06 februar 2025

I Sct. Johannes Gæstehjem. (Efterskrift til Politivennen)

Et Besøg i de Hjemløses nye Hjem i Ryesgade. - En smuk betydningsfuld social Virksomhed.

Spisesalen. Til hejre Viceforstander Sørensen.

Ude i en smukt beliggende Ejendom i Ryesgade, med Udsigt til Dosseringens Søidyl, er der i disse Dage paabegyndt en ny filantropisk Virksomhed, som fortjener Offentlighedens Interesse. Del er et Hjem for enlige, fattige Mænd, oprettet af en Kreds af socialt-interesserede Mennesker, som delvis tidligere har staaet bagved "Herberget for Hjemløse" i Dronningen Tværgade og dettes senere Fortsættelse i nogle af Militæret laante Barakker paa Kærre Fælled.

Det nye Hjem for enlige Mænd, som Livet paa forskellig Maade er gaaet imod, og som trues med at blive slaaet helt ud, hedder "Sct. Johannes Gæstehjem" og er installeret i en til Formaalet særdeles egnet, velholdt Ejendom i Ryesgade, hvor der tidligere har været Børnehjem.

Initiativet til Hjemmets Oprettelse er taget af den tidligere Forstander for "Herberg for Hjemløse" Hr. .V. Aagaard, som i sit store fortjenstfulde Arbejde i denne Sag er bleven støttet af Kontorchef i Bygningskommissionen E. Sivertsen, der er Komitéens Formand, cand. polyt. E. Bierring-Sørensen, Overretssagfører C. Staffeldt, Telegrafingeniør C. E. Walsøe og Sognepræst E. Ege, og det er lykkedes at faa indrettet et særdeles tiltalende Hjem for fattige enlige Mennesker med gode luftige Sovelokaler til 90 Gæster

Vi havde igaar Lejlighed til at bese Hjemmet, der ikke har ret meget fælles med Begrebet "Herberg".

Værelserne er malet med smukke friske Farver og Sengene forsynet med gode tykke, varme Tæpper og hvide Lagner, saa det hele nærmere minder om et Højskole Indkvarteringssted e! ler lignende.

Der findes en rummelig Dagligstue, hvor Gæsterne om Aftenen kan samles til Samtaler og Diskussionsmøder med Indledning af Talere som Hjemmet Bestyrelse skaffer til Veje. og i Kælderen er der indrettet et Par Spisestuer ved Siden af Køkkenet, hvor Gæsterne kan købe en Kop Kaffe med to Stykker Brød for en Pris af 24 Øre To store Portioner Middagsmad koster 1 Kr., en Portion Eftermad alene 65 Øre og en Forret alene 35 Øre.

Ud til Gaden er der indrettet et af det øvrige Hjem uafhængig offentligt Spiselokale med Folkekøkken priser, og hvortil enhver har Adgang.

I det høje, smukt malede Lokale sker Serveringen af almindelige Spisevarer, alkoholfrie Drikkevarer og Kaffe ved almindelige Restaurationsborde med skinnende hvide Duge, og i det hele laget finder man en Hygge, som Folkekøkkenerne ikke kan byde.

Ved Radioen.

Forøvrigt er hele Hjemmet præget af en velgørende Orden og Sans for Hygge, som kun kan virke heldigt paa Gæsterne.

Der betales 65 Øre for Nattelogis i fælles Sovesal og 1 Kr. for et Eneværelse. som ogsaa kan faas.

Alle Hjemløse maa naturligvis betale for Opholdet, men man haaber med Tiden ogsaa at kunne faa indrettet Arbejdslokaler i Kælderen, saaledes at man kan modtage Gæster, der er ude af Stand tii at betale, men som vil yde Arbejde for Opholdet.

(B. T. 10. marts 1926).

Sct. Johannes Gæstehjem overtog bygningen i Ryesgade 28 hvor Københavns Børne- og Tjenestepigehjem lå oktober 1873 til ca. 1925. Gæstehjemmet lukkede i 1938. Det blev nedrevet, og i dag ligger Plejehjemmet Sølund på stedet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar