27 juni 2023

Glyptotheket paa Ny Carlsberg. (Efterskrift til Politivennen)

Som det vil være vore Læsere bekjendt, har Hr. Brygger C. Jacobsen jun. i længere Tid syslet med at anskaffe sig en Gamling af skulpturarbeider i Marmor, Gibs og Bronce dels af danske, dels af fremmede Kunstnere, og den Samling, han har erhvervet sig, har nu naaet et saadant Omfang, at han har fundet sig foranlediget til at gjøre den tilgængelig for Publikum. Den er opstillet i hans Eiendom, der er beliggende for Enden af Pilealleen, i en med Hovedbygningen i Forbindelse staaende Hal, der faar sit Lys fra oven. saaledes at de udstillede Arbeider altsaa tage sig særlig godt ud for Beskueren. I Haveanlægget udenfor Hovedbygningen staar der midt paa Græsplænen en prægtig Bronceafstøbning af den berømte "Skraber" fra Vatikanet, hvilken i Gibs ogsaa er kjendt fra Antiksalen paa Charlottenborg. Og i Haven til Venstre for Indgangen har Professor Th. Steins i sin Tid saa meget omtalte Statue af Asmus Jacob Carstens faaet Plads. Støbningen er foretaget i Paris. Siderne paa Fodstykket ere prydede med Basrelieffer, modellerede af Billedhuggeren efter Carstens Kompositioner; til Venstre for Beskueren ses Jason hjemvendende fra Kollhis med det gyldne Skind og til Høire Natten med sine Børn, Døden og Søvnen, samt Parcerne og Nemesis. 

- I selve Glyptotheket optages de tre Sider af Rummet foroven af to store Friser af Professor J. A. Jerichau: Hektors og Ajas Tvekamp samt Alexanders og Roxanes Bryllup, medens den fjerde, den vestlige Side er optaget af to Basrelieffer af H. V. Bissen samt en Afstøbning af Medusa Rondarini. Der er i Glyptotheket opstillet ialt henved 40 forskjellige kunstværker. Blandt disse skulle vi langs den nordlige Væg særlig fremhæve den franske Kunstner J. Gautherins Gruppe i Gibs Le reveil, et Mesterstykke af moderne fransk Billedhuggerkunst, der skriver sig fra dette Aars "Salon" i Paris, Paul Dubois' Marmorstatue "Den nyfødte Eva," ligeledes et betydeligt Værk af denne fremragende franske Kunstner, samt tre forskjellige Gibsstatuer fra H. V. Bissens ældre Tid. Langs den østlige Væg træffer man J. A. Jerichaus fra Kristiansborg bekjendte Gruppe "Herkules og Hebe," hvoraf den originale Gibsmodel findes her, samt Kunstnerens skjønne Kristusfigur, der modelleredes i Rom i 1847 og udførtes i Marmor for Prinsesse Anna af Preussen. Midten af den sydlige Side optages af den franske kunstner E. Delaplanches deilige Marmostatue La musique, der fra Udstillingen paa Charlottenborg vil være vore Læsere saa bekiendt, at vi ikke behøve at dvæle nærmere ved dette udmærkede Kunstværk, som paa Salonen i Paris 1878 fik Hæderspræmien. Her har man tillige Leilighed til at se Bissens storslaaede Portrætstatue i Gibs af Anders Sandø Ørsted, et Værk, der skriver sig fra 1837, og ved at se de, kan man kun beklage, at denne monumentale Statue af en af vore store Mænd ikke er bleven støbt i Bronce og har faaet sin Plads paa et af vore offenlige Torve, hvad saavel Manden som Statuen i lige høi Grad fortjente. Man ser desuden her Bissens karakteristiske Statue af den saarede Filoktet og hans Marmorstatue af Akilles, et ypperligt Arbeide fra 1861. Paa den vestlige Væg findes en af Samlingens Sjældenheder, en Prøve paa virkelig antik Kunst. Det er Hovedet af en Athlet, udført i pentelisk Marmor i arkaisk Stil og rimeligvis skrivende sig fra Midten af det sjette Aarhundrede før Kristi Fødsel. Naar undtages, at Næsen er afhugget, er Hovedet forøvrigt godt konserveret, og karakteristisk er det at iagttage, at den rødlige Farve, hvormed Haar, Øine og Læber have været bemalede, endnu tildels er bevaret. Man antage, - og vel ikke med Urette - at det er Hovedet af en Nævefægter, hvorpaa de opsvulmede Øine ogsaa synes at tyde; det er et i flere Retninger dygtig modelleret Arbeide og er kjøbt i 1879 paa Auktionen i Paris over Olivier Layets Efterladenskaber. Paa denne Væg findes ogsaa to Basrelieffer af Thorvaldsen: "Amor og Erato" og "Jesu Daab" samt flere Basrelieffer af Bissen og Jerichau. Endnu skulle vi kun nævne den franske Kunstner Banjaults Statuette i Bronce: "le premier miroir", der ligeledes er kjendt fra Kunstakademiets Foraarsudstilling, hvor den i sin Tid vakte berettiget Opmærksomhed, Professor C. Peters' dygtige Broncestatuette af Faunen med Vinkrukken og en lille Statuette i Gibs, "Den syngende Parce", der er modelleret i 1795 af A. J. Carstens og er det eneste af hans plastiske Arbeider, hvoraf der er nogen Afstøbning tilbage. 

- Man ser af det ovenanførte, at det er en ikke blot righoldig, men tillige interessant Skulptursamling, som her ved en Privatmands Initiativ er bleven bragt til Veie, og vi kunne forsikre vore Læsere, at de ikke ville fortryde et Besøg i Glyptotheket paa Ny Carlsberg. Ved Indgangen opkræves en Entré af 25 Øre, fem tilfalder Asylet i Valby, og et omhyggelig redigeret Katalog giver Publikum alle nødvendige Oplysninger.

(Nationaltidende 13. november 1882. Afsnit indsat for læsbarhedens skyld).


Indgangen til glyptoteksbygningen i Carlbergbyen. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2023.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar