En moderne Arbejdskøber. (Efterskrift til Politivennen)

Blandt de Fordele, Skibstømrerne har opnaaet i Løbet af de sidste 5 Aar, er der ogsaa den, at Søndagsarbejdet betales med en Fjerdedels højere Dagløn end Hverdagsarbejde. Jeg tror at kunne fremhæve, al Flertallet af Haandværkerne betragter Søndagsarbejdet som Noget, man helst burde undgaa, og Flertallet af Skibstømrerne nære den samme Mening. I de fleste Fag findes der imidlertid Onder, der med den bedste Vilje ikke kan undgaas, og saaledes gaar det ogsaa med Søndagsarbejdet ved Skibsbyggerier; det kan ikke altid undgaas, og det har derfor været vor Opgave at sikre os et Vederlags derfor, som er afpasset efter det Offer, vi maa bringe, ved at give Afkald paa den eneste Dag, der er os levner til at nyde Familielivet. Københavns Skibstømrere er saa overbeviste om det rigtige og retfærdige i denne Ordning af Lønningen, at de hellere vil give Afkald paa alt Søn- og Helligdagsarbejde end at taale nogen Nedsættelse af Lønnen. For saa vidt er alt Godt, og man hengav sig til det tillidsfulde Haab, at al Fare var fjernet for lang Tid; men Skibstømrerne har kun alt for snart erfaret, at de ikke har Grund til at lægge Hænderne i Skødet.

En Del af Holmens faste Skibstømrere har saaledes fundet det passende at tage Arbejde om Søndagen paa Strandpromenadens Skibsværft, som tilhører Skibsbygmester E. Lautrup, for en Dagløn, der er 50 Øre under den Daglon, som blev vedtaget ved Afslutningen af Skibstømrerstrejken, og hvilken den samme Mester ved sin Underskrift er gaaet ind paa at ville overholde, og dertil kommer, at ovennævnte Tømmermænd arbejder en Time længere, end der er fastsat. Facit bliver altsaa, at disse Mænd modtager en Løn, der er 1 Kr. 96 Øre lavere end den, de tilkommer for Søndagen med en Times Overarbejde. Det kan ikke nægtes, at det er en ganske artig Dagløn Hr. Lautrup derved har opnaaet for sig selv, næmlig omtrent 40 Kr. paa disse 20 Mand. - Vi vil dog ikke videre beskæftige os med Lautrup, da vi af Erfaring véd at det kun baader lidt; han er som alle andre Storborgere, der aldrig har været henvist til at ernære sig ved deres Hænders Gerning, hensynsløs og egenkærlig. Hidindtil har man dog troet, at han var ordholdende, men de sidste Dages Begivenheder fritager os for den Illusion. Men hvorledes forholder det sig med disse Tømmermænd, der paa en saa skændig Maade bryder Staven over Københavns private Tømmermænd? Er deres Stilling i den Grad trykkende, at man derved kunde undskylde deres Handlemaade? Dette kan dog ikke være Tilfældet, da det ligger nær at antage, at de saa vilde have indgivet en Begæring om en Forhøjelse af Lønnen; hvilket forøvrigt vilde have været langt mere paa sin Plads end den famøse Tillidsadresse, der efter Forlydende har cirkuleret til Underskrift dersteds, og som ifølge Ryglet har modtaget ikke saa faa Underskrifter.

Det er en Selvfølge, at Ingen kunde have noget imod at Holmens faste Skibsrømrere tager det Arbejde, der tilbyder sig for dem, naar de kun erholder samme Vederlag derfor, som de private Skibstømrere; men at Arbejdere, der ved særlige Forhold er sikrede Arbejde, over for mindre heldigt stillede Medarbejdere, taler ikke til Gunst for disse Mænds Karakter. Vel vilde det være i høj Grad urigtigt, at dømme alle Holmens faste Skibsbyggere efter disse 20 Mænds Optræden, men dog kan det ikke nægtes, at det er et sørgeligt Vidnesbyrd om del kammeratlige Forhold paa Nyholm. Vi vil nu ikke yderligere omtale disse Mænd, da deres Optræden, særlig paa denne Tid, da flere private Skibsbyggere er uden Beskæftigelse, er af den Art, at vi ikke vil spilde mere Tid derpaa, men vil nu overlade til deres mere hæderlige Kammerater at dømme i denne Sag. Vor Dom er Foragt baade for dem, der har modtaget, og dem, der har ydet Arbejde i dette Tilfælde.

Flere Skibstømrere.

(Social-Demokraten 12. maj 1877).