For Tiden nedbrydes de sidste Rester af Hovedbygningen Paa Ejendommen "Østerholm", paa hvis Enemærker Arbeiderbyggeforeningen imellem Østerfarimagsgade og Sortedams Sø har opbygget et helt Kvarter af smukke Arbeiderboliger med forhaver.
Da i Frederik den Tredies Tid Kjøbenhavns Vold imellem Nørre- og Østerport var bleven fuldført, laa der, imellem Glaciet og Sortedamssø, hvis Kyst den Gang uindiget bugtede sig i sin naturlige, uregelmæssige Form. en Kjøbenhavns Kommune tilhørende øde Mark, bestaaende af Smaaholme, omgivne af Tuer og Morads, medens Siv og Rør voksede frodig langt ud i den mudrede SØ. Op til Østerbro havde en Mand ved Navn Girand en Have, som strakle sig til Nærheden af den nuværende Elbagade. For at beskytte denne Have mod Søens Vand, byggede han langs Bredden paa dette lille Stykke en Dæmning, som kaldtes Girandsdam, og denne Dæmning, der tillige var en Sti, er det ældste Stykke af Stierne langs Søerne. Paa en Parcel af denne Have blev senere bygget et Hus, der længer frem i Tiden blev kaldet "Elba", og hvorefter endelig, da det fornylig blev nedbrudt for at give Plads for nye Anlæg, Elbagade, der er udstukket over Havens Grund, har taget Navn.
Endnu l den sidste Halvdel af forrige Aarhundrede vare Kaktofler, eller Poteter, som de kaldtes, næsten ukjendte hos os, idetmindste blandt Almuen. Men paa den Tid kom her til fra Tyskland en Mand ved Navn Reeh, som forstod sig paa Dyrkningen af denne Rodfrugt, og han fik for en billig Betaling af Magistraten en Del af Marken, imellem Sortedams Sø og Farimagsveien, hvorpaa han byggede slg et Hus, som efter Jorden, hvorpaa det stod, fik Navnet Østerholm. Paa de derværende Holme dyrkede han sine Kartofler, og det varede ikke længe, lnden Kjøbenhavnerne fik saadan Smag for disse Knolde, at de i Hobetal formelig bestormede Gartner Reeh, "Katoffelmanden", som han almindelig kaldtes. Senere delte Reeh Jorden Imellem sine Sønner, saaledes at en af dem fik Hovedparcellen og en anden en Parcel paa over 7 Tønder Land nærmest den saakaldle Peymanns Rende, som ved Komunehospitalet fører Vandet fra Søen til Fæstningsgraven, hvor han byggede sig et lille straatækket Hus, som han kaldte Rørholm efter Marken, hvori det laa.
Men saa kom Overfaldet 1807. For at aabne Fæstningens Kanoner frit Spillerum, skulde Husene i det nævnte Terrain nedbrændes. Med Bygningerne indenfor Sortedams Sø lykkedes det og Reeh maatte staa paa sin Post paa Volden og se, hvorledes hans Eiendom gik op i Luer, men da Brandfolkene med deres Begkrandse og Redskaber ogsaa vilde antænde Husene paa Blegdamsvelen, bleve de modlagne af de engelske Krlgsfolk, Hanoveranere og Skotter, der vare komne først, og drevne tilbage med Musketkugler.
Straks efter at Englænderne vare dragne bort, blev Husene bag Sortedams Sø opbyggede igjen, og ved den Leilighed blev den smukke Alle plantet, der førte fra Østerholm til Øster Farimagsgade, og som først nylig er falden for Øksen. Noget senere fik Parcelstedet Girands Have efter Kaiser Napoleons Eksil Navnet Elba. Allerede for mere end hundrede Aar siden førte, langs Peblingesøens Inderside, fra Nørrebrogade til Ladegaardsaaen en af Kjøbenhavnerne meget benyttet Spadserersti, kaldet "Kjærlighedsstien", Ligeledes førte fra Nørrebrogade langs Sortedams Sø en, om end ubanet, men dog med Træer beplantet Sti til Peymanns Rende; men her stoppede den, lukket med et rødmalet Led, saa man Ikke kunde komme længere, og det samme var Tilfældet med "Girandsdam" ved den anden Ende af Sortedams Sø. Der var ogsaa et Led, som lukkede for Passagen. Disse Stier vare nemlig kun færselsveie for Magistratens Folk, der skulde høste Rør og Siv i Søen. Saaledes vare Forholdene langt op i vort Aarhundrede. Først ved Aar 1817 blev gjort Begyndelse til Anlæg til en Sti langs Indersiden af St. Jørgens Sø, og kort Tid efter blev ogsaa Stien tangs Sortedams Sø anlagt og aabnet for almindelig Passage. Siden den Tid blev samtlige Stier indenfor Seerne kaldte "Kjærlighedsstierne;" stundom har man dog kaldt de to af disse Stier henholdsvis for Ægteskabsstien og Skilsmissestien.
I Tidens Løb blev Hovedparcellen Østerholm atter udstykket og beboet af Voldmester Reeh, og Hovedbygningen paa denne Parcel, et brædeforskallet Bindingsværkshus, er det eneste, som nu er tilbage af alt det Gamle, thi ligesom Elba er ogsaa Rørholm nedbrudt for at give Plads for nye Anlæg. I Modsætning tll Østerholm, der stadig har været eiet af den Reehske Famille, indtil en Sønnesøn af hin "Kartoffelmand", Handelsgartner Reeh nu for nylig har solgt den til Arbeiderbyggeforeningen for at bebygges, har Rørholm været i mange Hænder. Efter hin Reeh eiedes den af Gartner Bostrup, af ham kjøbte Kommandør Schonheyder den for 16,000 Kroner. Derpaa kjøbte Gartner Grimmenstein den og opførte et Hus, som sidst stod paa Ejendommen, og i 1845 kjøbte Gartner Meldola det hele for 31,200 Kroner. Allerede for 30 Aar siden begyndte Tanken om Byens Udvidelse og Sølvgadens Forlængelse at røre sig, og Meldola udkastede i den Anledning et Project til Rørholms Udstykning og Bebyggelse. Men der var rigtignok den Ting iveien, at Ejendommen laa Indenfor Demarkationslinjen, som den Gang netop løb langs Kjærlighedsstien, og Følgen deraf var, at Projektet var indskrænket til at omfatte lave Bindingsværksbygninger, tilmed behæftet med den Servitut, at de uden Erstatning skulde nedbrydes af Eieren, om Fjenden kom for Staden. Der blev forsøgt med en Auktion, men der var kun Lysthavende til to Parceller, og Prisen var ikke høiere end 40 Øre (20 Skilling) for Kvadratalen. Til Sammenligning kan anføres, at Prisen paa Rørholms Grund nu er 25 Kroner pr. Kvadratalen, saa hele Eiendommen for Tiden er over et Par Millioner Kroner værd. Efter Rørholm er en af Gaderne, Rørholmsgade, kaldt og en anden, Webersgade, er opkaldt efter den sidste Eier; der er derfor vel næppe nogen Tvivl om, at en af de Gader, der løbe over Østerholms Jorder, vil blive kaldet Østerholmsgade og en anden Reehsgade efter den Mand, som fra først af har bebygget dette Terræn, og hvis Æt siden har befolket det,
L. Both
(Nationaltidende 1. juni 1883).
En ejendom på Østersøgade er opkaldt efter Rørholm.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar