hører til den vel situerede Del af Befolkningen. Antallet af Familjer, der havde logerende uden Tyende, var 5024. Af disse 5024 Husstande faldt den større Halvdel med 2822 paa Husstande paa 3-4 Værelser, dernæst kommer Husstandene paa 2 Værelser, hvoraf 1362 havde Logerende, og endelig Husstandene i l Værelse, af hvilke 162 (!) ligeledes var med logerende. Det sidste Tal er vel ringe i Forhold til samtlige Et-Værelses Husstande, men lejligheden er jo paa den anden Side indskrænket til el saadant Minimum af Plads, at selv disse 162 Husstande betegne den højeste Grad af Overbefolkning, idet det eneste . Værelse, Lejligheden indeholder, maa rumme ikke blot en Familje, men endogsaa fremmede Elementer udenfor denne!
Vi ser altsaa heraf, at Husstandene i 1 og 2 Værelses Lejlighederne indbefatte Halvdelen af samtlige Husstande, og dette peger hen paa en dyb Kløft i Samfundet, en Kløft, der vokser i Dybde, naar vi undersøger, hvor stor en Andel de spæde Børn henholdsvis udgør i de to Grupper af Husstande. Thi er det ikke saa, at Børnene i den spæde Alder mere end os Andre, som livet har hærdet, trænger til frisk Luft og Sollys, til et virkeligt sundt Opholdssted i det første Leveaar? Jo, det ved Enhver, men vor Beboelsesstatistik godtgør, at netop de Familjer, der har det største Antal af smaa Børn, bo under de mest indskrænkede Forhold og i de elendigste Boliger. Efter Folketællingen af 1880 fandtes der forholdsvis dobbelt saa mange Børn under 1 Aar i de Gader, der fortrinsvis eller udelukkende beboedes af Arbejderfamilier, som i de Gader, hvor 1 og 2 Værelses lejlighederne var i afgjort Mindretal, og det statistiske Tabelværk knytter følgende Bemærkning til dette Faktum: "Det fremgaar heraf, at den Andel Befolkningen under 1 Aar (de spæde Børn) udgør af den hele Befolkning, tiltager, jo tættere Befolkningen bor, jo mindre Plads den har, jo slettere Forhold den altsaa lever under. Antallet af Børn under 1 Aar udgør endvidere en større Andel os den hele Befolkning i Side- og Mellem husene end i Forhusene, og atter en større Andel af den hele Befolkning i Baghusene (!) end i Side og Mellemhusene, det vil sige, at jo mindre lys og Luft, der er i Befolkningens Boliger, des flere Børn sætter den i Verden." Uden her at ville indlade os paa nærmere at belyse den citerede Sætning, skal vi blot minde om det ene Faktum, at paa Grundlag af Dødelighedsberegningerne for København i Ti aaret 1870-80 viste det sig, at Dødeligheden for Befolkningen under 1 Aar var omtrent 9 Gange større end som Dødeligheden for Befolkingen som Helhed! Havde der nu tillige været ført en Statistik over Forældrenes Livsstiling og Beboelsesomstændigheder, tror vi, at der med Lethed kunde være leveret et Bevis for, at ligesom Fødselsprocenten er 1 Gang større i 1 og 2 Værelsers Lejlighederne end i 3-7 Værelses Lejlighederne, saaledes er ogsaa Dødelighedsprocenten for de spæde Børns Vedkommende i den første Art af lejligheder dobbelt saa stor som i den sidste. Men da Fattiges Børn nu en Gang er fødte, kan vi ikke andet end beklage den store Dødelighed hos dem, dels fordi livet kun har været en smertelig Kval for disse stakkels Væsner, dels fordi slige unyttige Fødsler undergraver Mødrenes Sundhed, virker nedtrykkende paa deres Sind, og endelig fordi saadanne Fødsler medfører et direkte for en Arbejderfamilje ikke ringe pekuniært Tab; thi de Penge og den Tid, der er anvendt paa Opfostringen af et menneskeligt Væsen, som dør inden det er i Stand til selv at erhverve sig Underholdet, maa fra et social-økonomisk Standpunkt betragtes som fuldstændig tabt. Af det her anførte antager vi, alder er givet Arbejderstanden endnu en vægtig Grund til at fordre bedre Beboelsessorhold end de, som Proletarkasernerne byder; thi disse sidste viser sig jo at være Barnemordere en gros. Men nu de ældre Børn og de Voksne! Hvor megen Sygdom og Elendighed fremkaldes ikke hos dem paa Grund af den forpestede Luft og Urenlighed, der udvikler sig og saa at sige groer fast i de Fattiges Huse, som fra Kælder til Kvist har lutter fattige Beboere? Nuvel, alene de sanitære Hensyn burde være tilstrækkelige til at fælde en Fordømmelsesdom over hele det System, hvorefter de rabarberlandske Arbejderkaserner opføres, og det er næppe for højt anslaaet, naar vi regner, at de tre Fjerdedele af Københavns Arbejderbefolkning bor i dyre og usunde i Stedet for i sunde og billige Boliger. At Husværterne skulde tage Initiativet til en Reform af Beboelsesforholdene tør man imidlertid ikke vente, de ærede Medlemmer af Grundejerforeningen er en egoistisk Race, og deres Hovedinteresse er at holde Huslejepriserne i Vejret. Er der da saa megen Fællesfølelse, saa megen Humanitet i det moderne Samfund, at vi kan vente en Forbedring tilvejebragt fra anden Side? Det vilde være ubilligt at nægte, at der er gjort noget for at skaffe Arbejderne bedre Beboelseskaar, og vi skal straks vise, hvad der er udrettet i denne Retning, men man vil tillige deraf se, at der i Forhold til Trangen kun er løst et lille, vistnok det mindste Stykke af Opgaven.
Af Arbejderboliger i København er opførte:
A. De ældste Arbejderboliger paa Kristianshavn.
B. Lægeforeningens Boliger paa Østerfælled.
C. De Classenske Boliger.
D. Boligerne ved Tagens Vej.
E. Boligerne i Nyboder.
F. De nyere Arbejderboliger paa Kristianshavn.
G. Byggeforeningens Boliger.
H. Alderdoms-Friboligerne.
I disse Boliger findes der tilsammen 1600 Familjer, der bebo 1 og 2 Værelses Lejligheder, men eftersom der i Følge Folketællingen er 24.000 1 og 2 Værelsers Husstande her i Staden, vil man se, at der ved de ovenfor nævnte Byggeforetagender indtil Dato kun er skaffet bedre Boliger for syv Procent af de smaa Husstande. Forud sætter vi dernæst, at denne Art Boliger vi forøges efter samme Maalestok som hidtil, kommer vi til et Resultat, der maaske kunne havc glædet Methusalem, men næppe vor Tids Arbejdere, hvis gennemsnitlige Livsvarighed yderligere forringes ved en sundhedsnedbrydende og opslidende Beskæftigelse. Der er nemlig henrunden 33 Aar siden de første Arbejderboliger opførtes her hjemme, og naar man i dette Tidsrum har skaffet syv Procent af den trængende Befolkning gode Boliger, maa der altsaa hengaa fjorten Gange saa lang en Tid, inden samtlige Familjer af den ubemidlede Klasse faar Andel i dette Gode. Men 14 Gange 33 Aar er lig med 462 Aar, og vi har paa denne Maade Udsigt til at Beboelsesreformen vil naa at blive helt gennemført i det Herrens Aar 2345! Dog, dette er selvfølgelig kun et Tankeeksperiment uden reel Betydning, thi "Arbejderboligerne" vil i Virkeligheden a ldrig komme hele den arbejdende Stand til Gode. Og vi skal forklare hvorfor
(Sluttes)
*) Husstande l Militærkaserner, Stiftelser etc., ikke indbefattet.
(Social-Demokraten 21. februar 1883).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar