Dødeligheden vil rasle i Vejret, hvis ingen tager sig af dem.
Understøttelsesforeningen og De samvirkende Menighedspleier har i Gaar sammen udstedt et fælles Nødraab for at kalde paa Offentligheden i Anledning at de mørke Tilstande, der raader i Byen som Følge af Krise og Arbejdsløshed. Understøttelsesforeningens Kontorchef, Overretssagfører Mogensen, talte for Enkerne og de Gamle. Enkerne kan ikke søge Hjælp ved de offentlige Kasser uden at miste deres Enkebørnsunderstøtttelse, og de Gamle, der har deres Aldersrente, er ligeledes udelukkede og mange af dem, baade Enker og Gamle, kæmper en haard Kamp. De Samvirkende Menighedsplejers Sekretær, Dr. theol. Alfred Th. Jørgensen, talte om de mange ubemidlede Syge, der laa og ventede paa Hjælpen og om liørttene.
- Det er jo bekendt, sagde han, at Dødeligheden herhjemme var forfærdende, før Menighedsplejerne oprettede deres Børneplejestationer. En Tiendedel af samtlige fødende Kvinder herhjemme søger nu Børneplejestationerne, hvorfra de bl. a. faar en Liter sød Mælk daglig til sig selv, for at de kan give Bryst. Det koster imidlertid 80,000 Kr. om Aaret,og man trænger i Øjeblikket til Penge. Vi haaber vi faar dem, ja vi venter bestemt paa at brave Mennesker giver os dem. De er ogsaa godt anvendte. Hvis ingen tog sig af Børnene i Barakkerne, vilde Dødelighedsprocenten ligefrem rasle i Vejret igen!
Og der er altsaa kun det at tilføje, at Københavns Understøttelsesforenings Kontor er Stoltenbergsgade 10, og at De samvirkende Menighedsplejers Kontor er Vendersgade 28.
En Udtalelse af Menighedsplejernes Leder, Dr. theol. Alfred Jørgensen.
Vi har spurgt Lederen af De samvirkende Menighedsplejer Dr. theol. Alfred Jørgensen, om han, saaledes som det fremgaar af ovenstaaende, mener, at Barakkerne er særlig sundhedsfarligt for smaa Børn.
- Naar jeg har brugt Ordet Barakker, siger Hr. Jørgensen, saa er det egentlig kun et Udtryk i al Almindelighed. Det, der er det farlige, og det, som jeg vil til Livs, det er Lysthusprincipet.
De kommunale Barakker er ikke i Almindelighed farlige for Barnets Sundhed. De er dog bygget ordentligt. At de i moralsk Henseende maaske ikke er saa heldige, det er noget andet, men det vedrører ikke den Sag, jeg har slaaet til Lyd for.
Det, jeg mener, er alle de Lysthuse, der rejser sig rundt om i Byens Yderkanter tømret sammen af nogle Brædder. At Folk gerne vil bo for selv, er kun naturligt, men naar Efteraaret og Vinteren kommer, saa rummer disse Lysthuse overordentlig store Farer og først gaar det selvfølgelig ud over de smaa Børn.
Det er umuligt at rigtig varmt og herved bekæmpe den evige Fugtighed, der begynder med Efteraarets Regnskyl og som øges, naar Frosten afløses af Tø. Jorden bliver aldrig tør. Der staar altid Fugtighed op fra den og forpester Huset og ødelægger de Smaas Sundhed.
Men for at skærme de Smaa og gøre dem saa sunde, som det under de givne Forhold er muligt, maa vi have Penge. Saa kan vi bl. a. forøge Antallet af vore Menighedsbørnehaver, hvor de Smaa i Alderen fra 3 til 5 Aar hver Dag nogle Timer kan plejes paa det bedste og tilbringe gode Timer under fornuftigt Opsyn og Omsorg.
(Aftenbladet (København) 4. marts 1926).
Menighedsbørnehaven Saxogade 13, Vesterbro begyndte i 1915 på initiativ af Gerda Augusta Tillisch (på opfordring af redaktør Dr. R. Kjer-Petersen) som legetante i en baggård til Absalonsgade 35. Senere samme år fik de lokaler i Absalonsgade 37. I 1917 havde R. Kjer-Petersen fået samlet så mange penge, at han kunne oprette to børnehaver. Én i Gethsemanekirkens krypt og den anden blev Apostelkirkens Menighedsbørnehave. I 1919 blev G. A. Tillisch leder af Apostelkirkens Menighedsbørnehave, efter hun i et par år havde fungeret som vikar i tre Vesterbro-børnehaver. Børnehaven havde dengang 62 børn, og de betalte hver 1 øre om dagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar