Den bekjendte energiske Sportsmand Hr. Ingeman-Petersen har i disse Dage udsendt en lille Bog om Cyklesportens Standpunkt i al Almindelighed og den Maade, den hensigtsmæssigt udøves paa at dens Dyrkere. Bogen fremtræder for den interesserede nuværende og kommende Sportsverden uden Spor af Prætentioner og giør dog det paalideligste Indtryk paa en opmærksom Læser, der sikkert nok i meget af, hvad der siges, ser en Bekræftelse paa, hvad han selv oftere har bidt Mærke i os Eventualiteter under Ridningen. Alt i alt en fortræffelig Bog, som bør læses og læses opmærksomt og bør bidrage til, at unge Læsere og Læserinder gjør Alvor af Tingen, om man vil Revolution mod Indespærringssystemet, og sætter igjennem, trods ildespaaende Tanters Hændervridninger, at de faar sig en Maskine.
Man sige, hvad man vil, Cyklesport har fremfor al anden Friluftsbevægelse den største Fremtid for sig. Roning er altfor ensidig, tilmed kun morsom for de egenlige professionelle Dyrkere, lidet tilgængelig og kun for Sommeren: Cyklen er for alle og kan dyrkes uden Indskrænkninger til enhver Tid, naar Ejeren at sige tager sine Forholdsregler. Jeg foretrak selv Boldspillet for Cyklen, inden jeg prøvede denne, men hint er afhængigt af Veir og Aarstid og ikke i den Grad indbringende - baade hvad Helbred og Udflugter angaar - som denne sidste.
Der er det ved Cykelsporten, at den er saa dyr at drive, at kun de velstaaende klassers Ungdom kan faa Del i denne Sport; men da det dog nu er saaledes at en god Cycle kan faas for 250 Kr. og paa Afbetaling - vel altid mod kavtion - og en saadan Maskine, godt holdt, selv meget brugt kan benyttes to Aar uden Reparationer, og betel ter meget længere efter et større Gjennemsyn, maa man indrømme at denne Pris ikke er for høj i Forhold til det, der bydes Eieren af denne Maskine.
For at de unge Læsere kan faa et Indblik i, hvad det er for Spørgsmaal. som er brændende i den ridende Sportsverden, skal vi Punkt for Punkt gjennemgaa dem og saa samvittighedsfuldt som muligt hjælpe vordende Cyklevenner til al tage en Bestemmelse, som den sømmer sig en Mand.
Vi er i det følgende ikke helt enige med Hr. Ingeman-Petersen og skal over for ham fremsætte vore Anskuelser, der ingenlunde - ganske vist - er sete fra et professionelt sportsligt Standpunkt men derimod vil have Sagen behandlet fra det unge Menneskes Standpunkt, der rider for sin Fornøielse, for Somrens Skyld, for sin Sundheds Skyld og for at faa en daglig Motion - og som trods disse mindre sportslige Hensyn tror at kunne faa lige saa meget ud af Cyklelsporten, i hvert Fald hvad angaar at sidde smukt i Sadlen, som den professionelle Rytter.
Unge Mennesker bør sikkert for Fremtiden kun vælge Bicyklette, fordi denne frembyder næsten absolut Sikkerhed, tillader forholdsvis stor Bagage (se nedenfor) og kan sno sig paa Steder, hvor Tricyklen (paa en Grøftekant af 4 Tommers Brede) er umulig, og hvor Bicyklen let bliver farlig. Man bør vælge sig en Maskine af første Slags, men dog ikke være over 250 Kr, og man bør saa at sige aldrig kjøbe brugte Maskiner, medmindre der for disse følger en absolut garanterende Sikkerhed for, at de enkelte Dele paa ny er undersøgte. Man troede i dette Efteraar, at de nye pneumatiske Maskiner (d. v. s. en Maskine. hvis Gummiringe er forsynede med Luft) aldeles vilde slaa de almindelige Maskiner flabe, men at dømme efter Forfatterens Erfaringer, er det foreløbige Resultat ikke ublandet godt. Og under alle Omstændigheder er det klart, at Ejere af almindelige Maskiner, der løber let og hurtigt og ikke er slidte i Lejerne. ikke bør lade deres Maskiner blot delvis forandre, fordi store og væsenlige Forbedringer endnu forestaar i de nærmeste Aar paa Gummiringenes Omraade.
Hvad angaar en bestemt Anbefaling til en navngiven Fabrik, da er dette en alvorlig Sag, thi den bedste Fabrik kan have Uheld og levere en dyr Maskine, der har en Fejl i et eller andet Leje, og samme Fabriks simplere Maskiner kan være udmærkede. Man raadføre sig da med en cyklekyndig Mand, inden man slaar Handel af.
Ingen Dyrkere af Sporten i Alderen om de 20 Aar bør lade sig skræmme af Hr. Ingeman-Petersens kategoriske Imperativ om, at man skal have redet saa og saa længe, før man kan tillade sig Forsøg paa at sætte længere Rekorder. Meningen er naturligvis kun den, at Begyndere ikke maa - for deres egen Skyld - overanstrænge sig ved forcerede Landevejsløb og saaledes ødelægge deres Sundhed. Men hvor hurtigt man kan komme efter Ridtet, fremgaar af følgende: Jeg kjøbte den 20de Juni 1890 en Bicyklette (Humber) til ca. 250 kr. og lærte at kiøre paa 2 Morgenlimer (1 Time ad Gangen, 2 Dage eller hinanden) paa en ældre Maskine. Men jeg kunde aldeles ikke springe op, heller ikke dreje sikkert og endnu mindre vove mig ud i Gaderne. Dog ogsaa dette kom nogle Dage senere. Man skal i Parenthes sagt aldrig lære at kjøre (-ride) paa sin nye Maskine. Jeg gjorde nogle mindre Ture til Klampenborg og en Tur til Helsingør (ud den ene Dag og hjem den næste) og brugte hver Gang om de ca 6 Mil godt 4 Timer. Den 15de Juli (23 Dage efter Kjøbet) snørede jeg Ranslen, der var 14 Pd., paa Cyklen, som vejer 44 Pd., og red om Morgenen med fuld Oppakning til Korsør. Jeg brugte om de ca. 15 Mil 12 Timer, hvoraf de 2 var til et længere Ophold undervejs. Forøvrigt trodsede jeg alle Bakker paa nær en, men sprang ofte af for at strække Benene, der var voldsomt ømme. Imidlertid var jeg ved Ankomsten, skjønt dødtræt, skrupsulten. Spiste som en Tærsker og sov derefter som en Brosten 12 Timer.
Derefter kjørte jeg kortere og længere Ture i de næstfølgende 5 Uger. Paa Tilbagevejen kom jeg paa mindre end en halv Dag fra Haderslev (med 19 Pd. Bagage) til Nyborg. Altsaa særligt øvet skal man ikke være for at kunne holde længere Ture ud, men man skal være ung og, som Forf. bemærker, være klædt paa saa hensigtsmæssigt som muligt og dertil vogte sig for voldsomme Ridt, der bringer stærk Sved og en forfærdelig Afkøling. Med Hensyn til Klædedragten er vi dog deri uenige med Forf., naar han fordrer en fra den alm. daglige Dragt stærkt afvigende Paaklædning. Mange Forældre, der vægrer sig ved at give deres Børn eller voxne Sønner Cykler, fordi de finder Mishag i den sportslige Udstaffering med Trikotbenklæder, bart Bryst eller ulden Skjorte og en Sportshue uden Skygge, har uden Tvivl Ret i, at Sportsmændene paa dette Omraade ikke bør tvinge deres Dragt paa almindelige Mennesker, der kun ønsker at vække saa lidt Opmærksomhed som muligt. Et ungt Menneske paa Bicykle, der rider paa kortere Besøg fra en By til en anden og gjærne vil se sig om i denne sidste, er ilde stedt, naar han er stegen af sit Dyr og vil bevæge sig frit omkring i borgerligt Selskab. Og tilmed kan man meget godt ride i snævre, lange Benklæder eller disse blot indsnævrede i Gamascher, i almindelig Jakke (tilpasset efter Aarstiden) og let Hue, der ikke behøver at være uden Skygge som de sidste nye, der var paa Moden i Sommer
Men Cyklesporten rummer Farer foruden dem, Hr. Ingeman-Petersen nævner, og af hvilke de vigtigste er de alvorlige Sygdomme, man udsætter sig for, ved at negligere sit Legeme. Vi forudsætter, som givet, at enhver, der kiøber sig et Tohjul, enten vil lade sig undersøge af sin Læge eller ogsaa forud er fuldstændig sikker paa, at han ikke lider af noget Hiærteonde el. l. Er han nu først bleven Rytter og har tilbragt Sommeren paa egen Haand og mest med længere Ture, melder der sig snart ved Efteraarets Begyndelse en Trang til at træde i Forbindelse med andre Cyklister. Og her kommer vi da til en meget uheldig Side ved denne Sport, og saa meget uheldigere, som denne Side paa en uheldig Maade har tildraget sig i altfor høi Grad Offenlighedens Opmærksomhed og gjort "Forældrenes" Mistillid større. Vi sigter til den Fare, som man løber ved at være i de store Cykleklubber og deltage i de samlede Søndagsudflugter, der altid ender med Frokoster, Middage og gemytlige Sold ovenpaa. Man ved jo nok, at er man først kommen i godt Selskab, vil man ikke spise sin egen tarvelige Frokost og lade de velhavende indtage en bedre Middag; saa følger man Trop, og denne Kammeratskabsfølelse koster mange Penge. Utvivlsomt gør disse større Foreninger deres Nytte, men for den enkelte Cyklist, der vil more sig under sin Sport, maa det vel staa som Maalet at slutte sig til en enkelt og med denne foretage de Ture, som efter Lyst og Lejlighed synes mest passende. Paa Ture skal man for Resten helst intet andet nyde ud over lidt Vand til at slukke Tørsten og skylle Munden med.
Hr. Ingeman Petersens Bog kunde synes at maatte være ensidig, fordi Forf. ikke alene selv er Sportsmand, og som saadan ædel retfærdig, men ogsaa (næsten) Cyklefabrikant, og som saadan maa være for sine egne Maskiner. Men man kan dog meget godt læse hans Bog og saa lade være at kjøbe netop en Humber-Cykle og dog drage Nytte af de mange praktiske Vink, Bogen indeholder. Der er saamænd Fabriker nok. især engelske, men derfor er det alligevel Synd at sige, at man nu kun kan kjøbe engelske Maskiner, som er virkelig tidssvarende. Der findes 1 eller 2 tyske Fabriker, der trygt kan anbefales, med deres Maskiner af 1. Klasse er dyrere og finder næppe Kjøbere udenfor Tyskland
Hvad selve Bogen angaar, da er den udarbejdet med Omhu i et let læseligt, kraftigt Sprog, der vil forstaas og ogsaa nok bliver det. Blandt Smaafejl, som vi skal paapege, er der den, at der ikke er vedføjet en Liste over Priserne paa alle en Cykles enkelte Dele. Og Anvisningerne til Rensning af Maskinen, hvorpaa hele dens Velvære beror, burde været righoldigere og mere pointerede. Uden Tvivl vil imidlertid denne lille Bog paa 75 Sider bringe CykIesporten endnu et Skridt fremad og maaske skaffe Humbers Maskiner et øieblikkeligt Overtag, og det gjælder da om at overbevise den interesserede Sportsverden om, at andre Fabriker ejer lige saa gode Betingelser for at kunne fremstille 1. Klasses Maskiner.
Skjønt man, efter at have læst Bogen, føler sig overbevist om, at Forf. er vred paa Folk, der gaar paa Gaden uden at bryde sig det mindste om Cyklens Klokke eller Rytterens Varsko, skjønt almindelige Vogne undgaas, maa man være ham taknemmelig for, at han paa dette Sted har undgaaet en Konflikt med Offenligheden, selv om vi alle er enige med ham i, at man overalt viser den største Hensynsløshed mod Cykleryttere og fortrædiger dem paa alle mulige Maader.
J. Neuhaus
(Morgenbladet (København) 25. januar 1891).
Humber var grundlagt af grovsmeden Thomas Humber (1841-1910) som i 1868 lavede en velocipede in 1868, ligesom tricycler og bicycler. Det tog ham to måneder at lave hver cykel. Hans cykler fik ry for at være "aristokraten mellem bicyckler". Han trak sig tilbage 1892, men mærket fortsatte i mere end 90 år. I 1884 patenterede han safety cyklen som meget ligner vore dages cykler. Firmaerne under navne som Humber and Company (America) Limited, Humber and Company (France) Limited, Humber and Company (Extension) Limited ekspanderede især 1894-1897 med luftfyldte dæk som tiltrak en ny slags rytter.
Bogen "Cyclesport" af Ingeman-Petersen handlede om valg af cykel og gav mange gode råd. Et stort kapitel gengiver flere engelske og franske udtalelser om sundheden ved cykelsporten som f.eks. "Jeg kan udtale ifølge praktisk Erfaring, at. moderat Brug af Cycle begunstiger Regelmæssigheden af særlige Funktioner hos Kvinden". Dr. Lutant. Christian Ingeman-Petersen 9. december 1873 - 25. februar 1963, var en dansk banecykelrytter, der debuterede allerede som 13-årig. han blev i 1889 vinder af Nationalt mesterskab, Bane, 1 Dansk Mil, Amatører, Danmark, Danmark, og i 1890 vinder af Nationalt mesterskab, Bane, 1 Dansk Mil, Amatører, Danmark. og vandt det danske mesterskab i samme disciplin i 1895 og 1896 samt på en dansk mil i 1889; desuden i 1890 og 1895 dertil i motorpace i 1896. Internationalt blev han nummer to ved verdensmesterskaberne på bane i Köln i 1895 i amatørernes sprint Han blev professionel i 1897.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar