"Slid - Slid - Slid!
naar Hanen galer i Gaard.
Og slid - slid - slid!
til Stjærnen paa Himlen staar
O, bedre al være Træl
hos Tyrken, hedensk og haard
hvor Frelse ej findes for Kvindesjæl
hvis dette er Kriftenmøs Kaar.
O, Mænd, som Søstre har!
O, Mænd med Moder og Viv!
Det er ikke lærred, I slider ud
det er Menneskeskabningers liv.
Stik - Stik - Stik!
I Fattigdom, Hunger og Smuds
syr jeg paa en Gang meb dobbelt Traad.
en Skjorte og Ligtøj derhos .
Slid - Slid - Slid!
Mit Arbejd gaar aldrig istaa.
og hvad er Lønnen? - Det tørre Brød,
og Pjalter og Søvn paa Straa,
et Loft fuldt af Huller, et nøgent Gulv.
en tom og glædesløs Vraa,
en Væg saa bar - al Pryd, den har,
er min Skygge, som falder berpaa
Med mødige Fingre smaa,
med Øjne, røde af Graad,
en Kvinde sad i Pjalter klædt
og brugte sin Naal og Traad
Stik - Stik - Stik!
I Smuds og Hunger og Trang;
og dog, med en Røst, som til Hjærtet gik,
- o, at hun stod for de Riges Blik! -
Hun "Sangen om Skjorten sang".
(Thomas Hood: "Sangen om Skjorten". Oversat af H. C. Knudsen.)
I Morgen Aften er der Fest i Kasino: en splendid arrangeret Basar, hvis forhaabenlig store Udbytte skal gaa til de københavnske Sypiger. Disses Antal beløber sig til ikke mindre end 10,000.
Hvad der kommer ind i Morgen Aften skal anvendes til at skaffe gamle og svagelige syjomfruer fri Bolig, naar Hænder og Arme nægter deres Tjeneste, og Øjnene har stirret sig sløve under det Slid, som har fyldt deres fattige Liv. "Gensidig Hjælpeforening for kvindelige Haandarbejdere" har sat sig dette smukke Formaal - det bliver Offenlighedens Sag, om den vil kunne faa det realiseret.
Basaren giver en Lejlighed dertil. Lad den ikke gaa unyttet hen! Lad Amaliegade fyldes med en mægtig, valfartende Skare, som kan vise, at de, der daglig ved at slide Silkerober fra Syerskernes flittige Fingre, ogsaa forstaar at mindes disse stræbsomme, naar en slig Lejlighed tilbyder sig!
Der ligger saa uendelig meget i det Ord "for sypigerne". Faa kvindelige Haandværker er saa svækkende, saa triste - og saa daarlige som Syerskens. Man høre, hvad en Fagmand - Dr. Ulrik - har udtalt: "Det almindelige Arbejde for en Syerske er fra Kl. 8 Morgen til ti Aften, uden anden Afbrydelse, end at hun faar en Kop Kaffe og dertil nyder noget Brød. 10 Timer er ved stillesiddende Arbejde en meget lang Arbejdstid; men naar denne er uden nogen Afbrydelse, i et opvarmet, somme Tider slet ventileret Værelse, ja, undertiden t et overfyldt Rum, da er dette nødvendigvis i høj Grad skadeligt og maa medføre fordærvelige Følger for Helbreden, i Fald det fortsættes aarvis." Og fortsat gennem Aar bliver det, fra den tidligste, blomstrende Ungdom til ind i det hurtig afblegede og glædesløse Ægteskab: - Baade i de offenlige og de private skoler drages der omhyggelig Omsorg for, at den unge Pige ikke sidder for længe uafbrudt ved Arbejdet; men der er ofte ikke lang Tid imellem, at hun forlader skolen og begynder at arbejde paa en Systue. Og det er netop den Tid, hvor Anlæget til Blegsot med dens nervøse Onder er størst. Det er ikke nogen ligegyldig Sag for hele Samfundet, at der gøres noget for en god Sundhedstilstand i en saa talrig Klasse som den kvindelige Syarbejderstand. Det er kun de færreste, der bliver gamle Syjomfruer, og deres Tal er vel heller næppe stort, der ved Giftermaal kommer i saa heldige Forhold, at de ikke behøver ved Arbejde for Fremmede at yde noget Bidrag til Familjens Indtægter. Den største Del bliver gift med Professionister, Bestillingsmand osv. og vedbliver som Hustruer i det mindste en Tid lang at deltage ved Syarbejde for at tilvejebnnge det nødvendige til Familjens Underhold. Det er i en saadan Familje meget misligt, naar Konen, blegsottig og nervøs af overanstrængt stillesidden i sin Ungdom hvert Øjeblik forhindres i at udføre sit Arbejde." (Prof. L. J. Brandes: Syarbejdet. Et populært Foredrag 1870.) Ensformigt og enerverende er dette Arbejde - saavel det, der udføres under Symaskinens øredøvende Raslen, som hvad der fremgaar af de spinkle Fingres nervøse Virksomhed, ofte febrilsk forceret, naar det gjælder at blive færdig i rette Tid : "Har man saaledes ilet, kort før man gik til Ro, vil i Reglen Søvnen være urolig og ikke rigtig kvægende", skriver Dr. Brandes; "man er da den næste Dag, naar man vaagner, træt og utilpas; det indvirker paa Humøret, man bliver irritabel eller tung i Sindet, og der gaar undertiden en hel Dag, inden man genvinder Ligevægten." Dette vil vel ingenlunde blive bestridt, al Sypigens Livsgjerning er sundhedsnedbrydende og humorsløvende i allerhøjeste Grad: vi har kyndige Lægers Udsagn om det første, og man behøver ikke at være nogen skarp Psykolog for i disse stakkels Væsner at se blege Støtter paa tabte Illusioners Grave. Og forøvrigt følger jo de to Ting al Tid ad Aandens Nedbrydelse med den legemlige Sundheds .... Men farlig er Sypigens Stilling i en anden Retning: der gives for hende en saa meget nemmere Maade at tjene Brødet paa end ved Dag ud og Dag ind at forfærdige prægtigt Udstyr til Pryd for de mange, der aldrig rører en Finger til noget og det er saa forklarligt, hvis en Sypige falder; thi hendes Stilling er i sig fristende som ingen anden. "Hvem," spørqer en fransk Forfatter, "vil vel kaste den første Sten paa den stakkels Syerske, som en skøn Aften tager en Venindes, en belle petites lange tilbudte Arm for under hendes Auspicier at gere det første Skridt ned ad Stigen ved en Tur langs Boulevarden ?"
I "Gensidig Hjælpeforening for kvindelige Haandarbejdere" findes omtrent halvandet Tusinde Medlemmer. Som Betingelse for at blive optaget er sat (§ 2): "(Medlem kan enhver Kvinde blive, der ernærer sig ved Syarbejde eller andet kvindeligt Haandarbejde saasom Strygning, Blomsterfabrikation o. lign under følgende Forudsætninger): . . . b. Hun maa ved 2 Medlemmers Underskrift paa hendes Henvendelse til Bestyrelsen om Optagelse godtgøre at føre en sædelig Vandel og være uberygtet." - Foreningen tildelte i Begyndelsen kun Sygehjælp; den har senere faaet oprettet en Stiftelse, der for en billig Leje giver omtrent et halvt Hundrede Syersker Husrum. Det er det store Publikum, som i Morgen Aften kan gøre alt til, at disse Lejligheder bliver til gratis Benyttelse for de gamle og opslidte:
"O, Mænd, som Søstre har!
O, Mænd med Moder og Viv!
Det er ikke Lærred, I slider ud -
Det er Menneskeskabningers Liv!"
Tænk paa Thomas Hoods "Song of tbe shirt" - og lad i Morgen Aften Pengene rulle, I Børsmatadorer og Handelsverdenens Heroer! Brus op i Eders pragtfulde Silke- og Musselinsham, I Mammons begunstigede Skødebørn, og lad Pengestykkerne glimre i den lysfyldte Hal og kaste et mat Genskær tilbage i de fattige Hjem, som saa disse straalende Hylstre blive til! Søg for en ringe Del at lette den tunge Livsgærning, som disse Skygger af unge Kvinder knuges under omkring i Smaagadernes Hummere og Kvistkamre; søg at drage saa mange som mulig bort fra Randen af det Prostitutionens stinkende Svælg, der gaber for deres Fødder. Husk bare det ene Ord, som fremmaner alle disse Billeder, det er for Sypigerne. C. F.
(Social-Demokraten 22. februar 1883).
Thomas Hood "The Song of the Shirt" var fra 1843, skrevet til fru Biddell, enke og syerske i elendige forhold. Som så mange andre syerske levede hun af at sy skjorter og bukser for en arbejdsgiver af materialer som hun skulle købe. Hun pantsatte sine produkter for at kunne ernære sine børn. Hun endte på en arbejdsanstalt hvor hendes videre skæbne er ukendt. Digtet udkom anonymt i Punch og blev hurtigt meget kendt, og bidrog på samme måde som Charles Dickens til at gøre opmærksom på arbejdernes forhold.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar