Naar Sommeren kommer og der bliver Varme i Luften, sænker nævnte brede Rendesten, der skal tilføre Kjøbenhavnerne en god Del af deres Drikkevand, sin grumsede Vandflade et Par Fod, og det bliver nu vitterligt for alle, hvad denne gaadefulde Afløbsrende skjuler i sit Dyb. Potteskaar, Ølflasker, gamle Kasseroller, Fiskeben, raadne Støvler, Teglsten, Mursten, iturevne Kurve, druknede Hunde og Kattekillinger osv., altsammen hvilende blødt i en eiendommelig Slags sortagtig og fedtet Dynd af samme Art som det, man i gamle Dage kunde se Kloakerne føre ud ved Langelinje. Forleden Dag havde Indsenderen af disse Linjer et frydefuldt Syn. Et af de fattige Børn fra Rabarberlandet, der havde været beskjæftiget med den yndede Syssel, som alle Børnene der omkring stadig udøver, nemlig med at vaske sine Fødder i Aaen, var snublet og faldet om i Vandet. Da Barnet ikke turde gaa hjem i den Tilstand, dets Klæder befandt sig i, trak det ganske sindigt sine faa Pjalter af og hængte sin alt andet end propre Skjorte til Tørring paa en Pæl i Nærheden af Bangerts Bro. Og der sad nu det uskyldige Væsen i den mest paradisiske Tilstand, man kan tanke sig, og ventede til Tøjet blev tørt. Hvor længe skal vi andre vente, inden det falder Kjøbenhavns Kommune ind at faa den Aa kastet til og afløst af en underjordisk muret Vandledning? K. K.
(Morgenbladet (København) 5. juni 1883).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar