15 juni 2023

Mishandling af sit Stedbarn. (Efterskrift til Politivennen)

Under en ved Kriminalretten behandlet Sag tiltaltes en Skomagersvend I. for denne Forbrydelse. I Oktober f. A. blev Tiltalte gift med sin Hustru, der i Ægteskabet indbragte et af hende med en anden Mand avlet, i September 1880 født, uægte Barn, om hvis Tilværelse hun tidligere havde sat Tiltalte i Kundskab, og til hvis Forsørgelse denne allerede inden Bryllupet havde bidraget. Efter nogle Maaneders Forløb blev Forholdet mellem Ægtefolkene mindre godt, og fra den Tid har Tiltalte oftere - efter sin egen Angivelse en halv Snes Gange - gjort sig skyldig i Mishandling af dette Stedbarn, indtil dette den 12te Januar d. A. blev indlagt paa Kommunehospitalet. Mishandlingerne har bestaaet i, at han har slaaet det. oftest kun med den flade Haand paa forskellige Dele af Legemet, men dog saaledes, at Slagene efterlod Mærker paa Barnet, en enkelt Gang med en lille Læderrem, saaledes at Slaget efterlod en Stribe paa Barnets Kind og to Gange med en knyttet Haand i Hovedet, hvorved maa antages hidført den Sygdom, som foranledigede Barnets Indlæggelse paa Hospitalet, og som bestod i en betydelig Svulst, der indtog hele den behaarede Del af dets Hoved fra Nakkepartiet fortil, strakte sig frem i Panderegionen og ned i Tindingeregionerne og indtog Øjelaagene paa begge Øjne, saa at disse ikke kunde aabnes. Nogle Gange har Tiltalte endvidere knebet Barnet, og ved en enkelt Lejlighed, da det skreg, hældt en Spølkum Vand ud over det, saaledes at dets Overkrop blev gennemblødt, og det senere af Moderen fandtes rystende af Kulde. I Følge de af vedkommende Hospitalslæge under Sagen afgivne Erklæringer er der, efter at den ovenomtalte Svulst har tabt sig, konstateret et Brud af Barnets Kranie, som en - ca. 25-Øre stor - Fordybning med en delvis fremstaaende Benrand og et Par spalteformede Udløbere; men Barnet befinder sig i øvrigt vel, og de stedfundne Mishandlinger have ikke efterladt anden Skade for Barnets fremtidige Helbredstilstand, end at der efter Brudet i Kraniet hestaar en Spalte i dette, hvorved Hjernen og dens Hinder ville være mere udsatte for Beskadigelse ved mulige til fældige Læsioner end under normale Forhold. Som Grund til sin uforsvarlige Fremgangsmaade overfor Barnet har Tiltalte anført, at han stundom er bleven irriteret ved dets Uro, men at hans Mishandlinger hovedsagelig skyldes Vrede imod dels Moder, over hvem han paa denne Maade vilde hævne sig, og at det derimod ikke har været hans Hensigt at tilføje Barnet Skade paa Helbred, og omendskønt denne Forklaring ikke staar i Samklang med, at Tiltalte altid har udøvet sine Mishandlinger, naar Moderen ikke saa derpaa, og stundom til Tider, hvor der ikke umiddelbart i Forvejen havde været Uenighed mellem Ægtefællerne, fandt Retten dog ikke tilstrækkelig Grund til at forkaste den. Ved Rettens Dom blev Tiltalte anset med 6 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød.

(Social-Demokraten 21. juni 1882).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar